En aktiv ferie med vandreoplevelser ude i den friske luft appellerer til de fleste – det er kun et spørgsmål om lyst og godt fodtøj
En vandreferie er en skøn måde at fordybe sig i naturen, udforske ukendte områder og spændende kulturer. Hver dag er et nyt eventyr, når du begiver dig ud på stierne og udforsker landskabet.
Fælles for vores vandreture er, at du kommer til at vandre i en mindre gruppe, og at du ikke skal bære din bagage, men kun en rygsæk med det, du skal bruge i løbet af dagen.
Vandreturene kan være bygget op, så du bor det samme sted og bliver kørt til områderne, hvor der vandres, og på andre vandrer du fra hotel til hotel. Vi har lagt vægt på, at der undervejs er en eller to dage med tid til afslapning og sightseeing, og vores kompetente vandreguider gør deres til, at du får et dejligt vandreeventyr.
Nedenfor kan du se en oversigt over vores aktuelle vandreferier, så snør vandreskoene og tag første skridt mod nye rejseeventyr.
Alle vandreferier
Pilgrimmenes Camino
Gudernes Sti på Amalfikysten
Når du tænker på Italien, er det nok smuk renæssancearkitektur, smagfuld gastronomi og charmerende bygader, der dukker frem på nethinden. Men støvlelandet har også utallige imponerende landskaber, der gør Italien til en fremragende destination til din vandreferie.
Italien byder nemlig på vandreruter i alt fra høje bjergtoppe til smukke kyststrækninger og historiske pilgrimsruter – især ved Amalfikysten. Amalfikysten er efter manges mening verdens smukkeste kyststrækning med de dramatiske klipper, der rejser sig stejlt fra havet, og maleriske byer, der bogstavelig talt hænger på klipperne, og er af samme grund i sin helhed blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Gudernes Sti langs Amalfrikysten er en af Italiens mest berømte vandreruter – hvilket ikke er uden grund. Stien lever op til sit unikke navn med det betagende landskab og den gudesmukke udsigt over Amalfikysten. Vandreruten starter i byen Bomerano og går igennem et smukt, stenrigt landskab, hvor du bliver mødt af næsten uberørt natur i form af skyggefulde egetræsskove, skønne jordbærtræer og en krydret duft af lyng og rosmarin – kun afbrudt af spektakulære klipper.
Du har også mulighed for udforske ruinerne af Pompeji og se de velbevarede gader, pladser, villaer og amfiteatre, der engang udgjorde byen.
Når du bevæger dig rundt i det afvekslende italienske landskab, kan du ikke undgå at se vulkanen Vesuv, som troner majestætisk over Napolibugten – det er både et frygtindgydende og imponerende syn!
Rejsen er den perfekte blanding af overkommelige vandreture med fabelagtige udsigter, interessante udflugter tilbage i tiden og ikke mindst en fornøjelse for smagsløgene, når du nyder de mange italienske delikatesser undervejs.