Af Susan L. Buchhave
Algonquin Provincial Park: Elge, eventyr og ægte canadisk vildmark
Kun tre timers kørsel nord for Toronto ligger Algonquin Provincial Park – Canadas ældste og mest ikoniske naturpark. Et magisk sted med skovklædte bakker, spejlblanke søer og vilde dyr, man kun kan drømme om at se. Det er her, man virkelig mærker Canada – og her, jeg blev rørt over mødet med en elg ved solopgang.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Et stykke levende canadisk historie
Algonquin blev grundlagt i 1893 og strækker sig over hele 7.635 km² – et enormt område fyldt med skove, søer, moser og floder. Her er ingen sneklædte bjergtoppe, men i stedet en natur, der føles blød og dyb, som om du træder ind i et eventyr. Ahorntræerne lyser op i grønt om foråret og flammer i rødt og guld om efteråret. Dyrelivet er rigt, og stilheden er næsten overvældende. Den tætte beliggenhed på både Toronto og Ottawa gør parken populær blandt de lokale canadiere, men er bestemt også værd at besøge for alle os andre!
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Besøgscentret – et godt sted at starte
Inden I dykker helt ned i naturen, kan det varmt anbefales at starte i Algonquins besøgscenter, som ligger tæt ved den østlige indgang. Her får man et fascinerende indblik i parkens dyreliv, geologi og historie – og ikke mindst den menneskelige påvirkning gennem tiden. Udstillingerne er flot formidlet, og det er nemt at bruge et par timer her. Det giver både perspektiv og dybere forståelse for det unikke økosystem, man er på vej ud i.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

En elg ved daggry – og et øjeblik, jeg aldrig glemmer
Min kollega og jeg stod tidligt op og kørte langsomt ud ad Highway 60, som snor sig gennem parkens sydlige del. Solen var kun lige ved at stå op, og tågen dansede hen over vandløbene. Og så – der var den. En elg. Helt stille, med næsen nede i det klare vand. Den ænsede os slet ikke. Vi stod bare der. Uden at sige noget. Det var ét af de øjeblikke, der bliver hængende – og som næsten gav en tåre i øjenkrogen.
Vi så flere elge den morgen. Der lever omkring 3.500 elge i parken, og netop de tidlige morgentimer giver de bedste chancer for at se dem. Sortbjørne findes her også (anslået 2.000), men de holder sig oftest i parkens nordlige områder, og er svære at få øje på langs vejen. Desuden er der hjorte, bævere, ulve – et rigt fugleliv og selvfølgelig og så de allesteds værende jordegern.
Jeg vil anbefale alle, der besøger parken at stå tidligt op – spring i tøjet, kom ud af bilen eller autocamperen. Dyrene er særligt aktive om morgenen, og derfor meget nemmere at se. Det er så smukt, når solen står op, og søer og vandløb damper i den kølige morgenluft.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Bo i hjertet af parken – og spis godt
Der er kun tre lodges inde i parken, og Killarney Lodge er én af dem. Her bor man i hyggelige træhytter med helpension – og det er virkelig god mad. Det er dog ikke muligt at købe alkohol i parken, så ønsker man et glas vin til bøffen om aftenen, skal man selv medbringe det. Rejser I med autocamper, er der masser af campingpladser i Algonquin, men især i sommerhalvåret bør de bookes hjemmefra. Alternativt ligger hyggelige Huntsville lige udenfor parken og byder på flere gode hoteller og moteller.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

En peanut i hånden og et jordegern på skødet
På vores lodge, Killarney Lodge, var de små jordegern næsten en attraktion i sig selv. De er vant til mennesker og nysgerrige på alt. Lodgen har usaltede jordnødder liggende til gæsterne, og det tog ikke mange sekunder, før jeg sad med en i hånden og en lille, nuttet pelsklump på skødet. Det er måske ikke vild natur – men det er i den grad charmerende.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Vandring for alle – fra skovbund til udsigtspunkt
Parken byder også på mange smukke vandrestier, som varierer i længde og sværhedsgrad. Vi valgte en mellemlang rute og kom gennem tæt skov, over en hængebro og op til en betagende udsigt over skov og søer. Der findes også kortere ruter på ned til 1,5 km – perfekt, hvis man rejser med mindre børn. Der er desuden mere end 2.000 km kanoruter i Algonquin – og har I mod på det, kan I tage på flere dages guidede ture.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Hvornår skal man tage afsted?
Forår og forsommer (maj–juni): Alt springer ud, og farverne er lyse og friske.
Efterår (slut september – midt oktober): Løvfaldets farver gør parken til en fotografisk drøm.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Et sted, der bliver boende i rejsehjertet
Algonquin Provincial Park er ikke bare et sted, man besøger. Det er et sted, man mærker. Jeg har solgt mange rejser til Canada og besøgt landet et utal af gange – men det her var noget særligt. Fra elgen i disen til jordegernet i hånden. Hvis I skal til Ontario, så gør jer selv den tjeneste at lægge vejen forbi Algonquin. Jeg lover, I vil ikke fortryde det.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Vil I også opleve Algonquin Provincial Park?
Vi skræddersyr jeres rejse – kontakt Susan eller en af hendes kolleger i dag og få en rejseplan med ægte natur og uforglemmelige oplevelser.