Rotorua, ligger i et område med stor termisk aktivitet. Selv inde i byen står dampen op fra sprækker i fortovet
Rotorua, ligger i hjertet af nordøens geotermiske bælte, og her finder du kogende mudderhuller, springende gejsere og søer med farver, der overgår den vildeste fantasi. Områdets største gejser, Pohutu, springer 30 meter op i luften flere gange om dagen, så der er rig mulighed for at opleve det vilde syn.
Rotorua var en af maoriernes første bosættelser i New Zealand, og en femtedel af indbyggerne i byen er maorier. Det er derfor let at komme helt tæt på den oprindelige New Zealandske Maori-befolkning i byen. Oplev krigernes Haka, hvor de opildner hinanden til krig med ansigtsmimik og lyde, og deltag i en Hangi-dinner, hvor maden bliver lavet på traditionel vis i jordovn.
Rejseforslag
til Rotorua
Oplevelser og dagsture
i Rotorua
Sådan bestiller
du en rejse
Ring på 70 22 66 00 eller fortæl
os om jeres drømmerejse her
Fortæl os om din drømmerejse, så tager vi en snak om hvordan vi får drømmen til at gå i opfyldelse
Efter en god snak om dine drømmerejse laver vi en rejseplan, skræddersyet præcis efter dine ønsker
Når rejseplanen er lige efter dine drømme, booker vi rejsen, så du bare skal glæde dig!
Maori-kulturen
Maorierne stammer fra Polynesien og tilhører den anden udvandringsbølge fra Afrika. De ankom til New Zealand omkring år 1250, og deres kultur bærer tydelige præg af at være polynesisk. Deres musik og sange har rigtig meget til fælles med f.eks. Hawaii og Tahiti.
I modsætning til fredsfolket i Australien var maorierne mere krigeriske, og når du ser maorierne fremvise deres kultur i dag, viser de, hvordan krigskunsten i sin tid blev trænet. Smidighed, hurtighed og koordination trænes ihærdigt, og man overraskes over deres evner.
I Rotorua kan du deltage i traditionelle cermonier og aktiviteter og få en dybere forståelse af den krigeriske Maori-kultur.
Oplevelser i Rotorua-området
Rotorua er en skatkiste fyldt med skønne oplevelser.
Her kan du f.eks. tage på en guidet tur i Te Puia Thermal Reserve, og opleve Pohutu-gejseren, der 20 gange om dagen sender kaskader af vand 30 m i luften. I Te Puia Thermal Reserve ligger også Maori Arts & Craft Institute, hvor man bl.a. kan se maori-træskærere arbejde. I Rainbow Springs kan du få et spændende indblik i newzealandsk flora og fauna, og i The Agrodome kan du blive tilskuer til et underholdende fåreshow.
De hydrotermiske områder Waimangu Volcanic Valley og Wai-o-Tapu syd for Rotorua, er begge meget farverige og utrolige spændende steder at besøge.
Rotorua er også kendt for sine mange mineralholdige bade, og efter en dag med mange indtryk, kan du f.eks. slappe af i Polynesian Spa.
Smukke naturlandskaber
Rotorua byder ikke kun på termisk aktivitet og boblende mudderhuller. Omkring Rotorua findes også en række betagende naturlandskaber, der er værd at udforske.
Ved Lake Rotorua kan du opleve det rolige vandspejl. I Redwood-skoven kan du gå blandt de tårnhøje Redwood-træer, der strækker sig mod himlen med deres grønne trækroner. Lidt udenfor Rotorua kan du fra et udkigspunkt opleve The Blue and Green Lakes og deres klare farver, der bryder det bakkede skovlandskab.