Henrik Dahl
Rejseleder
Henrik Dahl startede sin karriere som rejseleder tilbage i 2001, og siden dengang har han boet i mange forskellige lande. Henrik er meget inspireret af H.C. Andersens vise ord ”At rejse er at leve”, og netop disse ord har de seneste mange år dannet baggrund for hans måde at leve på.
Når Henrik bliver spurgt om, hvilket land, by eller rundrejse han foretrækker, så er svaret hver gang, at han slet ikke har favoritter. Han mener nemlig, at alle lande og byer har hver deres charme, og at alle rejser har deres helt særlige højdepunkter. Henrik glæder sig især til at være med til at give de rejsende en masse gode rejseminder. Han elsker at formidle sin store viden, og så ser han det som en af sine vigtigste opgaver at sørge for alt det praktiske undervejs på rejsen, så de rejsende får mere tid til at suge de mange indtryk til sig.
Rejseleder i følgende lande:
Thailand, Sri Lanka, Marokko, Italien, Spanien, Balkan og Malta