Rejser til De Vestindiske Øer

Dansk kolonihistorie og paradisstrande

Calypsotoner, danske aner og nogle af verdens bedste strande i et paradis - bogstavelig talt - uden slanger

Når du rejser til De Vestindiske Øer, eller Dansk Vestindien, som mange danskere fortsat kalder øerne, eller Jomfruøerne, som de officielt hedder, venter der dansk kolonihistorie i store og spændende mængder.

Men det er ikke kun historien, der trækker. Det er nemlig også værd at opleve de caribiske øer for deres dejlige klima, frodige natur, azurblå vand og bløde sandstrande.

Det Caribiske Hav lokker med 26-28 grader varmt vand året rundt, og især Buck Island med de smukke koralrev og en af verdens bedste strande, Trunk Bay, er værd at slappe af ved. På en rejse til De Vestindiske Øer er der optimale betingelser for en dejlig badeferie i Caribien samt spændende naturoplevelser i vente med udforskning af skove, bjerge og dyrelivet. Kuriøst nok kan du være så heldig at støde på vilde geder, grise og æsler, som blev ført med over fra det europæiske fastland under kolonitiden.

Midt i det azurblå Caribiske Hav liggerde tr øer St. Thomas, St. Croix og St. John, der lokker med  hver deres unikke særpræg, som hver især gør dem til et besøg værd.

Gå på opdagelse her og find ind din næste rejse til De Vestindiske Øer nedenfor.

Blomster_og_solnedgang_ved_Charlotte_Amalie_St_323-390
Vild_ged_p_St_333-270

Alle rundrejser til De Vestindiske Øer

  1. De Vestindiske Øer
    De Vestindiske Øer

    14 dage - fra 29.995 kr.

    SE REJSEN
Fort_Christian_st_450-555
Fort_christiansted_333x270
Legislature_house_323x390

På sporet af den danske kolonihistorie

Den danske kolonitid i Caribien startede i 1672, da guvernør Iversen tog øen St. Thomas i besiddelse. Der var endnu ingen af de andre europæiske kolonilande, der havde gjort krav på øen, så danskerne så sit snit til at forsøge sig ud i et forretningseventyr, der skulle baseres på især sukkerplantager, der krævede brug af slaver. Som tiden gik, blev også de to andre øer, St. John og St. Croix, indlemmet i det dansk-vestindiske kolonistyre, der bestod i omkring 250 år frem til 1917, hvor USA købte øerne.

De mange års danske kolonitid har sat sine spor på øerne, og du kan derfor stadig spotte danske by- og gadenavne i bybilledet på øerne. Udover sin historiske fortid byder øerne også på hyggelige små byer, velbevarede forter og gamle sukkerplantager.

Hvad skal du se på St. John, St. Thomas og St. Croix?

Når du rejser til De Vestindiske Øer, bør du besøge alle tre øer, både for at få en helhedsoplevelse og fordi de tre øer har hver deres ting at byde ind med.

St. John er den mindste af de tre øer, og en stor del af øen er udlagt som nationalpark. Da danskerne ankom til St. John, kom der hurtigt gang i sukkerproduktionen, og du kan i dag besøge to tidligere sukkerrørsplantager med den velbevarede sukkermølle ved Cathrineberg og Annaberg Plantation, der i sin storhedstid var den største producent af sukker på St. John. Sukkerrørene blev dyrket på de stejle skråninger, og det er tankevækkende, at ikke mindre end 700 slaver var beskæftiget på markerne og i sukkermøllen. 

På en rejse til De Vestindiske Øer er det oplagt at lægge vejen forbi øen St. Thomas, hvor du finder Charlotte Amalie, den største by på De Vestindiske Øer. Byen er opkaldt efter den tidligere danske dronning Charlotte Amalie, der var gift med Christian den 5. I Charlotte Amalie er den danske kolonihistorie bl.a. synlig i gadebilledet med danskklingende gadenavne. Gaderne slynger sig op ad de fire høje, som byen er bygget på, og mange af gaderne er rent faktisk bygget af sønderjyske mursten. Ved at følge eksempelvis Kronprinsens Gade og Dronningens Gade kommer du hen til det røde Christiansfort, der blev påbegyndt af guvernør Iversen. Fortet var i 250 år forsvarsstilling, men har også fungeret som fængsel, slavemarked, guvernørbolig og kirke.

Det er også værd at bevæge sig uden for Charlotte Amalie, da den frodige ø byder på skøn natur og dejlige strande. En fascinerende udsigt venter ved udsigtspunktet ”Drakes Seat”, som den engelske admiral Sir Francis Drake har lagt navn til. Her kigger man ned over den vidunderlige strand ved Magens Bay, hvor det er oplagt at tage en dukkert i det azurblå, caribiske hav. Besøg også den gamle danske kirkegård, hvor gravstenene fortæller en interessant historie helt tilbage til 1666. Her ligger en stribe danske embedsmænd begravet sammen med bl.a. en dansk sømand, som kom ulykkeligt af dage på et af Fregatten Jyllands togter til De Vestindiske Øer.

St. Croix var den sidste af de tre hovedøer, der blev caribisk besiddelse, og her grundlagde danskerne byen Christiansted. Den dag i dag kan man tydeligt se den “moderne” byplanlægning med snorlige gader og de karakteristiske hvælvinger, der sørger for et skyggefuldt fortov.

St_450-555
Sapphire_beach_St_333-270
Restaurant_Frederiksted_street_St_333-270
Skilt_p_St_450-555

Hvornår skal du rejse til Caribien?

Du kan rejse til De Vestindiske Øer året rundt! De Vestindiske Øer er nemlig placeret tæt på Ækvator, hvilket sikrer stabile temperaturer på 26-30 grader hele året, ofte tilsat en skøn brise fra Atlanterhavet. Du bør dog undgå at rejse i september, da der i denne periode er risiko for orkaner.

Du finder afgangene på vores rundrejse til De Vestindiske Øer i vinterhalvåret.

Rejs med dansk rejseleder

På vores rundrejser til De Vestindiske Øer kan du glæde dig til at rejse i selskab med en dygtig dansk rejseleder, som vil overraske dig med sin store viden og vise dig skjulte perler undervejs på rejsen. Vores rejseledere på De Vestindiske Øer er særdeles erfarne og formidler med stor passion øernes spændende historie.

Det er din rejse – og vores passion at arrangere den!

Vildt_sel_St_450-555
Strand_st._Croix_333x270

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om De Vestindiske Øer

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!