Rejser til Spanien

Tapas, kunst og opdagelsesrejser

Få lande har så mange facetter at byde på som solbeskinnede Spanien

Det verdensberømte spanske køkken er dybt forbundet med landets historie, hvor både romere, maurere og opdagelsesrejsende gennem tiden har sat deres præg.

Det spanske spisekammer bugner af oplevelser, og uanset om du er til storslået natur og skønt klima eller spændende storbyer og enestående gastronomi, så er Spanien leveringsdygtig. Søger du åndelig føde, er en vandretur på Caminoen måske netop, hvad du har brug for? På en rejse til Spanien vil du opleve både forblæste romerske ruiner, betagende basilikaer og uforlignelige arkitektoniske juveler – fra maurernes Alhambra i Andalusien og moderne arkitektur som Antoni Gaudís mesterværker i Barcelona til det ikoniske Guggenheim-museum i Bilbao.

Spanien er i sandhed en destination, som mætter sine gæster i mere end én forstand – og her er noget for enhver smag.

Find din næste rejse til Spanien nedenfor.

Citrusfrugter_Mallorca_iStock-1227557261_323-390
Costa_Brava_iStock-1411691139_333-270

Alle rundrejser til Spanien

  1. Gastro-rejse til Catalonien
    Gastro-rejse til Catalonien

    8 dage - fra 13.995 kr.

    SE REJSEN
  2. Fra Paris til Marrakech – en magisk rejse med tog
    Fra Paris til Marrakech – en magisk rejse med tog

    14 dage - fra 29.995 kr.

    SE REJSEN
  3. Vandring på Caminoen
    Vandring på Caminoen

    9 dage - fra 12.995 kr.

    SE REJSEN
  4. Nordspanien & Sydfrankrigs kulturskatte
    Nordspanien & Sydfrankrigs kulturskatte

    10 dage - fra 16.995 kr.

    SE REJSEN
  5. Langtidsferie på Costa del Sol
    Langtidsferie på Costa del Sol

    22 dage - fra 14.995 kr.

    SE REJSEN
  6. Baskerlandet – Bilbao, Pyrenæerne & Rioja
    Baskerlandet – Bilbao, Pyrenæerne & Rioja

    8 dage - fra 15.495 kr.

    SE REJSEN
  7. Andalusien – et spansk eventyr
    Andalusien – et spansk eventyr

    9 dage - fra 15.995 kr.

    SE REJSEN
Spanien_kyst_iStock-501341901_450-555
Camino_view_483505489_333-270
La_Sagrada_Familia_Barcelona_323-390

Rundrejser i Spanien med dansk rejseleder

Uanset hvilken region du forelsker dig i, kan du glæde dig til en rundrejse i Spanien, hvor du rejser i selskab med en dygtig dansk rejseleder. Vores rejseledere er passionerede Spanien-eksperter, der kender landet indgående og vil overraske dig med skjulte perler undervejs.

Rundrejser i Spanien med dansk rejseleder er vores speciale, og vi har med succes arrangeret rejser til Spanien i mere end 30 år. Vi ved, hvad der skal til for at skabe den perfekte rejse til Spanien med hotel og fly inkluderet.

Det er din rejse – og vores passion at arrangere den!

Spaniens alsidige regioner

Når du rejser til Spanien, åbner der sig et land med en fascinerende kulturel og geografisk mangfoldighed. Spanien er det fjerdestørste land i Europa og består af 50 forskellige provinser, fordelt på 17 autonome regioner. Nogle af de mest kendte er Catalonien, Galicien og Baskerlandet, der ligger i Nordspanien. Disse tre regioner er også grunden til, at der i Spanien tales fire hovedsprog: spansk (castiliansk), catalansk, galicisk og baskisk.

På en rundrejse i Spanien kan du i Galicien opleve den legendariske Pilgrimsrute, hvor du vandrer gennem det kuperede landskaber, forbi historiske kirker og klostre mod byen Santiago de Compostela. Prøv det selv på vores rundrejse Vandring på Caminoen.

Barcelona, Cataloniens hovedstad, er Spaniens næststørste by og en populær destination for rejser til Spanien fra Billund, København og andre danske lufthavne. Byen ligger smukt ud til Middelhavet og byder på en skøn kombination af afslappende strandliv, en levende kunst- og kulturscene samt gastronomiske oplevelser i verdensklasse. De velbevarede bygninger vidner om Barcelonas lange historie – fra den romerske bymur og middelalderlige gader til Antoni Gaudís modernistiske mesterværker.

En anden spændende destination på en rundrejse i Spanien er Bilbao – en af de største byer i Baskerlandet, omgivet af skovklædte bjerge og gennemskåret af Nervión-floden. Byen har gennemgået en imponerende transformation fra at være præget af jern- og stålproduktion til i dag at være en arkitektonisk perle med moderne byrum og spændende kulturinstitutioner.

Bilbao er især kendt for det ikoniske Guggenheim-museum, men også for sin charmerende gamle bydel, Casco Viejo. Her kan du besøge den gotiske Santiago Katedral, Plaza Nueva og det farverige Ribera-marked, hvor du finder friskfanget fisk, bjerge af grøntsager og frugt samt lokale specialiteter som vinbjergsnegle og pintxos – Baskerlandets svar på tapas. Oplev både Bilbao og Barcelona på rundrejsen Nordspanien og Sydfrankrigs kulturskatte – en fantastisk mulighed for at kombinere Spaniens rige kulturarv med den franske elegance.

Gaudi_Barcelona_iStock-148543868_450-555
Guggenheim_Bilbao_iStock-479331574_333-270
Alhambra_Palads_Granada_iStock-182727232_333-270
Mezquita_katedral_Great_mosque_Cordoba_spanien_166127535_450-555

Det gamle Arabien møder Spanien

Andalusien byder på uforglemmelige oplevelser med mauriske mesterværker og en farverig sydspansk kultur, der giver enhver rejse til Spanien et strejf af eventyr. I Granada finder du det UNESCO-fredede Alhambra-palads – et af de mest forfinede udtryk for arabisk arkitektur fra middelalderen. Her folder skønheden sig især ud i de elegante sale og stemningsfulde gårdhaver. Generalife, sultanens sommerpalads, omgivet af en betagende park, er endnu et højdepunkt. Den berømte Løvegård, med sine 124 søjler og den ikoniske løvefontæne, er et perfekt eksempel på den mauriske brug af vand som et æstetisk og spirituelt element – en detalje, der får besøget til at føles som et kapitel fra Tusind og én nats eventyr.

Córdoba ligger nordvest for Granada og er en by, der på en unik måde forener Spaniens mange kulturer. Meget få steder i verden kan prale af at have været både hovedstad i en romersk provins og en arabisk stat – men Córdoba er en af dem. Byen oplevede sin storhedstid under maurerne, hvor den blev hovedstad i Al-Andalus og et center for læring, videnskab og arkitektur. Maurerne opførte imponerende universiteter, biblioteker, badeanstalter og moskéer, og denne rige kulturarv er stadig tydelig i byens gadebillede.

Córdobas historiske centrum er på UNESCOs verdensarvsliste, og byens største arkitektoniske mesterværk er Mezquita-katedralen – en af de mest spektakulære bygninger, man kan opleve på en rundrejse i Spanien. Den imponerende moské blev opført under maurerne, men da de kristne generobrede byen i 1236, valgte de at bevare dens arkitektoniske storhed og byggede en katedral midt i moskéens skov af buer og søjler. Denne harmoniske sammensmeltning af kulturer gør Mezquita til et af de mest bemærkelsesværdige religiøse bygningsværker i verden og et absolut must-see, når du rejser til Spanien.

Smagen af Spanien: Traditioner, tapas og vin

Når du rejser til Spanien, vil du opleve, at maden er en central del af kulturen. Det spanske køkken spænder fra rustikke egnsretter til sofistikerede smagsoplevelser, der afspejler landets historie og mangfoldighed.

Tapas er måske Spaniens mest kendte bidrag til gastronomien. De små delikate retter nydes i socialt samvær og findes overalt i Spanien – særligt i Sevilla, der hævder at være tapasens fødested. Her kan du smage lufttørret skinke, chorizo, manchego-ost og sprøde kroketter på byens stemningsfulde tapasbarer.

Men spansk mad er meget mere end tapas. Paella fra Valencia, krydret med safran og fyldt med skaldyr, kylling eller chorizo, er en klassiker. I Andalusien køler man ned med en skål gazpacho, mens grillede sardiner ofte nydes langs kysterne.

Spaniens køkken er formet af både maurisk og latinamerikansk indflydelse. Maurerne bragte citrusfrugter, ris og krydderier, mens opdagelsesrejsende hjembragte tomater, kartofler og peberfrugter, som i dag er uundværlige ingredienser.

Spanien er en af verdens største vinproducenter, og Rioja og Ribera del Duero er kendt for deres kraftfulde rødvine. I Andalusien nydes en kølig Fino-sherry, mens en tinto de verano – rødvin med sodavand – er en populær sommerdrik.

Middagene starter sent, ofte først fra kl. 20.00, og nydes i et langsomt tempo. For på en rundrejse i Spanien, er maden en oplevelse i sig selv. Velkommen til et land, hvor gastronomi, historie og fællesskab smelter sammen i hvert eneste måltid!

Iberico_vin_ost_iStock-1350299586_450-555
Paella, Spanien
Caminoen, Spanien
Vandring i Spanien

Spanien til fods: Naturskønne vandreruter

For den aktive rejsende byder Spanien på enestående vandreoplevelser, hvor historie og natur smelter sammen. Uanset om du vælger en klassisk rejse til Spanien med hotel og fly eller en rundrejse i Spanien med fokus på natur, findes der utallige ruter, der bringer dig tæt på landets sjæl.

Den mest ikoniske vandrerute er Camino de Santiago, der i århundreder har tiltrukket pilgrimme og eventyrlystne vandrere. Ruten snor sig gennem Galiciens smukke, kuperede landskab og fører til Santiago de Compostela, hvor katedralen markerer afslutningen på den legendariske rejse.

Længere sydpå kan du opleve El Caminito del Rey, en spektakulær vandresti gennem dramatiske kløfter i Andalusien. Engang kendt som en af verdens farligste stier, er den i dag sikkert restaureret og tilbyder en uforglemmelig udsigt over klippeformationer og brusende floder.

I bjergene nord for Madrid ligger Picos de Europa, hvor grønne dale, dybe kløfter og sneklædte tinder danner rammen om enestående vandreture. Længere mod øst byder Pyrenæerne på imponerende bjergstier, der fører gennem uberørte landskaber og små, maleriske landsbyer.

Uanset om du søger åndelig fordybelse, naturoplevelser eller udfordrende trekking, er Spanien en ideel destination for vandreferier.

Kunst og kultur i Spanien: Fra Gaudí til Goya

Spanien har en rig kunst- og kulturhistorie, hvor nogle af verdens mest berømte kunstnere har sat deres præg. Fra middelalderlige mesterværker til moderne arkitektoniske vidundere er en rejse til Spanien også en rejse gennem kunstens tidsaldre.

I Barcelona kan du opleve Antoni Gaudís modernistiske mesterværker, hvor Sagrada Família og Park Güell er blandt de største attraktioner. Hans unikke stil, der kombinerer organiske former og farverige mosaikker, har gjort byen til et arkitektonisk ikon.

I Madrid venter Prado-museet, hjemsted for værker af Francisco Goya, Diego Velázquez og El Greco. Kunstelskere bør også besøge Reina Sofía-museet, hvor Picassos monumentale maleri Guernica skildrer borgerkrigens rædsler.

Længere sydpå kan du i Andalusien se resterne af den mauriske indflydelse på Spaniens arkitektur. Alhambra i Granada og Mezquita i Córdoba er ikke blot arkitektoniske vidundere, men også vigtige historiske symboler.

På en rundrejse i Spanien kan du også opleve Guggenheim-museet i Bilbao, et banebrydende eksempel på moderne arkitektur og et af Europas mest imponerende kunstmuseer.

Spanien er et paradis for kunst- og kulturinteresserede, hvor hvert hjørne af landet fortæller sin egen visuelle og historiske fortælling.

Blomsterhund ved Guggenheim-museet, Spanien
Gaudi kunst, Spanien
Spansk_mad_iStock-1350197620_333-270
Madrid_aerial_iStock-1151293229_450-555

Hvornår er det godt at rejse til Spanien?

Spanien har hele tre slags klima. Det nordlige Spanien har kystklima med relativt kølige somre og milde vintre. Det indre af Spanien har fastlandsklima med varme, tørre somre og relativt kolde vintre, mens den del af Spanien, der ligger langs Middelhavet, har subtropisk klima. Vi har gjort os umage for at placere vores rejser, så du altid oplever Spaniens skønne regioner fra deres bedste side. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vejret eller andre praktiske spørgsmål i forbindelse med dit valg af rejse til Spanien – vores dygtige rejseeksperter sidder klar til at hjælpe.

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Spanien

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb og museer

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!