Rejser til Skotland

Højland og stolte traditioner

Skotland byder på et stolt folkefærd med traditioner, der rækker langt tilbage i historien

Her venter spændende kulturelle oplevelser i både små landsbyer og i storbyerne Edinburgh og Glasgow. Naturen i det skotske højland er storslået og kendetegnende for landet. Mod nord finder du bjerge, moser, skov og søer og mod syd vrimler det med græsklædte bjerge med masser af fårehold og højlandskvæg. Den skotske historie kan opleves rundt om på landets mange slotte, og så kommer man jo ikke udenom de mange whisky-destillerier, som gennem de sidste 600 år har skabt de verdensberømte gyldne dråber.

Vores rundrejser i Skotland er nænsomt sat sammen, så der både vægtes kulturelle oplevelser, men også skønne stunder i den smukke natur, der er så kendetegnende for landet – og så kan du glæde dig til at opleve et stolt folkefærd med ligeså stolte traditioner, der fører langt tilbage i tiden!

Tager du med på en af vores rejser i Skotland, kan du være sikker på at komme vidt omkring – både geografisk og når det kommer til oplevelsernes alsidighed. På en rundrejse med dansk rejseleder slipper du for alt det besværlige, og så får dit rejseeventyr en ekstra dimension sammen med en af vores kompetente og passionerede rejseledere, som kender Skotland og de lokale forhold indgående.

Find din næste rejse til Skotland nedenfor.

Loch_Ness_323-390
Edinburgh_1_333-270

Alle rundrejser til Skotland

  1. Den store Skotland-rejse inkl. Orkney
    Den store Skotland-rejse inkl. Orkney

    10 dage - fra 23.995 kr.

    SE REJSEN
  2. Skotland – grønne øer & dramatisk højland
    Skotland – grønne øer & dramatisk højland

    8 dage - fra 16.995 kr.

    SE REJSEN
  3. Storslåede Skotland – historie, whisky og Tattoo
    Storslåede Skotland – historie, whisky og Tattoo

    8 dage - fra 17.995 kr.

    SE REJSEN
Skotsk_natur_iStock-542796452_450-555
S_kkepibe_iStock_71198267_XLARGE_333-270
Old_Man_of_Storr_rock_formation_185816155_323-390

Det smukke skotske højland

Naturen er noget af det mest betagende ved en rejse til Skotland. Det skotske højland er kendt for sine dramatiske landskaber med høje bjerge, dybe dale og klare søer. For naturelskere er dette et paradis. Området er ideelt til vandreture, hvor du kan nyde roen og de spektakulære udsigter.

En rejse til det skotske højland byder ikke kun på oplevelser for naturelskere. Højlandet er også et sted fyldt med historie, mystik og traditioner. Her kan du vandre gennem øde landskaber, hvor gamle slotte og klanruiner vidner om en dramatisk fortid. Her kan du besøge charmerende landsbyer med hyggelige pubs, smage på ægte skotsk whisky direkte fra destillerierne, og opleve den ikoniske lyd af sækkepiber i de historiske byer. Uanset om du søger eventyr i bjergene, en sejlads på en af de dybe lochs eller blot vil nyde den rå skønhed, byder højlandet på en rejseoplevelse, der er lige så storslået som landskabet selv.

På en rejse til det skotske højland kan du bl.a. opleve:

•    Glen Coe, en af Skotlands smukkeste dale
•    Cairngorms Nationalpark, den største af sin slags i Storbritannien
•    De mystiske søer Loch Ness og Loch Lomond

Skotlands store byer

På en Skotland rundrejse kommer du også forbi nogle af landets mest spændende byer.

Edinburgh er et absolut must-see. Byen emmer af historie og charme, og her kan du besøge Edinburgh Castle, gå en tur i den gamle bydel eller nyde udsigten fra Calton Hill. Hvis du planlægger din rejse til Skotland i august, kan du opleve det berømte Edinburgh Tattoo – en spektakulær musikalsk forestilling foran slottet.

På trods af at hovedstaden Edinburgh ikke er Skotlands største by – Glasgow har ca. 600.000 indbyggere, 100.000 mere end Edinburgh – er Edinburgh Storbritanniens næststørste turistmål efter London. Hvert år besøger 13 millioner turister byen for at nyde den gamle bydel, og du kan i den georgianske New Town se James Craigs karakteristiske arkitektur fra 1800-tallet. New Town blev anlagt for at gøre Edinburgh attraktiv at bo i for de mange velhavere, der havde forladt byens dårlige leveforhold til fordel for London.

Edinburgh Castle troner over byen som et monument på byens historie. Slottet har været skueplads for drabelige slag, de kongelige har boet der, og militæret er fortsat stationeret på Edinburgh Castle, der i dag er et nationalt symbol og byens attraktion nr. 1.

Året igennem er der koncerter, optrædener og ikke mindst det berømte Edinburgh Tattoo, der finder sted hvert år i august. I de tre uger, hvor de mange shows afvikles, er der militærorkestre, sækkepibeorkestre og underholdning fra det meste af verden hver aften.

Foruden Edinburgh kan en rundrejse i Skotland også byde på en række andre spændende byer:

  • Glasgow – Skotlands største by er kendt for sin moderne kunstscene, imponerende victorianske arkitektur og livlige musikmiljø. Besøg Kelvingrove Art Gallery, oplev stemningen på Buchanan Street og nyd en koncert på den ikoniske musikscene, Barrowland Ballroom. Byen er også et mekka for madelskere med sine mange restauranter og hyggelige pubs.
  • Aberdeen – "Granitbyen" ved Nordsøen er kendt for sine elegante sølvgrå bygninger og smukke kyststrækning. Her kan du udforske Aberdeen Maritime Museum, tage en gåtur langs den vilde skotske kyst eller besøge de nærliggende slotte og whisky-destillerier i Royal Deeside.
  • Inverness – Porten til det skotske højland byder på en perfekt blanding af historie og naturoplevelser. Besøg Inverness Castle, gå en tur langs floden Ness og udforsk de nærliggende ruiner af Urquhart Castle ved Loch Ness – måske får du et glimt af det legendariske søuhyre!
  • Dundee – Skotlands skjulte perle og en UNESCO City of Design. Byen byder på det fascinerende V&A Museum, historiske skibe som RRS Discovery og en voksende mad- og kunstscene. Dundee er også en perfekt base for at udforske østkystens smukke strande og landsbyer.

 

Glasgow_iStock-172695026_450-555
Edinburgh_Castle_108585159_333-270
Haggis_iStock-466346573_333-270
Whiskey_iStock-1097419686_450-555

En rejse for smagsløgene

Enhver ferie bør byde på unikke smagsoplevelser, hvilket du med fordel kan få på en af de mange skotske pubs med levende musik, hvor du kan nyde lokale retter med friskfanget laks, skotsk oksekød eller en traditionel "fish and chips" - alt imens musikken og sækkepiben spiller.

Som noget særligt bør du prøve nationalretten, haggis, hvis hovedingredienser er fårelunge, -lever og -hjerte, der hakkes, blandes med løg og krydderier og fyldes i en fåremave, der koges. Haggis serveres med kålrabimos og smager faktisk bedre, end det lyder.

Men mennesket lever ikke af haggis alene. I Skotland skal der naturligvis whisky i glasset. Den første whisky blev produceret af munke for omkring 600 år siden, og i dag findes der omkring 125 destillerier, der indtil 1980’erne primært producerede whisky til datidens populære blended whiskies. Nu er det de ublandede single malts, der er populære, og de fleste destillerier tilbyder smagninger af deres produkter.

På vores rundrejser i Skotland arrangerer vi ofte besøg på destillerier, hvor du kan lære om whiskyens historie og produktion – og selvfølgelig smage på de bedste single malts.

Velspillende Skotland

Skotland og musik hører sammen. På en rejse til Skotland kan du opleve levende musik på de lokale pubs, hvor folkemusikken stadig trives. Mange festivaler fejrer landets rige kulturarv, og sækkepibens toner er en fast del af gadebilledet – særligt under Edinburgh Tattoo.

Den skotske folkemusik har et trofast publikum over hele verden og de kendte navne som McCalmans, Eddi Reader og naturligvis Runrig har holdt traditionerne i live. Mange pubs og ”folk clubs” har musik flere aftener om ugen, ofte med unge talenter. Sækkepiben anvendes stadig i populærmusikken, og den kan faktisk lyde godt. Også mange af poppens store navne kommer fra Skotland, f.eks. Mark Knopfler, Annie Lennox og Rod Stewart.

De fleste kender sangen Loch Lomond, der har fået navn efter søen af samme navn. Den er Storbritanniens arealmæssigt største sø med sine 71 km², men der er mere vand i Loch Ness, der i sit dyb gemmer på uhyret Nessie – hvis man tror på den slags … Derudover er det nok de færreste af os, der ikke på et eller andet tidspunkt har skrålet "and I would walk 500 miles - and I would walk 500 more" til tonerne af The Proclaimers verdenshit "I'm gonna be" fra 1988.

S_kkepibe-iStock-139402152_450-555
Kilt_og_s_kkepibe_iStock-157472867_333-270
Sø og natur, Skotland
Glasgow_Chathedral_450-555

Hvilken rundrejse i Skotland skal du vælge?

Er du klar til at opleve Skotland? Hos Risskov Rejser har vi et bredt udvalg af rejser til Skotland, der passer til enhver smag. Uanset om du er til aktiv ferie, kulturelle oplevelser eller kulinariske eventyr, har vi den perfekte rundrejse til dig. Se vores udvalg af Skotland rejser og find din næste ferie i dag.

Hvis du ønsker en alsidig rejseoplevelse, kan en rundrejse i Skotland være det perfekte valg. Her venter storslåede naturoplevelser med dramatiske landskaber, frodige øer og spændende storbyer som Edinburgh og Glasgow. For dem med en passion for historie og kultur byder Skotland på en perlerække af eventyrlige slotte, traditionsrige whiskydestillerier og charmerende, historiske byer. Hvis du ønsker en kombination af det bedste, kan du udforske både højlandets vilde natur og landets royale arv på en mere omfattende rejse. For de aktive rejsende er Skotland også ideelt til vandreferier, hvor du kan opleve den rå skønhed i højlandet og nyde klassiske skotske landskaber til fods.

En rejse til Skotland fra Danmark er nemmere, end du måske tror. Der er direkte fly til både Edinburgh og Glasgow fra flere danske lufthavne, og det tager kun et par timer. For dem, der ønsker en mere eventyrlig rejseform, tilbyder vi også rundrejser i Skotland med tog og bus, hvor du kan nyde de smukke landskaber fra togets vinduer.

 

Hvornår er det bedst at rejse til Skotland?

Overvejer du, hvornår det er bedst at rejse til Skotland? Det afhænger af, hvad du ønsker at opleve. 

Skotland kan besøges året rundt, men din oplevelse afhænger af, hvad du ønsker at få ud af rejsen. En rejse til Skotland i foråret og efteråret byder på smukke landskaber og behagelige temperaturer, ideelle til vandreture og naturoplevelser. Mens en Skotlandsrejse om sommeren lokker med livlige festivaler og lange lyse aftener. Vinteren giver mulighed for at opleve et mere råt og autentisk Skotland – måske endda med sneklædte bjerge og hyggelige aftener foran pejsen i en traditionel skotsk pub. Uanset årstiden byder Skotland på en unik stemning og en uforglemmelig rejseoplevelse.


•    Forår (april – juni): Naturen blomstrer, og vejret er mildt – perfekt til vandreture.
•    Sommer (juli – august): Ideelt til storbyoplevelser og festivaler som Edinburgh Tattoo.
•    Efterår (september – oktober): Skoven skifter farve, og landskabet er særligt smukt.
•    Vinter (november – marts): Færre turister og muligheden for at opleve Skotlands vilde vinterlandskaber.

Folkedans, Skotland
Skotsk højland

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Skotland

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb og museer

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!