Storslået natur, historiske slotte og skotsk lune
På denne Skotland-rundrejse er det højlandet og tre øer, som er en del af øgruppen De Indre Hebrider, der står for naturoplevelserne. Øerne er Isle of Bute med Rothesay Castle, Mull med de dramatiske kyster og Iona med en klosterruin, hvis historie går helt tilbage til år 563.
Naturen er bestemt også i fokus, når vi tager på tur langs Skotlands største sø, Loch Lomond og den sagnomspundne Loch Ness. Inveraray Castle emmer af historie, og ejeren er den 13. i rækken med aner tilbage til 1400-tallet, og slottet er i øvrigt et af dem, der blev brugt som location i tv-serien “Downton Abbey”.
Du kan glæde dig til en rundrejse med alle de klassiske skotske oplevelser – spektakulær natur, historiske slotte, fængslende historie, smukke haver og whiskysmagning – og samtidig er det en rejse, hvor du får mulighed for at se mindre kendte sider af Skotland.
Naturoplevelserne står i kø på denne rundrejse, og vores rejseleder er passioneret Skotland-ekspert og gør sit til, at du får en unik Skotland-rejse.
Se programmet for 2026-afgangene her
Fra kr. 15.995
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
8 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur
Overnatning
Overnatning i dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
- Oplev tre af Skotlands mest charmerende øer – Bute, Mulla og den historiske ø Iona
- Rejs gennem det spektakulære skotske højland med Loch Lomond, Glenfinnan og Loch Ness
- Besøg de imponerende herresæder Mount Stuart og Inveraray Castle
- Kom tæt på skotske traditioner med whiskysmagning og et fascinerende sheepdog-show
Sejl mellem øer og oplev Skotlands storslåede natur fra sin smukkeste side






Dagsprogram
Velkommen til Skotland! Efter ankomsten kører vi direkte til vores hotel i Glasgow, hvor vi tjekker ind.
Om aftenen skyder vi vores skotske eventyr godt i gang med velkomstmiddag på en lokal restaurant.
Her bor du
Courtyard by Marriot Glasgow SEC
![]()
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad

Dagen begynder med en sejltur til Isle of Bute, en ø kendt for sin naturskønhed og historie. Undervejs kan vi betragte landskabet, der langsomt folder sig ud foran os – grønklædte bakker, bløde sandstrande og små landsbyer, der ligger spredt langs kysten.
Ved ankomsten går vi i land i Rothesay, øens største by, der byder på charmerende victorianske bygninger og en afslappet, maritim atmosfære. Vi gør et kort toiletstop ved Rothesay Victorian Toilets, der er faktisk er en af byens største seværdigheder! Disse victorianske toiletter fra slutningen af 1800-tallet blev opført til byens færgegæster, og er i dag kendt for deres smukt bevarede fliser, messingdetaljer og tidstypiske elegance – en lille, men charmerende tidsrejse tilbage til Victoriatidens Skotland.
Her gør vi et kort stop ved det imponerende Rothesay Castle, en middelalderfæstning, hvis runde stenmur og voldgrav vidner om øens dramatiske historie. Slottet har gennem århundreder spillet en vigtig rolle i Skotlands krigshistorie.
Fra Rothesay fortsætter vi videre til øens største arkitektoniske perle, Mount Stuart, en overdådig victoriansk herregård fra slutningen af 1800-tallet opført i gotisk stil. Mount Stuart imponerer både med sin dramatiske facade og sit detaljerige interiør. Indenfor mødes vi af spektakulære rum med farverige glasmalerier, imponerende marmorsøjler og en enestående samling af kunst og historiske genstande.
Haven omkring herregården er lige så imponerende som selve bygningen. Her kan man slentre gennem velplejede stier, beundre eksotiske planter og lade sig forføre af duften fra de blomstrende bede. En perfekt afslutning på et besøg, der kombinerer kunst, historie og naturskønhed på smukkeste vis.
Vi sejler tilbage til fastlandet, hvor vi går i land ved Wemyss Bay station. En af Storbritanniens smukkeste stationsbygninger, opført i victoriansk tid som adgangsvej til færgerne mod øerne. Med sin elegante glaskuppel, buede perroner og smedejernskonstruktion er stationen ikke blot et trafikalt knudepunkt, men også et arkitektonisk vartegn og en oplevelse i sig selv.
Herfra går vores tur tilbage til Glasgow, hvor aftenen er fri til at udforske byens spisesteder på egen hånd.
Her bor du
Courtyard by Marriot Glasgow SEC
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


Vi forlader Glasgow og kører langs den berømte Loch Lomond. Søen er ikke mindre end 37 km lang og er da også Skotlands største sø, og du kan glæde dig til en flot køretur. Vi når til den charmerende lille by, Inveraray, der ligger ved Loch Fyne, og som faktisk ikke er en sø, men mere en fjord, idet den har forbindelse til Det Irske Hav.
Vi holder frokostpause i Inveraray, så der bliver tid til at nyde byen, hvor der er mange butikker, der frister med skotske produkter. Byen er især kendt for det lille historiske fængsel, der dengang det åbnede i 1820 satte nye standarder indretning af fængsler.
Vi besøger Inveraray Castle med den flotte beliggenhed ved bredden af Loch Fine. Slottet er ejet af hertugen af Argyll, som tilhører Campbell-klanen, og han er den 13. hertug i rækken med aner, der går tilbage til 1400-tallet. Hertugen og hans familie bor på slottet, der blev indviet i 1789, og som blev brugt i den kendte tv-serie “Downton Abbey”. Slottet blev valgt som location til afsnittet “Christmas Special 2012” og hed i serien “Duneagle Castle”. En af scenerne foregik i The State Dining Room, hvor der var dækket op næsten på kongelig manér, og netop den flotte spisestue oplever vi på rundvisningen.
Noget af det første, der møder én på slottet, er Armoury Hall, hvor utallige og mange forskellige våben er kreativt sat op i flotte mønstre, der er bestemt af rummets arkitektur. Våbensamlingen tæller omkring 1300 stk., heriblandt et sværd, der blev brugt ved det historiske slag ved Culloden i 1746, hvor engelske tropper nedkæmpede skotske oprører. Der skulle også gerne blive tid til en runde i den flotte park, der omgiver Inveraray Castle.
Vi fortsætter turen gennem dramatiske bjerge og skovklædte bakker til den lille by Oban. Siden den tidligste oldtid har der været bebyggelse på dette sted, som ligger meget beskyttet mellem klipperne.
Gennem middelalderen og de følgende århundreder har vekslende skotske klaner domineret Oban, og senest under 2. verdenskrig havde Royal Navy en vigtig base for krigsskibe her. Under den kolde krig blev den berømte direkte telefonlinje mellem Washington og Moskva ført i land ved Oban, og whisky-entusiaster kender sikkert byen på grund af Oban Destilleri. De næste to nætter bor vi i Oban.
Her bor du
Muthu Oban Regent Hotel
![]()
Eller her
Muthu Alexandra Hotel
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


Dagen begynder med at lægge fra kaj i Oban, der også har fået tilnavnet “Gateway to the Isles”. Vi tager med færgen til Isle of Mull vest for Oban, kører tværs over øen og sejler fra Fionnphort med en lille færge til øen, Iona, som i 1400 år har været mål for pilgrimme.
I år 563 grundlagde den irske munk Columba et kloster her, som senere blev udvidet gentagne gange og dermed blev et meget vigtigt center for udbredelse af kristendommen på den skotske vestkyst. Derfor taler man om, at det var herfra, at landet blev kristnet. Efter at øen blev hærget og plyndret af vikinger, blev klosteret i middelalderen drevet af augustinermunke. Vi oplever det enestående klosterkompleks og naturen på den forblæste ø, der er en del af øgruppen De Indre Hebrider.
Irlands verdensberømte “Book of Kells” befinder sig nu i Trinity College i Dublin, men manuskriptet på latin blev nedskrevet her på Iona omkring år 800 ligesom adskillige andre skrifter fra tidlige middelalder. At så mange håndskrifter og bøger er blevet til her på Iona vidner om klosterets store betydning både for Irlands og Skotlands historie og for klosterets vigtige rolle i forbindelse med udbredelsen af kristendommen.
Efter at have oplevet barsk natur og smukke landskaber på de to øer vender vi tilbage til hotellet i Oban.
Her bor du
Muthu Oban Regent Hotel
![]()
Eller her
Muthu Alexandra Hotel
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


Vi forlader Oban og følger Loch Linnhe nordpå igennem Fort William, hvor englænderne i 1700-tallet byggede et af deres mange og meget stærke militære anlæg for at styre de skotske klaner i højlandet. Det er også her ved Fort William, man kan opleve Caledonian Canal, der via en lang række sluser gør det muligt for mange mindre skibe og ikke mindst lystbåde at sejle hertil fra Inverness.
Vi kommer til det berømte Glenfinnan Monument, som markerer stedet, hvor Prins Charles Edward Stuart (“Bonnie Prins Charlie”) i 1745 kaldte til oprør mod englænderne. Mange klaner i det vestlige højland meldte sig, men oprøret endte kort efter med det forsmædelige nederlag ved Culloden. Monumentet ved Glenfinnan består af et højt smalt tårn med en statue på toppen, der skuer ud over Loch Shiel. Se frem til at se den ikoniske jernbane Glenfinnan Viadukt, som med sin smukke arkitektur er kendt fra Harry Potter-filmene. Det er et helt betagende syn, at se den op til 30 meter høje jernbane sno sig over en dal og sø med sine 21 buer.
Vi fortsætter gennem de snævre dale og langs med søer mod Fort Augustus, der ligger i den sydlige ende af Loch Ness. Undervejs gør vi et kort fotostop ved Neptune’s Staircase, et imponerende system af sluser på Caledonian Canal, samt ved det rørende Commando Memorial, der står med en storslået udsigt over Ben Nevis til minde om de faldne kommandosoldater fra Anden Verdenskrig - hvoraf mange blev trænet i lokalområdet.
Der vil være mulighed for frokost i Fort Augustus, inden vi fortsætter langs med Loch Ness. Loch Ness er hjemsted for det sagnomspunde Loch Ness-uhyre og er Skotlands mest kendte sø. Loch Ness-søen er 37 kilometer lang og er Skotlands dybeste sø med sine 230 meter. Vi kører langs med søen og gør flere ophold undervejs, inden vi kommer til Inverness.
Fra Inverness kører vi mod Cairngorm National Park. Vi når til byen Aviemore ved foden af Cairngorm-bjergene, der er Skotlands vintersportsområde, men som først virkelig blev kendt, da jernbanen blev ført til Inverness. Meget praktisk byggede man små hoteller ved et lille trinbræt, så man kunne tage på ski- og jagtture herfra, og inden længe blev trinbrættet til en station. Der blev bygget større hoteller, og snart var en turistby med butikker og pubber en realitet.
De næste to nætter overnattes der i Aviemore-området.
Her bor du på rejser med ankomst 12/5, 2/6 og 14/7:
Cairngorm Hotel Aviemore
![]()
Her bor du på rejser med ankomst 25/8, 1/9 og 8/9:
Macdonald Aviemore Hotel
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad



Denne dag byder på en skæg oplevelse i Kincraig på Leault Farm. Midt i noget af Skotlands smukkeste natur skal vi se en flok fårehunde i aktion.
Fårehunde har gennem århundreder – måske årtusinder – været et vigtigt arbejdsredskab, når fårehyrder skulle styre deres flok og sørge for, at fårene ikke kom på afveje eller blev ofre for glubske rovdyr. I dagens demonstration af fårehundenes kunnen får vi at se, hvordan hver enkelt hund reagerer på individuelle fløjt og kommandoer og arbejder sammen som en velsmurt maskine. Husk at tage praktisk fodtøj på og en ekstra varm trøje med.
Herefter kører vi videre til Inverness, hvor der er tid til frokost på egen hånd og mulighed for at gå på opdagelse i byen. Man kan fx besøge Inverness Castle, som troner over floden Ness, eller tage en rolig gåtur langs River Ness med dens historiske broer. Byen byder også på små perler som Leakey’s Bookshop, et af Storbritanniens største antikvariater indrettet i en gammel kirke, eller Victorian Market, hvor man kan finde både lokale delikatesser og særlige souvenirs.
Her bor du på rejser med ankomst 12/5, 2/6 og 14/7:
Cairngorm Hotel Aviemore
![]()
Her bor du på rejser med ankomst 25/8, 1/9 og 8/9:
Macdonald Aviemore Hotel
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


I dag kører vi til Pitlochry, der er en af Skotlands mest charmerende højlandsbyer. Byen ligger smukt omgivet af skovklædte bakker, floden Tummel og det bølgende højland, hvilket giver den en særlig rolig og idyllisk atmosfære.
Den hyggelige hovedgade er præget af victorianske bygninger, blomsterudsmykkede facader, små specialbutikker, caféer og traditionelle pubber, og der bliver mulighed for at spise frokost på egen hånd på en af byens hyggelige spisesteder, inden turen går videre.
Pitlochry er desuden kendt for sin gæstfrihed og skotske traditioner, og ikke mindst de omkringliggende whiskydestillerier. Derfor sørger vi også for at kontrollere, om skotterne har ret, når de påstår, at den bedste whisky produceres af klart flodvand – og den diskussion kan vi tage efter eftermiddagens whiskysmagning!
Dagens sidste stop er kystbyen Kirkcaldy, hvor vi tjekker ind på vores hotel i udkanten af byen.
Her bor du
Dean Park Hotel
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


I dag er det tid til at sige farvel til prægtige Skotland. Formiddagen er på egen hånd, inden vi i løbet af eftermiddagen forlader hotellet og kører til lufthavnen.
På vejen til lufthavnen besøger vi den nærliggende by Queensferry og ser den ikoniske jernbanebro Forth Bridge, som forbinder South Queensferry og North Queensferry. Broen blev åbnet i 1890 og er kendt for sin markante røde stålkonstruktion og imponerende design. Broen er omkring 2,5 km lang og regnes som et af de største ingeniørværker fra den victorianske tid. I dag er broen stadig i brug for togtrafik og er optaget på UNESCOs verdensarvsliste som et symbol på britisk ingeniørkunst.
Vi flyver hjem fra Edinburgh med masser af skotske oplevelser i bagagen.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad

Afrejsedatoer
Rejs fra København
12. May 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Edinburgh | 12/05-2027 kl. 13:35 | 12/05-2027 kl. 14:30 |
| Edinburgh - København | 19/05-2027 kl. 15:10 | 19/05-2027 kl. 17:55 |
Rejs fra Billund
12. May 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Edinburgh | 12/05-2027 kl. 12:05 | 12/05-2027 kl. 12:35 |
| Edinburgh - Billund | 19/05-2027 kl. 13:15 | 19/05-2027 kl. 15:45 |
Rejs fra Billund
02. Jun 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Edinburgh | 02/06-2027 kl. 12:05 | 02/06-2027 kl. 12:35 |
| Edinburgh - Billund | 09/06-2027 kl. 13:15 | 09/06-2027 kl. 15:45 |
Rejs fra København
02. Jun 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Edinburgh | 02/06-2027 kl. 13:35 | 02/06-2027 kl. 14:30 |
| Edinburgh - København | 09/06-2027 kl. 15:10 | 09/06-2027 kl. 17:55 |
Rejs fra Billund
07. Jul 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Edinburgh | 07/07-2027 kl. 12:05 | 07/07-2027 kl. 12:35 |
| Edinburgh - Billund | 14/07-2027 kl. 13:15 | 14/07-2027 kl. 15:45 |
Rejs fra København
07. Jul 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Edinburgh | 07/07-2027 kl. 13:35 | 07/07-2027 kl. 14:30 |
| Edinburgh - København | 14/07-2027 kl. 15:10 | 14/07-2027 kl. 17:55 |
Rejs fra Billund
14. Jul 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Edinburgh | 14/07-2027 kl. 12:05 | 14/07-2027 kl. 12:35 |
| Edinburgh - Billund | 21/07-2027 kl. 13:15 | 21/07-2027 kl. 15:45 |
Rejs fra København
14. Jul 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Edinburgh | 14/07-2027 kl. 13:35 | 14/07-2027 kl. 14:30 |
| Edinburgh - København | 21/07-2027 kl. 15:10 | 21/07-2027 kl. 17:55 |
Rejs fra Billund
25. Aug 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Edinburgh | 25/08-2027 kl. 12:05 | 25/08-2027 kl. 12:35 |
| Edinburgh - Billund | 01/09-2027 kl. 13:15 | 01/09-2027 kl. 15:45 |
Rejs fra København
25. Aug 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Edinburgh | 25/08-2027 kl. 13:35 | 25/08-2027 kl. 14:30 |
| Edinburgh - København | 01/09-2027 kl. 15:10 | 01/09-2027 kl. 17:55 |
Rejs fra Billund
01. Sep 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Edinburgh | 01/09-2027 kl. 12:05 | 01/09-2027 kl. 12:35 |
| Edinburgh - Billund | 08/09-2027 kl. 13:15 | 08/09-2027 kl. 15:45 |
Rejs fra København
01. Sep 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Edinburgh | 01/09-2027 kl. 13:35 | 01/09-2027 kl. 14:30 |
| Edinburgh - København | 08/09-2027 kl. 15:10 | 08/09-2027 kl. 17:55 |
Rejs fra Billund
08. Sep 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Edinburgh | 08/09-2027 kl. 12:05 | 08/09-2027 kl. 12:35 |
| Edinburgh - Billund | 15/09-2027 kl. 13:15 | 15/09-2027 kl. 15:45 |
Rejs fra København
08. Sep 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Edinburgh | 08/09-2027 kl. 13:35 | 08/09-2027 kl. 14:30 |
| Edinburgh - København | 15/09-2027 kl. 15:10 | 15/09-2027 kl. 17:55 |



Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
-
Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
Overnatning i dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
7 x morgenmad og 4 x aftensmad, heraf 1 aften på lokal restaurant
Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
Færge fra Wembyss Bay til Rothesay t/r
Besøg på øen Isle of Bute
Besøg ved Rothesay Castle
Entre til Mount Stuart
Sightseeing i den lille charmerende by Inveraray
Besøg på Inveraray Castle
Færge Oban – Craignure t/r
Færge Fionnphort – Iona t/r
Besøg i klosterkomplekset på øen Iona
Fotostop ved Glenfinnan Viaduct, Neptunes Staircase og Commando Memorial
Besøg på Leault Farm med fårehundeopvisning
Besøg på whiskydestilleri i højlandet inkl. whiskysmagning
Byvandring i idylliske Pitlochry
- Fotostop ved Forth Bridge i Queensferry
Dansk rejseleder
- Rejsen garanteres ved minimum 15 deltagere
Bemærk, rejsen omfatter aktiviteter og transport, der kræver normal bevægelighed og almindeligt godt helbred. Rejsen er derfor ikke egnet for bevægelseshæmmede.
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 3.495
- Fast plads i bussen kr. 150
- ETA - £ 20 (se mere under praktiske oplysninger)
- Drikkepenge 35 GBP
- Ekspeditionsgebyr kr. 275 pr. ordre
NÅR REJSEN GÅR TIL SKOTLAND
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til Skotland med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Skotland.


