Oplev Alice Springs

Into the Outback

Ørkenbyen Alice Springs ligger placeret i hjertet af Australiens røde outback

Et af de ultimative højdepunkter fra byen er en tur ud til den gigantiske klippeformation, Uluru/Ayers Rock, som ligger 4-5 timers kørsel fra Alice Springs. Tættere på byen finder du en gammel telegrafstation samt nogle af Alice Springs’ største seværdigheder – en dejlig botanisk have med Northern Territorys flora og fauna og et reptilcenter, hvor du kan komme helt tæt på områdets spændende krybdyr. Tilføj også en tur til Desert Park, der blandt andet huser vilde ørkenhaver og et udendørs fugleshow.

Når du rejser til Alice Springs, venter der et sandt outback-eventyr med spændende oplevelser, der skal udforskes. 

Aboriginer i Alice Springs i Australien
Alice Springs velkommen skilt udsigt med flag og blå himmel

Sådan bestiller
du en rejse

Ring på 70 22 66 00 eller fortæl

os om jeres drømmerejse her

Group_6553
Group_6554
Group_6555

Fortæl os om din drømmerejse, så tager vi en snak om hvordan vi får drømmen til at gå i opfyldelse

Efter en god snak om dine drømmerejse laver vi en rejseplan, skræddersyet præcis efter dine ønsker

Når rejseplanen er lige efter dine drømme, booker vi rejsen, så du bare skal glæde dig!

Udsigt over Ayers Rock Uluru i Australien
Solnedgang over Ayers Rock/Uluru i Australien
Udsigt om natten over Ayers Rock Uluru Fields of lights i Australien

Ayers Rock/Uluru & Field of Light

En af de mest spændende Ayers Rock-fakta er, hvordan stenen er opstået. Den kæmpemæssige, røde sten, der også er kendt som Uluru Rock, har prydet den australske ørken i mere end 500 millioner år. Den ikoniske klippe opstod, da en havstigning oversvømmede sletten, og trykket fra havet pressede sand fra bjergkæden Petermann Ranges sammen til sandsten, hvoraf Ayers Rock blev dannet. Klippen er 2,5 km lang, 1,5 km bred og rejser sig 335 m over den omkringliggende ørken. Uluru Rock er et helligt sted for aboriginerne, og i mange af hulerne, som vind og vejr har skabt ved foden af klippen, kan du se udsmykninger i form af gamle klippemalerier.

Den berømte Ayers Rock har fået selskab af den britiske kunstner Bruno Munros storslåede kunstværk, Field of Light. Oplev lysinstallationen ved mørkets frembrud, når de mere end 50.000 lys tændes og skaber en helt unik stemning i den australske outback.

Enestående natur i Australiens outback

Udforsk den smukke og betagende natur, der findes overalt omkring Alice Springs. Nyd en dagstur til Olive Pink Botanic Garden, hvor du kan gå en tur ad de korte vandrestier blandt den udstillede flora og fauna. Eller tag den korte køretur til Rainbow Valley inden solnedgang og oplev de farvede klipper lyse op, når eftermiddagssolen rammer dem – det er i sandhed et spektakulært syn.

Du kan også tage på en vaskeægte luftballon-tur i den friske morgenluft, hvor du svæver langsomt henover det majestætiske landskab, mens du ser solen kaste sine første morgenstråler og kænguruer, der hopper af sted under dig.

Luftballon over Alice Springs i Australien
Luftballon over Alice Springs i Australien
Udsigt til skilt med kænguru på ved vej i Australien
Krokodille der ligger på lur i vandet i Australien

Alice Springs vilde dyreliv

Lær om floraen og faunaen, der trives i det centrale Australien, når du besøger Alice Springs Desert Park. I parken kan du følge stierne gennem tre forskellige ørkenhabitater, og undervejs kan du se lokale krybdyr, flagermus, farverige fugle og den australske Bilby. Du ser også det imponerende rovfugleshow i parkens naturteater.

Du kan også få et indblik i de mange krybdyr, der lever i Northern Territory i Alice Springs Reptile Centre, der huser mere end 100 krybdyr af 50 forskellige arter. På centeret kan du opleve fascinerende krybdyr som tornede djævle, goannas, slanger og krokodiller. De mange krybdyr er udstillet i naturligt anlagte omgivelser, som giver dig muligheden for at komme helt tæt på.

Online rejseforedrag om Australien

Hør rejseekspert Jane Bering Smedsrud fortælle de bedste tips og tricks til oplevelser i Australien

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!