Oplev Kangaroo Island

Et møde med den ægte australske natur

Kangaroo Island i Australien er et af de bedste steder at opleve landets betagende natur og dyreliv

Øen byder på dramatiske klippeformationer, geologiske naturfænomener, skønne sandstrande med dasende søløver, en koloni af de søde dværgpingviner, den australske kænguru – og meget mere. Et besøg på Kangaroo Island er et møde med den ægte australske natur!

Kangaroo Island er Australiens tredjestørste ø med et areal, der er større end Fyn, pakket med oplevelser og ting af lave. Øen ligger ud for sydkysten og er en oplagt destination på din kør-selv-ferie i South Australia.

Udsigt ned over havet og Kangaroo Island i Australien
Cape du Couedic Fyrtårn på Kangaroo Island i Australien

Oplevelser og dagsture
på Kangaroo Island

Sådan bestiller
du en rejse

Ring på 70 22 66 00 eller fortæl

os om jeres drømmerejse her

Group_6553
Group_6554
Group_6555

Fortæl os om din drømmerejse, så tager vi en snak om hvordan vi får drømmen til at gå i opfyldelse

Efter en god snak om dine drømmerejse laver vi en rejseplan, skræddersyet præcis efter dine ønsker

Når rejseplanen er lige efter dine drømme, booker vi rejsen, så du bare skal glæde dig!

Sød Koala i træ på Kangaroo Island i Australien
Udsigt til sæler på Seal Bay Beach i Australien
Udsigt til sæler på Seal Bay Beach i Australien

Dyrelivet på Kangaroo Island

Kangaroo Island er et af de bedste steder at opleve Australiens dyreliv. Øen er som en zoologisk have – bare uden hegn! Du kan naturligvis se kænguruer, men øen er også hjemsted for mange andre spændende dyr. Tag eksempelvis på en guidet pingvintur ved byen Penneshaw, hvor du kan opleve en lille koloni af dværgpingviner. Gå en tur på Seal Bay Beach blandt en hel koloni af australske søløver og tag en svømmetur med vilde delfiner. Tilføj også en tur i Kangaroo Island Wildlife Park, hvor du kan komme helt tæt på mange af parkens dyr, heriblandt den søde koala, kænguruer, reptiler, katte og aber.

Naturen på Kangaroo Island

Naturen er smuk overalt på Kangaroo Island, med alt lige fra kridhvide sandstrande og turkisblå hav til barske klipper langs kysten og bølgende bakkelandskaber.

Du kan opleve en ørken, Little Sahara, ved Vivonne Bay, hvor du kan prøve kræfter med sandboarding. I Flinders Chase National Park finder du Remarkable Rocks og Admirals Arch – to af øens vartegn, som begge er et absolut must at lægge vejen forbi, når du er på Kangaroo Island. Remarkable Rocks er en klynge af granitblokke, der er blevet formet af vind og vejr gennem 500 millioner af år og danner et vaskeægte naturværk. Det er ideelt at besøge de imponerende skulpturer ved solnedgang eller solopgang, hvor det orange lav, der dækker mange af klipperne, lyser op i gyldne nuancer.

På det sydligste punkt af øen finder du Admirals Arch – en naturlig klippebue skabt og formet af naturens kræfter, der danner et vindue ud til havet og de vilde klippeformationer. Admirals Arch er resterne fra en drypstenshule, og i dag kan du stadig se drypsten, der dingler ned fra klippeloftet. Strandpromenaden, der fører hen til buen, er en fantastisk smuk og naturskøn gåtur i sig selv – og når du ankommer til udsigtsplatformen, kan du ofte spotte vilde sæler, der leger.

Pennington på Kangaroo Island i Australien
Udsigt til granitblokke ved Remarkable Rocks på Kangaroo Island i Australien
Strandbillede ved Kangaroo Island i Australien
Kænguruer på Kangaroo Island i Australien

Hvornår skal du besøge Kangaroo Island?

Kangaroo Island kan besøges året rundt. Klimaet er mildt med temperaturer mellem 10-20 grader i vinterhalvåret og 20-30 grader i sommerhalvåret. 

Hvis du foretrækker mildt vejr og vil se øens naturlige skønhed, er foråret (september til november) og efteråret (marts til maj) gode tidspunkter at besøge øen. Temperaturen er behagelig, og øen er grøn og frodig på dette tidspunkt. Du kan også nyde dyrelivet og se vilde blomster.

Hvis du er interesseret i at se vilde dyr som kænguruer, koalaer og havløver, kan det være bedst at besøge Kangaroo Island om sommeren (december til februar). Sommeren er dog også den travleste tid på øen på grund af skoleferier og turiststrømme.

Vinteren (juni til august) på Kangaroo Island kan være køligere, men det er stadig en smuk tid, og så undgår du store menneskemængder. På denne årstid kan du opleve mere ro og fred, og desuden få chancen for at se hvaler migrere langs øens kyst.

Online rejseforedrag om Australien

Hør rejseekspert Jane Bering Smedsrud fortælle de bedste tips og tricks til oplevelser i Australien

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!