Rejser til Serbien

I historiens spor i Balkan

Når du rejser til Serbien, vil du opleve bjergtagende Balkan-landskaber og møde en over 7.000 år gammel historie

Landet præges af frugtbare sletter i nord og ældgamle bjerge med små landsbyer i syd, hvor livet leves, som det altid har gjort.

Landets hovedstad, Beograd er med sin placering mellem øst og vest ofte kommet i klemme mellem rivaliserende magter. Byen er blevet angrebet eller ødelagt 20 gange af blandt andre romerne, osmannerne, Østrig-Ungarn, Nazityskland og senest af NATO i 1999 under Kosovokonflikten. Men bortset fra de udbombede ruiner, der står som et minde, er det alt sammen meget langt væk i den i dag så energiske og dynamiske by.

Find din næste rejse til Serbien nedenfor.

Saint_Sava-templet_323-390
Tara_nationalpark_iStock-1266224600_333-270

Alle rundrejser til Serbien

  1. Den store Balkan-rejse
    Den store Balkan-rejse

    13 dage - fra 14.995 kr.

    SE REJSEN
Beograd_iStock-1189404110_450-555
Beograd_Kalemegdan_1_Tourism_Serbia_333-270
Gamle_bydel_Beograd_iStock-1661596173_323-390

Betagende Beograd

På en rejse til Serbien er det oplagt at besøge Beograd, der er en malerisk by med spor fra tidligere herskere alle vegne – fra grandiose habsburgske boulevarder til caféer, der minder om forgangne tiders kommunistiske Jugoslavien. Art noveau-bygninger står side om side med eksperimenterende arkitektur, og der er spor efter de 500 år under osmannerne, bl.a. ved Kalemegdan-fæstningen. Fæstningen er kernen i den gamle by, og i århundreder boede befolkningen indenfor fæstningens mure. Her er en fantastisk udsigt til floderne Sava og Donau, der løber sammen i byen, og området er i dag et åndehul for Beograds beboere. Skadarlija-kvarteret er charmerende og sammenlignes ofte med Montmartre i Paris. Det er Beograds boheme-kvarter, hvor kendte forfattere, kunstnere og malere engang holdt til. Værd at besøge er også det imponerende Saint Sava-tempel, der er Serbiens største ortodokse kirke med plads til 10.000 kirkegængere.

Smuk natur

Selvom hovedstaden er et yderst charmerende bekendtskab, er der også meget andet at komme efter på rejser til Serbien. Er du bidt af en gal naturelsker, byder Serbien nemlig også på store naturoplevelser med en mangfoldig flora og fauna. Landskaberne byder på vekslende scenerier med dybe kløfter, bjerge, store skove og hyggelige landsbyer. Drysset rundt om i landet finder du desuden ældgamle klostre langs flodbreder og blandt skovklædte bjergtoppe – en fortryllende oplevelse, som leder tankerne hen på et ægte eventyr.

H_jland_kv_g_iStock-966558656_450-555
Serbien_natur_iStock-980431784_333-270
Beograd_1_Tourism_Serbia_333-270
Slivovitsj_iStock-1257787725_450-555

Glæd dig til en god sjlivovitsj

Hvad byder du uventede gæster? Enhver serbisk familie med respekt for sig selv har en god flaske hjemmelavet sjlivovitsj stående på hylden, og byder gladeligt gæster på den ofte hjemmelavede brændevin. Sjlivivovitsj findes på det meste af Balkan, men er noget nær nationaldrik i Serbien. Her i Danmark har den et ret skidt ry, fordi en rigtig kunstigt smagende version af den blev fragtet hertil i 70’erne. – og det er brandærgerligt, for i den hjemmelavede version smager den simpelthen herligt! Sjlivivovitsj fås i opgraderede versioner, som ikke smager sprittet, men med udtalt frugtsmag og blide undertoner af f.eks. vanilje og egetræ. Snyd derfor ikke dig selv for en god sjlivovitsj på din rejse til Serbien.

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Serbien

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!