Rejser til Mexico

I mayaernes fodspor

Når du rejser til Mexico vil du uvægerligt føle dig som en opdagelsesrejsende

I Mexico møder du både farvestrålende oprindelige folk i højlandet, hører kirkeklokker ringe fra smukke kolonitidskirker, lader smagen af koriander og chili danse på tungen og kommer på sporet af de højkulturer, der har efterladt en række meget synlige spor i landskabet. De vigtigste kulturer var zapotekerne, mayaerne, aztekerne og olmekerne, der i øvrigt er det tidligst kendte kulturfolk i Mexico. En af de mest imponerende kulturer var mayaerne, der var fremragende astronomer, og som udviklede både et talsystem og et kalendersystem, der var langt mere avanceret end det, man kendte i Europa på samme tid. 

Mexico er er også berømt for sine smukke strande og det krystalklare vand i Det Caribiske Hav og Stillehavet, hvor du kan slappe af på lækre resorts. Du har også frit lejde til at forkæle smagsløgene i det verdensberømte mexicanske køkken med enchiladas, guacamole og molé. 

Find din næste rejse til Mexico nedenfor.

 

Gade_i_San_Cristobal_iStock-696470374_323-390_
Mexicansk_mad_Oaxaca_iStock-1317012883_333-270

Alle rundrejser til Mexico

  1. Luksuskrydstogt gennem Panamakanalen – fra Los Angeles
    Luksuskrydstogt gennem Panamakanalen – fra Los Angeles

    19 dage - fra 39.995 kr.

    SE REJSEN
  2. Krydstogtskibet Celebrity Summit til søs i Det Caribiske Hav
    Luksuskrydstogt gennem Panamakanalen – fra Fort Lauderdale

    19 dage - fra 42.995 kr.

    SE REJSEN
  3. Mexico i mayaernes fodspor
    Mexico i mayaernes fodspor

    15 dage - fra 25.995 kr.

    SE REJSEN
Chichen_Itza_457740681_450-555
Farverige_flag_Mexico_iStock-1397023331_333-270
Chichen_Itza_i_Mexico_323-390_

Astronomiske pyramider

Bliv tryllebundet af Mexicos atsronomiske pyramider og guddommelige lysfænomener. Når du rejser til Mexico, vil du opdage, at det især er på Yucatán-halvøen, at du kan se bemærkelsesværdige fund fra maya-kulturen – specielt ruinbyen Chichen Itza imponerer med den kæmpemæssige Kukulcán-pyramide, der er bygget som en manifestation af den mayanske kalender. Pyramiden har fire sider med hver 91 trin, altså 364, der repræsenterer en dag i året med den øverste platform tællende som nummer 365. Derudover er pyramiden opført på sindrig vis, så der to gange om året ved jævndøgn sker den forunderlige ”Nedstigning af Kukulcan” – hvor solens stråler i samspil med udskårne trin og geometriske former lader den fjerede slangegud i et skyggespil stige ned til jorden trin for trin.

På opdagelse i kolonihistorien 

Fordyb dig i Mexicos rige historie, der bringer dig vidt omkring fra Cortéz til Riveras murmalerier. De store højkulturer gik dog tabt med den spanske erobring, da Hérnan Cortéz kom til landet med sin flåde. Den spanske kolonitid fra ca. 1520-1821 var nådesløs og katastrofal for den oprindelige indianerpopulation, der svandt ind til nærmest ingenting, da spanierne bl.a. medførte sygdomme, som indianernes uprøvede immunforsvar ikke kunne kæmpe imod. I dag er cirka 30 procent af Mexicos befolkning af indiansk afstamning, og størstedelen af indbyggerne er mestizer, der er den spanske betegnelse for en person, der er af både indiansk og hvid afstamning.

På en Mexico-rejse kan du i Mexico City få en smuk indføring i den grusomme kolonihistorie i form af Diego Riveras murmalerier, der pryder væggene i Nationalpaladset. Ud over smukke og farvestrålende vægmalerier byder hovedstaden også på små hyggelige markeder, sin egen maya-ruin og spændende museer, som det Antropologiske Museum, der har en både imponerende samling og en enestående indretning.

Farverige_skulls_Mexico_iStock-1094681636_450-555
Platform_of_Venus_Chichen_Itza_iStock-1472843904_333-270
Iglesia_De_Santa_Lucia_San_Cristobal_iStock-1317995905_333-270
Gade_i_San_Cristobal_iStock-696470374_450-555

Mexicos ældste by –San Cristobal 

En anden af Mexicos spændende byer du bør besøge på din rejse til Mexico, er San Cristobal de las Casas, også kaldet San Cristobal. San Cristobal er den ældste spanske by i Chiapas, og kun én vej fører dertil – først går den gennem et tropisk område, og derefter op i højderne til kølig bjergluft og fyrreskove, der omgiver San Cristobal. Her er varme og sol om dagen, og køligt om natten. Området er kendt for sine ravfund, og dygtige kunstnere skaber fine smykker af sølv og lokale træsorter. På din Mexico-rejse og San Cristobal-besøg er det værd at lægge vejen forbi kirken Templo de Santo Domingo med den smukke lyserøde facade og det flotte barokinteriør. Foran kirken er der et brugskunstmarked, hvor lokale indianere kommer for at sælge deres lervarer og farvestrålende tekstiler. Det er også her i byen, du finder den danske arkæolog Frans Bloms hus. Han forskede sammen med sin kone i mayakulturen, og de navngav det røde og gule hus Na Bolom, der oversat betyder Jaguarens hus – navnet spiller på, at Bloms efternavn ligner Bolom, altså ordet for jaguar.

Ganen kan glæde sig

Mhmm, Guacamole, tortilla, molé, salsa! Når du rejser til Mexico kan du også glæde dig over det velsmagende køkken, der er en art spansk-indiansk fusionskøkken, der bl.a. består af diverse lækre salsaer, majspandekagen tortilla, stegt bønnemos (frijoles refritos), der serveres til næsten alle retter, og den rige og smagfulde molé. Molé er en klassisk chilisovs, der findes i et utal af varianter – fælles for dem alle er den rige, aromatiske og dybe smag, der er frembragt ved at langtidssimre ingredienser som forskellige slags chili, mørk chokolade, bønner og evt. øl. Mums! 

enchiladas_mexico_iStock-913650116_380-500
Mexicansk_k_kken_Mexico_iStock-1132635775_333-270

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Mexico

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!