Overalt i Vietnam bliver du mødt af store smil fra den venlige befolkning
En rejse til Vietnam byder på en perlerække af unikke oplevelser. Uanset om du er til storslåede naturscenerier, historiske byer eller autentiske møder med den lokale befolkning, vil Vietnam overraske og begejstre dig. På vores rundrejser i Vietnam oplever du alt fra pulserende storbyer til rolige floddale og bjerglandsbyer. Med Risskov Rejser kan du trygt udforske landet på en rundrejse i Vietnam med dansk rejseleder, der sørger for, at du får de bedste oplevelser fra nord til syd.
Vi har arrangeret rejser til Vietnam i mere end 20 år, og rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale. Vores passionerede rejseledere kender Vietnam indgående og har mange rejser i bagagen.
Se vores Vietnam-rejser med dansk rejseleder længere nede på siden, hvor du finder rundrejser i Vietnam fra nord til syd.
En rejse til Vietnam er en rejse til et land fyldt med kontraster, hvor hver region har sin egen unikke charme og spændende historie. Fra de livlige gader i Hanoi til den fredelige skønhed i Mekongdeltaet, fra historiske byer som Hoi An til naturskatte som Ha Long-bugten – Vietnam har noget for enhver rejselysten.


Alle rundrejser til Vietnam



En smilende befolkning
Mødet med den lokale befolkning er en af de mest mindeværdige oplevelser på en rejse til Vietnam. Vietnam er hjemsted for over 50 forskellige folkeslag, som hver har deres egen kultur og traditioner. I bjergområderne omkring Sapa kan du møde Hmong- og Dao-folket, mens Tay-folket primært bor i lavlandet.
De vietnamesere, du møder på en rundrejse i Vietnam, er kendt for deres smil og venlige væsen. Når du besøger landsbyer eller markeder, vil du opleve den store gæstfrihed, der kendetegner landet. Måske bliver du inviteret indenfor til en kop te eller en skål nudler, og du får en unik mulighed for at høre om deres hverdag og historie.
Hanoi – kultur og historie i hjertet af Vietnam
Når du rejser til Vietnam, bør hovedstaden Hanoi være et af de første stop. Her mødes det traditionelle og moderne Vietnam i en skøn symfoni. I den gamle bydel kan du slentre gennem de smalle gader, besøge templer og nyde en skål dampende pho-suppe på et af byens gadekøkkener. Hoan Kiem-søen er et perfekt sted at starte dagen med en afslappet gåtur eller se de lokale dyrke tai-chi. Hanoi rummer også flere af landets vigtigste historiske monumenter, som f.eks. Ho Chi Minh-mausoleet.
En af de største attraktioner er dog sjovt nok trafikken. Millioner af scootere kører rundt i bye i et, efter vores forhold, helt kaotisk virvar, men for vietnameserne er der tale om et organiseret kaos. Bare det at krydse en vej kan til tider virke grænseoverskridende, da der kører scootere foran og bagved én. Teknikken er egentlig ganske simpel, da man skal gå over uden egentlig at holde øje med trafikken, som så på næsten magisk vis tilpasser sig rundt om én.




Ha Long-bugten – et naturligt vidunder
Ingen rundrejse til Vietnam er komplet uden et besøg i den ikoniske Ha Long-bugt, et UNESCO-beskyttet vidunder, hvor over 1.600 kalkstensklipper rejser sig dramatisk fra det smaragdgrønne hav. En sejltur her byder på betagende udsigter, skjulte laguner og spektakulære grotter som Sung Sot, hvor imponerende stalaktitter og stalagmitter skaber en eventyrlig stemning.
Bugten er perfekt til både eventyr og afslapning. Kajakture gennem de afsides bugter bringer dig tæt på områdets rige dyreliv, mens uberørte strande inviterer til en forfriskende dukkert. Når solen går ned, males himlen i nuancer af orange og rosa, mens du nyder udsigten fra dækket af en traditionel junke. En rejse til Ha Long-bugten er en uforglemmelig oplevelse, hvor naturens skønhed og ro forenes i ét.
Hoi An – den fortryllende gamle by
Hoi An er et højdepunkt på enhver Vietnam-rejse, kendt for sine farverige lanterner, velbevarede koloniale bygninger og stemningsfulde gader. Byens gamle bydel, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, er et levende museum, hvor smalle stræder, historiske købmandshuse og gamle templer fortæller historier fra Vietnams fortid som en vigtig handelsby. En cykeltur gennem de frodige rismarker i udkanten af byen giver et autentisk indblik i landlivet, mens en bådtur på Thu Bon-floden lader dig nyde de rolige omgivelser og de smukke udsigter til byens gamle broer og træhuse.
Når aftenen falder på, forvandles Hoi An til et magisk skue, hvor hundredvis af lanterner oplyser de smalle gader og spejler sig i floden. Atmosfæren er næsten eventyrlig, og det er oplagt at tage del i traditionen med at sende en lanterne afsted på vandet for held og lykke. Byens restauranter byder på udsøgte vietnamesiske retter, hvor du kan smage lokale specialiteter som den berømte Cao Lau-nudelsuppe og frisklavede dumplings. Med sin unikke kombination af historie, kultur og afslappet stemning er Hoi An en uundgåelig destination på enhver rundrejse i Vietnam.




Mekongdeltaet og Sapas risterrasser
I det sydlige Vietnam venter en helt anden oplevelse. Mekongdeltaet er kendt som Vietnams spisekammer og består af et netværk af floder, landsbyer og flydende markeder. Her kan du se, hvordan livet leves langs vandet. På en rundrejse i Vietnam med dansk rejseleder får du mulighed for at sejle gennem deltaet og opleve den lokale livsstil helt tæt på.
Hvis du rejser til det nordlige Vietnam, bør du ikke gå glip af Sapas spektakulære landskaber. Byen ligger omgivet af risterrasser og er hjemsted for flere etniske minoriteter, som Hmong-, Dao- og Tay-folkene. Her kan du tage på vandreture gennem de smukke dale, besøge lokale landsbyer og lære om de gamle traditioner. Sapa er især betagende i efteråret, når rismarkerne står gyldne.


Det vietnamesiske køkken
Det vietnamesiske køkkens store variation skyldes i høj grad kejseren Tu Duc, der regerede i midten af 1800-tallet, da han beordrede, at 50 forskellige retter skulle anrettes til ham hver dag, og at han ikke måtte spise den samme ret i et år. Og det kan man som rejsende nyde godt af, da en rejse til Vietnam er en stor kulinarisk oplevelse og en fantastisk tur igennem et af verdens bedste og mest undervurderede køkkener.
Store naturoplevelser venter
Fra det frodige Mekong-delta i syd til de enestående landskaber i Ha Long-bugten og Sapas bølgende risterrasser byder Vietnam på sublime naturoplevelser, nærmest uanset hvor du kigger hen. Naturen i Vietnam spænder vidt og tæller både bjerge, jungler, floddeltaer og strande. Vietnam er landet, hvor drømmen om det store rejseeventyr bliver til virkelighed, så det er bare med at komme af sted!

