Hurtigruten: Bergen - Kirkenes (nordgående)

Oplev Norges imponerende natur

 Oplevelserne begynder i Bergen, som ligger perfekt placeret mellem Norges to største fjorde og byder på både fossende vandfald og majestætiske fjeldsider. Herfra sejler du nordpå langs den gamle vikingerute og besøger både eventyrlige Ålesund, historiske Trondheim og den arktiske hovedstad Tromsø.

Undervejs har vi bl.a. inkluderet en udflugt til spektakulære Geirangerfjord, og du kan også se frem til at krydse den usynlige grænse ved Polarcirklen og til at nyde udsigten over Barentshavet ved Europas nordligste punkt, Nordkap. Ved Lofoten oplever du en sand kavalkade af stejle fjelde, vild natur og maleriske fiskerlejer, inden rejsen afsluttes i kongekrabbernes Kirkenes ikke langt fra den russiske grænse.

Glæd dig til en uforglemmelig rejse i Norges fantastiske farvande.

 

Du kan også tage Hurtigruten med dansk rejseleder på en af disse to skønne ture:

Hurtigrutens klassiske rundrejse: Bergen – Kirkenes – Bergen
Hurtigruten: Kirkenes – Bergen (sydgående)

Fra kr. 23.995

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.

8 dage med dansk rejseleder

Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur

Overnatning

  • Overnatning i dobbeltværelse på 3-stjernet hotel
  • Overnatning i indvendig kahyt på krydstogtskibet
  • Der er dansk rejseleder med på dette cruise til de smukkeste naturoplevelser
  • Du kan flyve fra både Billund og København
  • Du oplever Lofoten hvor vi besøger en lille charmerende fiskerby og Lofotkatedralen
  • Du krydser Polarcirklen på dag 4
  • Du kommer en tur med Fløi-banen
Beskrivelsen af hvad der er på billedet - SEO
Udsigt_fra_skibet_til_De_Syv_S_stre_333x270
iStock-1033240454_1__333-270
Hurtigruten_Nord

Dagsprogram

Fold alle dage ud
Dag 1Ankomst til Bergen

Rejsen begynder i Bergen, som ligger perfekt placeret mellem Norges to største fjorde, Hardangerfjorden og Sognefjorden, der byder på majestætiske fjeldsider, fossende vandfald og fabelagtige fjordlandskaber.

Vi ankommer til hotellet hvor vi spiser aftensmad.

 

 

Her bor du

Quality Hotel Edvard Grieg

 

Måltider inkluderet

Aftensmad

 

iStock-645354462_450-555
Dag 2Byvandring i Bergen og afrejse med Hurtigruten ad den gamle vikingerute Hjeltefjord

Vi bruger dagen på at udforske den smukt beliggende hansestad, der blev grundlagt i 1070. På en byvandring oplever vi bl.a. den UNESCO-fredede Bryggen med de ikoniske træhuse, mens vi hører om byens historie og store betydning for handlen ikke bare i Norge, men i store dele af Europa.

Vi slutter turen af med at tage Fløibanen 320 m op til toppen af bjerget Fløyen. Den historiske kabelbane fra 1918 er den eneste af sin slags i Norge, og på den 5-8 minutter lange tur op ad den stejle fjeldside venter en smukkere og smukkere udsigt, der kulminerer med en storslået udsigt over hele Bergen og fjordlandskabet. I det centrale Bergen finder du et varieret udbud af god mad, hvor du ikke bør misse at prøve en skillingsbolle, der er Norges lækre variant af kanelsnegle. Det er også værd at besøge Fisketorget, der er et af Norges mest kendte udendørsmarkeder, og som siden 1200-tallet har været mødested, når sulten har meldt sig. Du finder blandt andet friskfanget fisk, lokalt producerede råvarer fra områdets gårde og en indendørs torvehal fyldt med delikatesser.

Vi forlader Bergen i løbet af aftenen, og om bord på skibet kan du nyde det første af mange lækre måltider med friske råvarer fra den lokale kyst, mens vi forlader Bergen ad den gamle vikingerute i Hjeltefjord.

TIDER I HAVN:

  • Bergen: 14.45-20.30

 

 

 

Her bor du

M/S Kong Harald

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

Tilkøb flere oplevelser

Opgradering til udvendig uspecificeret kahyt med udsigt – Polar outside (nordgående)

6.395 kr. pr. person i dobbeltkahyt

9.495 kr. pr. person i singlekahyt

 

Opgrader værelset til en udvendig uspecificeret kahyt med udsigt, og ligger oftest på nederste eller midterste dæk. Kahytterne har seng, TV, stol og et badeværelse med brusebad og toilet samt hårtørrer.

 

Opgradering til udvendig uspecificeret kahyt med udsigt - Arctic Superior (USPD) (nordgående)

8.395 kr. pr. person i dobbeltkahyt

12.495 kr. pr. voksen i singlekahyt

 

Opgrader værelset til en udvendig uspecificeret kahyt med udsyn til promenadedæk. Kahytterne ligger skibets to øverste dæk er indrettet med seng, TV, stol, kaffe- og tefaciliteter samt et badeværelse med brusebad og toilet.

 

iStock-1183813089_1__450-555
iStock-645354462_333-270
iStock-641354944_1__333-270
Dag 3Eventyrlige Ålesund og udflugt til spektakulære Geirangerfjord

I dag kan du se frem til at opleve noget af Norges mest fantastiske natur, når vi bl.a. besøger den spektakulære og UNESCO-fredede Geirangerfjord.

Er du morgenmenneske, kan du nyde den tidlige morgen i den betagende Nordfjord nær Torvik, inden vi sejler forbi Vestkap for at komme til Ålesund, der ligger ved Geirangerfjordens udmunding. Byen er kendt for sin unikke art nouveau-arkitektur, der paradoksalt nok er resultatet af en katastrofe. Størstedelen af byen blev nemlig raseret og ødelagt af en forfærdelig brand i 1904, men genopbygningen blev gennemført i klassisk jugendstil, hvilket har medført, at byen i dag er som taget ud af et eventyr. Når man går rundt i gaderne, fortrylles man af bugtede linjer, bladformede udsmykninger og afrundede tårne over alt man kigger hen, og fra Akslafjeldet midt i byen, kan du gå de 418 trin op til toppen og blive belønnet med en magisk panoramaudsigt.

Efter Ålesund sætter vi på en smuk bustur kursen mod smukke Geirangerfjord. Vi kører ad den snoede Ørnevejen, mens vi nyder det storslåede landskab på vej til Eidsdalsvatnet. Efter en kort sejlads fra Eidsdal til Linge, passerer vi højalpine Guldbrandsdalen og ser elven Valldøla bruse gennem en smal kløft, inden vi når de elleve hårnålesving ned ad den stejle Trollstigen-passage. Udflugten afsluttes med en lækker middag i Molde, hvor vi atter stiger om bord på skibet.

Inkluderede måltider: morgen, frokost og aftensmad

TIDER I HAVN

  • Florø: 02.45-03.00
  • Måløy: 05.15-05.30
  • Torvik: 08.20-08.30
  • Ålesund (01.11-31.05): 09.45-20.00
    • Ålesund (01.06-31.10): 09.45-10.00
    • Geiranger (01.06-31.08): 14.25-14.45
    • Ålesund (01.06-31.08): 19.00-20.00
    • Urke (01.09-31.10): 12.15-15.45
    • Ålesund (01.09-31.10): 18.00-20.00
  • Molde: 22.35-23.05

 

 

 

Her bor du

M/S Kong Harald

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

iStock-518140130_1__450-555
iStock-505061994_333x270
Dag 4På opdagelse i historiske Trondheim

I dag bevæger vi os ind i regionen Trøndelag, som er kendetegnet ved et landskab af bugtede bakker, lavtliggende kystbyer og grønne marker drysset med idylliske bondegårde.

I løbet af morgenen lægger vi til kaj i Trondheim, som er Norges tredjestørste by. Den gamle by er særdeles rig på historie og kultur, charmerende arkitektur og den fantastiske omkringliggende natur. Her kan du bl.a. se frem til at opleve den majestætiske Nidarosdom, der er et vigtigt pilgrimsmål og symbol på norsk middelalderhistorie. Tre dronninger og syv konger er blevet kronet her, og det imponerende bygningsværk anses som Norges vigtigste kirke.

Ved siden af domkirken ligger Ærkebispegården, hvor man kan se Norges kronjuveler, og i nærheden findes byens gamle bro, som markerer indgangen til det gamle Hansestad-kvarter Bakklandet. Her står farverige træhuse på pæle langs elven, og Kristiansten Fæstning tilbyder en smuk panoramaudsigt over byen og fjorden.

Efter 3 dejlige timer i Trondheim sejler skibet mod nordvest, hvor vi passerer det okkerfarvede Kjeungskjær Fyr på vej mod charmerende Rørvik.

TIDER I HAVN

  • Kristiansund: 02.45-03.00
  • Trondheim: 09.45-12.45
  • Rørvik: 21.40-22.00

 

 

 

Her bor du

M/S Kong Harald

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

iStock-1178850580_1__450-555
iStock-943718422_1__333-270
Dag 5Nord for Polarcirklen og betagende natur i Lofoten

Tidligt om morgenen krydser vi Den arktiske Polarcirkel, hvilket fejres på dækket med en lille ceremoni i form af en traditionel, arktisk tradition, der uden tvivl får os til at vågne.

Kl. 10 lægger vi til i Ørnes, inden vi fortsætter til Nordnorges næststørste by Bodø. På vejen hertil er der udsigt til Børvass’ fjeldtoppe, og på en tur rundt i byen oplever du både indbyggernes gæstfrihed og naturens kræfter. Bodø er nemlig hjemsted for verdens stærkeste malstrøm, og du kan opleve både midnatssol og nordlys fra byens breddegrader – dog ikke på samme tid.

Eftermiddagen er for mange et højdepunkt på rejsen, når vi ankommer til den verdensberømte øgruppe Lofoten, som imponerer med næsten overjordisk naturlig skønhed. Vi bydes velkommen til området af den 1.000 meter høje Lofotveggen i horisonten, som på smukkeste vis indleder en kavalkade af stejle fjelde, vild natur og maleriske fiskerlejer.

Midt i disse imponerende omgivelser har vi inkluderet en udflugt til en af Lofotens vigtigste historiske fiskerbyer Kabelvåg, hvor Lofotens fiskeindustri begyndte for mere end 1.000 år siden. Turen begynder i Stamsund og fører os forbi Torvdalshalsen med fantastisk udsigt over fjorden, inden vi ankommer til Kabelvåg. Vi går en tur i byens centrum, hvor man bl.a. finder Lofotkatedralen fra 1898, som er en af Norges største kirker. Vi besøger også Lofotmuseet og Galleri Espolin, der har den største samling af Kaare Espolin Johnsons værker, inden det atter bliver tid at vende retur til skibet.

TIDER I HAVN

  • Brønnøysund: 01.35-01.45
  • Sandnessjøen: 04.35-04.50
  • Nesna: 06.00-06.10
  • Ørnes: 10.00-10.10
  • Bodø: 13.05-15.20
  • Stamsund: 19.15-19.40
  • Svolvær: 21.20-22.15

 

 

 

Her bor du

M/S Kong Harald

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

iStock-1275865306_1__450-555
iStock-853635072_1__333-270
Dag 6Den arktiske hovedstad Tromsø – Porten til Ishavet

Tidlig morgen lægger vi til i Harstad, hvor det er muligt at gå en fredelig tur og se byen vågne. Efter et kort stop fortsætter skibet til Finnsnes, og undervejs er det en god idé at holde øjnene åbne efter bl.a. søpapegøjer, som har kolonier i nærheden.

I horisonten kan vi ane Tromsø, midt i den arktiske vildmark mellem Lofoten mod syd og verdens ende mod nord. I løbet af 1800-tallet blev Tromsø kendt som ”Nordens Paris” på grund af de velklædte damer og beboernes sofistikerede adfærd, og Tromsø er også i dag en kulturel by, som de studerende sætter deres præg på.

Byen har et smukt gammelt centrum med velbevarede træhuse fra 1800-tallet, for Tromsø undgik de store ødelæggelser under 2. verdenskrig. Vi passerer domkirken, et af Tromsøs vartegn, som blev bygget i 1861 og er verdens nordligst beliggende lutherske domkirke. Tromsø var i middelalderen et kirkeligt centrum, hvor folk kom roende over havet langvejs fra, og det betød handel i byen. Lige over for domkirken står en statue af polarforskeren Roald Amundsen, og det var fra Tromsø, han begav sig ud på sin sidste ekspedition.

Tromsø kaldes ”Porten til Ishavet”, fordi den har været udgangspunkt for polarekspeditioner, men selv om byen ligger 350 km nord for polarcirklen, er der et mildt klima på grund af den varme Golfstrøm. Vi har 4 timer til rådighed i byen, som bl.a. byder på en guidet byrundtur med rejselederen, inden skibet fortsætter sin rejse nordpå.

TIDER I HAVN:

  • Stokmarknes: 01.30-01.40
  • Sortland: 02.55-03.10
  • Risøyhamn: 04.35-04.50
  • Harstad: 07.10-07.45
  • Finnsnes: 11.00-11.30
  • Tromsø: 14.15-18.15
  • Skjervøy: 22.10-22.25

 

 

Her bor du

M/S Kong Harald

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

iStock-1463386941
iStock-1033240454_1__333-270
Dag 7Besøg ved Europas nordligste punkt, Nordkap

Skibet fortsætter til Hammerfest, hvor Meridiansøjlen er rejst til minde om den første officielle måling af jordens nøjagtige størrelse og form. Buens målestationer ligger i ti lande fra Fuglenes ved Hammerfest til Ukraines Sortehavskyst og er på UNESCOs Verdensarvsliste. Da Hammerfest blev grundlagt var den i øvrigt verdens nordligste by og ligger på nogenlunde samme breddegrad som de nordligste dele af Sibirien og Alaska.

Vi ankommer til Honningsvåg midt på morgenen. Hovedattraktionen her er naturligvis et besøg på Europas nordligste punkt, Nordkap. Her kan du stå på kanten af klippen med det ikoniske klode-monument og stirre ud over havet vel vidende, at Svalbard-øerne er næste (og eneste) stop inden Nordpolen. Vi tager bussen hertil og nyder synet fra plateauet 307 meter over Barentshavet.

Inden vi når rejsens nordligste anløbshavn Mehamn, kan du tæt på landsbyen Kjøllefjord få øje på det gamle offersted Finnkirka, som det oprindelige samiske folk brugte. Efter disse to korte stop, sejler vi videre til dagens sidste stop i Berlevåg, og ser måske det høje Slettnes Fyr blinke øverst fra en klippe med udsigt over Barentshavet.

TIDER I HAVN:

  • Øksfjord: 01.50-02.00
  • Hammerfest: 05.05-05.45
  • Havøysund: 08.30-08.45
  • Honningsvåg: 10.55-14.30
  • Kjøllefjord: 16.40-17.00
  • Mehamn: 18.55-19.15
  • Berlevåg: 22.00-22.10

 

 

 

Her bor du

M/S Kong Harald

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

iStock-1165677696_1__450-555
iStock-1686271406_333x270
Dag 8Ankomst til Kirkenes og hjemrejse

Rejsen afsluttes i Kirkenes, omtrent 400 kilometer nord for Polarcirklen. Her i den yderste nordøstlige del af Norge befinder du dig blot få kilometer fra den russiske grænse, og man bemærker hurtigt de kulturelle påvirkninger fra nabolandet.

Vi forlader skibet og tager i lufthavnen, hvor flyet hjem til Danmark venter.

TIDER I HAVN:

  • Båtsfjord: 00.00-00.30
  • Vardø: 03.30-03.45
  • Vadsø: 06.55-07.10
  • Kirkenes: 09.00

 

 

Her bor du

M/S Kong Harald

 

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

 

iStock-177102618_450-555

Afrejsedatoer

Afrejse dato
Varighed
Pris pr. person
Rejseleder
Afrejse fra
06. august 2024
Varighed8 dage
23.995 kr. pr. person
Rejseleder
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
Nordkap_iStock-518203753_450-555
Nordkap_iStock-543177740_333-270
10.norge.paa-skinner-i-naturskoenne-norge.Dag_2.390x323

Rejsen inkluderer

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang.
  • Overnatning i dobbeltværelse i Bergen
  • Overnatning i indvendig uspecificeret kahyt (Polar Inside - USPI)
  • Al transport og udflugter inkl. entreer jf. program
  • 1 x morgenmad og 1 x aftensmad på hotellet i Bergen
  • Helpension (morgenmad, frokost og aftensmad) under hele sejladsen
  • Byrundtur i Bergen
  • Tur med Fløi-banen
  • Udflugt til Geiranger med Trollstigen-passagen
  • Byvandring i Trondheim
  • Byvandring i Bodø
  • Udflugt til Lofoten hvor du besøger en lille charmerende fiskerby og Lofotkatedralen
  • Byrundtur i Tromsø
  • Udflugt til Nordkap
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 7.995
  • Administrationsgebyr kr. 125
  • Opgradering til udvendig uspecificeret dobbeltkahyt med udsigt – Polar outside (USPO) kr. 6.395
  • Opgradering til udvendig uspecificeret dobbeltkahyt med udsigt – Arctic Superior (USPD) kr. 8.395
  • Opgradering til udvendig uspecificeret singlekahyt med udsigt – Polar outside (USPO) kr. 9.495
  • Opgradering til udvendig uspecificeret singlekahyt med udsigt – Arctic Superior (USPD) kr. 12.495

NÅR REJSEN GÅR TIL NORGE

Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta

Når du tager afsted på en rundrejse til Norge med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Norge.

 

Dansk_pas
Globus

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!