Rejser til Icefields Parkway

Kilometervis af natur

Canadas smukkeste vejstrækning

Icefields Parkway er ikke bare en vej – det er en rejse gennem nogle af Canadas mest betagende landskaber. Den 230 km lange ikoniske rute mellem Banff og Jasper National Park snor sig gennem et bjergunivers af glitrende gletsjere, turkisblå søer og sneklædte tinder, hvor udsigten ændrer sig bag hvert sving. Undervejs passerer I ikoniske stop som Peyto Lake, Columbia Icefield og Sunwapta Falls – og med lidt held spotter I både bjørne, elge og vilde geder i vejkanten. Det er en oplevelse, hvor naturen taler for sig selv – og hvor I for hver kilometer føler jer som en del af et postkort.

 

Bjørnefamilie påå gåtur i vejkanten langs Icefields Parkway, Canada
Spejlblank Lake Louise nære Icefields Parkway, Canada

Online rejseforedrag om Hawaii

Hør rejseekspert Jane Bering Smedsrud fortælle de bedste tips og tricks til oplevelser på Hawaii

Ring til os på

70 22 66 00

Eller kontakt os her

Moraine Lake, Banff National Park
Banff by med Rocky Mountains i baggrunden
Landskab fra Banff National Park med blomster, flod og bjerge

Banff National Park - rå og uspoleret natur

Banff National Park er Canadas ældste nationalpark – og uden tvivl en af de smukkeste. Her venter et bjerglandskab, der nærmest ser ud til at være malet: turkisblå søer, dybe skove og dramatiske tinder, hvor sneen ofte ligger langt ind i sommeren. Oplev ikoniske steder som Lake Louise og Moraine Lake, hvor spejlblankt vand møder himmelhøje bjergtoppe. Tag på vandretur gennem blomstrende alpinlandskaber, kør ad spektakulære bjergveje, eller stå tidligt op og spot elge i disen. Banff National Park er en sanseoplevelse – og en af de mest uforglemmelige naturskatte i hele Nordamerika.

Jasper National Park - det vilde dyreliv

Jasper National Park er større, mere rå og mindre besøgt end sin sydlige nabo, Banff – og netop det gør oplevelsen helt særlig. Her strækker ubeboet vildmark og stille skovlandskaber sig ud over horisonten, afbrudt af smaragdgrønne søer, brusende vandfald og vilde floder. Dyrelivet er en stor del af oplevelsen: Hold øje med elge, bjørne, ulve, wapitier og bjerggeder, som ofte dukker op langs vejene og vandrestierne – her er det naturen, der har førsteret. Besøg majestætiske steder som Maligne Lake, Athabasca Falls og Mount Edith Cavell, og nyd vandreture i et landskab, hvor stilheden kun afbrydes af vind og fuglesang. Parken er også en af verdens største Dark Sky Preserves, hvor nattehimlen glitrer i fuld pragt. I Jasper oplever I det ægte canadiske vildnis, langt fra alfarvej – og tættere på naturen end nogensinde.

Wapiti-hjorte i Japser Nationalpark
Icefields Parkway i efterårsfarver
Athabasca-gletsjeren
Tre vandrere på sti med udsigt til Athabasca-gletsjeren

Smukke bjergsøer og kolde gletsjergys

Langs Icefields Parkway ligger naturperlerne som perler på en snor – og det er umuligt ikke at lade sig overvælde af sceneriet. Her spejler turkisblå søer som Peyto og Bow Lake sig i himlen, mens mægtige gletsjere glider ned mellem bjergsiderne. Et højdepunkt er Athabasca-gletsjeren, hvor I kan komme helt tæt på isen – enten til fods eller med specialkøretøj, der tager jer ud over den gamle, knirkende is. Ved Columbia Icefield mærker man virkelig naturens kraft, og det kolde gys sætter sig i kroppen som et minde for livet. Med vandfald, vilde dyr og vilde udsigter bag hvert sving er det en strækning, der skal nydes i langsomt tempo – og hvor naturen selv er den største seværdighed.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!