Victoria – historisk charme og vestkyststemning
På Vancouver Islands sydspids ligger Victoria, en by hvor britisk kolonihistorie møder vestkystens afslappede livsstil. Byen er kendt for sin smukke havnefront, grønne parker og kulturarv, men også for sit moderne twist med lokale markeder, street food og mikrobryggerier. Her kan I nyde afternoon tea på et gammelt hotel, tage på kajaktur blandt sæler og husbåde eller udforske farverige kvarterer med gallerier, vintagebutikker og blomstrende haver. Victoria er både charmerende og overkommelig – et sted, hvor tempoet er lavere, men oplevelserne stadig store.


Rejseforslag i Victoria
Ring til os på
Eller kontakt os her



Butchart Gardens – en blomstrende oase året rundt
En af Victorias mest ikoniske attraktioner er Butchart Gardens, en verdensberømt haveanlæg, der tiltrækker besøgende i alle aldre. Uanset årstid er her noget at opleve – fra tulipaner om foråret til roser om sommeren og stemningsfuld julebelysning i vintermånederne. Parkens stier fører jer gennem japanske haver, eksotiske blomsterbede og stille springvand, og det hele er omhyggeligt anlagt i et tidligere stenbrud. Det er et oplagt udflugtsmål for jer, der elsker natur, design og ro.
Kajak, cykel og kystliv langs Inner Harbour
Victorias Inner Harbour er byens naturlige midtpunkt og et perfekt sted at starte jeres eventyr. Her kan I tage på guidet kajaktur og opleve byen fra vandsiden – måske i selskab med en nysgerrig sæl eller havfugl. For landkrabber tilbyder området gode muligheder for cykelture langs havet, forbi historiske bygninger og udsigtspunkter. Den livlige havnefront er desuden fyldt med gadekunstnere, isboder og små færger, der sejler i pendulfart – perfekt til en dag i roligt tempo.




Kultur og historie i byens hjerte
Victoria er stolt af sin historie – og det mærkes tydeligt i byens centrum. Her kan I besøge den britiske parlamentsbygning og det fremragende Royal BC Museum, der fortæller historier om både kolonitiden og områdets oprindelige folk. De lokale First Nations, herunder Songhees- og Esquimalt-folkene, har dybe rødder i regionen, og deres kultur og kunst er en integreret del af byens identitet – det ses blandt andet i de mange smukke totempæle og kunstværker rundt omkring i byen. Byens arkitektur har et tydeligt victoriansk præg, især ved Fairmont Empress Hotel, hvor man stadig kan nyde klassisk afternoon tea med udsigt over havnen. Samtidig byder byens moderne side på kunstgallerier, kaffebarer og mikrobryggerier, som gør Victoria både elegant og levende.