Et eventyr på skinner gennem Europa til Afrika
Følg med på en rejse, som med tog fører dig fra Paris’ noble boulevarder, hvor glamour og kunst går hånd i hånd, og hvor pompøse, historiske monumenter lever side om side med det stille bohemeliv, til Marokkos kaotiske markedspladser hvor klapperslangerne danser kamplystent på gadehjørnerne, og duften af eventyr hænger i luften.
Undervejs kan du se frem til oplevelser i spanske storstæder som Barcelona, Madrid og Sevilla, hvor tapas og flamencodans flyder i gaderne, og ved Gibraltar, venter en sælsom blanding af kulturer og enestående udsigter over strædet, som forbinder Afrika med Europa.
Glæd dig til et eventyr af den slags, som Hemingway skrev om i sine noveller, hvor rejsen i sig selv er målet, og hvor magiske oplevelser venter for enden af skinnerne.
Fra kr. 29.995
Den endelige pris afhænger af den ønskede type hotelværelse samt eventuelle tilkøbsudflugter m.m.
14 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er passionerede eksperter med et hjerte, der banker for deres rejsemål. De glæder sig til at dele deres store viden om verdens historie, kultur og natur
Overnatning
Ophold i delt dobbeltværelse på gode 4-stjernede hoteller
- Træd ind i Europas og Nordafrikas historie og oplev berømte monumenter og farverige basarer
- Udforsk 4 europæiske storbyer samt Tanger og Marrakech i Marokko
- Forkæl dine smagsløg med franske delikatesser, spanske tapas og marokkanske specialiteter
- Rejs med hurtigtog mellem Paris, Barcelona, Madrid og Sevilla
- Besøg på Gibraltar-klippen
Dagsprogram
Vi ankommer til Paris først på formiddagen og siger med det samme ”bonjour” til rejsens første eventyrlige destination, når vi kører direkte fra lufthavnen til boheme-kvarteret Montmartre. Det stemningsfulde område er hjem for både Moulin Rouges berømte møllehjul, kunstneriske pladser som Place du Tertre og den stemningsfulde Sacré Coeur-kirke med en fantastisk udsigt over byen.
Her strømmer gademusikanternes romantiske jazztoner ud over brostenene og blander sig med motiverne hos fingersnilde kunstnere. Røde markiser og velduftende brasserier pryder gadebilledet, og fra toppen af højdedraget knejser Sacré Coeur-kirkens hvide kupler og imponerer med skønhed. Kirken er en af Paris’ mest berømte, og siden indvielsen efter første verdenskrig, har man her bedt for både krigens faldne og for fred i verden. Kirken ligger 100 meter over Seinen på Paris’ højeste punkt, og vi nyder det fantastisk vue ud over byen, inden vi sætter kursen nedad mod et andet af Montmartres vartegn, Moulin Rouge. Den berømte revybygning er kendt for sin røde mølle og ikke mindst sine flamboyante cabaret-forestillinger. I mere end 120 år har Moulin Rouge været det foretrukne samlingssted for underholdning og shows, og gæstelisterne har talt fornemme parisiske kunstnere som Pierre-Auguste Renoir og Henri de Toulouse-Lautrec, og bl.a. Edith Piaff har prydet plakaterne.
Resten af dagen er fri til at opleve området på egen hånd, inden vi om aftenen nyder velkomstmiddag på en lokal restaurant i nærheden af hotellet.
Her bor du
Grand Mercure Paris Gare de Lyon
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad
I dag udforsker vi nogle af byens største attraktioner på en byvandring til fods, og dagens første stop er et af verdens mest prominente kunstmuseer. Louvre er hjem for mesterværker fra både middelalderen, renæssancen, barokken og helt frem til det 19. århundrede. Museet har til huse i det gamle franske kongeslot fra 1190, og den omdiskuterede glaspyramide af kinesisk-amerikanske I.M. Pei udgør museets hovedindgang. Stedet er imponerende og enormt, men den ubestridte hovedattraktion er Leonardo da Vincis maleri ”Mona Lisa”, som stille smiler bag sin skudsikre udstillingsmontre.
Vi tilbringer et par timer i selskab med nogle af verdens mest fantastiske kunstværker, inden turen fortsætter mod en anden af Paris’ store attraktioner, nemlig domkirken Notre Dame. Vi beundrer den imponerende kirke udefra, inden vi stikker til søs og fra Seinen oplever byens imponerende bygningsværker glide forbi. Vi vender ved Paris’ ubetingede vartegn, Eiffeltårnet, som så dagens lys til verdensudstillingen i 1889. Den enorme stålkonstruktion blev skabt som en hyldest til hundredårsdagen for den franske revolution og var ved offentliggørelsen verdens højeste tårn. Vi beundrer den ikoniske bygning fra søsiden, inden båden vender og sejler retur til Notre Dame, hvor turen ender.
Resten af dagen er til fri disposition, men rejselederen kommer gerne med forslag til både oplevelser og spisesteder.
For de som har lyst, er det denne aften muligt at tilkøbe billetter til en cabaret-forestilling i Moulin Rouge – se beskrivelsen nedenfor. OBS: Billetter skal købes på forhånd ved bestilling af rejsen.
Her bor du
Grand Mercure Paris Gare de Lyon
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Tilkøb flere oplevelser
Cabaret på Moulin Rouge
1495 kr. pr. person
Et cabaret-show i Montmartre er en livlig og farverig oplevelse, der oser af historie og parisercharme. Showet kombinerer dans, musik, sang og teater med en flamboyant og ofte dristig æstetik, og du kan forvente prangende kostumer med fjer, glitrende pailletter og naturligvis den klassiske can-can-dans, der er synonym med Paris’ kabaretkultur.
Showet på Moulin Rouge starter kl. 21 og slutter kl. 23.
Prisen inkluderer entré og en halv flaske champagne pr. person. Vi tager metroen frem og tilbage sammen med rejselederen.
I dag begynder togrejsen for alvor, når vi stiger ombord på højhastighedstoget fra Paris’ Gare de Lyon med kurs mod spanske Barcelona.
Vi glider sydpå gennem idylliske franske landskaber med udsigt til vinmarker og charmerende landsbyer, og ser hvordan naturen langsomt forandres og bliver mere dramatisk, når vi nærmer os den spanske grænse.
TGV-Togene er rummelige med komfortable sæder og store vinduer, og undervejs kan du slappe af, læse, nyde en snack fra togets cafévogn eller blot kigge ud af vinduet og beundre de skiftende landskaber. Undervejs når vi hastigheder på op til 320 km/t, og dagens strækning varer derfor blot 6,5 timer.
Efter at have krydset den fransk-spanske grænse, fortsætter toget mod Barcelona, hvor vi ankommer direkte til Barcelona Sants, byens centrale station. Herfra går vi med vores bagage de få hundrede meter fra togstationen til vores hotel og tjekker ind lige efter ankomst.
Der bliver tid til at nyde en drink i hotellets bar, inden vi sætter kursen mod en lokal restaurant – og hvad er mere spansk end at nyde en ægte spansk tapas, nu hvor vi er ankommet til Spanien?
Om aftenen spiser vi spiser tapas på en lokal restaurant.
Her bor du
Hotel Abba Sants
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Dagen står i Barcelonas tegn, og på en byrundtur oplever vi nogle af de største seværdigheder i byen.
Du kan bl.a. glæde dig til at køre ad boulevarden Paseo Colón forbi Columbus-monumentet til toppen af bjerget Montjuïc, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen. Vi skal også beundre den smukke art nouveau-arkitektur langs Paseo de Gracia, bl.a. Gaudís Casa Battló, der også kaldes for ”Huset af knogler”. Tegltagets rundede form vækker mindelser om en drageryg, og nogle siger, at bygningen symboliserer historien om den dragedræbende Skt. Georg, der er skytshelgen for Catalonien.
Vi besøger også Gaudís mest berømte mesterværk, den enorme, men fortsat ufærdige La Sagrada Familia. Kirken forventes færdig i 2026 og er på trods af evighedsbyggeriet en af Spaniens mest besøgte attraktioner.
Eftermiddagen er til fri disposition. Du kan f.eks. nyde Barcelonas gågade, La Rambla, opleve Plaça Catalunya med monumenter og flotte springvand, eller besøge nogle af de lokale markeder, hvor du kan blande dig med byens befolkning.
Bemærk venligst!
På grund af stor efterspørgsel på billetter til La Sagrada Familia, kan adgang til selve kirkerummet ikke garanteres. I det sjældne tilfælde at alt er udsolgt, vil vi i stedet besøge Casa Batlló, det berømte herskabshus redesignet af Antoni Gaudí, hvis karakteristiske stil får husets dele til at minde om knogler, drager og planter. Vi vil stadig se La Sagrada Familia udefra.
Her bor du
Hotel Abba Sants
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Efter morgenmaden stiger vi ombord på hurtigtoget til Madrid, der er en hurtig og bekvem måde at rejse mellem de to storbyer på. Rejsetiden er blot 3 timer og togene er moderne og veludstyrede med komfortable sæder og god benplads.
Ved ankomst til Madrid Atocha-banegården bliver vi hentet og kørt til vores hotel. Hotellet ligger meget centralt med et væld af spisesteder og oplevelser i nærheden.
Vi tjekker ind på hotellet og besøger umiddelbart herefter kunstmuseet Reina Sofia, der er et af Spaniens mest betydningsfulde moderne museer for kunstelskere. Her kan du f.eks. se frem til at opleve værker som Pablo Picassos ”Guernica”, der skildrer de tragiske konsekvenser af den blodige bombning af den baskiske by Guernica under den spanske borgerkrig, men museet har også en omfattende samling af værker fra kunstnere som Salvador Dalí, Joan Miró og Joan Gris.
Herefter er det tid til at opleve Madrid på egen hånd. Det er nemt at komme rundt med offentlig transport, og rejselederen er naturligvis gerne behjælpelig med alt det praktiske samt inspiration til, hvad du kan opleve. Det kunne f.eks. være en idé at tage til Paseo del Prado, der er en af hovedstadens største boulevarder med flere museer – og fodboldentusiaster kunne måske være interesserede i at besøge Real Madrids Stadion Bernabeu.
Her bor du
Hotel Catalonia Atocha
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Madrid er en af Europas store kulturelle hovedstæder, hvor århundreders historie er vævet sammen med arkitektoniske mesterværker, fascinerende kultur og uforlignelig kunst. Den spanske hovedstad byder på mange forskellige områder med hvert deres særpræg, hvilket du kommer til at opleve på dagens byvandring, når vi går fra kvarter til kvarter.
Vi begynder på Madrids centrale plads, Puerta del Sol, hvorfra gaderne spreder sig ud i de forskellige nabolag. Herfra går vi til Plaza Mayor, der ligger midt i det gamle middelalderkvarter, hvor også det store kongepalads, Palacio Real, er placeret. Det folkelige gamle middelalderkvarter Barrio de las Letras emmer af spansk stemning, og vi fortsætter herfra ned ad den majestætiske hovedgade Gran Vía til den smukke boulevard Paseo del Prado.
Resten af dagen er til fri disposition. Du kan f.eks. gå på opdagelse på byens store madmarked Mercado de San Miguel, hvor du kan smage autentiske spanske delikatesser, eller du kan slentre en tur gennem byens store smukke, park, Retiro-parken. Har du lyst til endnu en kunstoplevelse, er Prado-museet et af de største og mest betydelige kunstmuseer i verden med et imponerende galleri af både malerier og skulpturel kunst.
Her bor du
Hotel Catalonia Atocha
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Vi spiser morgenmad på hotellet og går tilbage til banegården (eller tager taxa for egen regning), hvor vi endnu en gang stiger ombord på hurtigtoget, denne gang med kurs mod Sevilla i hjertet af Andalusien.
Byen er på én gang en både historisk og moderne by fuld af imponerende kultur, arkitektur og kunst. Mange folkeslag har sat deres præg på Sevilla, men det er især det arabiske herredømme fra år 712 til 1248, som mest tydeligt kan genkendes i byens byggestil.
Efter ankomsten bliver vi i bus transporteret til hotellet, inden vi tager på byvandring med udgangspunkt i en af byens mest imponerende og storslåede pladser, Plaza de España. Pladsen blev bygget til den iberiske udstilling i 1929 og er et fantastisk eksempel på den regionale arkitektur, som kombinerer elementer fra både renæssance og maurisk stil.
Byrundturen inkluderer også en sejlads på Guadalquivir-floden, hvorfra du kan nyde udsigten til flere af Sevillas historiske og moderne monumenter. Floden løber gennem Sevilla og har historisk set været vigtig for byens udvikling og handel. I dag tilbyder Guadalquivir-floden en rolig kontrast til den travle by og giver dig en unik udsigt over Sevilla, som du måske ikke ville opleve fra land. De åbne både giver desuden mulighed for at nyde byens solrige klima, mens du suger Sevillas livlige atmosfære til dig fra søsiden.
Under sejlturen passerer vi bl.a. det historiske vartegn Torre del Oro, som blev bygget i det 13. århundrede som en del af byens forsvar mod angreb fra Guadalquivir-floden. Navnet betyder "Guldtårnet," og det menes, at det enten refererer til den gyldne glans, tårnet udstrålede på grund af dets oprindelige belægning, eller til guldet fra de spanske kolonier, som blev opbevaret i tårnet.
I dag fungerer Torre del Oro som et maritimt museum, hvor du kan lære om Sevillas rige maritime historie og dens forbindelse til opdagelsesrejser og handel. Fra toppen af tårnet får du desuden en flot udsigt over floden og byen.
Resten af dagen er på egen hånd, men rejselederen hjælper naturligvis gerne med tips og gode råd til oplevelser og spisesteder.
Her bor du
Hotel Catalonia Giralda
eller
Hotel Eurostars Guadalquivir
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Denne dag byder på endnu en orienterende byvandring rundt i Sevilla, og du kan bl.a. glæde dig til at se endnu mere af de historiske kvarterer og et spændende besøg ved byens katedral, som oven i købet er verdens største gotiske af slagsen. Det var kristne, der i 1401 besluttede sig for at bygge Sevillas moské om til en kirke, hvor hovedindgangen kun må benyttes af paven. Indenfor fornemmer man straks bygningens enorme dimensioner, og herefter er det den guldbelagte altertavle og Columbus’ gravmonument, der fascinerer. Katedralens 93 m høje klokketårn, Giraldaen, var oprindeligt moskeens minaret, der blev bygget på et romersk fundament i 1198. Bemærk, at entré til katedralen ikke er inkluderet, men det er muligt at besøge stedet for egen regning, når der senere på dagen er indlagt tid på egen hånd.
Ved siden af katedralen ligger det gamle kongepalads Alcázar, der består af en lang række smukt anlagte mauriske haver og mindre paladser udsmykket i maurisk stil, og området sammenfatter på en fin måde Andalusiens historie. Vi går også en tur gennem det gamle jødiske kvarter Barrio Santa Cruz, hvor det summer af liv i de små krogede gader.
Sevilla byder på noget af Spaniens bedste tapas, og byen hævder endda, at tapas-traditionen blev født her. Uanset hvem, der har ophavsret til de delikate små retter, er det oplagt at nyde tapas på en af de lokale restauranter med udsigt til det lokale liv.
Rejselederen giver gerne tips og idéer til en eftermiddag efter dit valg – en idé kunne være et besøg ved Metropol Parasol, blandt de lokale kaldet ”svampen”, som er byens nye vartegn og verdens største trækonstruktion med en højde på 28 m og bredde på 150 m. Om aftenen er det muligt at overvære et flamenco-show, en uforglemmelig kulturel oplevelse, der giver dig et indblik i Spaniens rige musik- og dansearv. Du kan læse mere om oplevelsen herunder.
Her bor du
Hotel Catalonia Giralda
eller
Hotel Eurostars Guadalquivir
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Tilkøb flere oplevelser
Flamenco-show
495 kr. pr. person
Forbered dig på en aften med smuk musik, imponerende dans og ikke mindst store følelser, når du deltager i et flamenco-show i dansens hjemby Sevilla.
Flamenco-dansen er karakteriseret ved kraftfulde, energiske bevægelser og komplekst fodarbejde. Danserne er iført smukke, ofte broderede kjoler og skjorter og udtrykker dybe følelser gennem dramatisk kropssprog. Hver bevægelse er en del af en historiefortælling, der kan spænde fra glæde til sorg, og at overvære et flamenco-show er derfor ikke blot en danseopvisning, men snarere en helstøbt forestilling, som kombinerer dans, sang, guitarspil og dramatisk historiefortælling – og findes der et bedre sted at opleve dette, end i flamencoens hjemby?
Efter morgenmaden forlader vi Sevilla og kører med bus mod Gibraltar. Gibraltar har med sin placering ved indsejlingen til Middelhavet siden oldtiden markeret grænsen for ”den kendte verden” og har været eftertragtet af mange europæiske stormagter. I 1704 overtog Storbritannien herredømmet, og Gibraltar er i dag en selvstyrende britisk koloni.
Vi går over grænsen ind i Gibraltar og besøger et ”engelsk hjørne” af Spanien, hvor ca. 30.000 indbyggere holder fast i den engelske kultur. Her er typiske pubber og tesaloner, og guvernørens residens er efter god London-skik ramme om den gamle tradition ”Changing of the Guard” (på dansk vagtskifte). Halvøen Gibraltar er forbundet med en sandtange til Spanien og domineres af ”The Rock of Gibraltar”, der er et naturreservat med fabelagtige udsigter. Vi kører op med minibusser og hilser på de nysgerrige berberaber, der lever her som de eneste vildtlevende aber i Europa, og sagnet fortæller, at hvis de forsvinder, mister briterne herredømmet over halvøen.
Vi forlader Gibraltar og kører mod Tarifa. Det var her, de første mauriske styrker gik i land i 700-tallet og begyndte erobringen af Den Iberiske Halvø. Herfra kan man på en klar dag se over til bjergene i Marokko, som er vores næste destination. Vi tager færgen til den anden side af Gibraltar-strædet og efter 1,5 time ankommer vi til det afrikanske kontinent, hvor vores næste eventyr venter i Tanger.
Alt efter vores ankomsttidspunkt til Tanger, tager vi enten på en kort sightseeingtur i bus rundt i byen på vej til vores hotel, og hvis tiden tillader det, vil vi også tage på en kort byvandring igennem byens Medina.
Vi spiser aftensmad på hotellet og får mulighed for at fordøje dagens mange indtryk.
Her bor du
Hotel Andalucia Golf & Spa
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Velkommen til Marokko! I dag tager vi for alvor hul på oplevelserne i dette mytiske land, der emmer af eventyr og magi. Her får du sanserne stimuleret på en helt anden måde, end du er vant til. I de gamle bydele knyttes markedsmylderets lyde, farver og dufte sammen til et sansemættet tæppe, og tidligere tiders dynastier, kongedømmer og perioden som fransk koloni har på hver deres måde sat fingeraftryk på Marokko og efterladt landet med mange unikke facetter, der leder tankerne hen på 1001 nats eventyr.
I kraft af sin placering er Tanger en sælsom blanding af Europa og Nordafrika, og en god introduktion til de mange anderledes oplevelser der venter os i de kommende dage. I dag kan du derfor vælge at bruge tiden på stille og roligt at vænne dig til de mange nye sanseindtryk på det afrikanske kontinent og udforske Tanger på egen hånd med eksempelvis et besøg i kasbahen, gå en tur gennem medianen eller gøre et stop ved sultanens imponerende palads.
Du kan også vælge at tilkøbe en spændende udflugt til den maleriske landsby Chefchaouen i Rif-bjergene i det nordlige Marokko. Byen går også går under tilnavnet ”den blå by”, grundet sin karakteristiske og pittoreske blå farve, der dækker husvægge og trapper over alt i den lille by. Du kan læse mere om Chefchaouen og tilkøbsudflugten herunder.
Her bor du
Hotel Andalucia Golf & Spa
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Tilkøb flere oplevelser
"Den blå by", Chefchaouen
795 kr. pr. person
Følg med på en uforglemmelig udflugt til den charmerende blå by, Chefchaouen, som har fået sit tilnavn pga. den karakteristiske blå farve, som dækker både huse, murværk og trapper over alt i den lille by.
Chefchaouen blev grundlagt i det 15. århundrede af andausiske flygtninge og har en rig historie, som kan opleves på en gåtur gennem byens gamle medina. Den karakteristiske blå farve menes oprindeligt at have haft både religiøs og kulturel betydning og skaber en stemningsfuld atmosfære, der hvert år tiltrækker besøgende fra hele verden.
Foruden de mange maleriske motiver, kan du på en gåtur rundt i byen også beundre de traditionelle moskéer og smukt udsmykkede døre og vinduer, eller du kan gå på opdagelse på de lokale markeder og bazarer, som tilbyder tilbyder alt fra tæpper til keramik og krydderier.
At være på rejse i Marokko er et møde med både det gamle og det nye. Turismen har endnu ikke sat alt for dybe spor, og infrastrukturen og standarden er derfor ikke altid, som vi kender den fra Vesten. Men dette har også sin egen charme og giver gode muligheder for helt særlige oplevelser – det gælder også for togtrafikken, hvilket vi kommer til at opleve på dagens rejse fra Tanger til Marrakech.
Efter morgenmaden påbegynder vi rejsen fra Tanger til Marrakech, som bliver en naturskøn oplevelse gennem varierende landskaber, der skifter fra flade kystområder ved Tanger til mere landligt og bjergrigt terræn, når vi nærmer os Marrakech. Undervejs passerer vi både vidtstrakte sletter, små landsbyer og betagende bjerge, og vi begynder så småt at få en fornemmelse af dagligdagen og et lille indblik i livet i Marokko.
Rejsen foregår med Marokkos nationale jernbaneselskab, som tilbyder en komfortabel rejse med behagelige sæder og god benplads. Der kører forskellige togtyper på ruten, men alle dækker basale faciliteter, og ofte er der også en restaurantvogn, hvor der kan købes snacks og drikkevarer, ligesom nogle tog også tilbyder Wi-Fi. Der er i øjeblikket et togskifte på strækningen i Casablanca, men ruten forventes at blive direkte i løbet af de kommende år.
Ved ankomst i Marrakech bliver vi hentet i bus og kørt til en lokal restaurant, hvor vi spiser frokost. Herefter kører vi til hotellet, hvor der bliver mulighed for st slappe af eller gå en lille tur med rejselederen i området.
Vi spiser fælles aftensmad på en lokal restaurant i medinaen i Marrakech.
Her bor du
Hotel Blue Sea Le Printemps
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Dagen byder på store oplevelser i Marrakech – en by, som på én gang er både kaotisk og smuk, og hvor kontrasterne til de øvrige byer, vi har oplevet på vores rejse er slående, hvor end vi vender os hen. Her danser klapperslangerne kamplystent til lyden af slangetæmmerens fløjte, og duften af eventyr og krydderier hænger i luften ved hvert et gadehjørne.
Intet besøg i Marrakech ville være komplet uden et besøg på de farverige og livlige souk-markeder, som er fyldt med farver og dufte, og hvor du kan finde alt fra lædervarer og smykker til madvarer og krydderier. Marrakech byder også på spændende arkitektur. Byen bugner med paladser, moskeer og koranskoler med smukke mosaikker, rislende gårdhaver og majestætiske minareter, hvis skønhed vil forbløffe de fleste.
Vi spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi bevæger os ind i den gamle jødiske bydel Mellah – et område med rig historie og unik kulturel betydning. Området blev etableret i det 16. århundrede og giver en dybdegående forståelse af Marrakeshs mangfoldige fortid og det jødiske samfunds rolle i byens udvikling. Gaderne her er smalle og labyrintiske, og over alt hersker en charmerende og historisk atmosfære med små butikker og markeder med traditionelle jødiske varer. At besøge Mellah er som at træde ind i en lille del af Marrakeshs historie, der fortsætter med at bidrage til byens kulturelle kludetæppe.
Vi spiser aftensmad på hotellet efter en dag fuld af oplevelser.
Her bor du
Hotel Blue Sea Le Printemps
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Hvis du ikke blev færdig med at udforske Marrakech i går, får du muligheden igen i dag. Du kan også vælge at tilkøbe en udflugt til det naturskønne område Ourika-dalen i Atlasbjergene, hvor frodige omgivelser og maleriske berberlandsbyer venter.
Udover en dag med naturskønne oplevelser og kulturel indsigt, får du også mulighed for at nyde en frokost hos en lokal familie, hvor du vil blive forkælet med traditionelle marokkanske retter. Læs mere om udflugten herunder.
Efter en dag fuld af oplevelser mødes vi på hotellet, hvor vi spiser aftensmad og fordøjer de mange nye indtryk.
Her bor du
Hotel Blue Sea Le Printemps
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Tilkøb flere oplevelser
Tilkøbsudflugt til Ourika-dalen i Atlasbjergene
795 kr. pr. person
På denne udflugt til Ourika-dalen får du en enestående mulighed for at udforske for at komme lidt ud af byen og samtidig dykke ned i den spændende lokale kultur.
Ourika-dalen ligger kun en kort køretur fra Marrakech, så vi nyder vores morgenmad på hotellet, inden vi i bus begiver os afsted mod Atlasbjergene. Første stop på turen er et kvindeligt arganolie-kooperativ, hvor du får mulighed for at se, hvordan den berømte olie bliver udvundet fra argantræets nødder, og du kan endda købe nogle af de håndlavede produkter som souvenirs.
Turen fortsætter gennem den frodige Ourika-dal, hvor du vil blive mødt af en imponerende udsigt over grønne enge og maleriske berberlandsbyer fra det 16. og 17. århundrede, som ligger idyllisk placeret blandt bjergene. Den snoede vej langs Ourika-floden fører os forbi frugttræer og små, charmerende landsbyer, og langs flodbredderne ligger overdådige sommerresidenser, der tilhører de velhavende.
Vi nyder vores frokost hos en lokal familie, hvor du vil blive forkælet med traditionelle marokkanske retter, inden vi kører retur mod Marrakech.
Vi spiser tidlig morgenmad og bevæger os til lufthavnen, hvor flyet hjem til Danmark venter.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Afrejsedatoer
Rejs fra Billund
26. Apr 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Paris Charles De Gaulle | 26/04-2025 kl. 06:30 | 26/04-2025 kl. 08:25 |
Marrakech - Paris Charles De Gaulle | 09/05-2025 kl. 10:30 | 09/05-2025 kl. 14:55 |
Paris Charles De Gaulle - Billund | 09/05-2025 kl. 19:45 | 09/05-2025 kl. 21:30 |
Rejs fra København
26. Apr 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Paris Charles De Gaulle | 26/04-2025 kl. 06:20 | 26/04-2025 kl. 08:25 |
Marrakech - Paris Charles De Gaulle | 09/05-2025 kl. 10:30 | 09/05-2025 kl. 14:55 |
Paris Charles De Gaulle - København | 09/05-2025 kl. 21:15 | 09/05-2025 kl. 23:10 |
Rejs fra Billund
17. May 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Paris Charles De Gaulle | 17/05-2025 kl. 06:30 | 17/05-2025 kl. 08:25 |
Marrakech - Paris Charles De Gaulle | 30/05-2025 kl. 10:30 | 30/05-2025 kl. 14:55 |
Paris Charles De Gaulle - Billund | 30/05-2025 kl. 19:45 | 30/05-2025 kl. 21:30 |
Rejs fra København
17. May 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Paris Charles De Gaulle | 17/05-2025 kl. 06:20 | 17/05-2025 kl. 08:25 |
Marrakech - Paris Charles De Gaulle | 30/05-2025 kl. 10:30 | 30/05-2025 kl. 14:55 |
Paris Charles De Gaulle - København | 30/05-2025 kl. 21:15 | 30/05-2025 kl. 23:10 |
Rejs fra Billund
06. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Paris Charles De Gaulle | 06/09-2025 kl. 06:30 | 06/09-2025 kl. 08:25 |
Marrakech - Paris Charles De Gaulle | 19/09-2025 kl. 10:30 | 19/09-2025 kl. 14:55 |
Paris Charles De Gaulle - Billund | 19/09-2025 kl. 19:45 | 19/09-2025 kl. 21:30 |
Rejs fra København
06. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Paris Charles De Gaulle | 06/09-2025 kl. 06:20 | 06/09-2025 kl. 08:25 |
Marrakech - Paris Charles De Gaulle | 19/09-2025 kl. 10:30 | 19/09-2025 kl. 14:55 |
Paris Charles De Gaulle - København | 19/09-2025 kl. 21:15 | 19/09-2025 kl. 23:10 |
Rejs fra Billund
20. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Paris Charles De Gaulle | 20/09-2025 kl. 06:30 | 20/09-2025 kl. 08:25 |
Marrakech - Paris Charles De Gaulle | 03/10-2025 kl. 10:30 | 03/10-2025 kl. 14:55 |
Paris Charles De Gaulle - Billund | 03/10-2025 kl. 19:45 | 03/10-2025 kl. 21:30 |
Rejs fra København
20. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Paris Charles De Gaulle | 20/09-2025 kl. 06:20 | 20/09-2025 kl. 08:25 |
Marrakech - Paris Charles De Gaulle | 03/10-2025 kl. 10:30 | 03/10-2025 kl. 14:55 |
Paris Charles De Gaulle - København | 03/10-2025 kl. 21:15 | 03/10-2025 kl. 23:10 |
Rejs fra Billund
11. Oct 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Paris Charles De Gaulle | 11/10-2025 kl. 06:30 | 11/10-2025 kl. 08:25 |
Marrakech - Paris Charles De Gaulle | 24/10-2025 kl. 10:30 | 24/10-2025 kl. 14:55 |
Paris Charles De Gaulle - Billund | 24/10-2025 kl. 19:45 | 24/10-2025 kl. 21:30 |
Rejs fra København
11. Oct 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Paris Charles De Gaulle | 11/10-2025 kl. 06:20 | 11/10-2025 kl. 08:25 |
Marrakech - Paris Charles De Gaulle | 24/10-2025 kl. 10:30 | 24/10-2025 kl. 14:55 |
Paris Charles De Gaulle - København | 24/10-2025 kl. 21:15 | 24/10-2025 kl. 23:10 |
Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Flyrejse fra Danmark til Paris og retur fra Marrakech til Danmark inkl. skatter og afgifter – se flytider på rejseplan
- Transfer fra lufthavn til hotel tur/retur
- Overnatning i dobbeltværelse på gode og centralt beliggende 4-stjernede hoteller
- Transport med tog mellem byerne
- 13 x morgenmad, 2 x frokost (1 på lokal restaurant og 1 hos lokal familie) og 6 x aftensmad (3 på lokale restauranter, heraf 1 tapas-middag i Barcelona)
- Byvandring i Paris inkl. sejltur på Seinen
- Byvandring i Montmartre-området
- Tapas-middag i Barcelona
- Byvandring i Barcelona
- Entré til la Sagrada Familia
- Byvandring i Madrid
- Entré til Reina Sofia-museet
- Byvandring i Sevilla inkl. sejltur på Guadualquivir-floden
- Besøg ved the Rock i Gibraltar
- Byrundtur i Marrakech inkl. besøg i den verdensberømte soukh og Jemaa el-Fnaa-pladsen
- Dansktalende rejseleder
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 15.495
- Cabaret på Moulin Rouge kr. 1495
- Flamenco-show i Sevilla kr. 495
- Udflugt til Chefchaouen inkl. frokost kr. 795
- Udflugt til Ourika Valley og Atlasbjergene inkl. frokost kr. 795
- Administrationsgebyr kr. 125
NÅR REJSEN GÅR TIL FRANKRIG, SPANIEN & MAROKKO
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rejse med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse.