Rejser til Nepal

Et lille land med store oplevelser

Nepal lokker med buddhistiske stupaer, hinduistiske pagoder, blafrende bedeflag og verdens mægtigste tinder

Når du rejser til Nepal, vil du opleve et kontrastfyldt land på trods af den lille størrelse. Nepal ligger klemt inde mellem de to kæmper Indien og Kina, og længe var landet isoleret fra omverdenen grundet bjergene i nord.

I det bjergrige nord venter nogle af Himalayabjergenes højeste bjerge, i den centrale og bakkede Kathmandudal ligger en stor kulturarv koncentreret, og i syd finder man det tropiske lavland med jungle og et rigt dyreliv.

Der bor cirka 28 millioner i landet, hvoraf størstedelen er hinduister, som nabolandet Indien i syd, men der er også et meget aktivt mindretal af buddhister, der tilhører varianten af tibetansk buddhisme. Det er også derfor, du overalt kan finde både hinduistiske templer og buddhistiske stupaer. De to religioner har gennem århundreder udvekslet forskellige træk ved gensidig påvirkning, så der fra fødsel til død gælder nogle af de samme ceremonier, og man finder ”fællesguder” i hver trosretning.

Find din næste rejse til Nepal nedenfor, eller kontakt os for at høre nærmere om dine muligheder.

Boudhanath_Stupa_iStock-881216910_323-390
Himalaya_iStock_000023995207_Double_333-270

Alle rundrejser til Nepal

  1. Indien & Nepal
    Indien & Nepal

    17 dage - fra 29.995 kr.

    SE REJSEN
Monastery_Kathmandu_463237973_450-555
Bhaktapur_Kathmandu_iStock-469532554_333-270
Solnedgang_over_Kathmandu_323-390

Eventyrlige Kathmandu

På en Nepal-rejse er det et must at besøge Kathmandu, som ligger i midten af det lille og aflange Nepal i Kathmandudalen. Her i hovedstaden mødes nyt og gammelt i form af moderne bygninger, gammel newari-arkitektur, mudderveje, asfalt, osende biler og morgenfrueudsmykkede rickshaws. De katastrofale jordskælv, der ramte landet i foråret 2015, gik hårdt ud over hovedstaden, da den lå blot 80 km fra epicentret. Det gik så voldsomt for sig at efterfølgende målinger har vist, at byen har rykket sig to meter mod syd efter de dramatiske bevægelser i undergrunden. Det gik hårdt ud over mange af de historiske templer og bygninger, men du kan dog fortsat opleve Boudhhanath-stupaen, der ligger på toppen af en bakke med udsigt over byen. Fra den store gyldne stupas kvadratiske top skuer Buddhas øjne ud i alle fire verdenshjørner.

Kongebyerne i Kathmandudalen

Når du rejser til Nepal, bør du også bevæge dig uden for hovedstaden og opleve den smukke Kathmandudal. Det er her i dalen landets tre gamle kongebyer ligger, hvor der venter rig historie fra tiden, hvor Newari-folket havde deres storhedstid. Rundt omkring i landskabet ligger også mange smukke klostre, et af dem er Namobuddha-klosteret, der slynger sig smukt på en bjergside ved byen Panauti. De smukke naturomgivelser og historien om Buddhas selvopofrelse for en tigermor her, har gjort, at stedet anses som meget hellig, og er derfor også et yndet valfartssted for buddhistiske pilgrimme, der kommer med offergaver i form af lys lavet af yaksmør.

Kathmandu_dal_iStock-1466886456_450-555
Pullahari_Kathmandu_iStock-1374221694_333-270
Nepal_vandring_iStock-1187709033_333-270
galleri800x500_Chitwan_NP_Nepal_450-555

Storslåede naturoplevelser

På en Nepal-rejse kan du i det frodige lavland sydpå besøge den UNESCO-fredede nationalpark Chitwan, der er Nepals første nationalpark. Her er varierede landskaber og et mangfoldigt dyreliv med bl.a. elefanter og de truede arter pansret næsehorn og bengalsk tiger, som du kan være heldig at se på en safari. Er du til flere storslåede naturoplevelser på sin rejse i Nepal, bør du også snøre vandreskoene godt fast på fødderne og udforske det bjergrige nord, hvor der er massevis af gode vandreruter for både nybegyndere og øvede.

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Nepal

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!