Rejser til Queensland

Badeferie & tropiske oplevelser

Australiens tropiske paradis med Great Barrier Reef, Whitsundays og K'gari

Queensland er Australiens solrige eventyrland, hvor tropisk regnskov, krystalklart hav og vidtstrakte kyststrækninger møder pulserende storbyer og unikke naturoplevelser. Her kan I opleve alt fra verdensberømte naturlige vidundere til idylliske sandstrande, livlige bykvarterer og tropiske øer.

I nord lokker Great Barrier Reef og de frodige områder omkring Cairns og Daintree National Park, hvor snorkling, dykning, regnskovsvandringer og dyreliv skaber oplevelser for både familier og eventyrlystne. Længere sydpå finder I tropiske perler som Whitsunday Islands og Whitehaven Beach, hvor sejlads, afslapning og vandaktiviteter kombineres med spektakulære udsigter og tropisk idyl.

I syd byder South East Queensland på alt fra byliv i Brisbane til solrige strande på Gold Coast og Sunshine Coast, mens K’gari (Fraser Island) tilbyder naturoplevelser ud over det sædvanlige med regnskov, freshwater-laguner og sanddyner. 

En rejse til Queensland er lig med tropiske oplevelser og badeferie. Delstaten lokker med sol og sommer næsten hele året rundt, og den ene vidunderlige strand afløser den anden.

Great Barrier Reef set fra luften
Tropisk regnskov i Daintree Rainforest, Queensland

Online rejseforedrag om Hawaii

Hør rejseekspert Jane Bering Smedsrud fortælle de bedste tips og tricks til oplevelser på Hawaii

Ring til os på

70 22 66 00

Eller kontakt os her

Havskildpadde i havet ved Great Barrier Reef, Australien
Udsigt over regnskoven ved Daintree i Queensland, Australien
Strand ved Cairns og Great Barrier Reef, Queensland

Great Barrier Reef og tropiske oplevelser i Cairns og Daintree

Tropical North Queensland er et sandt paradis for både naturelskere og eventyrlystne rejsende. Cairns fungerer som den perfekte base med et bredt udvalg af aktiviteter lige fra afslappende havnepromenader til adrenalinfyldte regnskovsoplevelser. 

Kun en kort køretur fra Cairns venter den frodige Daintree National Park, en af verdens ældste regnskove. Her kan I vandre blandt gigantiske bregner, spotte eksotiske fugle og dyreliv, opleve skjulte vandfald og lære om Aboriginernes kultur. Kombinationen af reef, tropisk by og ældgammel regnskov gør Nord-Queensland til et mangfoldigt og uforglemmeligt rejsemål.

Ingen rejse til Queensland er komplet uden et besøg på Great Barrier Reef, verdens største koralrev og et af Australiens mest ikoniske naturvidundere. Her kan I snorkle eller dykke blandt farverige koraller og tropiske fisk, eller tage på bådtur og opleve det turkisblå vand, der strækker sig så langt øjet rækker. 

Whitsundays - sejlads og hvide strande

Lidt syd for Great Barrier Reef ligger de idylliske Whitsunday Islands, en klynge på 74 tropiske øer med turkisblåt vand og kritthvide strande, der næsten ser uvirkelige ud. Øernes mest berømte strand, Whitehaven Beach, er kendt verden over for sit silkebløde sand og spektakulære udsigtspunkter, og her kan I slappe af, tage på vandreture eller nyde solens stråler i fuld ro.

Området omkring Airlie Beach fungerer som perfekt base for at udforske øerne. Herfra kan I tage på dagsture eller længere sejladsoplevelser, hvor snorkling, dykning og kajak kombineres med afslapning på uberørte strande. Whitsundays er også ideelt for romantiske ophold, familieferier eller aktive eventyr, og den tropiske atmosfære gør det til et af Queensland mest magiske og fotogene rejsemål.

Whitehaven Beach, Queensland
Turkisblåt hav og kridhvidt sand ved Whitsunday Islands, Queensland
4WD på verdens største sandø, Fraser Island eller K'gari
Udsigt over hav og strand på Fraser Island, K'gari

South East Queensland: Sol, byliv og K'gari's naturskatte

South East Queensland kombinerer solrige kyststrækninger med pulserende storbyliv og unikke naturoplevelser. I Brisbane, statens hovedstad, venter kulturelle oplevelser, hyggelige flodpromenader og livlige kvarterer med caféer, restauranter og butikker, hvor både kultur- og madinteresserede finder inspiration. Lidt længere sydpå lokker Gold Coast med gyldne sandstrande, surfkultur og familievenlige aktiviteter, mens Sunshine Coast byder på mere rolige strande, naturskønne områder og små hyggelige byer, hvor man kan nyde Australiens afslappede kystliv.

Kun en kort køretur fra kysten finder I K’gari (Fraser Island), verdens største sandø, hvor krystalklare søer, uberørt regnskov og et rigt dyreliv skaber et tropisk paradis på land. Her kan I vandre, tage på 4WD-eventyr over sanddyner, svømme i freshwater-laguner og opleve områdets unikke natur på nært hold. Kombinationen af storby, kyst og natur gør South East Queensland til et alsidigt rejsemål, hvor der er oplevelser for alle – fra afslapning på stranden til actionfyldte udflugter og kulturelle oplevelser.

Oplevelser og dagsture
i Queensland

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!