Mærk Saharas varme sand mellem tæerne, Atlasbjergenes vind i håret og stemningen i Marrakech
Drømmer du om at opleve et land fyldt med kontraster, farver og historie? Så er denne rejse gennem Marokko det perfekte valg for dig. I løbet af otte dage vil vi tage dig med fra de travle gader i Marrakech til Atlasbjergenes dramatiske bjergpas, frodige oaser og den uendelige ro i Saharas ørkensand. Dette er en rundrejse, der kombinerer Marokkos naturlige skønhed, rige kultur og historiske perler, og som vil efterlade dig med minder, du aldrig glemmer.
Rejsen byder på farverige markeder og imponerende arkitektur i de smalle gader og medinaer i Marrakech, hvor du hurtigt vil mærke, hvorfor denne by er en af Marokkos mest elskede destinationer. Her får du mulighed for at fordybe dig i landets historie, når vi besøger en koranskole og nyder duften af krydderier og lyden af de handlende på byens markeder.
Vi bevæger os gennem de storslåede Atlasbjerge, hvor vejen snor sig opad til Nordafrikas højeste bjergpas, hvorfra udsigten er intet mindre end spektakulær. Vi gør holdt i en UNESCO-listet kasbah, en fæstningsby i ler - der har dannet rammen om flere Hollywood-film. For hver kilometer kommer vi tættere på ørkenen, og landskabet ændrer sig fra frodige dale til barske klippeformationer og gyldent sand.
Sahara-ørkenen venter med sine majestætiske klitter. Du får mulighed for at ride på kamel gennem det vidtstrakte sandlandskab, og overnatter i telt under ørkenens funklende stjernehimmel. Nyd den magisk solopgang over sandklitterne, et syn, der får dig til at glemme alt om tid og sted, og udforsk det omkringliggende ørkenlandskab, oaser og berbernes ørkenlandsbyer i firhjulstrækker.
Kom tæt på den autentiske marokkanske kultur og landets rige historie og oplev kontrasterne mellem ørkenlandskaber og bjergene, på en rejser der byder på fantastiske fotomuligheder.
Denne rejse er en oplevelse for livet, der vil give dig indsigt i Marokkos unikke skønhed og varme kultur. Uanset om du er til betagende natur, historiske monumenter eller autentiske madoplevelser, vil denne Marokko-rejse give dig det hele – og mere til. Så lad os tage dig med på en uforglemmelig rundrejse i hjertet af Marokko!
OBS! På nogle afgange er rejsen angivet som 9 dage på grund af flytiderne. Flyet lander i Danmark efter midnat på hjemrejsedagen - men i praksis er rejsen 8 dage.
Fra kr. 14.995
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
8 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er passionerede eksperter med et hjerte, der banker for deres rejsemål. De glæder sig til at dele deres store viden om verdens historie, kultur og natur
Overnatning
Ophold i delt dobbeltværelse på gode 4-stjernede hoteller og i telt i Sahara-ørkenen
- Oplev de farverige basarer i Marrakech
- Udforsk Sahara-ørkenen i bil og på kamelryg
- Rejs gennem Dades- og Todra-kløfterne
- Oplev Atlasbjergenes høje bjergpas
- Besøg berber-landsbyer og ørken-oaser
Dagsprogram
Du lander i Marrakech, en af Marokkos mest spændende byer. Her venter vores transport til rejsens første hotel. Efter check-in får du tid til at slappe lidt af og nyde omgivelserne, inden vi skal ud og opleve Marrakech.
Om eftermiddagen begynder vi med en byrundtur i Marrakech, også kaldet "Den Røde By" på grund af de karakteristiske rødlige mursten, der dominerer arkitekturen. Første stop er Medersa Ben Youssef, en af de mest imponerende koranskoler i Nordafrika. Grundlagt i det 14. århundrede rummer bygningen udsøgte detaljer, som træudskæringer, geometriske mosaikker og arabesker.
Derefter dykker vi ned i byens labyrintiske markeder – kaldet souker, hvor du kan opleve den travle atmosfære, duften af eksotiske krydderier og lyden af handlende, der råber deres varer ud. I soukene kan du købe alt fra håndlavede tekstiler og keramik til traditionelle lanterner og smykker.
Vi afslutter dagen på Jemaa el-Fna-pladsen, hvor magien virkelig udfolder sig ved skumringstid. Her bliver pladsen en smeltedigel af gøglere, slangetæmmere, musikere og små madboder, der serverer alt fra marokkansk tagine til friskpresset appelsinjuice. Tilbage på hotellet afslutter vi dagen med fælles aftensmad inden vi går til ro.
OBS! På nogle afgange ankommer vi ført til Marrakech om aftenen. I de tilfælde flyttes programmet i Marrakech til dag 8.
Her bor du
Blue Sea Le Primtemps
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad
Efter morgenmad på hotellet forlader vi Marrakech og kører gennem det spektakulære Tizi’n Tichka-pas, der ligger højt i Atlasbjergene. Dette bjergpas, som er det højeste i Nordafrika, byder på enestående udsigter over grønne dale, snedækkede bjergtoppe og små berber-landsbyer.
Undervejs besøger vi Kasbah Ait Benhaddou, en historisk fæstningsby bygget i ler og en af Marokkos bedst bevarede ksarer – befæstede landsbyer. Byens citadel, Kasbahen – der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, er et fremragende eksempel på traditionel sydmarokkansk arkitektur. De små, snævre stier og tårnhøje mure fører os tilbage i tiden og afslører, hvorfor dette sted har været brugt som kulisse i film som Gladiator og Game of Thrones.
Vi nyder en traditionel frokost på Riad Maktoub, inden vi fortsætter til Ouarzazate, også kendt som "Porten til Sahara". Her besøger vi byens livlige souk og smager lokalt produceret ost, der er lavet efter traditionelle metoder. Vi afslutter dagen med en tur til Kasbah Taourirt, en tidligere bolig for el Glaoui-slægten, der er berømt for sine detaljerede dekorationer og labyrintiske gange.
Vi tjekker ind og spiser middag sammen på vores hotel.
Her bor du
Hotel Kenzi Azghor
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Denne dag starter med en bustur ad ”vejen med de tusinde Kasbaher”, der er kendt for sine utallige traditionelle fæstninger. Første stop på dagens udflugt er Skoura-oasen, en grøn juvel midt i det tørre landskab, hvor du kan beundre de smukke palmelunde og den historiske Kasbah Amridil, en af de bedst bevarede fæstninger i området.
Derefter fortsætter vi til Kelaat M’Gouna, også kaldet Rosenbyen. Dette område er kendt for sine mange roser, og den omfattende produktion af rosenvand og kosmetik. Du vil kunne købe produkter baseret på de lokale damaskroser i byens små butikker og på det lokale marked.
Vi når frem til byen Boumalne Dades, der ligger som en port til de spektakulære Dades Gorges. Byen er omgivet af et storslået landskab med klipper, dale og frodige grønne oaser. Boumalne Dades fungerer som en base for udforskning af de nærliggende kløfter og slugter, og det er også et sted, hvor man kan opleve det autentiske landsbyliv.
Fra Boumalne Dades fortsætter vi ind i selve Dades-kløfterne (Dades Gorges). Her har Dades-floden gennem millioner af år skabt dramatiske sandstensformationer og dybe kløfter, i takt med at den har skåret sig igennem klipperne. Undervejs kan du se små landsbyer, traditionelt landbrug og betagende udsigter. En kort gåtur i kløfterne giver mulighed for at nyde den unikke natur på tæt hold.
Efter en dag fyldt med oplevelser ankommer vi til Tinghir, hvor vi indkvarteres på vores hotel. Her nyder vi vores aftensmad og kan slappe af efter en dag med eventyr.
Her bor du
Hotel Saghro
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad
Dagens eventyr starter med et besøg i de imponerende Todra-kløfter (Todra Gorges), som er en af Marokkos mest betagende naturoplevelser. Kløfterne er skabt af Todra-floden, der gennem millioner af år har skåret sig vej gennem det hårde kalkstenslandskab og dannet lodrette vægge, der nogle steder når op til 300 meters højde.
Ved indgangen til kløfterne ligger en frodig oase, hvor palmer og grøntsagsmarker skaber en smuk kontrast til de golde bjergsider. Vi tager en gåtur ind i kløfterne, hvor stierne snor sig langs floden, og hvor man kan høre lyden af rislende vand mellem klipperne. Sollyset, der filtreres gennem de smalle passager, skaber en næsten magisk stemning, og kløfternes høje vægge giver en naturlig kølighed, der er forfriskende i det varme klima.
Todra-kløfterner er også kendt som et paradis for klatrere fra hele verden, som udfordres af de stejle klippevægge. Vi bliver på jorden, og nyder dette fantastisk sted, hvorfra vi kan observere og tage smukke billeder af de dramatiske landskaber og det unikke økosystem i området.
Efter turen gennem Todra-kløfterne fortsætter vi til Erfoud, en by kendt for sine fossilfund og produktion af stenskulpturer. Her kan du få indblik i områdets geologiske historie og måske købe unikke souvenirs skabt af forstenede rester fra fortiden.
Vi kører videre til Rissani, en historisk by, der engang var en vigtig handelsstation på karavanevejene. Byen er kendt for sit traditionelle marked og sine historiske ruiner, der giver et indblik i områdets rige fortid.
Sidst på dagen når vi frem til Merzouga, hvor vi nyder en autentisk frokost og forbereder os på en uforglemmelig oplevelse: en kameltur til foden af Erg Chebbi-klitterne, Saharas største sandklitter. Her overnatter vi i telte under den funklende stjernehimmel, og om aftenen bliver vi budt på middag og fællesskab omkring bålet.
Her bor du
Bivouacs Xaluca
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Dagen begynder med en tidlig morgenoplevelse, hvor du kan nyde den magiske solopgang over Erg Chebbi, Saharas majestætiske sandklitter. Når solen stiger over horisonten, maler den klitterne i gyldne og rødlige nuancer, hvilket skaber et øjeblik, der er både fredfyldt og betagende. Efter morgenmaden vender vi tilbage til Hotel Tombouctou for check-in og afslapning.
Senere på dagen tager vi på en spændende udflugt i firhjulstrækker med chauffør, hvor vi udforsker det fascinerende ørkenlandskab omkring Erg Chebbi. Turen fører os gennem små berberlandsbyer, blandt andet den charmerende landsby Tissardmine og Tissardmine Oase. Undervejs passerer vi områder med naturlige fossiler og sorte vulkanske klipper. Vores rejse fortsætter ad stierne, indtil vi når den afsidesliggende og fredfyldte Safsaf Oase, tæt på grænsen til Algeriet. Her nyder vi en frokost omgivet af vilde palmer, en naturlig vandkilde, høje bakker og Safsaf-floden, som engang var hjem for berbernomader.
Efter frokost og en pause ved oasen fortsætter vi turen, hvor vi undervejs møder berbernomader i deres traditionelle omgivelser. På vej tilbage til Erg Chebbi stopper vi for at opleve den magiske solnedgang fra toppen af de gyldne sandklitter. Når solen er gået ned, vender vi tilbage til vores hotel, hvor resten af dagen er fri til afslapning.
Vi samles til en fælles middag på hotellet, hvor vi nyder atmosfæren i den rolige ørken. Dagen afsluttes med afslapning under den klare Sahara-stjernehimmel, hvor du kan opleve utallige stjerner og måske endda et stjerneskud.
Her bor du
Kasbah Hotel Tombouctou
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Efter en afslappende morgenmad på hotellet forlader vi den storslåede ørken ved Merzouga og begiver os ud på en dag fyldt med unikke landskaber og kulturelle oplevelser. Vi rejser gennem en række maleriske områder i det sydlige Marokko, der byder på både naturlig skønhed og kulturel rigdom.
Vores første stop er i landsbyen Alnif, der ligger i det såkaldte Alnif-bækken, et område kendt for sine mange paleontologiske opdagelser. I området omkring Alnif er der fundet utallige fossiler fra især den sene Devon-periode og den tidlige Karbon-periode. Området har afsløret en bred vifte af forhistoriske skabninger, herunder dinosaurer, havøgler og andre fortidsdyr. Et af de mest betydningsfulde steder er Tizi n'Tagharat-formationen nær Alnif, hvor der er fundet velbevarede fossiler af tidlige tetrapoder, fisk og andre skabninger. Alnif er også kendt for sine dygtige stenarbejdere, der skaber smukke kunstværker og smykker ud af forsteninger.
Vi fortsætter til Nkob, en charmerende by beliggende ved foden af Jbel Saghro-bjergene, og er den eneste by i Marokko med mere end 45 kasbaher. Alle kasbaherne er bygget i ler og ligger smukt foran oasen og bjergene. Nkob ligger i 1050 meters højde og fungerer som et knudepunkt mellem Ziz- og Draa-dalene samt hovedvejen til Dades- og Todgha-kløfterne. Byens navn stammer fra en nærliggende hule kaldet N’Akb, der tidligere fungerede som et hvilested for nomader fra den store Ait Atta-stamme. Her spiser vi frokost på den historiske Kasbah Baha Baha, som er blevet nænsomt restaureret og byder på en autentisk atmosfære og traditionelle marokkanske retter.
Efter frokost fortsætter vi til Agdz, en lille by beliggende i Draa-dalen, som er kendt for sine fantastiske palmelunde og frodige oaser. Byen var tidligere et vigtigt stop på karavaneruten mellem Marrakech og Timbuktu. Draa-dalen strækker sig med tusindvis af dadelpalmer, der danner en grøn kontrast til det tørre landskab.
Vi afslutter dagen med en tur gennem de mægtige Atlasbjerge og ankommer til Ouarzazate sidst på dagen. Her venter der os en middag og afslapning på Kenzi Azghor Hotel, hvor du kan fordøje dagens mange indtryk og nyde den fredelige stemning.
Her bor du
Hotel Kenzi Azhgor
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Vi sætter kurs mod Marrakech. Turen går gennem det smukke Tizi’n Tichka-pas, det højeste bjergpas i Marokko med sine 2.260 meter. Undervejs oplever vi det imponerende Atlasbjerglandskab med frodige dale, små berberlandsbyer og barske bjergsider – en naturskøn køretur, der gør indtryk.
Ved ankomst til Marrakech nyder vi frokost på hotellet og tager os tid til at slappe af og forberede os til eftermiddagens program. Her venter en guidet bytur, hvor vi udforsker nogle af byens mest ikoniske seværdigheder. Først ser vi Koutoubia-moskéen udefra. Moskéen er med sin majestætiske minaret på 77 meter en af Marrakechs mest kendte vartegn og et smukt eksempel på marokkansk arkitektur. Dernæst de Saadiske Grave. Et historisk gravkompleks fra det 16. århundrede, hvor udsmykkede mosaikker og indviklede træskærerarbejder fortæller om det saadi sultanatets storhedstid. Til sidst ser vi Bahia-paladset - en pragtvilla fra det 19. århundrede, der er fyldt med detaljerede mosaikker, og med sine blomstrende haver og elegante gårdspladser afspejler Marokkos rige håndværkstraditioner.
Om aftenen mødes vi til afskedsmiddag hvor der serveres autentiske marokkanske retter, og middagen ledsages af lokal musik, der fuldender den magiske stemning.
Efter en oplevelsesrig dag vender vi tilbage til hotellet, hvor der er mulighed for at slappe af og fordøje dagens mange indtryk.
Her bor du
Blue Sea Le Primtemps
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad
Efter morgenmad er det tid til at tage afsked med Marokko. Vi sørger for transport til lufthavnen, så I kan rejse hjem med bagagen fyldt med uforglemmelige minder.
OBS! På nogle afgange rejser vi fra Marrakech om aftenen. På disse afgange ser vi Marrakech på dag 8 i stedet for dag 1. På disse afgange er rejsen angivet som 9 dage på grund af flytiderne, da flyet lander i Danmark efter midnat på hjemrejsedagen. Men i praksis er rejsen 8 dage.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Afrejsedatoer
Rejs fra København
02. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Marrakech | 02/09-2025 kl. 06:00 | 02/09-2025 kl. 09:30 |
Marrakech - København | 09/09-2025 kl. 10:15 | 09/09-2025 kl. 15:25 |
Rejs fra København
09. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Marrakech | 09/09-2025 kl. 06:00 | 09/09-2025 kl. 09:30 |
Marrakech - København | 16/09-2025 kl. 10:15 | 16/09-2025 kl. 15:25 |
Rejs fra København
01. Nov 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Marrakech | 01/11-2025 kl. 19:40 | 01/11-2025 kl. 23:10 |
Marrakech - København | 08/11-2025 kl. 23:55 | 08/11-2025 kl. 04:05 |
Der er desværre ikke flere afgange lige nu – hold øje med siden eller kontakt os på
[email protected]
eller
70 22 66 00
.
De nye datoer bliver også annonceret i vores nyhedsbrev, så hvis du ikke allerede er tilmeldt, er det en god ide at melde dig til
her
.
Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Flyrejse inkl. skatter og afgifter - se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
- Transfer fra lufthavn til hotel tur/retur
- Overnatning i dobbeltværelse på gode 4-stjernede hoteller
- Overnatning i telt i Sahara-ørkenen
- Ridetur på kamel i Sahara-ørkenen
- Udflugter til oaser og berber-landsbyer
- Ørkenudflugt med firhjulstrækker i Sahara-ørkenen
- Udflugter til Dades- og Todra-kløfterne
- Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
- 7 x morgenmad, 6 x frokost og 7 x aftensmad
- Byvandring i Marrakech' medina og kasba med Jeema el-Fna, soukerne, Ben Youssef-skolen, Badi og Bahia-paladserne og Saadi-gravene.
- Rejse gennem Atlasbjergene og Nordafrikas højeste bjergpas
- Dansktalende rejseleder
- Engelsktalende lokalguide
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 1.995
- Administrationsgebyr kr. 125
NÅR REJSEN GÅR TIL FRANKRIG, SPANIEN & MAROKKO
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rejse med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse.