Rejser til Schweiz

Hyggelige byer & skøn natur

Natur – natur – natur! Når du rejser til Schweiz, får du bjerge og vandremuligheder, der siger spar to

I et land med 60 % bjerge er det helt naturligt, at landets gæster benytter sig af mulighederne for at gå på eller måske oven i købet bestige bjerge som Jungfrau og Mönch, begge over 4.000 meter høje. Byferie i Schweiz, er også naturferie. Genève, der kalder sig selv ”verdens mindste storby”, ligger lunt og smukt ved Genèvesøen. FN har hovedkvarter her, og det har givet Genève titlen ”Fredens By”. Luzern ligger også ved en sø, Vierwaldstättersøen, med en fantastisk udsigt over bjergene Rigi og Pilatus.

Find din næste rejse til Schweiz nedenfor.

Luzern_iStock-1030822696_323-390
Schweiziske_alper_med_et_flag_24692361_333-270

Alle rundrejser til Schweiz

  1. Alpelandet Schweiz
    Alpelandet Schweiz
    SE REJSEN
swiss_national_park_450-555
Schweiz_ski_iStock-992811902_333-270
Valley_Schweiz_175030166_323-390

Hyggelige byer i skøn natur

Den største by i Schweiz er Zürich med ca. 380.000 indbyggere, men det er Bern, der er hovedstaden med blot 130.000 indbyggere. På en rejse til Schweiz kan du glæde dig over de mange uberørte landskaber, hvor der vokser vilde blomster på grønne enge, der slynger sig mellem bjergsiderne. Det er også virkelig idyllisk at opleve de mange traditionelle bjælkehytter, der udgør mange af mindre landsbyer.

En af de hyggelige landsbyer er eksempelvis Savognin, der ligger naturskønt i dalen Surses i 1.200 meters højde. Området er kendt for Alp Flix – højlandsheden med over 2.000 dyre- og plantearter – og for et mildt klima med mange solskinsdage.

Om vinteren forvandles Schweiz med sine hyggelige byer i tæt nedhed til den bjergrige natur til et eldorado for skiløbere. Og selv om prisniveauet i Schweiz absolut ikke er billigt, er det attraktivt og opnåeligt at holde skiferie på de velpræparerede pister, hvor der sjældent er liftkøer.

Schweiz på skinner

Schweiz er banernes land. Her er tandhjulsbaner, som Rigi-Kulmbanen, der var den første i 1871, og Pilatusbanen, der har en stigning på 48 %. Men det normale jernbanenet er også noget særligt, og det er ikke kun, fordi mere end 95 % af togene ankommer med mindre end 5 minutters forsinkelse, men mest på grund af de mange smukke panoramaruter.

Den mest kendte er Glacier Express, Gletsjer-ekspressen, der på 7,5 timer bringer gæsterne fra Zermatt til St. Moritz eller Davos. Det bliver til 291 broer og 91 tunneler undervejs, og den utrolige natur har sikret dele af ruten en plads på UNESCOs verdensarvsliste. Selv kalder banen sig ”verdens langsomste hurtigtog”, og turen finder sted i panoramavogne, så man virkelig kan nyde bjergtoppe, kurbyer og dybe slugte.

Bernina_express_iStock-1159186931_450-555
Tog_Landwasser_iStock-1181839922_333-270
Fondue_iStock-628464844_333-270
Schweisisk_chokolade_iStock-157678379_450-555

Smagen af Schweiz

Uden mad og drikke … Når du rejser til Schweiz, vil du opleve at schweizerne som sådan ikke har et nationalt køkken. Både det franske, tyske og norditalienske køkken har leveret inspiration til middagsbordet, og der er store regionale forskelle, men enkelte retter findes på menuen over hele landet, f.eks. ostefondue, mad på raclette og rösti, en kartoffelret, der også nydes om morgenen.

Til maden kan du drikke et glas vin. Schweizerne producerer glimrende rød- og hvidvine, men omkostningsniveauet er så højt, at der ikke eksporteres noget videre af de 135 mio. flasker, der produceres hvert år. Og så kan du slutte af med et stykke schweizisk chokolade fra Milka, Lindt eller Toblerone, hvis trekantede form illustrerer Matterhorn, der i øvrigt også er afbilledet på emballagen. Mums!

Neutralitetens land

Alpelandet Schweiz er et af verdens rigeste lande, arbejdsløshed er nærmest et fremmedord, og selv i svære tider har landet en stabil udvikling. Bankhemmeligheden er et af kodeordene til den schweiziske økonomi, men også den politiske stabilitet og en stærk valuta er medvirkende til, at Schweiz i dag står så stærkt. Landet er i øvrigt inddelt i 26 kantoner, en tradition tilbage fra stiftelsen af det nuværende Schweiz i 1848.

Det schweiziske direkte demokrati er kendt for sine folkeafstemninger. Med 100.000 underskrifter kan man få et spørgsmål til folkeafstemning, men der kan gå år, inden den finder sted. Man har bl.a. stemt om nationalt rygeforbud, højere vejskatter og 6 ugers ferie, og det er ikke ualmindeligt med ti afstemninger hvert år. Traditionen med afstemninger går helt tilbage til 1891, og typisk er der en valgdeltagelse på omkring 40 %.

Med sin placering midt i Europa er der naturligt nok påvirkning udefra. Der er fire officielle sprog, tysk, fransk, italiensk og retoromansk. Tysk er det største og tales af mere end 60 % af indbyggerne. Schweiz har også taget tilløb til at blive medlem af EU, men det forhindrede en folkeafstemning, og landet er fortsat et neutralt land i forhold til politik og forsvar. Netop neutraliteten har været afgørende for, at globale organisationer som Røde Kors i dag har hovedkvarter i Schweiz.

United_Nations_Geneva_135940630_450-555
Schweiz_flag

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Schweiz

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!