Rejser til Tyrkiet

Kulturskatte i verdensklasse

Når du rejser til Tyrkiet, oplever du et land, hvor modsætninger og verdenshjørner mødes

I landets største by Istanbul møder Europa bogstaveligt talt Asien både geografisk og kulturelt. Årtusinders historie, religiøse krige, sultanater, romere og politiske konflikter har gjort byen til et ægte kulturelt skatkammer, hvor tusindvis af oplevelser venter.

Længere mod syd venter også nogle af jordklodens største kulturskatte! Udforsk for eksempel de antikke ruiner ved Troja, hvor myten om den trojanske hest og akilleshælen stammer fra, eller gå på opdagelse i udgravningerne af det sagnomspundne Artemis-tempel nær Efesos – et af den antikke verdens syv vidundere.

Dybt inde i landet lokker Pamukkales eventyrlige kalkterrasser og varme kilder, mens du i Kappadokien finder enestående fantasilandskaber med huler, huse og kirker hugget ud i de karakteristiske tufstensklipper – det er værd at forære sig selv en uforglemmelig oplevelse i luftballon over det særprægede drømmelandskab.

Over alt dufter det dejlige tyrkiske køkken med masser af krydderurter, krydderier, grillstegt kød og smagfulde simreretter. Velbekomme og velkommen til Tyrkiet!

Find din næste rejse til Tyrkiet.

Istanbul_iStock-497683696_323-390
Celsus-biblioteket_i_Efesos_iStock-827662382_333-270

Alle rundrejser til Tyrkiet

  1. Tyrkiets kulturskatte
    Tyrkiets kulturskatte

    10 dage - fra 16.995 kr.

    SE REJSEN
  2. Sultanernes Istanbul
    Sultanernes Istanbul

    5 dage - fra 9.995 kr.

    SE REJSEN
Luftballon_over_Kappadokien_iStock-166186583_450-555
Temple_of_Trajan_i_Pergamon_i_Tyrkiet_333-270
Anatolien_iStock-1329387341_323-390

Tyrkiets rige historie

Når du rejser til Tyrkiet, vil du opdage at den asiatiske del af Tyrkiet hovedsageligt består af Anatolien, hvor det vrimler med historiske minder fra flere årtusinder. Tyrkiet ændrede sig med osmannerne. I 623 år – fra slutningen af 1299 til 1922 – var det osmanniske rige en vigtig forbindelse mellem øst og vest, både kulturelt og politisk, og specielt i det 16. og 17. århundrede var riget et magtcentrum, der trængte frem i såvel Centraleuropa som i Middelhavsområdet.

I 1. verdenskrig var osmannerne allierede med Tyskland, og det blev enden på det osmanniske rige. Bl.a. blev Smyrna, det nuværende Izmir, givet til Grækenland. Det var nationalistiske kredse meget utilfredse med, og under ledelse af den senere Kemal Atatürk blev der dannet en sideordnet regering i Ankara. Det kom til krigshandlinger, og ved Lausanne-freden fik Tyrkiet stort set de grænser, der gælder i dag. Kemal Atatürk oprettede den tyrkiske republik i oktober 1923 og blev republikkens første præsident. Siden har Tyrkiet været et demokratisk land.

Istanbul er et must

Istanbul, der tidligere hed Byzans og Konstantinopel, har en kæmpestor basar, der er et absolut must. Basarens historie går tilbage til 1461, og med 60 gader og omkring 5.000 butikker er der nok at se på for de op til 400.000 daglige besøgende. Der findes også en egyptisk basar, der er noget mindre og knapt så hektisk. Det er her, man køber de bedste krydderier. Hagia Sophia er et imponerende monument over det byzantinske rige, og i dag står den gamle kirkebygning som et museum med uvurderlige kunstskatte, og ikke mindst er den 56 meter høje kuppel en fantastisk oplevelse. Den har en diameter på 31 meter – et faktum, der ikke bliver mindre fantastisk, når bygningen har stået i næsten 1.500 år ! På sin rejse til Tyrkiet bør man også besøge den enorme Blå Moské, der har plads til 10.000 besøgende. Den er 400 år gammel og den eneste moské med 6 minareter. De to store seværdigheder er dyre at besøge, og de er det hele værd, men køb ikke billetter fra personer udenfor. De lover måske, at man kan undgå køerne, men pengene er ofte spildt.

Den_Bl_Mosk_med_de_bl_Iznik-kakler_iStock-485193147_450-555
hagia_sophia_istanbul_blaa_170226408_333-270
Pamukkale_186226156_333-270
Kappadokien_167452886_450-555

Kultur og natur i verdensklasse

Mange forbinder Tyrkiet med charterferie og all inclusive, men landet har meget mere at byde på. Her finder du nemlig nogle af de fineste kulturskatte i verden lige fra Artemis-templet i Efesos til sagnomspundne Troja og antikke Pergamon.

Naturen i Tyrkiet er da også meget mere end skønne badestrande. De seneste år har flere fået øjnene op for Kappadokien, hvor man finder et nærmest måneagtigt landskab af stenarten tuf, og en af de største attraktioner er de huler, der er blevet udhugget i klipperne. Pamukkales eventyrlige kalkterrasser tiltrækker også mange turister, og områdets varme kilder er kendt for at have helbredende virkning. Gennem årtusinder er smukke terrasser med kalkholdige bassiner formet i landskabet som et gigantisk, forstenet, mælkehvidt vandfald. 

Smag på Tyrkiet

I Tyrkiet er man stolte af den lokale kogekunst, og man tager sig tid til måltidet. Maden er krydret på den gode måde, og ledsaget af en tyrkisk øl, måske en Efes, vil en menu med meze, små forretter placeret i skåle på bordet, og fulgt af köfte, kødboller lavet af lam, være helt perfekt. De små forretter kan være fyldte vinblade, oliven, butterdej med feta og spinat eller yoghurtdressing, og altid ledsaget af friskbagt brød. Menukortet er stort, men udgangspunktet er som regel kylling, lamme- eller oksekød, og krydderier som spidskommen, paprika og hvidløg er de mest anvendte. Til frokost kan man sagtens nøjes med en tyrkisk pizza eller en af de mange kebabversioner, der fås til en rimelig penge. Det er dejligt at slutte af med en dessert, og typisk vil det være en meget sød kage, eller man kan nyde lidt tyrkisk konfekt, Turkish delight, på tyrkisk kaldet det lidet charmerende navn, Lokum. I stedet for den tyrkiske kaffe med masser af sukker og grums, kan anbefales en kop te – det ville tyrkerne selv vælge. Den drikkes overalt, ofte leveret til butikken eller pladsen, hvor man sidder.

K_fte_suad-kamardeen-3lnsCAQm23U-unsplash_450-555
Tyrkisk_te_iStock-1280227708_333-270

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Tyrkiet

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!