Monica C. Madsen
Rejseleder
På rundrejsen i Irland og Nordirland tager Monica C. Madsen gæsterne med på en spændende rejse tilbage i tiden gennem den grønne øs fascinerende og til tider barske historie, med uforglemmelige naturoplevelser undervejs – og selvfølgelig masser af muligheder for både at se, høre og smage på den irske kultur og opleve den ukuelige irske folkesjæl på nærmeste hånd.
Monica er uddannet journalist, historiker, kulturformidler og rejseleder. Hun elsker at dele sin viden og give sine gæster oplevelser og indblik, så rejsen bliver til noget mere og andet, end når man rejser på egen hånd med en rejseguide i tasken.
Monica har som journalist arbejdet i DR og på TV2 i 15 år og som selvstændig journalist, redaktør og forfatter.
Monica har som journalist rejst i Europa, Asien, Mellemøsten og USA, og har de senere år læst historie, historieformidling og museumsformidling på Københavns Universitet, og har blandt andet som historiker lavet historieprogrammer på DR2.
Monica har en stor forkærlighed for Irland, England og Skotlands spændende historie, og hvordan samspillet mellem dem – og fremmede kulturer som de danske vikinger – op gennem historien har formet briterne, irerne og skotternes særlige identitet og kultur.“
Rejseleder i følgende lande:
Irland, Nordirland & England

