Tina Andersen og Ole M. Petersen
Rejseledere
To rejseledere – én stor kærlighed til Canada
Når du rejser med på den ultimative rejse til Canada, er du også i ultimativt selskab – ikke bare af én, men to rejseledere. Tina og Ole er to erfarne og passionerede rejseledere, som hver især bringer unikke perspektiver og personlige fortællinger med til oplevelsen af det storslåede land.
Tina Andersen har haft et særligt bånd til Canada siden 1987, hvor hun første gang rejste til Ontario som rejseleder og tolk. Her mødte hun canadiske Jean, som siden blev hendes selvvalgte mor – og det blev begyndelsen på et livslangt kærlighedsforhold til landet. Tina har været på over 20 rejser i Canada og kender både naturens storhed og de små menneskelige fortællinger, der gør rejsen personlig og nærværende.
Tina har en baggrund som spirituel guide og underviser i kreativ skrivning, og med en varm personlighed beretter Tina fra hjertet og skaber trygge og inspirerende rammer for fællesskab og fordybelse.
Ole M. Petersen har mange års rejseerfaring – både som bosiddende i udlandet og som erhvervsrejsende med hundredevis af rejsedage årligt. I de seneste 10 år har han været fuldtidsrejseleder til bl.a. Canada, USA, Irland og Sydeuropa, hvor hans store viden, nysgerrighed og sans for detaljer har beriget rejsende med både klassiske seværdigheder og uventede indblik. Oles motto er: "Man må gerne have det sjovt, når man er på ferie" – og det mærkes. Med humor, lokalkendskab og overskud sørger han for, at du både bliver underholdt og oplyst på rejsen.
Uanset om du rejser med Tina eller Ole, er du sikret en oplevelse, hvor både hjertet og horisonten udvides i mødet med Canadas vidder, kultur og venlige befolkning.
