Rejser til Armenien

En skatkiste af historie & naturskønhed

Armenien byder rejsende velkommen med sine fortryllende historie, ældgamle ruiner og betagende bjerglandskaber

Når du rejser til Armenien, vil du opleve et land, der på trods af den nyere barske historie, er et yderst gæstfrit og imødekommende land.

Armenien har en fascinerende historie, der strækker sig helt tilbage til oldtiden, og landet er et af de ældste kristne lande i verden. Med sin beliggenhed  i Kaukasusbjergene er Armenien beriget med en betagende højlandsnatur og barske, uspolerede landskaber. På en rejse til Armenien vil du opleve et kontrastfyldt hverdagsliv med modernitet i de større byer og landbrugsliv i de mindre landsbyer. Grundet landets tusindårige religiøse historie rejser du ikke langt, førend du vil støde på et gammelt kloster eller en gammel kirke.

Rejs af sted og glæd dig til at gå på opdagelse i den unikke armenske kultur og gæstfrihed og tag en bid af det velsmagende armenske køkken. Det perfekte rejsemål for dig, der søger søger autentiske oplevelser og en helt unik atmosfære.

Find din næste rejse til Armenien nedenfor.

Echmiadzin_Moderkirke-1299948043_323-390
Armenian_home_made_sweets_in_the_market_in_Yerevan_333-270

Alle rundrejser til Armenien

  1. Armenien & Georgien – på tærsklen til Europa
    Armenien & Georgien – på tærsklen til Europa

    12 dage - fra 16.995 kr.

    SE REJSEN
Etchmiadzin_katedralen_iStock-494742621_450-555
Etchmiadzin_statuer_iStock-1461071117_333-270
Zvartnots_Cathedral_in_Echmiadzin_323-390

I kristendommens fodspor 

I Armeniens byer kan du gå på opdagelse stor kultur og rig historie, der trækker sine tråde tilbage til dne tidlige kristendom. Armeniens åndelige centrum, Etjmiadzin, kan du opleve tre kirker, der alle er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Her kan du besøge Armeniens ”moderkirke”, som ifølge legenden blev opført af Skt. Gregorius, der tilskrives æren for at have omvendt armenerne til kristendommen. Den anden kirke er viet til Skt. Hripsime, der var en af de nonner, der valgte at gå i døden for sin tro, og lidt uden for byen kan man se den tredje kirke – eller rettere sagt ruinerne af katedralen i Zvarnots – for efter et jordskælv i år 930 er det primært de rigt dekorerede søjler, der vidner om en imponerende kirke.

Etjmiadzin ligger blot 20 km fra Jerevan, der er hovedstaden i Armenien. 

Hovedstaden Jerevan

Millionbyen Jerevan er Armeniens hovedstad og er på størrelse med København. Byen er præget af sovjetisk byggestil. Trods den lidt slidte fremtoning gemmer Jerevan på en interessant historie, da det er en af de ældste byer i verden. Her kan man bl.a. besøge Matenadaren – Det Armenske Håndskriftsmuseum – som er opkaldt efter munken Mesrop Mashtots, der udviklede det karakteristiske armenske alfabet omkring 400 e.Kr.

Ved Republik-pladsen, som tidligere hed Lenin-pladsen, ligger det Nationale Kunstmuseum og massevis af caféer, og bestig også Kaskaden, som er en monumental trappekonstruktion, der er hugget ud i klipperne, og som leder op til den centrale del af Jerevan. Størstedelen af anlægget med trappepartier, gårdhaver og indendørs sale er bygget i perioden 1976-1988. Det er også værd at se den 22 m høje kobberstatue ”Moder Armenia”, hvor folk lægger blomster 9. maj for at mindes de faldne armeniere under 2. verdenskrig.

Husk endelig også at hæve blikket undervejs på din opdagelse af Jerevan, da man fra byen har udsigt til landets nationalbjerg, Ararat-bjerget, der er en snedækket og sovende vulkan, hvor Noahs Ark ifølge biblen endte efter syndfloden.

Mount_Ararat_Ruiner_iStock-889725394_450-555
Kaskaden_Jerevan_iStock-500221043_333-270
Vinstokke_Armenien_iStock-1085614570_333-270
Lake_Sevan_iStock-1160098022_450-555

Oplev Armeniens storslåede natur

Rejser til Armenien vil også kunne gøre naturelskeren glad, da der er rigeligt med bjergterræn at udforske. Kaukasusbjergene løber bl.a. gennem landet, og der er gode muligheder for aktive udfoldelser, hvis du er bidt af en gal vandrer. Ved Armeniens største sø, der ligger i 1.900 m højde, er der mulighed for virkelig smukke vandreture, og går du rundt om søen, støder du på en masse gamle klostre undervejs.

Skulle du have lyst til at kombinere smukke klosteroplevelser og delikate smagsoplevelser er det værd at køre op i bjergene til Noravank, der er et klosterkompleks beliggende højt på en klippe, og kører du videre, kommer du gennem Areni-distriktet, der er kendt for at producere Armeniens bedste rødvin. Her er der flere små vingårde, hvor du kan komme ind og smage på herlighederne.

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Armenien

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!