Kasbah Hotel Tombouctou
Når du bor på dette hotel, har du helt bogstaveligt talt den vestlige del af Sahara-ørkenen liggende i din baghave. Fra hotellets store terrasse er der panoramaudsigt over Erg Chebbi-klitterne.
Hotellet har spa- og wellness-center med tyrkisk bad og en udendørs pool. Der er en hyggelig bar og en restaurant der serverer både internationale retter og marokkanske specialiteter lavet i lerovn. Ved morgenbuffetten er det muligt at vælge mellem en klassisk morgenbuffet, kontinental morgenmad eller en amerikansk morgenmad.
Samtlige værelser har gratis, trådløs internetadgang. Derudover er der bl.a. aircondition, eget badeværelse og minibar på værelserne.