Rejser til Uluru (Ayers Rock)

Australiens ikoniske klippe

Oplev Australiens røde center og kulturelle hjerte

Uluru, tidligere kendt som Ayers Rock, er en af Australiens mest ikoniske naturoplevelser og et af de steder, der næsten alle har et billede af i hovedet, før de overhovedet har været i Australien. Den enorme sandstensklippe rejser sig dramatisk fra ørkenlandskabet og skifter farve i takt med lyset – fra gyldent ved solopgang til dyb rød ved solnedgang. Uluru ligger i hjertet af Australiens røde center og er ikke bare et imponerende naturfænomen, men også et sted med dyb kulturel betydning for den lokale aboriginal Anangu-kultur, der har boet i området i tusinder af år.

Uluru er en del af Uluru-Kata Tjuta National Park, og området er kendt for sin særlige ørkennatur, klare himmel og den helt særlige ro, som kun findes langt fra storbyens lys og larm. Det gør Uluru til et oplagt rejsemål for jer, der ønsker både storslået natur, kultur og autentiske oplevelser på én og samme destination. Uanset om I vælger guidede ture, solopgang og solnedgang, Field of Light eller en dagstur til Kata Tjuta, venter der jer en oplevelse, der er svær at glemme.

Hvorfor hedder Uluru ikke længere Ayers Rock?

Monolitten midt i Australiens ørken hedder i dag Uluru, fordi det er det navn, områdets oprindelige befolkning, Anangu-folket, altid har brugt. For Anangu er Uluru ikke bare et markant landskab, men et helligt sted, som indgår i deres fortællinger om verdens og menneskets oprindelse.

Navnet Ayers Rock blev givet af europæiske opdagelsesrejsende i 1800-tallet. I dag har man valgt igen at bruge navnet Uluru for at anerkende Anangu-folkets lange historie i området og vise respekt for deres kulturelle og spirituelle tilknytning til klippen.

To aboriginals sidder ved bål i outbacken med Uluru i baggrunden
Enligt træ i rødt ørkenlandskab i Australiens outback

Online rejseforedrag om Hawaii

Hør rejseekspert Jane Bering Smedsrud fortælle de bedste tips og tricks til oplevelser på Hawaii

Ring til os på

70 22 66 00

Eller kontakt os her

Uluru (Ayers Rock) ved solopgang
Uluru (Ayers Rock) lige før solnedgang

Solopgang og solnedgang ved Uluru (Ayers Rock)

At opleve solen stå op over Uluru eller nyde solnedgangen med et glas i hånden er to af de mest ikoniske oplevelser i Australien, og det er ikke uden grund, at mange planlægger hele dagen omkring de to tidspunkter. Når solen står op, får den røde klippe en blød, gylden glød, mens landskabet langsomt vågner op. Det samme sker om aftenen, når solen sænker sig i horisonten, og Uluru skifter farve fra dyb rød til orange og til sidst til næsten lilla, før mørket sætter ind.

Der er flere gode steder at opleve solens magi. Mange vælger et af de officielle udsigtspunkter, hvor man kan stå i ro og se farverne ændre sig i takt med lyset. En anden populær løsning er at kombinere solnedgangen med Field of Light, så man først ser Uluru i aftensolen og derefter går videre til lysinstallationen, når mørket falder på.

Solopgang og solnedgang er samtidig de tidspunkter, hvor luften er kølig og behagelig, og hvor ørkenen føles mest stille.

Oplevelser ved Uluru: Aboriginalkultur og Kata Tjuta

Området omkring Uluru byder på langt mere end selve klippen. En af de store oplevelser er at lære om den lokale aboriginal Anangu-kultur, der har boet i området i tusinder af år. Mange ture giver indblik i de lokale traditioner, historier og den dybe betydning, Uluru har for Aboriginal-folket, og det er en oplagt måde at lære stedet at kende på et helt andet niveau.

Kun en kort køretur fra Uluru ligger Kata Tjuta, også kendt som The Olgas, med sine imponerende kupler og dramatiske kløfter. Her kan I gå på vandreture som Valley of the Winds eller Walpa Gorge, og opleve, hvordan landskabet skifter karakter i forhold til Uluru. En oplevelse, der ofte kombineres med en dagstur fra Uluru, så man får både klippen og de omkringliggende formationer med.

Når det gælder overnatning, er området omkring Uluru kendt for sin ro og sin enkle luksus. I området findes mange forskellige standarder – fra camping og simple hytter til mere komfortable lodges, og det er nemt at finde en løsning, der passer til både familieferien og en mere luksuriøs rejse. 

Kata Tjuta-klipperne - en oplagt udflugtsmulighed ved Uluru
Udsigten fra de dramatiske kløfter ved The Olgas nær Uluru
Solnedgang over Uluru (Ayers Rock)
Kunstinstallationen Field of Light i Australiens røde ørken

Field of Light – en kunstoplevelse i ørkenen

Når mørket falder på ved Uluru, tændes Field of Light, og ørkenen forvandles til ét stort, lysende felt. Tusindvis af små lys begynder at gløde i sandet og skaber en oplevelse, der både er visuel og helt unik.

Installationen er skabt af kunstneren Bruce Munro og består af mere end 50.000 lysfibre. Det er ikke et traditionelt “show”, men en oplevelse, der indbyder til langsomme skridt og stille øjeblikke, hvor man kan lade lyset føre tankerne og mærke ørkenens ro.

Der er flere måder at opleve Field of Light på. Mange vælger en guidet tur, hvor en lokal turleder giver indblik i installationen og området. En populær løsning er at kombinere solnedgangen ved Uluru med Field of Light, så man får både det røde lys fra klippen og det kunstige lys i sandet. For dem, der ønsker en ekstra stemning, findes der også ture med middag under stjernerne, ofte med tid til at nyde et glas bobler, før man går ud til installationen. Nogle ture kombinerer oplevelsen med stjernekiggeri, så man får hele ørkenens mørke himmel med i pakken.

Field of Light er en perfekt måde at afslutte dagen ved Uluru på, og for mange rejsende bliver det et af de øjeblikke, der står tydeligt tilbage fra rejsen til Australien.

Oplevelser og dagsture
ved Uluru (Ayers Rock)

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!