Af Josefine Gudmann
Indokina rundt
– én rejse, fire lande, tusind indtryk
Der er rejser, man husker for ét særligt øjeblik – en solnedgang, et møde, en smag. Og så er der rejser, hvor det hele smelter sammen til en helhed, der sidder fast længe efter, man er kommet hjem. Den Store Indokinarejse var netop sådan. Tre uger gennem Thailand, Laos, Vietnam og Cambodja – med alt fra storslåede templer til stille flodsejlads og stærke historiske øjeblikke.
Jeg har rejst i området før, men det særlige ved denne rute var sammenhængen. Den måde, man gradvist bevæger sig gennem regionens geografi, religioner og fælles historie med tid til at opleve, forstå og sanse.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
En rolig begyndelse i Nordthailand
Chiang Rai i det nordlige Thailand var vores første stop. Her besøgte vi bl.a. det hvide tempel, Wat Rong Khun, der stod skinnende i solen – så detaljeret og anderledes, at jeg næsten måtte tage et skridt tilbage. Det var kunst, arkitektur og symbolik samlet i én og samme konstruktion. Lige så imponerende var det lidt senere at stå foran det blå tempel, hvor farverne havde en helt anden dybde, var lige så spektakulære.
Senere den dag sejlede vi ud på Mekongfloden. Det var ikke første gang for mit vedkommende, og jeg mærkede den samme ro brede sig som Mekong altid giver. Floden har sin egen rytme. Det er en oplevelse, man aldrig bliver mæt af – især ikke når solen begynder at gå ned over de fjerne bjerge ved Den Gyldne Trekant.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Langs Mekong – ind i Laos
I takt med at vi nærmede os Laos begyndte små landsbyer at dukke op langs flodbredden – nogle med børn, der vinkede, andre med mænd i færd med at klargøre fiskegarn.
Der er noget oprigtigt over livet her. Det er ikke iscenesat for turister, men bare hverdagen, som den er. I Pakbeng overnattede vi midt i stilheden, og næste dag gik turen videre mod Luang Prabang – med stop i landsbyer langs floden, hvor vi blev budt på risvin og så, hvordan de lokale levede tæt på naturen.
Luang Prabang er en af de byer, jeg aldrig bliver træt af. Jeg elsker de gyldne templer, den franske kolonistil og den næsten andægtige ro, der hviler over byen. Her deltog vi i morgenens almisse-ceremoni og så de orangeklædte munke bevæge sig lydløst gennem gaderne, mens de tog imod den mad som byens indbyggere – og vi – sad klar med til dem, langs deres rute gennem byen.
Et af rejsens højdepunkter var Kuang Si-vandfaldet – ikke kun fordi det var naturskønt, men fordi det var så fredfyldt. At sidde der, med benene i det klare vand, omgivet af grønne trætoppe, var en påmindelse om, hvor simpelt et godt øjeblik kan være.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Vietnam – historisk dybde og naturscenerier
Vi fløj videre til Hanoi, hvor gadekøkkenerne damper, og tusindvis af scootere danser mellem hinanden i et kaos, der på en eller anden måde fungerer. Og alligevel fandt vi også her ro – især omkring Hoan Kiem-søen ved daggry, hvor vietnameserne samledes til tai chi og morgengymnastik.
Det slog mig igen, hvor stærk tradition og nutid lever side om side i Vietnam. Hvad end det er Ho Chi Minhs beskedne bolig, det imponerende Litteraturens Tempel fra år 1070 eller det rustne vrag af et B52-fly fra Vietnamkrigen byder byen på historiske minder fra hele Vietnams historie helt op til vore dage.
Intet besøg i Vietnam uden en tur til Halongbugten, der – som altid – var en oplevelse i sig selv. Det er ikke første gang, jeg har sejlet der, men når morgensolen bryder gennem disen over kalkstensklipperne der rejser sig up af vandet, får det hele sceneriet til at ligne noget fra en eventyrfilm. Det var noget helt specielt at opleve bugten ombord på et krydstogtskib, hvor der både var tid til kajakture og kursus i at lave lokale retter.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Hoi An og Mekongdeltaet
Hoi An er en af mine favoritter. Ikke kun pga. byens små butikker og berømte lanterner, som er enormt charmerende, men også fordi Hoi An føles ægte. Vi tog på cykeltur ud i landskabet omkring byen, hvor vi passerede bøfler og rismarker – en kontrast til byens livlige stemning.
Senere besøgte vi lokale værksteder, så hvordan rispapir og kokoskarameller bliver lavet, og smagte frisk frugt direkte fra træet, mens vi snakkede med de lokale. Det er netop det, jeg elsker ved denne del af rejsen – det menneskelige møde i øjenhøjde.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Cambodja – både sårbarhed og storhed
Over Mekongfloden krydsede vi til Cambodja. Phnom Penh rammer altid lidt hårdere. Både Killing Fields og fængselsmuseet Tuol Sleng står som minde om en grusom tid, men også om hvor vigtigt det er at kende historien.
Heldigvis byder Cambodja også på lys og skønhed. Sølvpagoden og det kongelige palads i Phnom Penh var imponerende, og langs vejen mod Siem Reap så vi det lokale liv folde sig ud og så hvordan folk lever i landsbyer lige op langs hovedvejen – og havde stop ved både Spider-village og gamle broer.
Rejsen sluttede med Angkor Wat. Vi var tidligt afsted i tuk-tuk og havde god tid til at gå gennem området. Wauw, sikke et område, det er fantastisk imponerende og det er svært at forestille sig, at det hele har været delvist overgroet af jungle. Der var en særlig stemning ved Ta Prohm, hvor rødderne langsomt har overtaget stenene, og ved Bayon-templet, hvor stenansigter, hugget af dygtige kunsthåndværkere for mange århundreder siden, nu stirrer tomt ud over junglen.
Den sidste aften sad vi samlet til en cambodjansk middag med dans og smil – og mange nye indtryk trætte fødder.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
En rejse i lag
Indokina er ikke én fortælling – det er mange. Og det særlige ved denne rejse var, hvordan de mange tråde langsomt blev flettet sammen.
Fra floder og templer til markeder og middagsborde. Fra storhed og stilhed til liv og latter. Det var ikke bare mødet med de enkelte lande, men med helheden – forbindelserne på tværs af grænser og tid.
Når jeg ser tilbage, er det ikke kun de store seværdigheder, jeg husker. Det er lyset over Mekongfloden, en stille samtale med en lokal guide, følelsen af respekt foran en Buddha-statue og smagen af en dampende suppe i en travl gade.
Det er den slags rejse, der sætter sig – ikke bare i kameraet, men i kroppen. Og måske er det netop det, Indokina kan: give os et blik ind i en anden verden, samtidig med at det minder os om, hvor forbundne vi i virkeligheden er.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Vil du selv opleve Indokina?
Du kan opleve Thailand, Laos, Cambodja og Vietnam på vores store rejse til Indokina eller som del af vore andre rundrejser i regionen:
