Rejser til Argentina

En verden af lidenskab

Hvad end det gælder dans, musik, fodbold eller gastronomi, er argentinerne kendt for at være passionerede

Denne fyrige lidenskabelighed gør Argentina til et festligt bekendtskab og ikke mindst: et skønt sted at tage på ferie.

Argentina er et land fyldt med enestående naturskønheder. Fra de majestætiske Andesbjerge og Ildlandet i Patagonien til de imponerende Iguazu-vandfald, er der masser af spektakulære steder at udforske. 

Udover den storslåede natur har Argentina også en rig kulturel arv. Besøg Buenos Aires, landets pulserende hovedstad, og oplev den livlige tango-musik og dans. Argentina er også kendt for sin passion for fodbold, så du kan også opleve en spændende fodboldkamp på et af landets stadioner. 

En rejse til Argentina er ikke komplet uden at smage på landets kulinariske specialiteter. Prøv den berømte argentinske bøf, der er kendt for sin saftighed og smag. Nyd også empanadas, eller prøv den traditionelle mate-te, som er en vigtig del af den argentinske kultur. 

Læs mere om vores rundrejser herunder eller kontakt os på telefon 70 22 66 00.

Flot udsigt over Andesbjergene i Argentina
Udsigt over Buenos Aires bytorv beliggende på Plaza de Mayo

Alle rundrejser til Argentina

  1. Argentina & Brasilien – til verdens ende
    Argentina & Brasilien – til verdens ende

    15 dage - fra 46.995 kr.

    SE REJSEN
  2. Den store Sydamerika-rejse
    Den store Sydamerika-rejse

    18 dage - fra 45.995 kr.

    SE REJSEN
  3. Buenos Aires, Iguazú & Rio
    Buenos Aires, Iguazú & Rio

    11 dage - fra 27.995 kr.

    SE REJSEN
Smuk udsigt over verdens største vandfald Iguazú
Sød søelefant på Valdéhalvøen i Patagonien
Flot udsigt med solnedgang over Valdéshalvøen i Patagonien

Fra junglevandfald til vildmark

Argentina strækker sig fra tropisk jungle i nord til snedækkede polarlandskaber i syd, og landskabet derimellem varierer lige så vidt. Landet bugner af frodige vådområder, rustrøde bjerglandskaber og knitrende gletsjere. Når du besøger det nordøstlige Argentina, er nationalparken Iguazú med verdens største vandfald af samme navn et must-see.

Vandfaldet er faktisk hele 275 vandfald fordelt på 3 kilometer, hvor vandet på det højeste fald i et brusende brøl falder næsten 100 meter ned. Når man ser de enorme vandmassers kraft, er det ikke svært at forstå, at Iguazú er udnævnt som et af verdens syv naturlige vidundere.

I det vestlige Argentina er Valdéshalvøen i Patagonien på grund af sit unikke natur- og dyreliv UNESCO-fredet – og med god grund. Her færdes steppe-lamaer, særlige strudser og et væld af sjældne fugle, og ud for kysten lever pingviner, søløver, søelefanter og delfiner. Mellem juni og september kan man også få øje på spækhuggere og bardehvaler.

Bjergtinder og gletsjere

Man kan næsten ikke sige Argentina uden at sige Andes-bjergene. Det kan være en kold, og ikke mindst strabadserende, fornøjelse at tage på opdagelse i bjergene, men heldigvis er det en mindst lige så ærefrygtindgydende oplevelse at se bjergenes pragt på afstand. Det kan f.eks. gøres fra Los Glaciares National Park, hvor den enorme gletsjer Perito Moreno ligger. Gletsjeren sender flodbølger ud i vandet med høje brag – mange tror, at den kælver på grund af global opvarmning, men faktisk er Perito Moreno en af få gletsjere i verden, hvis størrelse faktisk tiltager.

I Tierra del Fuego – ”Ildlandet” – mod syd ligger verdens sydligste by, Ushuaia. Det fyrige navn har området fået fra de nomadefolk, som tidligere beboede området. De bragte den livsvigtige ild med sig overalt, selv i deres kanoer. Når du besøger Ushuaia, så besøg også det berømte fyr Les Eclaireus, som med vekslende succes har ledt skibsfarende sikkert i havn. Det klippefyldte farvand er fyldt med skibsvrag, som beviser, at fyrtårnet ikke altid har været en garanti for sikker sejlads.

Fantastisk udsigt over Perito Moreno gletsjeren i Los Glaciares National Park
Flot udsigt udefra havet og ind over verdens sydligste by, Ushuaia
Smukt par der danser argentinsk Tango i en park
Monumentet Congressional Plaza vender ud mod en offentlig park og den argentinske kongres i Buenos Aires

Liv og død i Buenos Aires 

Tæt på grænsen til Uruguay ligger landets hovedstad og største by, Buenos Aires. ”Buenos Aires” er spansk for ”milde vinde”, men der er ikke meget mild blidhed over byen, som er slaraffenland for lidenskabelige fodboldfanatikere, passionerede tangodansere og glubske kødspisere.

Byen bærer også på en kollektiv sorg, som endnu ikke er blevet forløst. På Plaza de Mayo troner en obelisk fra 1811 og markerer Argentinas oprør mod det spanske kolonistyre. På fliserne omkring obelisken er der malet hvide hovedtørklæder, som markerer en helt anden sag: Under militærdiktaturet i 1976-83 forsvandt omkring 30.000 mennesker, og omkring 500 børn blev født i diktaturets fængsler. Hver torsdag eftermiddag samles de efterladte mødre og bedstemødre og går omkring obelisken for at gøre opmærksom på, at de stadig ikke har fået vished for, hvad der er sket med deres børn og børnebørn, som blev fængslet under diktaturstyret. Når du kender historien bag de hvide tørklæder, er synet af dem på fliserne nok til at give dig en klump i halsen.

På trods af Buenos Aires mørke kapitel er der liv og glade dage i byen, der kaldes ”Sydamerikas Paris”. Her lever og ånder argentinerne for tango, som udføres med inderlig lidenskabelighed. Gå ikke glip af en tango-opvisning her – hvem ved, måske får du selv lyst til at bevæge hofterne og se din dansepartner dybt i øjnene?

Smagen af Argentina

Argentina strækker sig over et enormt område med imponerende stor diversitet i klima, jordbund og topografi, hvilket har resulteret i en lige så spændende og varieret madkultur. Du kan derfor være sikker på, at egnsretterne adskiller sig med herlig tydelighed fra hinanden.

Hvis du befinder dig nordpå, så prøv locro, der er en krydret gryderet med majs, bønner og okse- og svinekød, og sørg for at bede om en portion empanadas, som er små halvmåneformede ”pakker” med indbagt kød, ost eller grøntsager. Området omkring Bariloche er kendt for at tilberede vildsvin og ørred til perfektion og desuden for også at være landets chokolade-hovedstad numero uno. Hvis du er til lammekød, så vil du befinde dig i himlen på en restaurant i Patagonien i det sydlige Argentina. Her er der cordero i forskellige versioner på enhver patagonisk restaurant med respekt for sig selv.

Argentinsk kød er i det hele taget noget af det bedste, der findes. Bestil en oksesteak på en af de mange tusind parrillas (steakrestauranter) i landet og glæd dig til at sætte tænderne i en perfekt mør og saftig bøf. Er du ægte kød-aficionado, og har du lyst til at udfordre smagsløgene, så bestil en omgang parrilada. Denne ret inkluderer traditionelt set både okse- eller svinepølse, skært kød og stegeben, men også ofte mere eksotiske indslag som chinchulines, altså forskelligt indmad. Det kan i øvrigt være godt at memorere ordet criadillas, så man kan sige fra, hvis man ikke er helt modig nok til at tygge på et sæt tyretestikler.

Lækre argentinske Parrillas på grill
Indbydende bord dækket med måneformede Empanadas på en tallerken

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Argentina

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!