Vil du opleve landet, der er skabt af indianerstammer, klædt i junglens vilde pragt, favnet af visionære drømmere og indspundet i storpolitiske disputser?
Det delte land, der forener verden. Det er ofte sådan, Panama beskrives – og med god grund. For ikke blot forbinder Panama to kontinenter, Syd- og Nordamerika. Det smalle mellemamerikanske land knytter også verdens øvrige kontinenter sammen. Kæmpebyggeriet af den verdensberømte Panamakanal deler nemlig landet på tværs, men udgør samtidig verdens vigtigste smutvej. En passage, der forbinder verdens to største have og dermed hundredvis af nationer med hinanden. Med ét langt, glimtende snit i landjorden forandrede Panamakanalen verden for altid.
Der findes ingen bedre måde at opleve Panama end et krydstogt gennem Panamakanalen! Når du rejser til Panama med krydstogt, får du nemlig hele essensen af Panama med – selvfølgelig akkompagneret med vidunderligt luksusliv til søs. Her kan du glæde dig til en nem og bekvem opdagelsesrejse, hvor du hver morgen vågner op til nye eventyr på fremmede kyster. Du kan læse mere om krydstogt rejsen længere nede på siden.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til din rejse til Panama. Vores rejsekonsulenter sidder nemlig altid klar til at hjælpe dig, hvis der er noget du bliver i tvivl om.
Det er din rejse – og vores passion at arrangere den.
Alle rundrejser til Panama
Oplev verdens vigtigste smutvej
Kender du kun Panama for én ting? Så er det utvivlsom kæmpebyggeriet Panamakanalen. Det skelsættende byggeri er nemlig en af verdenshandlens vigtigste færdselsårer. Op imod 15.000 skibe sejler årligt gennem Panamakanalens mægtige sluser. Men det er ikke blot verdenshavnenes enorme containerskibe, der tager turen – også luksuriøse krydstogtskibe og sejlbåde på jordomsejling tager smutvejen mellem Nord- og Sydamerika.
Den eneste rigtige måde at opleve Panamakanalen er selvfølgelig på en sejltur igennem kanalen. På et krydstogt gennem Panamakanalen oplever du et af verdens mest prestigefyldte byggerier helt tæt på. Du ser de enorme sluser arbejde. Og du betages af frodige junglebredder, mens du bevæger dig fra ét verdenshav til et andet – i kølvandet på århundreders drømmere, der spåede en ny og forbundet verden.
Dyb jungle og skærgårde
Panamakanalen var en uovertruffen bedrift, fordi byggeriet forcerede kilometervis af massiv og ufremkommelig jungle. Regnskovens grønne klæder dækker stadig Panama i en kile, der smyger sig hele vejen fra Nicaragua og Costa Rica til Amazonas. Her kan du opleve det unikke økosystem af eksotiske planter og farvestrålende dyreliv, hvor fugten glinser på huden, dyrene pusler omkring dig, og farverne eksploderer.
Ved indsejlingen til Panamakanalen ligger små frodigt grønne øtoppe drysset ud i den kæmpemæssige sø Gatún. Det ligner et af naturens pragtværker, men faktisk har mennesket også her leget arkitekt med naturen. Gatún-søen blev nemlig i perioden 1907-1913 skabt som indsejling til den mægtige Panamakanal, da man dæmmede Chagres-floden og dens mindre forgreninger op. På den tid var Gatún verdens største menneskeskabte indsø, og selvom andre sidenhen har taget rekorden, er Gatún stadig blandt verdens største.
Et land skabt af indianerstammer
Panama var oprindeligt befolket af indianere. Men da spanierne indtog landet i begyndelsen af 1500-tallet, mødte den lokale befolkning en barsk skæbne. Indianerne led under spaniernes nye fremmede sygdomme og våben, og allerede i 1513 havde spanierne erklæret Panama for fuldbyrdet spansk koloni. Indianernes utrolige arv lever dog heldigvis stadig trods det mørke kapitel under kolonitiden. I dag er Panama befolket af syv forskellige indianerstammer: Ngöbe, Buglé, Naso‐Teribe, Bri‐bri, Kuna, Emberá og Wounann-indianerne. Blandt andet Embera-stammen har bevaret deres kultur og livsstil efter koloniseringen. Og på et besøg hos stammen kan du lære meget mere om Panamas fascinerende og atter skattede urbefolkning.
Moderne skyskrabere i Panama City
Panama City er Panamas hovedstad, og her lever historien side om side med moderne skyskrabere, der bemægtiger sig himlen. Selvom byen i dag fremstår som en moderne millionby, blev den grundlagt helt tilbage i 1519, hvormed den blev den første by, europæerne grundlagde på Stillehavskysten af Amerika. Her udgjorde havnebyen et vigtigt stop i spaniernes handel med guld fra stillehavskolonierne. Byens vækst tog for alvor fart efter byggeriet af Panamakanalen, og i dag udgør byen Panamas kulturelle og politiske centrum. Her kan du opleve masser af seværdigheder, attraktioner, kasinoer, restauranter og historiske distrikter som eksempelvis den hyggelige gamle bydel, der både kaldes Casco Viejo og San Felipe.
Panama med dansk rejseleder
Vi har arrangeret rundrejser i 30 år, så vi ved, hvad de bedste rundrejser skal indeholde. Når du tager på en rundrejse er du altid i godt selskab af en dygtig dansk rejseleder. Rejselederen sørger for alt det praktiske og er din garanti for, at du altid kommer helt tæt på dit rejsemål. Vores rejseledere er nemlig passionerede specialister med stor faglighed og et ivrigt fortællerhjerte.
Stik med os til søs på krydstogt gennem Panamakanalen, hvor du også kan glæde dig til at opleve Guatemala, Colombia, Mexico, Costa Rica og USA. Eller kontakt os, hvis du har spørgsmål. Vi sidder klar til at hjælpe dig til dit næste eventyrtogt.