Kalder din indre globetrotter? Så tag på dit livs eventyr med Risskov Rejser!
På eventyrtogtet kommer du bogstaveligt talt jorden rundt med oplevelser på fire kontinenter og i seks lande. Her venter verdens største seværdigheder og attraktioner som perler på en snor. Glæd dig bl.a. til hele tre af verdens syv vidundere og så mange berømte højdepunkter i Sydafrika, Indien, Japan, USA, Peru og Brasilien, at du formentlig vil vove den påstand, at verden har langt flere end blot syv vidundere.
Jordomrejsen starter i Sydafrika, hvor vi følger i Nelson Mandelas fodspor gennem apartheidhistorien og tager på safari i Kruger National Park. I Indien venter ikoniske Taj Mahal, hektiske New og Old Delhi og den lyserøde by Jaipur med Vindenes Palads. Japan sender os på en tidsrejse fra futuristiske Tokyo til kulturbyen Kyoto, hvor historier om geishaer og samuraier lever under blomstrende kirsebærtræer. Japans ultimative vartegn, majestætiske Mt. Fuji, står for naturoplevelserne, og i USA tager storbyens endeløse muligheder over, når englenes by, Los Angeles, folder sine vinger ud med alt fra eksklusive Beverly Hills til ærkecaliforniske Venice Beach og den berømte forlystelsespark på Santa Monica Pier. I Peru kommer vi på sporet af inkaernes glorværdige fortid, når vi besøger den glemte inkaby Machu Picchu, der troner i Andesbjergenes tinder. Globeeventyret rundes af til vuggende sambarytmer på Copacabana-stranden i ”Guds by”, Rio de Janeiro i Brasilien, hvor Sukkertoppen og Kristusstatuen på Corcovado-bjerget imponerer selv den største rejse-feinschmecker.
Rejsen er et balanceret miks af pulserende storbyer, bjergtagende natur, fængslende kultur, rig historie og lokale madtraditioner, så du kommer vidt omkring. På rejsen er du i selskab med dygtige, danske rejseledere, der viser dig det allerbedste, verden har at byde på.
Pak eventyrlyst og kuffert – og tag med på en enestående jordomrejse, du aldrig glemmer!
Fra kr. 99.995
Den endelige pris afhænger af den ønskede type hotelværelse samt eventuelle tilkøbsudflugter m.m.
29 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er passionerede eksperter med et hjerte, der banker for deres rejsemål. De glæder sig til at dele deres store viden om verdens historie, kultur og natur
Overnatning
Ophold i delt dobbeltværelse på gode 3-, 4- og 5-stjernede hoteller
- Den ultimative jordomrejse med oplevelser på fire kontinenter og i seks lande
- Du ser verdens allerstørste seværdigheder og attraktioner
- Du oplever tre af verdens syv vidundere: Taj Mahal, Machu Picchu og Kristusstatuen i Rio
- Du får et balanceret miks af storbyer, natur, kultur og historie
- Enestående eventyrtogt med maks. 25 gæster – fås KUN med Risskov Rejser
Dagsprogram
Fulde af forventninger til det store eventyr, der venter os, rejser vi i dag fra Danmark til jordomrejsens første mål, Sydafrika. Vi lander om aftenen, hvorefter vi kører til vores hotel i Johannesburg. Vi går til ro og ser frem til morgendagens første rejseoplevelser.
Her bor du
Barbara Road City Lodge
Vi begynder rejsen i fodsporene af Sydafrikas mest berømte personlighed – Nelson Mandela. Vi begiver os lidt syd for Johannesburg, hvor vi besøger en af de mest kendte townships, Soweto – et af apartheidhistoriens arnesteder. Stedet er blevet symbolet på modstanden mod apartheid. Her får vi et følelsesladet indblik i de umenneskelige forhold, som sorte sydafrikanere levede under i perioden fra 1948 til den endegyldige ophævelse af apartheid i 1994 – et meget bevægende og tankevækkende besøg, men en vigtig brik i forståelsen af landets historie.
På vores tur gennem Soweto lærer vi, at Soweto er et akronym sat sammen af de to første bogstaver i hvert ord af “south western township”. Navnet opstod i apartheidtiden. Soweto spillede dengang en særlig vigtig rolle, da det var herfra, at mange af de største kampe mod apartheidstyret blev kæmpet. Det var også i Soweto, at Nelson Mandela boede sammen med sin familie i årrækken fra 1946 til 1962. Huset ligger i Orlando West og er i dag omdannet til museum. Vi besøger selvfølgelig museet, hvor vi ser en samling af minder, billeder og fotografier, der bringer os tættere på historien om en af landets største og mest berømte apartheidoprørere og hans familie. Med besøget bliver vi klogere på Nelson Mandelas livslange kamp for demokrati og borgerrettigheder samt på mennesket bag Sydafrikas første sorte præsident og lederen for The African National Congress (ACN).
Selvom Nelson Mandela siden byggede et nyere hus, havde dette hjem en særlig plads i hans hjerte. Da han efter 27 år bag tremmer blev løsladt, var det således til dette hus, han vendte tilbage. Som han udtalte, var dette hus “the house of his memories”.
Vi besøger også Kliptown, der er det ældste boligkvarter i Soweto. Det var her, den sydafrikanske frihedserklæring Freedom Charter blev ved vedtaget på Folkets Kongres i 1955. Erklæringen udgjorde i mange år det vigtigste grundlag for Nelson Mandela og ACN’s modstand mod apartheidstyret. I erklæringen proklamerede man, at Sydafrika tilhørte alle – uanset race.
Udover de dybe historiske fodspor, der er trådt i Soweto af en af historiens største skikkelser, oplever vi også det moderne liv i townshippen. Her lever over 2 millioner mennesker deres liv, og i gaderne findes både restauranter, shoppingcentre og kultur.
Efter en frokost på en lokal restaurant dykker vi et spadestik dybere ned i apartheidtiden, når vi besøger Apartheid-museet. Museet åbnede tilbage i 2001 og har lige siden fortalt historien om apartheidregimets opståen og fald. Udstillingerne er sammensat af både historikere, designere, filmskabere og kuratorer og giver et gribende indblik i Sydafrikas dystre kapitel.
Vi tager retur til vores hotel i Johannesburg, hvor vi spiser aftensmad.
Her bor du
Barbara Road City Lodge
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Dagen i dag byder på nogle af de absolut flotteste naturoplevelser i Sydafrikas højeste og længste bjergkæde, Drakensberg. Vi følger den kendte Panoramarute, der byder på smukke naturscenerier med dramatiske klipper og dybe, grønne kløfter, brusende vandfald og udsigter, der næsten tager pusten fra os. En del af ruten følger Blyde River Canyon, der er den tredjestørste kløft i verden. Den strækker sig over 25 km og skærer sig 800 m ned i landskabet.
Langs ruten gør vi adskillige stop, f.eks. ved Bourke’s Luck Potholes, der er opkaldt efter guldgraveren Tom Bourke, og som er et enestående eksempel på, hvad naturen kan udrette. Naturfænomenet ligger, hvor floderne Blyde og Treur løber sammen, og her har strømhvirvler i Blyde-floden gennem årtusinder slidt dybe, cirkelrunde huller i flodbunden.
Vi nyder også udsigten til de imponerende ”The Three Sisters”, som også kaldes ”The Three Rondavels”, da formen på de eroderede klipper minder om de traditionelle runde afrikanske hytter kaldet rondaveller.
Panoramarutens mest betagende udsigt venter os ved udsigtspunktet ”God’s Window”. Her 700 meter over det sydafrikanske bjerglandskab kan vi på en klar dag se helt over til Kruger National Park og grænsen til Mozambique.
Undervejs spiser vi frokost i byen Graskop, og efter den billedskønne tur gennem bjergene, sætter vi kursen mod Hazyview. Her skal vi overnatte på et dejligt resort, der ligger kun 15 minutters kørsel fra indgangen til Kruger National Park.
Her bor du
Sanbonani Resort
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Du kan godt glæde dig til to fulde dage med safarioplevelser i verdensberømte Kruger National Park, der er blandt Sydafrikas bedste steder at opleve savannens vilde dyreliv!
Der er ikke meget, der slår synet af flodheste og giraffer, der mødes ved vandhuller. Elegante impalaer, der i store flokke springer over savannen. Leoparder, der nyder solens stråler fra trægrene, og elefanter i alle størrelser, der sprøjter jordstøv over sig selv for at beskytte deres hud.
Vi slår øjnene tidligt op. Det er nemlig om morgenen, at vi har størst chance for at se flest dyr. Vi bliver hentet af vores lokale safarieksperter, der kører os rundt i nationalparken i åbne Land Rovers og deler ud af deres store viden om området og ikke mindst dyrelivet. Kruger National Park er næsten på størrelse med Jylland og strækker sig over kuperet terræn, vandhuller og store, åbne savanner. Parken er en af Afrikas største og mest dyrerige med hele 147 forskellige registrerede pattedyr og over 500 fuglearter.
Nationalparken blev grundlagt i 1898 af den sydafrikanske præsident Paul Kruger med det formål at beskytte Sydafrikas dyreliv mod jagt og udnyttelse. Parken åbnede for offentligheden i 1927 – og det nyder vi stadig godt af den dag i dag. I løbet af dagen vil vi nemlig opleve et enestående dyreliv, og på de åbne sletter spotter vi let gnuer, zebraer, antiloper, elefanter og giraffer. Og det du ikke selv spotter, kan du være sikker på, at vores erfarne eksperter allerede har i sigte. De ved nemlig lige præcis, hvor de enkelte dyrearter gemmer sig.
Vi har både morgenmad og frokost med, så vi kan nyde dagen i dyrenes rige. Om eftermiddagen tager vi tilbage til hotellet, hvor vi nyder resten af dagen med afslapning på resortet.
Her bor du
Sanbonani Resort
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
I dag står vi atter op, før dagen gryer, så vi har den bedste chance for at se Afrikas enestående dyreliv vågne, mens solen stiger rødt over savannen i Kruger National Park.
Var der nogle af savannens beboere, vi ikke havde held med at se i går, har vi det forhåbentlig i dag. Vi begiver os nemlig atter af sted i åbne Land Rovers i kyndigt selskab med vores lokale safarieksperter. Vi har gode chancer for at opleve den prægtige dyrekreds ”The Big Five”, der omfatter elefant, løve, næsehorn, leopard og bøffel. Og måske er vi også heldige at se savannens mindre feterede ”The Ugly Five”, der tæller hyæne, gnu, vortesvin, grib og Marabou-stork.
Uanset hvad, så er du garanteret at se en masse fascinerende dyr i deres naturlige omgivelser, hvilket er en helt særlig oplevelse!
Igen i dag medbringer vi både morgenmad og frokost, så vi kan nyde dagens måltider i pagt med dyrene.
Efter en dag i selskab med savannens beboere, tager vi tilbage til resortet, hvor vi nyder en afslappende eftermiddag. Aftensmaden indtager vi i en boma, der traditionelt bruges som samlingssted for en landsbys beboere. På menuen er traditionelle sydafrikanske retter, så vi får lov at smage på det ægte Sydafrika. Prøv f.eks. sydafrikansk Timbavi-peanutbutter, den vilde spinat Murogo, den eksotiske og citrusagtige Nkwankwa-frugt og lokal øl fra mærket Umqomboti. De modige kan også udfordre smagsløgene med alt fra Mopani-orme til hønsefødder! Alt imens vi spiser (med varierende vovemod), underholdes vi med et traditionelt danseshow, mens Sydafrikas oplevelser går på hæld.
Her bor du
Sanbonani Resort
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Det er blevet tid til at tage afsked med Afrikas støvede savanner og mageløse dyreliv. Vi tager fra hotellet og begiver os mod lufthavnen. Vi har et godt stykke undervejs, så du får god mulighed for at fordøje Sydafrikas mange oplevelser på køreturen. Slap af, dvæl ved minderne, eller fordyb dig i din medbragte ferieroman. Sidst på aftenen flyver mod Indien, rejsens andet mål.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Om morgenen mellemlander vi i Dubai og flyver videre mod Delhi, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. Vi kører til hotellet, hvor vi tjekker ind sidst på eftermiddagen. Hvis tiden tillader det, tager vi et kig på området ved hotellet.
Delhi er Indiens næststørste storbyområde med omkring 19 mio. indbyggere. Delhi er faktisk to byer i én – Old Delhi med fortet, moskéerne og de mange basarer, og hovedstadsområdet New Delhi, der blev anlagt af briterne i begyndelsen af 1900-tallet med brede boulevarder, parker og prægtige bygninger.
Her bor du
The Surayaa New Delhi
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad
Efter morgenmad tager vi på en kort byrundtur i Delhi, hvor vi ser nogle af de største højdepunkter i New Delhi. Vi begiver os ud i den hektiske millionby, hvor vi følger en af byens mest ikoniske og betydningsfulde boulevarder – Kartavya Path, der tidligere var kendt som Rajpath. ”Kartavya Path” betyder direkte oversat "Pligtens Vej". Navnet symboliserer en vej af pligt, ansvar og engagement – i særdeleshed i forbindelse med de mange nationale og offentlige virker, der udføres på de mange regeringskontorer og institutioner, der flankerer boulevarden. Boulevarden strækker sig fra det prægtige præsidentpalads Rashtrapati Bhavan til triumfbuen India Gate, der rejser sig 42 meter over gadeplan til minde om de 90.000 faldne indiske soldater i 1. verdenskrig.
Videre går byrundturens oplevelser til Qutab Minar, der er den højeste minaret i Indien. Mineraten er 5 etager med en højde på 73 meter og en diameter på 15 meter og er bygget i marmor og rød sandsten. Sejrstårnet blev opført af de første muslimske herskere tilbage i år 1193 og fungerede som vagttårn mod invaderende fjender. I dag er det på UNESCOs verdensarvsliste og betragtes inden for arkitekturen som et pragtstykke i tårnarkitektur.
Vi spiser en tidlig frokost på en lokal restaurant, inden vi begiver os mod hovedstaden i delstaten Rajasthan, Jaipur. Byen ligger knap 300 kilometer sydvest for Delhi. I byen oser de farverige basarer af folkeliv, og lokale myldrer rundt mellem boderne og handler alt fra frugt til hellige køer. Og det er ikke unormalt at se vogne trukket af okser eller dromedarer.
Vi tjekker ind på vores hotel og går til ro, inden morgendagens oplevelser venter.
Her bor du
Sunday Hotel Jaipur
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
På en bakketop 11 kilometer nord for Jaipur ligger det imponerende Amber Fort i den lille by Amber, som var den gamle hovedstad i Rajasthan før Jaipur – og her starter dagens oplevelser. Det sidste stykke vej helt op til fæstningen, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, kører vi i jeeps.
Den flot udsmykkede fæstning er i sig selv et ubeskriveligt skue med sandeltræsdøre med indlagt perlemor, tæpper med blomster så nøjagtige, at de kunne være virkelige, og et rum med smukke, detaljerede spejlmosaikker.
Herfra går turen videre til maharajaens bypalads, der ligger i hjertet af Jaipur og udgjorde den tidligere kongelige residens. Paladset blev bygget i det 18. århundrede af Maharaja Sawai Jai Singh II, grundlæggeren af Jaipur, og arkitekturen er et storslået miks af Rajasthani- og Mughal-stilarter.
I midten af paladset finder vi Chandra Mahal, der er en særligt berømt del af paladset. Chandra Mahal har på hver eneste af sine syv etager et særligt formål og en unik indretning med smukt dekorerede værelser og betagende udsigter til de omkringliggende haver og byens tage. Vi har fornøjelsen af at se paladset både indefra og udefra.
Vi besøger også Jantar Mantar-observatoriet, som er det største af de fem astrologi- og astronomiobservatorier, som byens grundlægger Maharaja Jai Singh byggede i perioden 1727-1734. Observatoriet er desuden det største observatorium i verden bygget af sten og marmor.
Herefter gør vi stop uden for Hawa Mahal, der betyder ”Vindenes Palads”. Paladset blev opført af Maharaja Sawai Pratap Singh i 1799 og er et vidnesbyrd om, hvor overdådigt og ødselt maharajaerne levede. Paladsets konstruktion er udført, så kølige vinde kunne strømme gennem paladset, og så paladsets kvinder kunne kigge ud uden selv at blive set. Det troner smukt i røde og lyserøde sandsten og er et pragteksemplar på Rajput-arkitekturen. Vindenes Palads er en af Jaipurs mest berømte seværdigheder, og facaden er sandsynligvis den mest fotograferede facade i Indien.
Efter dagens fælles oplevelser i Jaipur er der tid til at udforske mere af Jaipur på egen hånd eller slappe af på hotellet.
Her bor du
Sunday Hotel Jaipur
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Efter morgenmaden siger vi farvel til Jaipur og kører mod byen Agra, hvor et af rejsens helt store højdepunkter venter – selvfølgelig Taj Mahal! Vi når frem til middagstid, hvor vi tjekker ind på vores hotel og spiser frokost.
Agra blev grundlagt i år 1501 og var under mogulernes storhedstid Indiens hovedstad frem til år 1648 og berømt for sine imponerende bygningsværker. Her skal vi opleve et af de ypperste eksempler på mogul-periodens arkitektoniske formåen – nemlig Taj Mahal – et af verdens syv vidundere!
Stormogulen Shah Jahan opførte Taj Mahal til minde om sin hustru, Mumtaz Mahal, der døde i 1631 kort efter, at hun havde født sit 14. barn. 20.000 arbejdere var 22 år om at bygge gravmælet, der er opført i hvidt marmor og overdådigt udsmykket med perlemor og halvædelstene. Vi beundrer naturligvis det arkitektoniske mesterstykke udefra og nyder selvfølgelig det ikoniske view til det langstrakte bassin og det tronende kærlighedspalads for enden. Men vi får også fornøjelsen af at udforske Taj Mahal indefra, hvor arkitekturen er ligeså fortryllende som udvendigt. Det er ikke nemt at løsrive sig fra denne smukke arkitektoniske perle, men næste oplevelse venter.
Vi skal se det kunstfærdigt udsmykkede palads Agra Fort, også kaldet Det Røde Fort. Fortet består af flere bygninger og audienssale, bl.a. Jahangir Mahal, der var kvindernes bygning, perlemoskéen Moti Masjid og marmorpaladset Khas Mahal, hvor fortets grundlægger, stormogulen Akbars søn Shah Jahan boede.
Her bor du
Hotel Clarks Shiraz
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Vi spiser morgenmad på hotellet, hvorefter vi tjekker ud og kører mod Delhi. Køreturen tager omtrent fire timer, så der bliver tid til at lade Indiens mange indtryk, farver, dufte, lyde, hellige køer og eventyrlige paladser bundfælde sig. Tillader tiden og trafikken det, besøger vi et lokalt marked, hvor vi har mulighed for shopping, inden vi skal på vingerne.
Først på aftenen flyver vi mod kejserriget Japan.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Vi ankommer tidligt om morgenen og tager straks hul på nye oplevelser i Japans hovedstad, Tokyo – en by, som kan tage pusten fra de fleste. Visse steder i byen vil du føle, at du er trådt ind i fremtiden med flotte skyskrabere, neonlys og myldrende folkeliv, for i næste øjeblik at føle dig trukket tilbage i tiden ved byens gamle templer.
Oplevelserne vil være store fra starten af og en stor kontrast til de oplevelser, vi fik i Indien. Vores første stop er den japanske have ved Kejserpaladset, hvor Japans kejserfamilie er bosiddende. Kejserpaladsets have, beliggende i hjertet af Tokyo, er kendt for sin skønhed og fredfyldte atmosfære. Haven byder på traditionelle japanske landsskabselementer som koi-damme, bonsaitræer og smukke stier omgivet af sæsonens blomster.
Derefter skal vi se det berømte fiskemarked Tsukji, hvor vi går en tur rundt mellem de mange butikker og stande, der sælger alt godt fra havet, kokkeknive og andet køkkentilbehør. Her er helt sikkert fisk, som vi aldrig har set i de danske butikker. Det oprindelige fiskemarked fra 1935 er ikke længere åbent for offentligheden, men den del, som vi har adgang til, er stadig et spændende besøg værd.
Vores frokost i dag består af en sushi bowl på en af de lokale restauranter. En sushi bowl er en skål fyldt med ingredienser, der traditionelt findes i sushi. Ingredienserne er ofte arrangeret på en farverig og indbydende måde, hvilket gør det til en både sund og æstetisk tiltalende ret. Noget som japanerne går meget op i. Efter frokost fortsætter dagens oplevelser fortsætter ved Tokyos mest kendte tempel Asakusa Kannon. Her er et leben uden lige samt en meget hyggelig handelsgade. Måske er vi så heldige, at vi stadig kan se kirsebærtræerne i blomstring.
Efter besøget i Asakusa Kannon går turen videre til Fukagawa Edo Museum, der tager dig på en tidsrejse tilbage til Edo-perioden i midten af 1800-tallet. Vi går i ”gaderne” i det rekreerede nabolag med traditionelle, japanske huse og butikker og mærker, hvordan atmosfæren var i Fukagawa-bydelen for over 200 år siden.
Herefter tjekker vi ind på vores hotel og slapper lidt af inden aftensmaden, hvor vi skal smage endnu en af japanernes populære retter, nemlig hot pot, også kendt som ”nabe”. Restauranten ligger i gåafstand fra hotellet.
Her bor du
Hotel Monterey Hanzomon
Måltider inkluderet
✓ Frokost ✓ Aftensmad
Efter morgenmad er der afgang til den smukke og meget populære nationalpark Hakone sydvest for Tokyo. På vej til nationalparken vil vi forhåbentlig få vores første glimt af det hellige og majestætiske bjerg Mt. Fuji. Mt. Fuji er Japans højeste bjerg med sine 3.776 meter, og hun er en sky dame, da hun kun viser sig omtrent hver tredje dag på grund af skydække omkring hende.
Vi starter besøget i nationalparken med en fin lille sejltur på Ashi-søen, som en af mange smukke søer, der ligger i området. Her kan du slappe lidt af og nyde den flotte natur, og forhåbentlig vil du kunne få flere kig på Japans højeste bjerg – Mt. Fuji. Langs søbredden og også ude i vandet står den hellige torii-port, som er nemt genkendelig med sin karakteristiske røde farve.
“Komagatake-kabelbanen (hvis vejret tillader) os op til 1.340 meters højde, hvor der venter en eminent udsigt over den smukke Ashi-sø – og hvis vi er heldige, magiske Mt. Fuji.“
Dagens næste eventyr i Hakone Nationalpark er et besøg i den spektakulære Owakudani-dal, hvor en helt unik oplevelse venter: en 4 kilometer lang kabelvognstur, der er blandt verdens længste. Undervejs vil du blive betaget af den storslåede udsigt, mens du glider over et termisk aktivt område, hvor jorden syder og bobler, og skaber en næsten magisk atmosfære. Den særlige duft, der præger området, vil berige dine sanser, så du mærker hvordan naturens kraft og skønhed mødes.
Efter en masse gode naturoplevelser sætter vi kursen mod vores hotel i Gotemba, der ligger i naturskønne omgivelser. Hotellet tilbyder, at man kan prøve et dejligt afslappende dyp i deres onsen – som er bygget oven på en af Japans berømte termiske kilder. En dejlig måde at slutte dagen af på.
Her bor du
Hotel Clad Gotemba
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Denne dag skal vi se nærmere på, hvad det er, der gør Kyoto så speciel. Vi har dermed en dag i vente med nogle af Japans største attraktioner.
Vi starter dagen med fart på, da vi skal ud at køre med det berømte højhastighedstog, Shinkansen. Med 300 km/t bliver vi ført forbi smukke landskaber til Kyoto.
Kyoto er en af verdens mest enestående byer. Byen var Japans hovedstad i perioden 794-1867, husede mere end 2.000 templer og var Japans kulturelle centrum.
Da amerikanerne skulle beslutte, hvor de skulle smide atombomberne i slutningen af 2. verdenskrig, var Kyoto en af byerne, de overvejede at bombe. Byen blev dog skånet, hvilket gjorde, at den rige historiske kulturarv kunne forblive intakt.
Efter ankomst til Kyoto, bliver vi samlet op af en bus, som skal tage os rundt til dagens oplevelser. Første stop bliver frokost på en lokal restaurant, inden vi går i gang med dagens store oplevelser. Her skal vi prøve en anden form for hot pot, nemlig det japanerne kalder ”shabu-shabu” fordi navnet minder om den lyd, som kødet laver, når det dyppes i den kogende bouillon. Herefter begynder vi med det store buddhistiske tempel, Kiyomizudera-templet, som er en del af UNESCOs verdensarv. Her venter der os en flot udsigt fra den enorme træpavillon. Selve gåturen op til templet går via farverige gader med meget gamle huse og små souvenirbutikker. Her ser vi også unge japanere og turister iført de gamle traditionelle japanske klædedragter. Det skaber en smuk kulisse.
Herefter kører vi med bussen til det verdensberømte Gion-distrikt. Her findes mange gamle tehuse, og vi kan være heldige at opleve de fine geishaer med deres flotte kimonoer, kunstfærdigt opsatte hår og hvide ansigter på deres vej til og fra tehusene.
Her bor du
Hotel Dormy Inn Kyoto
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Vi tilbringer endnu en dag i kulturbyen Kyoto med talrige seværdigheder, der bringer os på tidsrejse til tidligere tiders Japan.
Vi starter dagen ud med at se Ryoanji-templet, som huser den flotteste stenhave i Kyoto – og nogle mener endda i hele Japan. Haven er blandt andet anlagt, så den udgøres af 15 større sten, som symboliserer øer, og i ægte zen-stil kan du aldrig se de 15 sten på én gang, men kun 14 af stenene, uanset hvor du står.
Dernæst oplever vi Kinkakuji-templet, der også bliver kaldt Den Gyldne Pavillon. Den Gyldne Pavillon er bygget ud fra en tidligere shoguns forestilling om, hvordan der må se ud i himlen. Hver en sten, træ og busk er lagt, stillet eller plantet helt præcist – intet er overladt til tilfældigheder, og smukkere sted er svært at finde.
En ting, som man uvægerligt forbinder med Japan, er sushi, og til frokost skal vi prøve at deltage i en mindre sushilektion på en kokkeskole. Her skal vi lære, hvordan de små sunde godbidder kreeres.
Efter frokost besøger vi det imponerende Nijo-slot fra 1603, som var shogunens tilholdssted, når han var på besøg i Kyoto. Slottet er især kendt for sine knirkende trægulve, der kvidrer som fugle og gør det umuligt for selv listende strømpefødder at bevæge sig ubemærket rundt.
Herefter kører vi til området Arashiyama i det vestlige Kyoto og får en fortryllende naturoplevelse i bambuslundene med de gigantstore bambus, der er så store, at de næsten lukker sig om områdets mange templer.
Ved indgangen til den smukke bambusskov, hvor farverne er helt surrealistiske, ligger zen-templet Tenryuji, og her har haven gennem århundreder bevaret sin oprindelige form. Den er et enestående eksempel på, hvor smukt og harmonisk et haveanlæg kan spille sammen med skovklædte bjerge.
Efter en oplevelsesrig dag bliver der sidst på eftermiddagen og aftenen tid på egen hånd.
Her bor du
Hotel Dormy Inn Kyoto
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost
Japan er stadig fuld af oplevelser. Efter morgenmaden går vi til Kyoto Station og kører med Shikansen tilbage til Tokyo. Efter ankomst spiser vi en frokost, inden vi skal udforske Ginza-området, som er verdens dyreste adresse og stedet, hvor alle de kendte modebutikker og højteknologiske elektronikbutikker bejler om de shoppendes gunst. Det er derfor kendt som shoppingområdet over dem alle, og her kan man få den fuldendte luksusoplevelse med en service, der ikke kan fås nogen steder i Danmark. I de fleste forretninger følges du nemlig til døren med dine poser og får et lille buk. Hvis ikke af en ansat, så måske af en robot.
Herefter går turen videre til Shibuya-området, som ligeledes er et stort og mere farverigt shoppingområde med store neonskilte. Det er her, vi finder verdens mest berømte lyskryds, Shibuya Cross, der optræder i mange film med de ikoniske krydsende fodgængerfelter, og som vi naturligvis også skal mærke følelsen af at gå over. Mellem 1.000-2.500 krydser hvert andet minut. Cirka 2,4 millioner hver dag. Det er et utroligt syn, men lige så hurtigt som krydset er fyldt op, og lige så kaotisk det kan forekomme, lige så hurtigt er det tømt igen, og trafikken kører videre.
Lige uden for Shibuya Station finder vi en statue af hunden Hachiko, som mange måske kender fra filmen ”Hachiko – En ven for livet” med Richard Gere på rollelisten. For japanere (og gode hundevenner) er denne hund blevet en national helt og symbolet på loyalitet.
Mættet på japanske oplevelser kører vi til lufthavnen, hvorfra vi flyver over Stillehavet til USA’s vestkyst, hvor Los Angeles venter os. På flyveturen krydser vi datolinjen og kommer dermed på en bogstavelig tidsrejse. Datolinjen er den markeringslinje, som løber 180 grader fra Greenwich ned gennem Stillehavet, og som er indført for at få jordens forskellige tidszoner til at gå op. Med krydsningen af datolinjen flyver vi dermed ”tilbage i tiden”, så vi faktisk lander i Los Angeles før, end vi tog af sted fra Tokyo!
Vi ankommer til Los Angeles, hvor vi tjekker ind på vores hotel sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Aftenen er fri til afslapning på hotellet. Kan du slet ikke vente med at tage hul på oplevelserne i Los Angeles, kan du slentre en tur langs strandpromenaden i Venice Beach og suge stemningen til dig.
Her bor du
Marriott Marina Del Rey
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost
Efter en god nats søvn tager vi hul på vores nye kontinent – Nordamerika. Her skal vi på opdagelse i Los Angeles, der tæller berømte seværdigheder og attraktioner, som vi alle kender fra filmlærredet!
Vi begiver os således af sted til en dag, hvor Californiens brede sandstrande og Hollywoods fortryllende filmglamour tager imod os. Vi starter vores tur i Down Town L.A., hvor skyskraberne strækker sig mod himlen. Vi oplever livlige Chinatown og skulpturelle Walt Disney Concert Hall. I Santa Monica kalder den ikoniske forlystelsespark på Santa Monica Pier på vores opmærksomhed, og ved Venice Beach emmer der af ærkecalifornisk kyststemning langs strandpromenaden – med alt fra friske surfere til veltrænede strandløver.
I Beverly Hills beundrer vi de riges enorme villaer og de eksklusive butikker på Rodeo Drive. På Hollywood Boulevard er fortovet dekoreret med de berømte ”Walk of Fame”-bronzestjerner. Måske kan du spotte din yndlingsskuespiller? Eller gå (bogstaveligt talt) i berømthedernes fodspor på betonfriserne foran filmpaladset TCL Chinese Theater, hvor du kan se både signaturer, fodspor og håndaftryk fra verdensberømte musikere som Michael Jackson, skuespillere som Meryl Streep og instruktører som Quentin Tarantino.
Her bor du
Marriott Marina Del Rey
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
I den enorme by Los Angeles er der oplevelser for enhver smag! Dagen tilbringes derfor på egen hånd, så du har mulighed for at udforske lige netop dét af Los Angeles, du ønsker. Måske drømmer du om at nyde den californiske sol på den lange sandstrand med udsigt til bølgernes brus i Stillehavet. Måske skal du have sus i maven i rutsjebaner og se berømte filmkulisser i Universal Studios? Måske er der mange flere seværdigheder, du skal nå at vinge af på oplevelseslisten? Måske vil du nyde det imponerende syn af Los Angeles’ skyline fra det berømte Griffith Observatorium? Eller måske er opskriften på den perfekte feriedag en doven dag ved hotellets pool, hvor du kan fordybe dig i din yndlingsbog.
Rejselederen hjælper også gerne med gode forslag til oplevelser.
Her bor du
Marriott Marina Del Rey
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Vi vinker farvel til englenes by. Vi skal atter på vingerne – og med fly går turen nu til Lima, hovedstaden i Peru. Vi ankommer sent om aftenen og kører til vores hotel, hvor vi overnatter, inden Andesbjergenes tinder venter på os.
Her bor du
Mercure Ariosto Miraflores
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Tidligt om morgenen flyver vi fra Lima og dybere ind i landet over de majestætiske Andesbjerge til inkaernes gamle hovedstad, Cusco, der knejser i 3.300 meters højde. Fra Cusco kører vi til inkaernes hellige dal, Urubamba-dalen, der betegner området med byerne Urubamba, Pisac, Calca, Yucay og Ollantaytambo. Området er utroligt frugtbart og forsynede i inkaperioden indbyggerne i Cusco med frugt og grønt. I dag dyrkes her især kartofler og majs.
Vores første stop er ved kulturcenteret Awanacancha, hvor vi bliver klogere på lamaerne, der uløseligt er knyttet til den peruvianske kultur. Vi lærer bl.a. om forskellen på de lamaarter, der eksisterer i Peru – lama, alpaca, vikunja og guanako. Vi kommer tæt på og fodrer dem – selvfølgelig undtagen dem, der spytter! Her er også en stor udstilling om tekstilfarvning og anvendelse af ulden, hvor baby alpaca-ulden er den lækreste og dyreste.
Vi når til Pisac, der er kendt for to ting – det store indianermarked og inkaruinerne fra 1400-tallet, der knejser over byen. Indianermarkedet i Pisac har status som et af de bedste i Sydamerika. Markedet er spækket med plasticoverdækkede boder med alverdens ting og sager, farvestrålende tæpper, flotte ponchoer, keramik, smykker og et mylder af mennesker. Der er også frugt og grønt, og en af de ting, der overrasker, er kartofler i farver og faconer, som man aldrig ser på vores breddegrader.
Vi kører videre til Yucay, hvor vi overnatter.
Her bor du
La Casona De Yucay Hotel Urubamba
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Fra bjergtagende udsigter over Andesbjergene i 3.772 meters højde til farvestrålende tekstiler og inkaruiner – bjerglandsbyen Chinchero er kendt for mange spændende oplevelser. Vi starter derfor dagens oplevelser i inkaernes hellige dal med et besøg netop her. Her skal vi bl.a. på opdagelse blandt de ældgamle inkaruiner, der tæller både terrasser og resterne af et palads, der tjente som hjem for inkakongen Túpac Yupanqui. Ruinerne fortæller spændende historier om den avancerede landbrugsteknik, som inkaerne mestrede. Nutidens by Chinchero er desuden kendt for sin koloniale kirke Nuestra Señora de Monserrat og for sin store tekstilproduktion, hvor vævningstraditionerne er gået i arv fra generation til generation.
På vores vej videre krydser vi den brusende Urubamba-flod, der skærer sig gennem Perus dramatiske højdedrag. Vi når til Mara, der er berømt for sine saltminer. Mara-saltminerne har nemlig været i brug lige siden inkaernes tid og helt frem til den dag i dag. Og ikke blot den tusindårige historie er imponerende, også synet er slående. For midt mellem de peruvianske bjergtinder klatrer hvide saltterrasser op ad skråningerne i skærende kontrast til den omgivende natur.
Dagens sidste oplevelser i Den Hellige Dal venter os i det arkæologiske område Moray. Sirligt anlagt i perfekte runde cirkler ligger grønne terrasser, der mest af alt ligner prægtige kunstværker midt i Andesbjergenes vilde natur! Men lad ikke det smukke syn snyde dig. For faktisk er der tale om avancerede landbrugsterrasser. Her mener arkæologer, at inkaerne på imponerende vis eksperimenterede med forskellige afgrøder, dyrkningsteknikker og sindrige vandingssystemer, alt imens de studerede, hvordan forskellige klimaforhold påvirkede landbrugsproduktionen. Et møde med inkaernes storslåede fortid, der endnu en gang efterlader os med ærbødig ærefrygt over deres utrolige bedrifter.
Dagens frokost spiser vi på en lokal restaurant, og aftensmaden nydes på egen hånd. Aftenen er fri til afslapning eller oplevelser på egen hånd.
Her bor du
La Casona De Yucay Hotel Urubamba
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost
I dag venter en af jordomrejsens måske største oplevelser – den glemte inkaby Machu Picchu! Den ældgamle inkaby ligger 112 kilometer nordvest for Cusco, troner majestætisk i Andesbjergenes tågeklædte tinder og er i fornemt selskab blandt verdens syv vidundere.
Kun få ud over de lokale kendte til byens eksistens i 1800-tallet. Tyske eventyrere var her sandsynligvis i 1860’erne, og en britisk missionær refererer til området i 1870’erne, men det var den amerikanske historiker Hiram Bingham, der i 1911 genopdagede Machu Picchu. På det tidspunkt var Machu Picchu fuldstændig dækket af skov, og man mener faktisk, at der kan være lignende byer gemt i junglen.
Vi starter tidligt på dagen og kører til stationen i Ollantaytambo. Herfra tager vi med toget “Vistadome” gennem Urubamba-dalen til Aguas Calientes. Togturen er en stor fornøjelse, da store panoramavinduer giver blændende udsyn til naturen. Aguas Calientes ligger ved den brusende Urubamba-flod og er sidste stop inden Machu Picchu. Fra Aguas Calientes tager vi med shuttlebussen, der kører i pendulfart til Machu Picchu – og snart ligger inkaernes glemte by for dine fødder, og udsigten til Huayna Picchu, der knejser stolt i baggrunden, gør kun oplevelsen endnu større.
Der er meget, der tyder på, at Machu Picchu var et kongeligt palads bygget af Pachacútec, der regerede fra 1438-1471. Vi får en rundvisning i det storslåede bygningsanlæg med beboelsesområder og templer, hvor vi konstant bliver overraskede over inkaernes bygningskunst. Det gælder f.eks. Soltemplet, der er områdets eneste runde bygning, og hvis fundament er én stor klippeblok. Også de Seksten Rituelle Bade er et ingeniørmæssigt mesterstykke.
For mange er det en drøm, der går i opfyldelse, når vi besøger Machu Picchu. Vi har derfor god tid til at udforske området. Sidst på eftermiddagen tager vi retur til Aguas Calientes, hvor vi overnatter.
Her bor du
El MaPi Hotel
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost
Dagen er fri til egne oplevelser, hvad end du vil udforske mere af Peru – eller du vil nyde en fredelig formiddag på hotellet.
Ønsker du at opleve Machu Picchu en ekstra gang, så kan du tilkøbe en formiddagstur.
Du kan også tilbringe formiddagen i Aguas Calientes og f.eks. nyde formiddagskaffen på en café i en af de hyggelige gader og blive underholdt af det store menneskemylder af lokale og turister fra alverdens lande. Eller læg vejen forbi byens marked, hvor boderne bugner af alt fra fødevarer til kunsthåndværk – måske finder du den helt rigtige souvenir fra din jordomrejse?
Aguas Calientes betyder ”varme kilder”, og i udkanten af byen er der varme pools, hvor du har mulighed for et termisk bad. Cirka to kilometer fra stationen ligger Museo de Sitio de Machu Picchu, som bestemt er et besøg værd, hvis du vil fordybe dig endnu mere i den fantastiske historie bag inkaernes sagnomspundne Machu Picchu.
Rejselederen hjælper også gerne med forslag til andre oplevelser.
Om eftermiddagen mødes vi og tager med toget tilbage til Ollantaytambo og med bus videre til Cusco. Byen er grundlagt af inkakongen Pachacútec i 1438, og han satte sit præg på byen med bemærkelsesværdige bygningsværker og gjorde den til hovedstad i inkariget – en status, der varede, indtil spanierne gjorde Lima til hovedstad.
Her bor du
Sonesta Cusco
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Tilkøb flere oplevelser
Formiddagstur til Machu Picchu
595 kr. pr. voksen
Drømmer du om at opleve den glemte inkaby Macchu Picchu igen? Så har mulighed for at opleve dette om formiddagen, hvor der er rig mulighed for at udforske Machu Picchu. Her kan du gå mere i dybden med oplevelserne i de gamle ruiner på egen hånd.
Bussen kører mellem Aguas Calientes og indgangen til Machu Picchu hvert 10. min og varer ca. 25-30 min. Pakken inkluderer busbillet t/r, samt indgangsbillet til Machu Picchu og skal bestilles hjemmefra. Turen er uden rejseleder.
Der er lagt op til en interessant dag i Cusco og omegn. Vi begynder med en køretur, der tager os lidt uden for byen, hvor vi atter følger i inkaernes ældgamle fodspor, når vi skal kigge nærmere på interessante inkaruiner. Tambomachay er et område med hellige bade, Puca-Pucara menes at have været datidens landevejskro, og den fascinerende ruin Q’enqo, der betyder “zig-zag”, volder de lærde vanskeligheder, når de skal forstå, hvad bygningen har været anvendt til.
Vi besøger også Sacsayhuaman, der er et kæmpemæssigt fæstningsværk, der afkræver både ærefrygt og mysterium. Mange af stenene er over otte meter høje og er hugget ud og sammensat med imponerende præcision. I nærheden står den otte meter høje, hvide Kristus-figur med flot udsigt udover Cusco.
Vi nyder stemningen, når vi besøger Cuscos mest betydningsfulde plads, Plaza de Armas, der er beliggende i det historiske centrum. Vi kigger naturligvis også indenfor i byens katedral og ser den overdådige udsmykning. Og ikke mindst skal vi besøge en af de mest bemærkelsesværdige bygninger – soltemplet Qoricancha, som kom til at udgøre fundamentet til Santo Domingo-kirken opført af spanierne i 1600-tallet. Templet var tilegnet solguden Inti og dekoreret med massive plader af det pureste guld. Kort tid efter at spanierne kom hertil, plyndrede de templet for guld, og resterne af mesterværket er efter manges mening det ypperste eksempel på inkaernes arkitektoniske formåen.
Vi runder dagens oplevelser af med tid på egen hånd, så du har mulighed for at udforske dine favoritter i Cusco. Du kan f.eks. begive dig vej til den 12-kantede sten i nærheden af katedralen, der er endnu et eksempel på inkaernes overlegne byggestil. Du kan også komme på sporet af inkaerne med et besøg på det spændende inkamuseum eller tage på shoppingtur i byens butikker.
Sidst på eftermiddagen tager vi til lufthavnen og flyver til Lima, hvor vi overnatter.
Her bor du
Mercure Ariosto Miraflores
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Lima har en helt speciel og fascinerende storbypuls, er rig historie og spækket med af æstetiske fornøjelser, som vi selvfølgelig skal stifte bekendtskab med i dag. Lima kaldes i øvrigt også ”Kongernes by”, da det på helligtrekongers dag i 1535 blev besluttet, at byen skulle grundlægges. Vi bor i bydelen Miraflores, der ligger ud til Stillehavet, og her fornemmer vi den mere mondæne del af Lima med grønne åndehuller og lækre restauranter.
Vi tager videre på opdagelse i markedshallen Surquillo Mercado, hvor bugnende boder med frisk frugt, friskfangede fisk og delikatesser kæmper om vores opmærksomhed. Undervejs lærer vi om afgrøderne fra det rige peruvianske spisekammer, og vi smager på et par eksotiske af slagsen – bl.a. junglefrugter som vitaminbomben camu camu, chirimoya, der har en sød banan-/ananassmag og den runde lucuma-frugt, der har en blød eftersmag af kaffe.
I det historiske centrum af Lima fordyber vi os lige netop i byens rødder. Vi besøger Plaza de Armas, der også kaldes Plaza Mayor. Det var på dette sted, Lima blev grundlagt i 1535, og det var her Perus uafhængighed af Spanien blev proklameret i 1821. Pladsen er flot flankeret af bygninger fra kolonitiden, og det er især værd at bemærke de kunstfærdigt udskårne træbalkoner.
Vi kommer på rundvisning i San Francisco-kirken, som i modsætning til mange andre kirker i Lima har overlevet samtlige jordskælv, siden den blev opført i midten af 1600-tallet. I munkenes bibliotek bor bøger fra perioden, da spanierne kom til landet, og i katakomberne under kirken vidner de mange synlige knogler i krypterne om de tusindvis af indbyggere fra Lima, der er blevet begravet her.
Om aftenen spiser vi en god middag, inden vi kører mod lufthavnen og flyver mod jordomrejsens sidste højdepunkter i Rio de Janeiro i Brasilien.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Tidligt om morgenen ankommer vi til Rio de Janeiro. Vi kører til vores hotel og tjekker ind, inden Rio de Janeiro folder sig ud for os. Rio de Janeiro er Brasiliens næststørste by med 7 millioner indbyggere, men føles på ingen måde sådan. Byens mange strande slanger sig rundt om pynter og klippebjerge – og det forrygende miks af storby, natur og hav ud i ét har givet Rio de Janeiro tilnavnet ”Guds by”. Og på dagens første stop, forstår vi til fulde hvorfor.
Vi skal nemlig besøge Rio de Janeiros måske mest berømte ikon: Sukkertoppen. Vi kører op med kabelbanen i to etaper – først op ad Urca-bjerget og dernæst Sukkertoppen til endestationen i 396 meters højde. Her bliver vi mødt af den bjergtagende 360 graders udsigt over byen og Guanabara-bugten med indsejlingen fra Atlanterhavet, der er så flot, at vi næsten må knibe os selv i armen. Herfra kan vi også nyde synet af bydelen Botafogo og den berømte Copacabana-strand.
Efter udsigten ud over ”Guds by” begiver os på opdagelse i Rio centrum. Vi kigger indenfor i den nye og meget specielle katedral og ser det gamle, flotte operahus. Vi slentrer også omkring i det farverige kunstnerkvarter, som er kendt for Selarons verdensberømte og farvestrålende trappe, som den chilenske kunstner Jorge Selaron skabte som en hyldest til det brasilianske folk.
Her bor du
Grand Mercure Rio de Janeiro Copacabana
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost
Vi starter dagen med en scenisk køretur langs Rodrigo de Freitas-lagunen. Vi når togstationen Cosme Velho, hvor vi skifter bus ud med tog og fortsætter turen på skinner ad Brasiliens ældre jernbane, der tager os gennem Rio de Janeiros store urbane nationalpark – Tijuca-regnskoven. Den frodige, tropiske regnskov er hjem for både aber, papegøjer, vandfald og flotte udsigter over storbyen. Togturen slutter ved foden af Corcovado-bjerget.
Her tager vi tandhjulsbanen op til bjergets top i 710 meters højde, hvor endnu et af verdens officielle syv vidundere tager imod os – Kristusstatuen! Statuen, der er 38 meter høj og vejer 1145 ton, er ikke alene et kristent symbol, men også byens og hele Brasiliens vartegn. Herfra nyder vi det uforglemmelige skue ud over de berømte strande Ipanema- og Copacabana, Sukkertoppen og lagunen, hvor bl.a. roning blev afviklet under OL i 2016.
Vi tager tilbage til hotellet og på vejen passerer vi Ipanema- og Copacabana-strandene. Resten af dagen nydes med tid til afslapning på hotellet eller egne oplevelser i Rio de Janeiro. Om aftenen mødes vi atter og runder en dejlig dag af med afskedsmiddag på en lokal restaurant. Her skåler vi på alle de nye rejseminder, som vores storslåede jordomrejse har givet os, på nye bekendtskaber med andre globetrottere og på et prægtigt eventyr, der nærmer sig sin afslutning.
Her bor du
Grand Mercure Rio de Janeiro Copacabana
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Dagen er fri til egne oplevelser. Du har således god mulighed for at nyde en afslappende afrunding på rejsen med tid til at fordøje rejsens utallige indtryk. Nyd en solrig dag på Copacabana-stranden, mens du sipper nationaldrinken Caipirinha – sukkerrørsrom med knust is, sukker og limefrugt. Gå på shopping efter den helt rigtige souvenir. Rio de Janeiro har flere gode shoppingcentre, og parallelgaderne til Copacabana-strandpromenaden har også mange gode butikker. Et forslag kan også være at besøge boheme-kvarteret Santa Teresa, der ligger centralt i byen på en lille bakke og er kendt for sine mange kunstnere og stejle gader.
Rejselederen hjælper også gerne med gode forslag til dagens oplevelser.
Først på aftenen tager vi mod lufthavnen i Rio de Janeiro, hvor vi begynder flyveturen over Atlanterhavet på vej mod Danmark.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Et storartet eventyr, der har taget os kloden rundt med oplevelser i fire kontinenter og seks lande er ved vejs ende. Vi lander atter i Danmark. Rige på oplevelser, som vi aldrig glemmer.
Afrejsedatoer
Rejs fra Billund
01. Apr 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Amsterdam | 01/04-2025 kl. 06:00 | 01/04-2025 kl. 07:10 |
Amsterdam - Johannesburg | 01/04-2025 kl. 10:35 | 01/04-2025 kl. 21:20 |
Johannesburg - Dubai | 06/04-2025 kl. 22:20 | 07/04-2025 kl. 08:20 |
Dubai - Delhi | 07/04-2025 kl. 09:50 | 07/04-2025 kl. 14:45 |
Delhi - Tokyo Haneda | 11/04-2025 kl. 18:00 | 12/04-2025 kl. 05:35 |
Tokyo Haneda - Los Angeles | 16/04-2025 kl. 21:05 | 16/04-2025 kl. 15:05 |
Los Angeles - Lima | 19/04-2025 kl. 12:20 | 19/04-2025 kl. 22:55 |
Lima - Cusco | 20/04-2025 kl. 09:50 | 20/04-2025 kl. 11:10 |
Cusco - Lima | 24/04-2025 kl. 15:40 | 24/04-2025 kl. 17:10 |
Lima - Rio De Janeiro | 25/04-2025 kl. 23:20 | 26/04-2025 kl. 06:20 |
Rio De Janeiro - Amsterdam | 28/04-2025 kl. 21:55 | 29/04-2025 kl. 14:25 |
Amsterdam - Billund | 29/04-2025 kl. 16:45 | 29/04-2025 kl. 17:50 |
Rejs fra København
01. Apr 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Amsterdam | 01/04-2025 kl. 06:00 | 01/04-2025 kl. 07:25 |
Amsterdam - Johannesburg | 01/04-2025 kl. 10:35 | 01/04-2025 kl. 21:20 |
Johannesburg - Dubai | 06/04-2025 kl. 22:20 | 07/04-2025 kl. 08:20 |
Dubai - Delhi | 07/04-2025 kl. 09:50 | 07/04-2025 kl. 14:45 |
Delhi - Tokyo Haneda | 11/04-2025 kl. 18:00 | 12/04-2025 kl. 05:35 |
Tokyo Haneda - Los Angeles | 16/04-2025 kl. 21:05 | 16/04-2025 kl. 15:05 |
Los Angeles - Lima | 19/04-2025 kl. 12:20 | 19/04-2025 kl. 22:55 |
Lima - Cusco | 20/04-2025 kl. 09:50 | 20/04-2025 kl. 11:10 |
Cusco - Lima | 24/04-2025 kl. 15:40 | 24/04-2025 kl. 17:10 |
Lima - Rio De Janeiro | 25/04-2025 kl. 23:20 | 26/04-2025 kl. 06:20 |
Rio De Janeiro - Amsterdam | 28/04-2025 kl. 21:55 | 29/04-2025 kl. 14:25 |
Amsterdam - København | 29/04-2025 kl. 17:00 | 29/04-2025 kl. 18:20 |
Rejs fra Aalborg
01. Apr 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Aalborg - Amsterdam | 01/04-2025 kl. 06:30 | 01/04-2025 kl. 07:50 |
Amsterdam - Johannesburg | 01/04-2025 kl. 10:35 | 01/04-2025 kl. 21:20 |
Johannesburg - Dubai | 06/04-2025 kl. 22:20 | 07/04-2025 kl. 08:20 |
Dubai - Delhi | 07/04-2025 kl. 09:50 | 07/04-2025 kl. 14:45 |
Delhi - Tokyo Haneda | 11/04-2025 kl. 18:00 | 12/04-2025 kl. 05:35 |
Tokyo Haneda - Los Angeles | 16/04-2025 kl. 21:05 | 16/04-2025 kl. 15:05 |
Los Angeles - Lima | 19/04-2025 kl. 12:20 | 19/04-2025 kl. 22:55 |
Lima - Cusco | 20/04-2025 kl. 09:50 | 20/04-2025 kl. 11:10 |
Cusco - Lima | 24/04-2025 kl. 15:40 | 24/04-2025 kl. 17:10 |
Lima - Rio De Janeiro | 25/04-2025 kl. 23:20 | 26/04-2025 kl. 06:20 |
Rio De Janeiro - Amsterdam | 28/04-2025 kl. 21:55 | 29/04-2025 kl. 14:25 |
Amsterdam - Aalborg | 29/04-2025 kl. 16:20 | 29/04-2025 kl. 17:40 |
Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Flyrejse jorden rundt inkl. skatter og afgifter – se flytider på rejseplan
- Overnatning i dobbeltværelse på gode og centralt beliggende 3-, 4- og 5-stjernede hoteller
- 25 x morgenmad, 15 x frokost og 14 x aftensmad
- Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
- Besøg i Nelson Mandelas hus og Soweto
- Køretur på Panoramaruten ved Blyde River Canyon
- To hele dage med safarioplevelser i Kruger National Park
- Byrundtur i Delhi
- Besøg ved minareten Qutab Minar
- Byrundtur i Jaipur – den lyserøde by med Vindenes Palads og Amber Fort
- Besøg ved det imponerende mausoleum Taj Mahal
- To togture med et af de berømte højhastighedstog, Shinkansen
- Oplevelser i Tokyos forskellige områder, bl.a. Shinjuku, Ginza og Harajuku
- Byrundture i Tokyo, bl.a. med besøg i templet Asakusa Kannon
- Vi laver vores egen frokost med sushilektion i Kyoto
- Tur med kabelbane i Hakone National Park
- Besøg i vulkandalen Owakudani og sejltur på Ashi-søen med udsigt til Mt. Fuji
- Byrundture i Kyoto, bl.a. med Den Gyldne Pavillon, Nijo-slottet, Gion-området og japanske haver
- Sightseeing til de største seværdigheder i Los Angeles
- Byrundtur i Cusco og besøg ved inkaernes soltempel Coricancha
- Besøg ved fæstningsruinen Sacsayhuaman
- Oplevelser i Den Hellige Dal og besøg på indianermarkedet i Pisac
- Panorama-togtur med ”Vistadome” til Aguas Calientes inkl. forfriskninger
- Ophold i landsbyen Aguas Calientes med besøg ved Machu Picchu
- Byrundtur, markedsbesøg og katakomberbesøg i Lima
- Oplevelser i Rio de Janeiro, bl.a. med Sukkertoppen, Kristusfiguren og det centrale Rio de Janeiro
- Afslapning på den berømte Copacabana-strand
- Afskedsmiddag på hyggelig restaurant i Rio de Janeiro
- Drikkepenge til chauffører og lokalguider jf. program (ca. 650 kr.)
- Lokalguide på flere af destinationerne
- Danske rejseledere
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 14.995
- Visum til Indien (bestilles via Indianvisaonline.gov.in. Prisen er USD 40 for et visum med et års gyldighed)
- ESTA: USD 21 (bestilles og betales direkte på nettet inden afrejse)
- Ekstrabesøg ved Machu Picchu kr. 595
- Administrationsgebyr kr. 125
NÅR REJSEN GÅR JORDEN RUNDT
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rejse jorden rundt med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse.