Barsk historie, smukke landskaber og et folk fuld af liv
Oplev en storslået rundrejse til Irland og Nordirland, som er fyldt med historie, legender, religion, irsk folkemusik, smukke grønne landskaber og kilometervis af dramatiske kystlinjer. Alt dette kombineret med et livligt pub-liv, traditioner og folkemusik gør rejsen til en helt enestående oplevelse, når du får indblik i den irske mentalitet og dramatiske historie.
Langs den rå Atlanterhavskyst oplever du de nordirske landskaber, som kan tage pusten fra enhver. Det er en barsk, men også utrolig smuk natur med grønne bakker og dale, og helt særlige naturfænomener, som de UNESCO-fredede klippesøjler Giant’s Causeway.
Udover den fascinerende natur byder de to lande også på barsk historie samtidig med, at du oplever den største gæstfrihed og den skønneste irske folkemusik, som du kan tænke dig.
I Nordirlands hovedstad Belfast bliver du mindet om fortidens spændinger mellem katolikkerne og protestanterne, når vi ser de mange fredsmure og gavlmalerier. Det er også her, vi besøger Titanic-museet og hører om tilblivelsen af luksuskrydstogtskibet og dets skæbnesvangre historie.
På vestkysten kommer vi ikke udenom den charmerende og livlige kystby Galway, hvor vi skal rundt og se de største attraktioner og bygninger, og selvfølgelig opleve de smalle gader og farverige pubs.
Den irske hovedstad Dublin byder også på en spændende byvandring med nogle af de største seværdigheder og ikke mindst en hyggelig aften med irsk sang og dans.
Whiskey spiller ligeledes en stor rolle i landenes historie, så den skal naturligvis smages undervejs på rejsen.
Med andre ord – Fáilte – velkommen til Irland & Nordirland!
Fra kr. 17.995
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
10 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur
Overnatning
Overnatning i dobbeltværelse på centralt beliggende 3- og 4-stjernede hoteller
- Oplev historiske Belfast, charmerende Galway og livlige Dublin
- Se de ikoniske basaltklipper ved Giant's Causeway og det spektakulære Dunluce Castle
- Oplev Irlands dramatiske Atlanterhavskyst ved Slieve League og Cliffs of Moher
- Besøg charmerende Westport og oplev en ægte irsk sheepdog-demonstration
- Besøg Rock of Cashel og oplev irsk whiskey, musik og dans






Dagsprogram
Vi lander i Dublin og kører direkte videre til vores hotel i Belfast.
Efter ankomsten venter en byrundtur i byen, hvor vi bl.a. kører forbi den fortsat pigtrådsklædte fredsmur, der adskiller det katolske Falls Road-kvarter og det protestantiske Shankhill Road-område. De store malerier på murene minder os om byens turbulente fortid med borgerkrig og spændinger, der mundede ud i Langfredagsaftalen i 1998, som fik de protestantiske og katolske grupperinger til at afslutte den væbnede konflikt.
Vi kommer også forbi ”The Europa Hotel”, som har vundet den tvivlsomme ære at være "Det mest bombede hotel i verden". Hotellet har siden åbningen i 1971 overlevet mere end 30 bombninger under konflikten i Nordirland, hvilket har givet det triste tilnavn. I dag har hotellet gennemgået omfattende renoveringer og fremstår nu som et stolt symbol på byens modstandskraft.
Vi bliver sat af bussen i centrum af Belfast og udforsker byens historiske kerne til fods. Vi ser bl.a. den imponerende Belfast Cathedral, passerer den gamle toldbod og Albert Memorial Clock ved floden Lagan og ender ved det smukke rådhus fra victoriatiden. Turen slutter med et besøg ved St. George’s Market, som er et af de ældste markeder i Belfast, hvor du kan smage lokale delikatesser, købe håndværk og nyde livemusik.
Om aftenen nyder vi en fælles middag på hotellet.
Her bor du
Hampton by Hilton Belfast City Centre
![]()
Måltider inkluderet
✓ Velkomstmiddag


I dag besøger vi Crumlin Road Gaol, Nordirlands eneste tilbageværende fængsel fra Victoriatiden. Fængslet tog imod de første fanger i 1846 og fungerede som fængsel indtil 31. marts 1996, hvor Belfasts guvernør lukkede de tunge porte for sidste gang. Helt frem til 1961 blev der foretaget henrettelser i fængslet.
Vi tager på en spændende tur rundt i de forskellige fængselsfløje, fangehuller og tunnelsystemer, der forbinder fængslet med retsbygningen, sygehuset og kirkegården, inden der bliver tid til lidt frokost på egen hånd.
Belfast er en stolt havneby og en stor del af byens historie er, at selveste Titanic blev bygget her. Efter fængselsbesøget går turen derfor til Titanic Belfasts besøgscenter, der med en overraskende arkitektur inspireret af konstruktionen af det berømte transatlantiske krydstogtskib fortæller skibets tragiske historie, lige fra konstruktionen af skibet, der ikke kunne synke, til det fire dage inde i sin jomfrurejse forliste den 15. april 1912.
Resten af dagen er til fri disposition.
Her bor du
Hampton by Hilton Belfast City Centre
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


I dag bliver en dag med overvældende naturoplevelser, når vi kører mod toppen af Nordirland. Kyststrækningen Giant’s Causeway er ikke så underligt er kommet på UNESCOs verdensarvsliste, da man på en strækning på ca. 3 km bliver mødt af det imponerende syn af 40.000 sekskantede basaltsøjler dannet af gamle vulkanudbrud. Nogle af dem er op til 12 meter høje, og det er en stor oplevelse at gå rundt i området. Det er et enestående naturfænomen, som igennem årene har indbudt til flere historier og legender.
En af de mest kendte er legenden om de to kæmper, den skotske Benandonner og den irske Fionn, der afskyede hinanden så meget, at Fionn en dag byggede en bro af disse basaltsøjler, så han kunne krydse havet til Skotland og komme over og kæmpe imod Benandonner. Området er desuden også blevet brugt som kulisse i nogle af scenerne i den berømte serie ‘Game of Thrones’.
Efter besøget ved Giant's Causeway går turen videre til Dunluce Castle, som er placeret på den yderste kant af klipperne i Antrim. I dag er der kun ruinerne tilbage, som vidner om en lang og turbulent historie i området.
Dunluce Castle blev bygget i 1500-tallet af MacQuillan-familien, men blev erobret af den skotske MacDonnell-klanen i 1550 og var derefter den skotske klans hovedsæde gennem århundreder. Den berømte høvding Sorely Boy MacDonnell satte sit præg på området med vold, intriger og oprør. I det 17. århundrede blev slottet hjemsæde for jarlen af Antrim, og det blev tilblivelsen af den lille by Antrim. Slottets dramatiske historie fik en ende i 1639, da slottets køkken styrtede i havet en stormfuld aften.
Efter en dag med frisk luft og smukke naturoplevelser sætter vi os godt til rette i bussen og kører til Derry. Her skal vi på en kort byrundtur i den ældre del af byen. Vi ser den gamle bymur fra starten af 1600-tallet, katedralen og en af byens smukkeste bygninger, den historiske Guildhall. Vi standser ved fredsbroen, hvor vi nyder udsigten ud over Foyle-floden. Broen er fra 2011 og er et af Derrys nyere vartegn. Broen forbinder prostestanter og katolikker på hver sin side af floden.
Herefter kører vi til vores hotel, hvor vi spiser aftensmad.
Her bor du
Best Western Plus White Horse Hotel
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


I dag kører vi til Slieve League, hvor nogle af Europas højeste havklipper rejser sig dramatisk næsten 600 meter over det brusende Atlanterhav. Her møder vi et af Irlands mest storslåede og rå naturscenerier, hvor stejle klippevægge, grønne bjergsider og det dybblå hav smelter sammen til et imponerende panorama.
Slieve League ligger på Donegals vestlige kyst, et område kendt for sin uberørte natur og dramatiske landskaber. Fra udsigtspunkterne kan vi se langt langs den forrevne kystlinje og ud over Atlanterhavet, mens havets kræfter gennem millioner af år har formet de enorme klippeformationer. På klare dage strækker udsigten sig langt ud over havet og giver en fornemmelse af at stå ved kanten af Irland.
En shuttlebus bringer os tæt på klipperne, så vi kan nyde den storslåede udsigt uden en lang og krævende vandretur. Der bliver tid til at tage billeder, indsnuse den friske havluft og bare lade blikket vandre over det dramatiske landskab.
Slieve League er på mange måder et anderledes møde med Irland – vildt, storslået og langt fra storbyernes liv, og et af de steder på rejsen, hvor man virkelig mærker Atlanterhavets rå kræfter.
Herefter kører vi til Atlantic Sheepdogs. Når vi nærmer os stedet kan vi nyde udsigten til det ikoniske taffelbjerg Benbulben - et af Irlands mest karakteristiske og fotograferede landskaber. Det markante bjerg rejser sig omkring 500 meter over havet og kendetegnes af sin næsten flade top og de stejle, dramatiske sider. Benbulben har også en stærk forbindelse til irsk kultur og litteratur. Området omkring Sligo var hjemegn for den store irske digter W.B. Yeats, som fandt meget af sin inspiration i det dramatiske landskab. Yeats ligger begravet i landsbyen Drumcliffe, blot få kilometer fra Benbulben, og bjerget spiller en central rolle i hans digt Under Ben Bulben.
Vi besøger Atlantic Sheepdogs, hvor ejeren Martin Feeney byder os velkommen til en hyggelig og autentisk oplevelse på den irske vestkyst. Her kommer vi helt tæt på en af Irlands stolte landbrugstraditioner og oplever det imponerende samarbejde mellem Martin og hans veltrænede fårehunde.
Under en levende demonstration får vi vist, hvordan han med kommandoer og fløjtesignaler får hundene til at samle og lede fåreflokken gennem landskabet. Det er fascinerende at se, hvordan hundene reagerer på selv små signaler og med stor præcision styrer fårene – et resultat af mange års træning og et tæt samarbejde mellem hyrde og hund.
Besøget giver samtidig et charmerende indblik i livet på landet i Irland, hvor fårehold og fårehunde gennem generationer har været en vigtig del af hverdagen.
Efter besøget kører vi videre til vores hotel hvor vi spiser aftensmad.
Her bor du på afgangene 13/5, 3/6,26/8 og 2/9:
Diamond Coast Hotel
![]()
Her bor du på afgangene 1/7, 8/7, og 12/8:
Radisson Blu Hotel & Spa, Sligo
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


Dagens program byder på et besøg i Westport, som er en af Irlands mest charmerende småbyer og ligger smukt ved Atlanterhavskysten i County Mayo.
Byens centrum er præget af georgiansk arkitektur og er bygget omkring den lille flod Carrowbeg, som løber gennem byen. Små broer, træbeklædte gader og blomsterfyldte facader giver Westport et næsten eventyrligt udtryk.
Westport er kendt for sine farverige gader og mange små, selvstændige specialbutikker. Her finder du ikke de store internationale kæder, men i stedet lokale designere, kunsthåndværkere, gallerier, boghandlere, delikatessebutikker og hyggelige caféer. Byens stærke fokus på lokale butikker og turisme har været med til at holde liv i det charmerende centrum – og gør en gåtur gennem Westport til en oplevelse i sig selv.
Westport har også en spændende historie og er tæt forbundet med Westport House, det tidligere hjem for familien Browne. Byens historie går tilbage til 1700-tallet, hvor den blev planlagt som en egentlig by med brede gader og elegante bygninger.
Området omkring Westport byder samtidig på storslået natur. Mod vest ligger Atlanterhavet, mens Croagh Patrick, Irlands hellige bjerg, rejser sig majestætisk i landskabet. Bjerget er knyttet til legenden om Sankt Patrick, som ifølge traditionen fastede på toppen i 40 dage.
Byvandringen foretages af Westport Walking Tours der er et lokalt, familieejet turistselskab, grundlagt af brødrene Stephen og Alan Clarke, hvis familie gennem generationer har været tæt knyttet til Westports turisme. Selskabet er kendt for sine prisbelønnede byvandringer og de karakteristiske guider i gule jakker, der med humor, lokalkendskab og levende fortællinger giver et indblik i Westports historie og kultur. På vores guidede tur oplever vi den charmerende georgianske by gennem øjnene på lokale eksperter og hører både historiske fortællinger, lokale legender og historier om de mennesker, der har været med til at forme Westport.
Efter byvandringen bliver der tid til at nyde byen på egen hånd inden vi kører mod vores hotel. Vi spiser fælles aftensmad.
Her bor du
Lady Gregory Hotel
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


Galway er berømt over hele Irland for sit musik- og kulturliv, og efter morgenmaden besøger vi den stemningsfulde by med den smukt bevarede bykerne. På en byrundtur oplever vi de smalle stræder og farverige pubber og ser selvfølgelig de største attraktioner og mest markante bygninger, som eks. rådhuset, universitetet og den pittoreske Weir Salmon Bridge. Vi skal også opleve bydelen Claddagh, som oprindeligt var et lille fiskerleje, og som ligger smukt placeret, hvor Corrib-floden løber ud i Galway Bay.
Efter frokost besøger vi Galway Cathedral, som er en af de største om mest dominerende bygninger i Galway. Konstruktionen blev påbegyndt i 1958, og katedralen var den sidste store kirke i Irland, der blev bygget af sten.
Vi spiser aftensmad på hotellet.
Her bor du
Lady Gregory Hotel
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


Vi forlader hotellet og sætter kursen mod syd ad den naturskønne kyststrækning Wild Atlantic Way, der strækker sig 2.500 km langs Irlands vestlige kyst.
Vi standser ved Irlands største og mest imponerede naturattraktion, Cliffs of Moher, hvor spektakulære sandstensklipper slanger sig otte km langs med Atlanterhavskysten og falder 230 m lodret ned i havet. Tusindvis af fugle kredser i luften over plateauet ved udsigtstårnet O’Briens Tower, og i klart vejr kan man se til Aran-øerne i Galway-bugten og til Connemaras bakkede landskaber.
Herefter kører vi videre mod Rock of Cashel:
Rock of Cashel er et af Irlands mest ikoniske historiske steder og rejser sig dramatisk på en kalkstensklippe over det grønne landskab i County Tipperary. Den markante silhuet med middelalderlige bygninger på toppen er et af de billeder, man ofte forbinder med Irlands historie.
Stedet har rødder langt tilbage i Irlands historie. Ifølge traditionen blev klippen i det 5. århundrede forbundet med Sankt Patrick, som skulle have omvendt den lokale konge til kristendommen. I århundreder var Cashel et vigtigt magtcentrum for kongerne af Munster, og klippen udviklede sig senere til et betydningsfuldt kirkeligt centrum.
På toppen finder vi et imponerende middelalderligt bygningskompleks med blandt andet et rundt tårn fra omkring 1100-tallet, et romansk kapel, en stor gotisk katedral og en høj korssten. De gamle stenmure og ruiner står i stærk kontrast til det grønne landskab omkring klippen og giver stedet en helt særlig stemning.
Et af højdepunkterne er Cormac's Chapel, som er kendt for sine velbevarede romanske arkitektoniske detaljer og middelalderlige fresker. Katedralen, der blev opført fra 1200-tallet, fortæller samtidig om den betydning, Cashel havde som religiøst centrum.
Fra toppen er der en flot udsigt over Golden Vale, et af Irlands frodigste landbrugsområder. Det er let at forstå, hvorfor netop denne markante klippe blev valgt som magtcentrum – den hæver sig majestætisk over landskabet og kan ses på lang afstand.
Vi afslutter dagen på vores hotel, hvor vi spiser aftensmad.
Her bor du
Hotel Minella
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


Vi starter ud med en tur rundt i Kilkenny, en af Irlands mest charmerende middelalderbyer, kendt for sine smalle gader, historiske bygninger og hyggelige pubber. Byens imponerende Kilkenny Castle troner over floden Nore og er et naturligt midtpunkt for et besøg.
Byens middelalderlige atmosfære mærkes især omkring Medieval Mile, hvor seværdigheder som St. Canice’s Cathedral og det gamle centrum ligger tæt på hinanden. Samtidig er Kilkenny en levende by med gode restauranter, traditionelle pubber, små butikker og et kreativt kunst- og kulturliv.
Et besøg på et irsk whiskeydestilleri er en oplagt mulighed for at komme tæt på en af Irlands stolte traditioner. Irsk whiskey har rødder mindst 700 år tilbage, og den irske whiskeyhistorie er tæt forbundet med både landets kultur, håndværk og lokale råvarer.
På destilleriet får vi indblik i, hvordan den gyldne drik bliver til – fra korn, vand og gær til destillering og den lange modning på egetræsfade. Vi hører om de gamle håndværkstraditioner og om, hvordan tid og fadlagring er med til at give whiskeyen dens karakteristiske smag og aroma. For at måtte kaldes irsk whiskey skal den blandt andet være destilleret og lagret på øen Irland i mindst tre år.
Under besøget får vi også mulighed for at høre om forskellen på de forskellige typer irsk whiskey og opleve de store kobberkedler, fade og produktionsfaciliteter på nært hold. Vi får selvfølgelig også lov at smage på de gyldne dråber.
Herefter kører vi til Dublin og checker ind på vores hotel.
Resten af dagen er til fri disposition.
Her bor du
Stay City Dublin City Centre
![]()
Bemærk, at vi på afgangen 26/8 bor på det ligeledes 4-stjernede hotel Stay City Aparthotels Dublin Tivoli
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


I dag skal vi udforske den irske hovedstad. Vi tager på en spændende tur rundt i Dublin, hvor historiske seværdigheder, gamle fortællinger og livligt byliv mødes. Dublin er en by, hvor man på kort afstand bevæger sig mellem næsten 1.000 års historie og en moderne, levende hovedstad.
Vi går blandt andet forbi Christ Church Cathedral, der har rødder tilbage til vikingetiden og har været et vigtigt religiøst centrum i Dublin i næsten 1.000 år. Den imponerende katedral gemmer på en fascinerende historie og en stemningsfuld middelalderlig krypt.
Byens historie kommer bl.a. til udtryk ved Dublin Castle, der blev opført i begyndelsen af 1200-tallet på stedet for en tidligere vikingebebyggelse. Slottet var i århundreder centrum for den engelske og senere britiske administration i Irland, indtil det blev overdraget til den nye irske stat i 1922.
Vi kommer også gennem det stemningsfulde Temple Bar-kvarter, der med sine brostensbelagte gader, farverige facader, pubber, caféer og restauranter er et af Dublins mest kendte områder. Her mærker man for alvor den livlige atmosfære, som byen er berømt for.
Trinity College er et andet af Dublins store vartegn. Det historiske universitetsområde ligger midt i byen og er grundlagt i 1592. Her findes blandt andet det berømte Book of Kells, et af Irlands vigtigste kulturelle skatte, samt det imponerende Old Library.
Undervejs møder vi også Molly Malone, Dublins berømte fiskehandlerinde fra den populære sang Cockles and Mussels. Hendes statue på Suffolk Street er blevet et af byens mest kendte symboler.
Turen giver også mulighed for at opleve Grafton Street, en af Dublins mest kendte gågader, hvor man finder butikker, stormagasiner, caféer og ikke mindst mange gademusikanter, som er med til at skabe den helt særlige Dublin-stemning.
Når byrundturen er færdig, bliver der mulighed for at opleve Dublin på egen hånd, inden du senere har mulighed for at opleve en ægte irsk aften som en forrygende afslutning på ugens oplevelser.
Her bor du
Stay City Dublin City Centre
![]()
Bemærk, at vi på afgangen 26/8 bor på det ligeledes 4-stjernede hotel Stay City Aparthotels Dublin Tivoli
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Irsk aften på Hotel Arlington
495 kr. pr. person
inkl. aftensmad og show
Glæd dig til en stemningsfuld aften, hvor den irske kultur kommer til live gennem traditionel musik, energisk irsk dans og festlig stemning. Dygtige musikere og imponerende dansere skaber et levende show fyldt med musik, dans, humor og masser af irsk charme.
Aftenen kombinerer underholdning og gastronomi med en 3-retters middag, mens scenen fyldes med velkendte irske toner og imponerende dansetrin. Du får også mulighed for at opleve den traditionelle céilí – irsk folkedans, hvor publikum inviteres til at deltage.


Rejsen nærmer sig sin afslutning.
Gæster med hjemrejse om formiddagen kører tidligt i lufthavnen, mens rejsende med sen hjemrejse har dagen til at opleve Dublin på egen hånd.
Har man brug for gode råd til et par sidste spændende oplevelser, hjælper rejselederen gerne med gode idéer.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad

Afrejsedatoer
70 22 66 00
[email protected]
Rejs fra Billund
03. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Amsterdam | 03/09-2026 kl. 11:45 | 03/09-2026 kl. 13:00 |
| Amsterdam - Dublin | 03/09-2026 kl. 16:05 | 03/09-2026 kl. 16:40 |
| Dublin - Amsterdam | 12/09-2026 kl. 17:20 | 12/09-2026 kl. 19:55 |
| Amsterdam - Billund | 12/09-2026 kl. 21:50 | 12/09-2026 kl. 23:00 |
Rejs fra København
03. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Amsterdam | 03/09-2026 kl. 11:50 | 03/09-2026 kl. 13:15 |
| Amsterdam - Dublin | 03/09-2026 kl. 16:05 | 03/09-2026 kl. 16:40 |
| Dublin - Amsterdam | 12/09-2026 kl. 17:20 | 12/09-2026 kl. 19:55 |
| Amsterdam - København | 12/09-2026 kl. 21:05 | 12/09-2026 kl. 22:30 |
70 22 66 00
[email protected]
Rejs fra Billund
10. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Amsterdam | 10/09-2026 kl. 11:50 | 10/09-2026 kl. 13:05 |
| Amsterdam - Dublin | 10/09-2026 kl. 16:05 | 10/09-2026 kl. 16:40 |
| Dublin - Amsterdam | 19/09-2026 kl. 17:20 | 19/09-2026 kl. 19:55 |
| Amsterdam - Billund | 19/09-2026 kl. 21:50 | 19/09-2026 kl. 23:00 |
Rejs fra København
10. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Amsterdam | 10/09-2026 kl. 11:30 | 10/09-2026 kl. 12:55 |
| Amsterdam - Dublin | 10/09-2026 kl. 16:05 | 10/09-2026 kl. 16:40 |
| Dublin - Amsterdam | 19/09-2026 kl. 17:20 | 19/09-2026 kl. 19:55 |
| Amsterdam - København | 19/09-2026 kl. 21:05 | 19/09-2026 kl. 22:30 |
Rejs fra København
13. May 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Dublin | 13/05-2027 kl. 10:30 | 13/05-2027 kl. 11:50 |
| Dublin - København | 22/05-2027 kl. 10:15 | 22/05-2027 kl. 13:25 |
Rejs fra Billund
13. May 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - København | 13/05-2027 kl. 06:00 | 13/05-2027 kl. 06:50 |
| København - Dublin | 13/05-2027 kl. 10:30 | 13/05-2027 kl. 11:50 |
| Dublin - København | 22/05-2027 kl. 10:15 | 22/05-2027 kl. 13:25 |
| København - Billund | 22/05-2027 kl. 14:15 | 22/05-2027 kl. 15:05 |
Rejs fra Billund
03. Jun 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - København | 03/06-2027 kl. 06:00 | 03/06-2027 kl. 06:50 |
| København - Dublin | 03/06-2027 kl. 10:30 | 03/06-2027 kl. 11:50 |
| Dublin - København | 12/06-2027 kl. 10:15 | 12/06-2027 kl. 13:25 |
| København - Billund | 12/06-2027 kl. 14:15 | 12/06-2027 kl. 15:05 |
Rejs fra København
03. Jun 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Dublin | 03/06-2027 kl. 10:30 | 03/06-2027 kl. 11:50 |
| Dublin - København | 12/06-2027 kl. 10:15 | 12/06-2027 kl. 13:25 |
Rejs fra Billund
01. Jul 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - København | 01/07-2027 kl. 06:25 | 01/07-2027 kl. 07:15 |
| København - Dublin | 01/07-2027 kl. 08:30 | 01/07-2027 kl. 09:50 |
| Dublin - København | 10/07-2027 kl. 19:05 | 10/07-2027 kl. 22:15 |
| København - Billund | 10/07-2027 kl. 23:05 | 10/07-2027 kl. 23:55 |
Rejs fra København
01. Jul 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Dublin | 01/07-2027 kl. 08:30 | 01/07-2027 kl. 09:50 |
| Dubbo - København | 10/07-2027 kl. 19:05 | 10/07-2027 kl. 22:15 |
Rejs fra Billund
08. Jul 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - København | 08/07-2027 kl. 06:25 | 08/07-2027 kl. 07:15 |
| København - Dublin | 08/07-2027 kl. 08:30 | 08/07-2027 kl. 09:50 |
| Dublin - København | 17/07-2027 kl. 19:05 | 17/07-2027 kl. 22:15 |
| København - Billund | 17/07-2027 kl. 23:05 | 17/07-2027 kl. 23:55 |
Rejs fra København
08. Jul 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Dublin | 08/07-2027 kl. 08:30 | 08/07-2027 kl. 09:50 |
| Dubbo - København | 17/07-2027 kl. 19:05 | 17/07-2027 kl. 22:15 |
Rejs fra Billund
12. Aug 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - København | 12/08-2027 kl. 06:25 | 12/08-2027 kl. 07:15 |
| København - Dublin | 12/08-2027 kl. 08:30 | 12/08-2027 kl. 09:50 |
| Dublin - København | 21/08-2027 kl. 19:05 | 21/08-2027 kl. 22:15 |
| København - Billund | 21/08-2027 kl. 23:05 | 21/08-2027 kl. 23:55 |
Rejs fra København
12. Aug 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Dublin | 12/08-2027 kl. 08:30 | 12/08-2027 kl. 09:50 |
| Dubbo - København | 21/08-2027 kl. 19:05 | 21/08-2027 kl. 22:15 |
Rejs fra Billund
26. Aug 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - København | 26/08-2027 kl. 06:25 | 26/08-2027 kl. 07:15 |
| København - Dublin | 26/08-2027 kl. 08:30 | 26/08-2027 kl. 09:50 |
| Dublin - København | 04/09-2027 kl. 19:05 | 04/09-2027 kl. 22:15 |
| København - Billund | 04/09-2027 kl. 23:05 | 04/09-2027 kl. 23:55 |
Rejs fra København
26. Aug 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Dublin | 26/08-2027 kl. 08:30 | 26/08-2027 kl. 09:50 |
| Dubbo - København | 04/09-2027 kl. 19:05 | 04/09-2027 kl. 22:15 |
Rejs fra Billund
02. Sep 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - København | 02/09-2027 kl. 06:25 | 02/09-2027 kl. 07:15 |
| København - Dublin | 02/09-2027 kl. 08:30 | 02/09-2027 kl. 09:50 |
| Dublin - København | 11/09-2027 kl. 19:05 | 11/09-2027 kl. 22:15 |
| København - Billund | 11/09-2027 kl. 23:05 | 11/09-2027 kl. 23:55 |
Rejs fra København
02. Sep 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Dublin | 02/09-2027 kl. 08:30 | 02/09-2027 kl. 09:50 |
| Dubbo - København | 11/09-2027 kl. 19:05 | 11/09-2027 kl. 22:15 |



Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
- Overnatning i dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
- 9 x morgenmad og 6 x aftensmad
- Al transport og entréer jf. program
- Sightseeing med highlights i Belfast
- Besøg på Titanic-museet og Crumlin Road Gaol-fængslet i Belfast
- Udflugt til det UNESCO-fredede naturfænomen Giant's Causeway
- Besøg ved Dunluce Castle-ruinerne
- Byvanding i Derry
- Besøg ved Slieve League-klipperne
- Fårehunde-opvisning ved Atlantic sheepdogs
- Byvandring i Westport med West Walking Tours
- Byrundtur i Galway
- Entre til Galway Cathedral
- Besøg ved Cliffs of Moher inkl besøgscentret
- Besøg ved Rock of Cashel
- Byvandring i Kilkenny
- Whiskeysmagning og rundvisning på et irsk whiskey-destilleri
- Spændende byrundtur i Dublin
- Dansk rejseleder
- Rejsen garanteres ved minimum 15 deltagere
Bemærk, rejsen omfatter aktiviteter og transport, der kræver normal bevægelighed og almindeligt godt helbred. Rejsen er derfor ikke egnet for bevægelseshæmmede.
Tillæg pr. person
- Irsk aften på Hotel Arlington inkl aftensmad og show kr. 495,-
- Enkeltværelsestillæg kr. 4.795
- Fast plads i bussen kr. 150
- ETA - £ 20 (se mere under praktiske oplysninger)
- Drikkepenge € 35
- Ekspeditionsgebyr kr. 275 pr. ordre
NÅR REJSEN GÅR TIL IRLAND
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til Irland med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Irland.


