Rejser til Irland

Den grønne ø på kanten af Atlanten

Cead Mile Failte – Velkommen til Irland

Irland er fyldt med historie, folkemusik, legender, religiøs hengivenhed og et uovertruffent møde med græsgrønne landskaber, forrevne kyststrækninger, dybblå søer og smukke bjerge. 

Men også det irske folk bidrager til, at du kommer hjem med uforglemmelige oplevelser, og på hyggelige pubbesøg får du en fornemmelse af den irske folkesjæl til lyden af folkemusik, munter sang og skålende glas.

Alt dette, kombineret med ældgamle keltiske traditioner, gør en rejse til ”Den grønne ø” til en helt unik rejseoplevelse.

Tager du med på en af vores rundrejser i Irland, kan du være sikker på at komme vidt omkring – både geografisk og når det kommer til oplevelsernes alsidighed. På en rundrejse med dansk rejseleder slipper du for alt det besværlige, og så får dit rejseeventyr en ekstra dimension sammen med en af vores kompetente og passionerede rejseledere, som kender Irland og de lokale forhold indgående.

Find din næste rejse til Irland herunder.

Cliffs_of_Moher_450-555
333x270_1_

Alle rundrejser til Irland

  1. Irland & Nordirland – fredsmure, rå natur og irsk folkesjæl
    Irland & Nordirland – fredsmure, rå natur og irsk folkesjæl

    8 dage - fra 14.995 kr.

    SE REJSEN
  2. Irland – den grønne ø
    Irland – den grønne ø

    8 dage - fra 14.995 kr.

    SE REJSEN
Dublin_aften_iStock-915681704_450-555
Pint_100701660_333-270
Guiness_Skilt_temple_bar_

Mød irerne på pub

På hyggelige pubbesøg kan du få en fornemmelse for den irske folkesjæl til lyden af folkemusik, munter sang og skålen med fyldte pint-glas. Ved ankomst til Dublin opdager du hurtigt irernes fantastiske evne til at blande en ultramoderne livsstil med stolte traditioner. Historiske bygninger og småhuse mænger sig med trendy caféer og cool butikker, og i det farverige Temple Bar-kvarter i hjertet af Dublin finder du massevis af pubber, restauranter og gallerier.

Hyggelige Dublin

Besøg Dublin – en af verdens hyggeligste hovedstæder! Har du lyst til shoppe igennem på din ferie i Dublin, er der nok at tage sig til. I området omkring Temple Bar og Grafton Street findes små vintagebutikker og tøjbutikker, der er store indkøbscentre og du kan gå på udkig efter loppefund på et af byens mange markeder og loppemarkeder. Er du til ældre ting med en historie, kan du besøge Francis Street, hvor der siden 1800-tallet har været antikvitetshandlere, fine møbelforretninger, guldsmede og gallerier.

Når du rejser til Irland er det oplagt at se nogle af Dublins seværdigheder som byens slot, Dublin Castle, der blev grundlagt allerede i 1204. I dag er hovedparten af bygningen fra 1700-tallet, men du kan stadigvæk se levn fra middelalderen, bl.a. et stort middelaldertårn. Slottets areal tæller 44.000 m², og det er muligt at komme til at se det meste. Læg også vejen forbi Præsidentboligen, St. Patricks Cathedral og Trinity College, hvor det berømte illuminerede manuskript Book of Kells er opbevaret. Og er du til historiske fakta, samtidig med at ganen glædes, er det værd at besøge det klassiske whiskeydestilleri Old Jameson eller Guinness Storehouse, hvor du hører om bryggeriets historie og smager på de mørke dråber.

Grafton_street_iStock-527902804_450-555
St_333-270
Connemara_03072011_772_1__333-270
Dunguaire_castle_123664946_450-555

På rundrejse i Irland

Oplev det allerbedste af Irland på vores Irland-klassiker Irland – den grønne ø, der bl.a. giver dig mulighed for at opleve storbyen Dublin og flere charmerende irske landsbyer. Du kan også tage på den ultimative Irland-rejse, hvor der venter besøg til nogle af de største irske og nordirske højdepunkter på rejsen Irland & Nordirland – fredsmure, rå natur og irsk folkesjæl.

Irlands gyldne dråber

En ferie i Irland er intet uden et besøg på et af de klassiske whiskey-destillerier, hvor du introduceres til whiskyens historie og samtidig smager på den ædle drik. Ej heller må vi glemme det enorme Guinness Storehouse i Dublin, hvor du hører om bryggeriets historie og smager på den mørke øl med det karakteristiske cremede skum.

Irsk_whiskey_iStock-854545008_450-555
Guiness
Kylemore_Abbey_333-270
Ring_of_Kerry_iStock-1322748857_450-555

Irlands natur har formet folkesjælen

Men Dublin er kun begyndelsen, når du rejser til Irland! For den irske folkesjæl har sine rødder i en historie, som har udspillet sig under barske naturforhold. På en Irland-rejse vil du dog også møde andet end barsk natur – og ved besøg i nogle af de mange nationalparker kan du ved selvsyn opleve, hvorfor øen har fået tilnavnet, Den Grønne Ø. En af Irlands smukkeste ruter, ”Ring of Kerry”, går bl.a. gennem Killarney Nationalpark, hvor du finder landets største egeskov og de tre smukke søer Lough Leane, Muckross Lake og Upper Lake. Den 179 km lange rute rundt om Iveragh-halvøen fører også forbi varierede landskaber, der hele tiden skifter karakter, når det går forbi bjerge, dale, søer og det rå Atlanterhav.

I Connemara Nationalpark finder du noget af Irlands prægtigste natur, hvor det er oplagt at tage ud på vandreture på sin Irland-rejse. Fordelt på omtrent 3.000 hektar finder du mose- og lynghedelandskaber, hvor især et rigt fugleliv trives. Ud over skove, bjerge og blomsterenge findes her kuriøst også en stor andel af kødædende planter. Da moselandskaber ikke er rig på næring, har de kødædende planter udviklet sig, så de får deres næring ved at fange og spise insekter.

En stor del af nationalparken hørte i sin tid under Kylemore Abbey, men tilhører i dag helt og holdent staten, der åbnede for besøgende i 1980. Det nygotiske slot Kylemore Abbey ligger ved bredden af floden Kylemore og med Twelve Pins-bjergkæden i baggrunden. Slottet fungerer i dag som en pigekostskole, drevet af benediktinernonner, der overtog slottet i 1920’erne, da deres oprindelige kloster i Belgien blev ødelagt under 1. verdenskrig. Her kan du tage på opdagelse i området, hvis rå og smukke natur forfatteren Oscar Wilde blandt andet beskrev som “a savage beauty”.

 

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Irland

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!