Pas og visum
Pas og visum
Der er mange spørgsmål, der kan presse sig på, når man rejser ud i verden. Vi har her lavet en liste over nogle af de rejsemål, hvor der kræves visum eller gælder særlige indrejseregler.
Vi bestræber os på at holde listen ajour med de nyeste retningslinjer, men vi henstiller til, at man også tjekker udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk og eventuelle relevante ambassader for korrekt information.
De oplyste visumregler på listen gælder danske statsborgere – ikke-danske statsborgere skal selv undersøge gældende pas- og visumregler. Vi gør ligeledes opmærksom på, at man sikrer, at eventuelle medbragte pasfotos lever op til de gældende pasfoto-krav.
Australien
Følgende skal opfyldes for at danske statsborgere på ferierejse kan indrejse til Australien:
• eVisitor visum
Derudover er det vigtigt at være opmærksom på følgende:
• Passets gyldighed
• Indrejse med børn under 18 år
eVISITOR VISUM
For alle danske ferierejsende til Australien kræves eVisitor visum. Dette gælder også, selv om der kun mellemlandes i Australien. eVisitor visum er gratis og gælder i 12 måneder, med ophold på maksimalt 3 måneder ad gangen.
Der oprettes først en konto, og derefter skal der bruges pas til at udfylde visumansøgningen. Vær opmærksom på at alle rejsende skal have et godkendt visum før første flyafgang på rejsen mod Australien.
Der kan søges eVisitor visum via dette link
PASSETS GYLDIGHED
Ved indrejse til Australien skal passet være gyldigt under hele opholdet.
Det anbefales dog aldrig at rejse med et pas der udløber mindre end 6 måneder fra hjemkomstdatoen, da der kan være andre krav fra transitlande, krydstogtsrederier eller anden 3. part.
INDREJSE MED BØRN UNDER 18 ÅR
Bemærk at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder, bedsteforældre eller andre voksne. I sådanne tilfælde skal der gives en skriftlig erklæring af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen.
Der findes ikke en bestemt formular, men sørg for, at erklæringen er på engelsk og indeholder information om hvem barnet er, hvem det rejser med og hvad formålet er med rejsen. Det er desuden vigtigt at kontaktinformation på ikke medrejsende forældre tydeligt fremgår. Erklæringen skal dateres og underskrives af en notar i byretten.
Udover forældreerklæringen, er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Attest skal også medbringes hvis barnet rejser med sine forældre, men ikke deler efternavn med dem.
Borgerservice eller kirkekontoret kan hjælpe med en dåbsattest på engelsk.
Udenrigsministeriet har lavet nogle anbefalinger i forhold til det at rejse med børn. Disse kan findes her.
YDERLIGERE INFORMATION
For yderligere information og spørgsmål henvises til den Australske Ambassade i København.
Australian Embassy Denmark
Dampfærgevej 26, 2. sal
2100 København Ø
Denmark
Tlf: (+45) 70 26 36 76
https://denmark.embassy.gov.au/
*Vi tager forbehold for ændringer og gør opmærksom på at det altid er den rejsendes eget ansvar at opfylde de til enhver tid gældende indrejseregler.
Cambodja
Dit pas skal være gyldigt i seks måneder efter hjemkomst, og der skal være mindst tre sammenhængende, blanke sider i passet. Opbevar altid passet et sikkert sted på rejsen. Det anbefales desuden, at du altid har en kopi af dit pas med dig – enten i papirform eller på telefonen.
Der er visumpligt til Cambodja. Visum laves ved ankomst til lufthavnen. Jeres rejseleder vil være behjælpelig med dette. Prisen er p.t. 30 amerikanske dollars. Husk at medbringe et pasfoto.
For yderligere information se www.um.dk og www.evisa.gov.kh/information/tourist_visa/4.
Canada
Følgende skal opfyldes for at danske statsborgere på ferierejse kan indrejse med fly til Canada:
- Indrejsetilladelse (ETA)
Derudover er det vigtigt at være opmærksom på følgende:
- Ankomst til Canada med bil eller færge
- Eventuel tilladelse til at rejse med børn
- Passets gyldighed
INDREJSETILLADELSE (ETA)
For alle rejsende til Canada kræves indrejsetilladelse (ETA). Dette gælder også, selv om der kun mellemlandes i Canada. ETA-indrejsetilladelsen koster pt. CAD 7 og gælder i 5 år, eller til passet udløber.
Der skal bruges pas, kreditkort og en mailadresse for at søge om indrejsetilladelse. Det tager ca. 15 minutter at søge, og svaret foreligger ofte med det samme eller inden for 72 timer. Af samme grund skal ansøgningen senest udfyldes 72 timer før første flyrejse mod Canada.
Der kan søges indrejsetilladelse via dette link
ETA-indrejsetilladelsen gælder kun for ferierejser med en varighed op til 6 måneder. Er rejsen længere end dette, skal der søges visum gennem Canada's ambassade i København.
ANKOMST TIL CANADA MED BIL ELLER FÆRGE
Ved ankomst til Canada med bil eller færge er det ikke nødvendigt at ansøge om ETA-indrejsetilladelse.
INDREJSE MED BØRN UNDER 18 ÅR
Bemærk at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder, bedsteforældre eller andre voksne. I sådanne tilfælde skal der gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Reglerne er meget specifikke og de kan læses her: http://www.cic.gc.ca/english/visit/minors.asp
Ud over ETA-tilladelsen, forældreerklæringen og andre relevante dokumenter jf. ovenstående link, er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.
Bemærk også hvis forældre ikke deler efternavn med deres børn, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk.
Udenrigsministeriet har lavet nogle anbefalinger i forhold til det at rejse med børn. Disse kan findes her.
PASSETS GYLDIGHED
Ved indrejse til Canada skal passet være gyldigt under hele opholdet.
Det anbefales dog aldrig at rejse med et pas der udløber mindre end 6 måneder fra hjemkomstdatoen, da der kan være andre krav fra transitlande, krydstogtsrederier eller anden 3. part.
YDERLIGERE INFORMATION
For yderligere information og spørgsmål henvises til den Canadiske Ambassade i København.
Canadian Embassy in Copenhagen
Kr. Bernikows Gade 1
1105 Copenhagen K
Denmark
Tlf: (+45) 33 48 32 00
www.canadainternational.gc.ca/denmark-danemark/
*Vi tager forbehold for ændringer og gør opmærksom på at det altid er den rejsendes eget ansvar at opfylde de til enhver tid gældende indrejseregler.
Cuba
Passet skal være gyldigt under opholdets varighed. Opbevar altid passet et sikkert sted på rejsen. Det anbefales desuden, at du altid har en kopi af dit pas med dig – enten i papirform eller på telefonen.
Danske statsborgere skal have et gyldigt visum for at kunne rejse ind i Cuba. Visummet koster 300 kr. og skal bestilles samtidigt med rejsen. Visum udstedes med en gyldighed på 30 dage.
Derudover skal du indhente en engelsksproget erklæring fra dit forsikringsselskab, der bekræfter, at rejseforsikringen er inkl. sygdomsforsikring og dækker ved indrejse til Cuba. På erklæringen skal der endvidere stå perioden for policens gyldighed samt navn og cpr- nummer på alle deltagere. Erklæringen skal medbringes på rejsen.
For yderligere information se www.um.dk’s hjemmeside her.
Mindreårige under 18 år, der ikke rejser sammen med begge forældre, bør medbringe skriftligt samtykke, fra de(n), der har forældremyndigheden, og dokumentation for en evt. voksen ledsagers relation til den mindreårige. Det kan også være aktuelt, hvis den mindreårige og de(n) ledsagende voksne ikke har samme efternavn. Dokumentationen kan f.eks. være fødselsattest, skilsmisseerklæring, dokumentation for værgemål, adoptionserklæring eller lignende. Dokumentet bør være på engelsk eller oversat.
Pas, visum og den engelsksprogede erklæring vedr. rejseforsikring skal medbringes på rejsen.
Indien
Der er visumpligt til Indien. Du skal søge et E-Toursist Visa. Det gøres via dette link https://indianvisaonline.gov.in/evisa/tvoa.html på den officielle visa-ansøgningsside for Indiens immigrationsmyndigheder.
Vær opmærksom på, at E-Visa kan søges med 3 forskellige gyldighedsperioder. 1 måned (30 dage) til 25 USD, 1 år til 40 USD eller 5 år til 80 USD. (Vejl.priser pr. 1. september 2019)
Vær særligt opmærksom på, at visum er gældende fra udstedelsesdato, og vi anbefaler derfor, at man søger visum med 1 års gyldighed.
Et E-Visa til Indien er kun en forhåndsgodkendelse. Selve forhåndsgodkendelsen modtages på mail, og her skal der stå “Application Status: Granted”. Denne forhåndsgodkendelse og referencenummer skal printes ud og fremvises ved gaten i lufthavnen inden afrejse fra Danmark. Hvis man ikke kan fremvise en gyldig visumgodkendelse eller ikke bliver godkendt, kommer man ikke med flyet fra København, og Risskov Rejser kan ikke stilles til ansvar herfor. Det er altid den rejsendes eget ansvar at søge visum og medbringe det i lufthavnen.
Selve visummet udstedes ved ankomsten til Indien og er gældende fra den oprindelige ansøgningsdato.
Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder ud over visumperioden. Der skal være minimum 2 blanke sider i passet.
Vi anbefaler, at du altid læser Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledning inden afrejse. http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/indien-pas-og-visum/
Opbevar altid passet et sikkert sted på rejsen. Det anbefales desuden, at du altid har en kopi af dit pas med dig – enten i papirform eller på telefonen.
Kina
Der er visumpligt til Kina. Cirka seks uger inden afrejse vil du modtage en officiel invitation fra vores agent i Kina, og det anbefales, at man senest ansøger om visum en måned inden afrejse.
Visum kan søges direkte gennem det kinesiske Visa Application Service Center i København. Vejledende pris er pr. okt. 2018 kr. 962,50 som betales direkte til ambassaden. Alle ansøgere skal på forhånd udfylde ansøgningsskema via centrets hjemmeside her. Udfyld, print og underskriv det online ansøgningsskema og medbring det til det kinesiske Visa Application Center i København, hvor du også skal afgive biometriske data (fingeraftryk). Tider til personligt fremmøde på centret bookes ligeledes via centrets hjemmeside. Husk at medbringe pas, rejsedokumenter (inkl. flybilletter), pasfoto, den officielle invitation samt betaling.
Risskov Rejser har indgået samarbejde med CTHI VisaService ApS for at hjælpe vores rejsedeltagere på bedst mulige vis med eventuelle spørgsmål eller hjælp til udfyldelse af selve visumansøgningen. CTHI kan hjælpe med at lave et gruppevisum, såfremt man er minimum to personer, der rejser sammen. Med et gruppevisum er det muligt at ansøge om visum uden at tage til ambassaden i København. Du kan udfylde gruppeansøgningen her eller kontakte CTHI direkte for nærmere information på tlf. 53 58 82 09 eller skrive til [email protected]. Ønsker du at bestille Gruppevisum (min. 2 personer) via Risskov Rejsers samarbejdspartner er prisen kr. 1.250 pr. person (ekskl. forsendelse med UPS kr. 295).
Laos
Dit pas skal være gyldigt i seks måneder efter hjemkomst, og der skal være mindst tre sammenhængende, blanke sider i passet. Opbevar altid passet et sikkert sted på rejsen. Det anbefales desuden, at du altid har en kopi af dit pas med dig – enten i papirform eller på telefonen.
Der er visumpligt til Laos. Visum fås ved ankomst i lufthavnen. Det koster ca. 35 amerikanske dollars plus evt. administrationsgebyr på 5 amerikanske dollars og kræver et pasfoto.
For yderligere information se www.um.dk.
Nepal
Der er visumpligt til Nepal. Turistvisum kan kun udstedes ved ankomst til Nepal og af den nepalesiske ambassade. Prisen er pt. 30 USD.
Det er vigtigt at få stemplet sit pas af immigrationsmyndighederne både ved ind- og udrejse.
Når man ankommer til Nepal, foretager man en elektronisk registrering og får taget et billede, inden man går videre til betaling af visum og selve visumansøgningsskranken. Ansøgningen kan også laves hjemmefra inden afrejse via den nepalesiske ambassade i København.
Dit pas skal være gyldigt mindst 6 måneder ud over rejsens varighed.
Vi anbefaler, at du altid læser Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledning inden afrejse. http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/nepal-pas-og-visum/
Opbevar altid passet et sikkert sted på rejsen. Det anbefales desuden, at du altid har en kopi af dit pas med dig – enten i papirform eller på telefonen.
New Zealand
Følgende skal opfyldes for at danske statsborgere på ferierejse kan indrejse til New Zealand:
• NZeTA godkendelse
• Udfyldt rejseerklæring
Derudover er det vigtigt at være opmærksom på følgende:
• Passets gyldighed
• Indrejse med børn under 18 år
NZeTA GODKENDELSE
For alle danske ferierejsende til New Zealand kræves NZeTA godkendelse. Dette gælder også, selv om der kun mellemlandes i New Zealand.
NZeTA kan søges på følgende måder:
• Via mobil app
• Online
Mobil app’en kan findes i både App Store og Google Play. Ansøges på denne måde, koster NZeTA godkendelsen NZD 17,- per person.
Online kan der søges på www.immigration.govt.nz. På denne måde koster NZeTA godkendelsen NZD 23,- per person.
Ved ansøgning om NZeTA opkræves desuden ‘International Visitor Conservation and Tourism Levy’. Ved ansøgning senest 30/9-2024 opgøres denne turistskat til NZD 35,- per person. Ved ansøgning fra 1/10-2024 og frem er prisen NZD 100,- per person.
NZeTA godkendelsen gælder i 2 år. Hvert ophold i New Zealand må dog maksimalt vare 3 måneder.
REJSEERKLÆRING
New Zealand Traveller Declaration samler data omkring rejsende og deres indrejseforhold.
Rejseerklæringen kan udfyldes fra 24 timer før første flyafgang mod New Zealand. Det tager ca. 10 minutter at udfylde erklæringen, som er gratis.
Rejseerklæringen kan udfyldes online eller via App.
Online: www.travellerdeclaration.govt.nz
App: www.travellerdeclaration.govt.nz/nztd-app
Det vil generelt sikre hurtigere ekspedition ved ankomst til New Zealand, hvis reseerklæringen er udfyldt på forhånd. Erklæringen er også tilgængelig i papirform ved ankomst.
PASSETS GYLDIGHED
Ved indrejse til New Zealand skal passet være gyldigt i minimum 3 måneder under hele opholdet.
Det anbefales dog aldrig at rejse med et pas der udløber mindre end 6 måneder fra hjemkomstdatoen, da der kan være andre krav fra transitlande, krydstogtsrederier eller anden 3. part.
INDREJSE MED BØRN UNDER 18 ÅR
Bemærk at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder, bedsteforældre eller andre voksne. I sådanne tilfælde skal der gives en skriftlig erklæring af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen.
Der findes ikke en bestemt formular, men sørg for, at erklæringen er på engelsk og indeholder information om hvem barnet er, hvem det rejser med og hvad formålet er med rejsen. Det er desuden vigtigt at kontaktinformation på ikke medrejsende forældre tydeligt fremgår. Erklæringen skal dateres og underskrives af en notar i byretten.
Udover forældreerklæringen, er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Attest skal også medbringes hvis barnet rejser med sine forældre, men ikke deler efternavn med dem.
Borgerservice eller kirkekontoret kan hjælpe med en dåbsattest på engelsk.
Udenrigsministeriet har lavet nogle anbefalinger i forhold til det at rejse med børn. Disse kan findes her.
YDERLIGERE INFORMATION
For yderligere information og spørgsmål henvises til New Zealands Ambassade i Stockholm, som også dækker Danmark.
New Zealand Embassy to Sweden
Skarpögatan 6
Östermalm
115 27 Stockholm
Sweden
Tlf: (+46) 8 400 17 270
https://www.mfat.govt.nz/en/countries-and-regions/europe/sweden/new-zealand-embassy/
*Vi tager forbehold for ændringer og gør opmærksom på at det altid er den rejsendes eget ansvar at opfylde de til enhver tid gældende indrejseregler.
Sri lanka
Der er visumpligt til Sri Lanka. Visummet kan ansøges via denne hjemmeside:
, og prisen er USD 50 for et 30-dages turistvisum. Visumansøgningen behandles normalt samme dag eller inden for et par dage, men vi anbefaler alligevel at ansøge i god tid.
Husk at holde dig opdateret med de seneste indrejseregler før din afrejse. Bemærk, at ovenstående oplysninger er vejledende og kan ændres. Det er dit eget ansvar at sikre, at du opfylder de aktuelle indrejsekrav og holder dig informeret om eventuelle ændringer. For mere information, se Udenrigsministeriets hjemmeside.
Sydafrika
Passet skal være gyldigt minimum 30 dage fra hjemrejsedatoen. Der skal være to blanke sider efter hinanden i passet ved indrejse til Sydafrika. Disse skal bruges til ind- og udrejsestempler. Opbevar altid passet et sikkert sted på rejsen. Det anbefales desuden, at du altid har en kopi af dit pas med dig – enten i papirform eller på telefonen.
Som dansk statsborger skal man ikke have visum for indrejse til Sydafrika, hvis rejsen er under 90 dage.
Rejser du til Sydafrika med børn, så vær opmærksom på særskilte indrejseregler for børn under 18 år: Ved rejse med begge forældre skal børn under 18 år hver især medbringe et gyldigt pas efter ovenstående regler og desuden en dåbs- eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten. Ved rejse med kun den ene forælder skal børn under 18 år hver især medbringe et gyldigt pas efter ovenstående regler, dåbs- eller navneattest på engelsk samt en underskrevet edsvoren erklæring af den forælder, som ikke rejser med. Erklæringen kan findes her.
Den edsvorne skal påtegnes af enten politiet eller den sydafrikanske ambassade i Danmark. Ved rejse med en myndig ledsager, som ikke er juridisk forælder eller værge for barnet, skal barnet medbringe gyldigt pas, engelsk dåbsattest eller navneattest samt en edsvoren erklæring underskrevet af begge forældre. For mere information henviser vi til Sydafrikas ambassade i Danmark.
USA
Følgende skal opfyldes for at danske statsborgere på ferierejse kan indrejse til USA og gælder uanset om ankomsten til USA sker med fly eller via vand- eller landveje.
• Indrejsetilladelse (ESTA)
Derudover er det vigtigt at være opmærksom på følgende:
• Eventuel tilladelse til at rejse med børn
• Passets gyldighed
• Tidligere besøg i tredjelande (Cuba, Irak, Iran, Syrien m.fl.)
INDREJSETILLADELSE (ESTA)
For alle rejsende til USA kræves indrejsetilladelse (ESTA). Dette gælder også, selv om der kun mellemlandes i USA. ESTA-indrejsetilladelsen koster pt. USD 21 og gælder i 2 år, eller til der sker ændringer i de afgivne personlige oplysninger.
Der skal bruges pas, kreditkort, mailadresse og adresse på første overnatning i USA for at søge om indrejsetilladelse. Det tager ca. 15 minutter at søge, og svaret foreligger ofte med det samme eller inden for 72 timer. Af samme grund skal ansøgningen senest udfyldes 72 timer før afrejse mod USA.
Det er muligt at søge ESTA-tilladelsen via app'en 'ESTA mobile' eller via følgende link.
Afvises ESTA-ansøgningen er det nødvendigt at kontakte USA's Ambassade i København for yderligere behandling.
Det anbefales at medbringe både elektronisk og udskrevet version af godkendt ESTA-ansøgning på rejsen.
ESTA-indrejsetilladelsen gælder kun for rejser op til 90 dage. Er rejsen længere end dette, skal der søges visum gennem USA's ambassade i København.
INDREJSE MED BØRN UNDER 18 ÅR
Bemærk at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder, bedsteforældre eller andre voksne. I sådanne tilfælde skal der gives en skriftlig erklæring af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen.
Der findes ikke en bestemt formular, men sørg for, at erklæringen er på engelsk og indeholder information om hvem barnet er, hvem det rejser med og hvad formålet er med rejsen. Det er desuden vigtigt at kontaktinformation på ikke medrejsende forældre tydeligt fremgår. Erklæringen skal dateres og underskrives af en notar i byretten.
Udover forældreerklæringen, er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Attest skal også medbringes hvis barnet rejser med sine forældre, men ikke deler efternavn med dem.
Borgerservice eller kirkekontoret kan hjælpe med en dåbsattest på engelsk.
Udenrigsministeriet har lavet nogle anbefalinger i forhold til det at rejse med børn. Disse kan findes her.
PASSETS GYLDIGHED
Ved indrejse til USA skal passet være gyldigt under hele opholdet.
Det anbefales dog aldrig at rejse med et pas der udløber mindre end 6 måneder fra hjemkomstdatoen, da der kan være andre krav fra transitlande, krydstogtsrederier eller anden 3. part.
TIDLIGERE BESØG I TREDJELANDE
Har den rejsende opholdt sig i Nordkorea, Irak, Iran, Syrien, Sudan, Libyen, Somalia eller Yemen efter den 1. marts 2011 eller i Cuba efter den 11. januar 2021, så er ESTA godkendelse ikke nok til indrejse i USA.
I sådanne tilfælde er det nødvendigt at søge visum gennem USA's Ambassade i København.
Vi gør opmærksom på at der kan være adskillige måneders ventetid på et visum og at dette ofte kræver fysisk fremmøde på ambassaden.
YDERLIGERE INFORMATION
For yderligere information og spørgsmål henvises til USA's Ambassade i København.
U.S. Embassy & Consulate in the Kingdom of Denmark
Dag Hammarskjölds Allé 24
2100 København Ø
Denmark
Tlf: (+45) 33 41 71 00
https://dk.usembassy.gov
*Vi tager forbehold for ændringer og gør opmærksom på at det altid er den rejsendes eget ansvar at opfylde de til enhver tid gældende indrejseregler.
Vietnam
Passet skal være gyldigt i mindst seks måneder efter indrejsedatoen. Opbevar altid passet et sikkert sted på rejsen. Det anbefales desuden, at du altid har en kopi af dit pas med dig – enten i papirform eller på telefonen.
Pr. 15. august 2023 er visum ikke nødvendigt for danske statsborgere ved rejser under 45 nætters varighed.
Passet skal være gyldigt med mindst 6 måneder gyldighed udover opholdet.
For yderligere information se www.um.dk’s hjemmeside her