En overset perle med skøn natur, folkekultur og en stærk historie
Oplev Balkan på en fascinerende rundrejse gennem fire lande – Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Kroatien. Her venter en opdagelsesrejse i skønne og gæstfrie lande, hvor naturen betager, gamle byer charmerer, og kulturen fascinerer. Det bliver også en rejse gennem Balkanlandenes tumultariske historie og mange herskere, hvor vi både gyser og glædes, undervejs som fortællingerne kravler under huden på os.
Rejsen starter i Serbiens hovedstad Beograd, der stråler med art nouveau-bygninger og habsburgske boulevarder. I Sarajevo, der er hovedstaden i Bosnien-Hercegovina, venter en smeltedigel med tyrkiske træhuse og kommunistiske skyskrabere – og i byen Mostar binder en af verdens mest berømte broer, Stari Most, både øst og vest og fortid og nutid sammen.
I Montenegro udfolder fjordlandskaber, knejsende klipper og fæstningsbyen Kotor sig i bjergtagende scenerier. Og i Budva oplever vi landets ældste by med livligt byliv og smukke strande.
Kroatien lokker med en lille bid af paradis, i hvert fald hvis du spørger forfatter og Nobelpristager George Bernard Shaw. Her besøger vi den populære ferieby Dubrovnik, der troner smukt på toppen af stejle klipper ud til Adriaterhavet, og omkranses af høje bymure, mens bykernen pryder UNESCOs fornemmelse verdensarvsliste. Vi går også i fodsporene på kejser Diokletian, når Romerriget rejser sig fra støvet i ruinerne af hans palads i Split.
Rejsen gennem Balkans største højdepunkter kan desuden krydres med en spændende heldagsudflugt til Krka National Park og Šibenik, hvor postkortsmukke vandfald bruser, og film- og TV-kulisser bringer drager og episke magtkampe til live.
Fra kr. 17.995
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
11 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur
Overnatning
Ophold i delt dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
- En rejse gennem fire lande fra det tidligere Jugoslavien
- Halvpension inkluderet i rejsens pris
- Besøg i en af de ældste byer ved Adriaterhavet – Budva
- Den berømte bro i Mostar - Stari Most - er på programmet
- Oplev Serbiens bjerglandskaber på en spektakulær togtur






Dagsprogram
Vi ankommer til Serbiens hovedstad, Beograd, og kører mod vores hotel. På vejen ser vi Beograds nyere bydele kaldet Beograd na Vodi, der ligger langs Sava-floden. Her rejser bygningerne sig mod himlen i klassisk socialistisk arkitektur, bygget efter de mange ødelæggelser, der fandt sted under Anden Verdenskrig. Fra bussens vinduer ser vi også byens finansdistrikt. I dette stilfulde og moderne område af byen er der shoppingcentre, små caféer og gode restauranter. Her finder du nogle af Beograds luksusforretninger og et af de største indkøbscentre i hele regionen. Vi passerer også den markante Western Gate of Belgrade, den berømte Štark Arena og det monumentale Palace of Serbia – tre ikoniske vartegn, der giver et første indtryk af byens særlige arkitektoniske spændvidde.
Om aftenen mødes vi til en treretters middag på en lokal restaurant, hvor vi skåler på de mange store Balkan-oplevelser, der venter os.
Her bor du
Hotel Rex
![]()
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad

I dag skal vi på byvandring og opleve mere af den serbiske hovedstad. Beograd er en malerisk by med spor fra tidligere herskere alle vegne – fra grandiose habsburgske boulevarder til caféer, der minder om forgangne tiders kommunistiske Jugoslavien. Art nouveau-bygninger står side om side med eksperimenterende arkitektur, og der er spor efter de 500 år under osmannerne bl.a. ved Kalemegdan-fæstningen, som vi skal besøge på vores byrundtur.
Men Beograd er også en by, der med sin placering mellem øst og vest ofte er kommet i klemme mellem rivaliserende magter. Det viser sig i både arkitekturen og i den tumultariske historie. Byen er blevet angrebet med store ødelæggelser til følge 20 gange af blandt andre romerne, osmannerne, Østrig-Ungarn, Nazi-Tyskland og senest af NATO i 1999 under Kosovokonflikten. I dag står de udbombede ruiner som et minde, der heldigvis virker som et fjernt levn i den energiske og dynamiske by, vi oplever i dag.
Vi starter dagens sightseeing ved Kalemegdan-fæstningen og den tilstødende park, der er kernen i den gamle by og et stemningsfuldt åndehul. Den imponerende fæstning er bygget i etaper fra det 1. og 18. århundrede og har gennemlevet utallige slag. I århundreder boede befolkningen inden for fæstningens mure. Her er en fantastisk udsigt til floderne Sava og Donau, der løber sammen i byen. Vi ser også fæstningens brønd, der med sin snoede trapper næsten forsvinder ned i dybet. Brønden har været omgærdet af myter og den mørke underverden inspirerede bl.a. filminstruktøren Alfred Hitchcock.
Herefter går turen til den ortodokse katedral over for Patriarkatet i Beograd og videre til byens ældste beværtning samt Prinsesse Ljubicas Residens. Her er der mulighed for at hvile benene med et kort kaffestop i den historiske taverna.
Vi fortsætter ad byens populære og livlige gågade, Knez Mihailova-gaden og videre til Republikpladsen, hvor både Nationalmuseet og Nationalteatret ligger. Her står også den berømte rytterstatue af Mihailo Obrenović, et elsket bysymbol.
Byrundturen rundes ved det imponerende Sankt Sava-templet, der er Serbiens største ortodokse kirke. Kirken er dedikeret til Sankt Sava, som grundlagde den serbiske ortodokse kirke. Byggeriet begyndte i 1935 og er blevet gennemført i flere faser. Kirken er kendt for sin store kuppel og smukke byzantinske arkitektur og er et vigtigt symbol for Serbiens religiøse og kulturelle arv.
Eftermiddagen er fri til frokost og sigthseeing på egen hånd.
Om aftenen begiver vi os til det charmerende Skadarlija-kvarter. Det er Beograds boheme-kvarter, hvor kendte forfattere, kunstnere og malere engang holdt til. Kvarteret sammenlignes ofte med Montmartre i Paris. Her nyder vi vores aftensmad på en lokal restaurant til tonerne af livemusik. De lokale restauranter her kan bryste sig med mange prominente besøg gennem tiderne – og personligheder som Alfred Hitchcock, Jimi Hendrix, George H.W. Bush og Kong Juan Carlos den første af Spanien og mange flere har alle lagt vejen forbi.
Her bor du
Hotel Rex
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


Vi forlader Beograd og sætter kursen mod Mokra Gora i det vestlige Serbien. Vi tilbagelægger 300 km gennem Serbien – men fra vinduerne oplever vi det serbiske landskab fra første parket, og dagen krydres med spændende oplevelser.
Første stop er ved det berømte Drina River House – det ikoniske lille hus, der står midt i floden Drina. Her bliver der tid til at tage billeder og eventuelt nyde en kop kaffe eller frokost på den lokale restaurant Studenac, hvorfra der er direkte udsigt til huset og floden.
Om eftermiddagen når vi Mokra Gora, der er en lille bjerglandsby tæt på grænsen til Bosnien-Hercegovina. Byen ligger natursmukt mellem Tara National Park og Zlatibor-bjergene. Her venter en stemningsfuld togtur med Šargan Eight – en historisk jernbane berømt for sin særlige rute, der snor sig i et ottetal for at forcere de stejle skråninger i Šargan- og Mokra Gora-bjergene. Toget kører gennem 20 tunneller, over 10 broer og forbi små, charmerende jernbanestationer. Undervejs nyder vi de formidable udsigter til bjerglandskabet, og der er indlagt korte stop på togturen, hvor vi kan strække ben, købe forfriskninger og suge det maleriske landskab til os.
Efter togturen besøger vi den berømte filmkulisse Drvengrad – en traditionel landsby skabt af filminstruktøren Emir Kusturica til filmen "Life Is a Miracle". Byen er også kendt som Woodencity eller Küstendorf. Landsbyen er opført i træ fra de omkringliggende Tara-, Zlatibor- og Šargan-bjerge og ligger smukt midt i Tara National Park. Byen har vundet internationale priser for sin arkitektur og blev i 2021 udnævnt til “Best Tourism Village” af UNWTO. Siden 2008 har stedet desuden været vært for den årlige Küstendorf Film and Music Festival. Her bliver der tid til at nyde den unikke atmosfære med udsigt til bjergene.
Vi kører det sidste stykke vej til vores hotel, hvor vi tjekker ind. Vi spiser aftensmad på hotellet.
Her bor du
Zepter Hotel Bajina Bašta
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


Vi krydser grænsen fra Serbien til Bosnien-Hercegovina i dag. Vi kører cirka to timer fra vores hotel til byen Višegrad i det østlige Bosnien-Hercegovina, mens vi nyder udsigten til endnu mere af Balkan fra busruderne.
Višegrad ligger smukt i en bred dal ved Drina-floden og er især kendt for sin rige historie og litterære arv. Det var bl.a. her, forfatteren Ivo Andrić lod sig inspirere til romanen "Broen over Drina", som han modtog Nobelprisen i litteratur for. Broen Mehmed Paša Sokolović er højdepunktet i Višegrad og pryder UNESCOs verdensarvsliste. Broen blev opført i det 16. århundrede under Det Osmanniske Rige og er berømt for sin smukke arkitektur og sin historiske betydning som bindeled mellem Øst og Vest. Du kan følge i Andrićs fodspor ved Andrićgrad, der er et kulturelt kompleks skabt som hyldest til forfatteren, hvor museum, arkitektur og historiefortælling forenes i et levende byrum.
Vi tager videre til Bosnien-Hercegovinas hovedstad, Sarajevo. Her starter vi hovedstadens oplevelser med en tur i Trebević-kabelbanen, hvor vi får fornøjelsen af at se det hele lidt fra oven. Med kabelbanen når vi nemlig toppen af bjerget Trebević , der tårner i 1.100 meters højde. Panoramaudsigten fra toppen er formidabel og byder på frodig natur, dybe dale og hustage i Sarajevos gamle bydel, der fra denne højde er så små, at de ligner dukkehuse.
Vi tjekker ind på vores hotel og spiser vi aftensmad.
Her bor du
Hotel Holiday
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


I 1990’erne var Sarajevo på kanten af udslettelse. Byen oplevede den længste belejring i moderne militærhistorie fra marts 1992 til november 1995 og var udsat for en storstilet ødelæggelse. Historiens grusomhed er stadigvæk synlig i bybilledet, men det meste er efterhånden genopbygget. Mange af granatkasserne, der blev brugt under angrebene, er blevet poleret og udskåret og bliver solgt som souvenirs i dag.
I dag skal vi på opdagelse i hovedstaden, hvor vi oplever den forvandling, som Sarajevo har gennemgået. I dag møder vi en pulserende by med en atmosfære, hvor øst møder vest. Byen fordeler sig på begge sider af floden Miljacka og er omgivet af bjerge. Sarajevo består af en orientalsk bydel og en moderne del med nybyggeri efter de store ødelæggelser under borgerkrigen. Byen minder om et europæisk Jerusalem – en smeltedigel af kulturer og mennesker. Her er stenbelagte stræder i den tyrkiske bydel og røde tage med minareter, grøntoppede bjerge og trøstesløse lejlighedskomplekser.
Vi starter ved Håbets Tunnel, hvor vi bogstaveligt dykker ned i historien. Denne 800 meter lange hemmelige tunnel blev bygget af bosnierne og var den eneste forbindelse til omverdenen under en stor del af besættelsen.
I 1984 afholdt Sarajevo vinter-OL, og vi besøger stadionet, hvor åbningsceremonien fandt sted. Herfra kan man se de mange kirkegårde, der ligger på bjergsiderne, som et tydeligt tegn på hændelserne under Balkankrigen.
Vi lægger også vejen forbi den store moské, der er et af de smukkeste monumenter i Sarajevo, og den berømte Sarajevo Katedral, opført i romansk-gotisk stil. I 1914 blev den østrigske ærkehertug Franz Ferdinand dræbt i Sarajevo. Dette var hændelsen som udløste Første Verdenskrig – og vi skal se præcis det sted, hvor drabet skete.
Der bliver også tid på egen hånd til evt. at besøge den store arabisk inspirerede bazar, Bascarsija, hvor små butikker og boder ligger tæt side om side.
Om aftenen nyder vi en treretters middag på en lokal restaurant.
Her bor du
Hotel Holiday
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


I dag går turen til Mostar med Balkans mest berømte bro, Stari Most, der er eksemplarisk for den osmanniske arkitektur på Balkan – og dagens slutmål venter os, når vi krydser grænsen til Montenegro. Vi tilbagelægger i dag i alt 340 km – alt imens vi i ro og mag fra bussens sæder får en god fornemmelse af Balkans skiftende landskaber og landsbyer. Her kan vi slappe af og lade op til endnu flere spændende rejseindtryk.
I Mostar får vi et spændende indblik i historiens gang. De forskellige befolkningsgruppers fredelige samliv i Mostar stoppede brat, da jugoslaverne i 1992 begyndte at bekrige hinanden, og byen blev delt i to. Den kroatiske og katolske befolkningsgruppe samlede sig på den vestlige side af broen og de bosnisk-muslimske indbyggere på den østlige side. Broen blev skudt i stykker, men er nu genopbygget med bidrag fra et internationalt videnskabeligt udvalg, nedsat af UNESCO. Mostar var den hårdest ramte by under krigen, og man kan stadig se sporene i gadebilledet, selvom mange bygninger er blevet genopbygget. Mostars bjerge er i øvrigt også kendt for Titos partisanere, der holdt stand mod italienerne og tyskerne under 2. verdenskrig.
Efter frokost skal vi på en af rundrejsens flotteste køreture langs floder og op i højderne, hvor det første mål er grænsen til Montenegro. Landet blev selvstændigt i 2006, hvor Serbien og Montenegro gik hver til sit. De to lande forblev ellers en enhed, da Jugoslavien opløstes i starten af 90’erne.
Vi ankommer til vores hotel i Budva til aftentid, hvor vi spiser aftensmad.
Aftensmad på hotellet.
Her bor du
Hotel Bracera
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Let frokost ✓ Aftensmad


Efter morgenmaden tager vi på byrundtur i den charmerende by Budva, der er en af de ældste byer ved Adriaterhavet. Den gamle bydel ligger ca. en kilometer fra vores hotel. Budva er en kystby i Montenegro, kendt for sin rige historie, smukke strande og livlige byliv. Byen er en af landets ældste, med en historie, der strækker sig over 2.500 år.
Vi går mod den gamle bydel i godt selskab med vores lokale guide, der viser os kvarterer, omgivet af middelalderlige mure og tårne. Vi går på opdagelse i de smalle gader blandt historiske bygninger og charmerende pladser. Vi ser citadellet, der er en af de ældste bebyggelser i området. Budvas øvrige seværdigheder tæller byens tre kirker: den ældste kirke, Santa Maria in Punta, Den Hellige Treenigheds Kirke, Sankt Ivan, samt Den Helliges Kirke, Sankt Sava.
Udover de kulturelle seværdigheder tiltrækker Budva også mange besøgende med sine sandstrande, klipper og det klare Adriaterhav. Og i de stemningsfulde gader summer byens liv fra caféer, restauranter, gallerier og butikker.
I det sydvestlige Montenegro findes en af Adriaterhavets længste bugter og den dybeste fjord i Middelhavet, Boka Kotorska. Her ligger byen Kotor, som er vores næste stop.
Byen er en af de bedst bevarede fæstningsbyer fra middelalderen. Kotor er desuden kendt for sin naturskønne beliggenhed og arkitekturen, der har bragt byen på UNESCOs verdensarvsliste. Når man ser på de mange skønne bygninger, er det tydeligt, at byen og omegnen engang tilhørte Venedig. Fra toppen af trapperne op til Kotors fæstningsværk venter en eminent udsigt over den flotte Boka Kotorska-fjord.
Der er tid til frokost på egen hånd, hvorefter vi begiver os videre til færgelejet. Herfra tager vi færgen til Dubrovnik i Kroatien, alt imens vi nyder fjordens fantastiske landskaber fra søsiden. Vi tjekker ind sidst på eftermiddagen og spiser aftensmad på hotellet.
Her bor du
Hotel Ivka Dubrovnik
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


Dubrovnik er kendt om Adriaterhavets perle. “De, der leder efter paradis på jorden, skulle tage til Dubrovnik,” sagde den irske forfatter og Nobelpristager George Bernard Shaw. Og med disse appetitvækkere in mente begiver vi os ud i den livlige kroatiske by, der imponerer med sin bastante middelalderbymur, flotte kalksten på hovedgaden Stradun, sine mange kirker, klostre og paladser og ikke mindst sin fortrinlige beliggenhed. Dubrovnik er bygget på en klippe og beskyttet af en høj bymur, hvorfra der er udsigt over de røde terrakotta-tage og Adriaterhavet. På vores byrundtur i den UNESCO-fredede gamle bydel, kommer vi bl.a. forbi det gotiske renæssancepalads, Rektorpaladset, der husede rektoren, som styrede Dubrovnik, dengang byen var en selvstændig byrepublik. Rektoren sad på posten i en måned og blev så erstattet af en ny rektor. I den periode måtte de ikke forlade paladset, ikke engang for at besøge familie.
Vi lægger også vejen forbi det smukke franciskanske kloster, som huser Europas ældste apotek. Dubrovnik blev slemt beskudt under Balkankrigen, og netop i klosteret kan man fortsat se spor fra de affyrede raketter.
Eftermiddagen er til fri disposition. Vi spiser aftensmad på hotellet.
Her bor du
Hotel Ivka Dubrovnik
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


Efter morgenmaden skal vi ud på en fantastisk køretur langs Adriaterhavet, hvor vi passerer små hyggelige fiskerbyer og har udsigt til den utroligt smukke kroatiske skærgård.
Dagens mål er den charmerende by Split. Her er det dalmatinske liv nærværende, og moderne caféer og butikker skaber liv blandt de gamle mure, hvor livet har udfoldet sig i tusinder af år. På en byrundtur oplever vi bl.a. historien i Diokletians Palads, der stammer fra dengang området var en romersk koloni, og kejser Diokletian grundlagde byen. Kun fundamentet med mure, porte, tårne og søjler er bevaret, da stenene blev brugt til at opføre beboelsesejendomme. Paladset udgør byens centrum, hvor den romersk-katolske Sankt Duje Katedral også ligger. Katedralen er tilegnet byens skytsengel af samme navn. Hele byens historiske centrum er på UNESCOs verdensarvsliste, og når vi går rundt i gaderne, forstår vi sagtens, hvorfor det er værd at værne om dette sted.
Resten af dagen er fri til på egen hånd at nyde den stemningsfulde by. Gå evt. en tur på havnepromenaden med svajende palmer – et livligt samlingspunkt i byen med en skøn udsigt. Efterfølgende kører vi ud til vores hotel, som er smukt beliggende ved Adriaterhavet.
Aftensmad på hotellet.
Her bor du
Hotel Sveti Križ
![]()
På afgangen d. 22/9 bor du enten på Hotel Sveti Križ eller på nedenstående
Hotel Medena
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


Trænger du til at trække stikket, sænke tempoet og lade rejsens mange indtryk synke ind? Så er dagen fri til afslapning på hotellet. Her bor du kun få meter fra stranden på øen Ciovo. Vil du på spadseretur og tage forskud på morgendagens oplevelser, ligger Trogirs charmerende bymidte cirka tre kilometer fra hotellet.
Vil du gerne udforske Kroatiens smukke natur for fuld brøl? Så tag med på valgfri udflugt til Krka National Park (mod betaling). Her bruser tyrkisgrønne vandfald og hvide skumsprøjt om ørene på dig, når floden Krka skærer sig gennem den frodige kroatiske natur. Nationalparken er et af Kroatiens mest imponerende naturområder. Og efter naturoplevelserne besøger vi Šibenik, der ligger smukt ud til Adriaterhavet ved Krka-flodens munding og er omkranset af bølgende, grønne bakkedrag.
Vi spiser aftensmad på en lokal restaurant i Trogir.
Her bor du
Hotel Sveti Križ
![]()
På afgangen d. 22/9 bor du enten på Hotel Sveti Križ eller på nedenstående
Hotel Medena
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Tilkøb flere oplevelser
Heldagsudflugt til Krka National Park og Šibenik
495 kr. pr. person
Efter morgenmaden kører vi til nationalparken Krka - et af Kroatiens skønneste naturområder. Parken har sit navn fra floden Krka, der løber tværs gennem den og leverer vandet til parkens mange smukke vandfald. Vi nyder den farverige natur og det rige dyreliv i parken. Der er tid til frokost på egen hånd i nationalparken, inden vi på en kort bådtur giver os fra Skradinski Buk-vandfaldet til byen Skradin. Herfra kører vi mod Sibenik.
Vi tager på byvandring i Sibeniks charmerende gamle gader, der bugter sig op ad klippeskråningerne, og hist og her gør vi holdt og nyder den bedårende udsigt over havet. Middelalderbyen har været brugt som kulisse i adskillige film og TV-produktioner - bl.a. Game of Thrones.
Vi ser Šibeniks ikoniske fæstningsværker, St. John-, Skt. Michael- og St. Nicholas-fæstningen og den UNESCO-fredede Sankt Jakobs Katedral, der er et mesterstykke i gotisk renæssancearkitektur.
Denne tur arrangeres kun ved minimum 10 tilmeldte deltagere.



Rejsende fra Billund rejser med et tidligt morgenfly hjem.
For rejsende fra København, venter rejsens sidste oplevelse på Balkan i Trogir, der som den bedst bevarede romansk-gotiske by i Centraleuropa er på UNESCOs verdensarvsliste. Byen er kendt for sine smalle gader, historiske bygninger, hyggelige caféer og summende lokalt liv. Med sin rige historie og smukke arkitektur er Trogir en sand perle, der fint runder vores rejse af. Her er der tid til at snuse rundt i byen på egen hånd eller gøre de sidste indkøb på rejsen, inden vi begiver os mod lufthavnen i Split, hvorfra vi om eftermiddagen flyver hjem til Danmark.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


Afrejsedatoer
Rejs fra Billund
01. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Frankfurt | 01/09-2026 kl. 06:05 | 01/09-2026 kl. 07:30 |
| Frankfurt - Beograd | 01/09-2026 kl. 11:00 | 01/09-2026 kl. 12:55 |
| Split - Frankfurt | 11/09-2026 kl. 07:45 | 11/09-2026 kl. 09:35 |
| Frankfurt - Billund | 11/09-2026 kl. 12:40 | 11/09-2026 kl. 14:00 |
Rejs fra København
01. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Frankfurt | 01/09-2026 kl. 06:20 | 01/09-2026 kl. 07:50 |
| Frankfurt - Beograd | 01/09-2026 kl. 11:00 | 01/09-2026 kl. 12:55 |
| Split - Wien | 11/09-2026 kl. 15:05 | 11/09-2026 kl. 16:15 |
| Wien - København | 11/09-2026 kl. 17:30 | 11/09-2026 kl. 19:10 |
Rejs fra Billund
15. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Frankfurt | 15/09-2026 kl. 06:05 | 15/09-2026 kl. 07:30 |
| Frankfurt - Beograd | 15/09-2026 kl. 11:00 | 15/09-2026 kl. 12:55 |
| Split - Frankfurt | 25/09-2026 kl. 07:45 | 25/09-2026 kl. 09:35 |
| Frankfurt - Billund | 25/09-2026 kl. 12:40 | 25/09-2026 kl. 14:00 |
Rejs fra København
15. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Frankfurt | 15/09-2026 kl. 06:20 | 15/09-2026 kl. 07:50 |
| Frankfurt - Beograd | 15/09-2026 kl. 11:00 | 15/09-2026 kl. 12:55 |
| Split - Wien | 25/09-2026 kl. 15:05 | 25/09-2026 kl. 16:15 |
| Wien - København | 25/09-2026 kl. 17:30 | 25/09-2026 kl. 19:10 |
Rejs fra Billund
22. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Frankfurt | 22/09-2026 kl. 06:55 | 22/09-2026 kl. 07:30 |
| Frankfurt - Beograd | 22/09-2026 kl. 11:00 | 22/09-2026 kl. 12:55 |
| Split - Frankfurt | 02/10-2026 kl. 07:45 | 02/10-2026 kl. 09:35 |
| Frankfurt - Billund | 02/10-2026 kl. 12:40 | 02/10-2026 kl. 14:00 |
Rejs fra København
22. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Frankfurt | 22/09-2026 kl. 06:20 | 22/09-2026 kl. 07:50 |
| Frankfurt - Beograd | 22/09-2026 kl. 11:00 | 22/09-2026 kl. 12:55 |
| Split - Wien | 02/10-2026 kl. 15:05 | 02/10-2026 kl. 16:15 |
| Wien - København | 02/10-2026 kl. 17:30 | 02/10-2026 kl. 19:10 |
Rejs fra Billund
06. Oct 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Frankfurt | 06/10-2026 kl. 10:40 | 06/10-2026 kl. 12:10 |
| Frankfurt - Beograd | 06/10-2026 kl. 14:15 | 06/10-2026 kl. 16:10 |
| Split - Frankfurt | 16/10-2026 kl. 07:45 | 16/10-2026 kl. 09:35 |
| Frankfurt - Billund | 16/10-2026 kl. 12:40 | 16/10-2026 kl. 14:00 |
Rejs fra København
06. Oct 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Frankfurt | 06/10-2026 kl. 10:10 | 06/10-2026 kl. 11:40 |
| Frankfurt - Beograd | 06/10-2026 kl. 14:15 | 06/10-2026 kl. 16:10 |
| Split - Wien | 16/10-2026 kl. 15:05 | 16/10-2026 kl. 16:15 |
| Wien - København | 16/10-2026 kl. 17:30 | 16/10-2026 kl. 19:10 |





Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
- Overnatning i dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
- 10 x morgenmad, 1 x frokost og 10 x aftensmad
- Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
- Byrundtur i Beograd med Kalemegdan-fæstningen og Saint Sava-templet
- Togtur med historiske Sarghan Eight gennem Serbiens bjerglandskaber
- Besøg i Woodencity – Emir Kusturicas magiske trælandsby midt i Tara National Park
- Byrundtur i Sarajevo med Håbets Tunnel og kabelbane
- Besøg i Mostar med broen Stari Most
- Byrundtur i den charmerende Adriaterhavsby Budva
- Besøg i fæstningsbyen Kotor med flotte fjordudsigter
- Byrundtur i Dubrovniks gamle bydel med Rektorpaladset og franciskanerklostret
- Byrundtur i charmerende Split med Diokletians Palads
- Dansk rejseleder
- Rejsen garanteres ved minimum 15 deltagere
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 3.495
- Fast plads i bussen kr. 150
- Heldagsudflugt til Krka National Park og Šibenik kr. 495
- Drikkepenge € 35
- Ekspeditionsgebyr kr. 275 pr. ordre
NÅR REJSEN GÅR TIL BALKAN
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til Balkan med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Balkan.


