Heldagstur til Kuranda

Tag med på en dagstur fra Cairns til Kuranda og oplev områdets skønne natur og dyreliv 

En Tropic Wings-bus henter dig på dit hotel og kører dig til Freshwater Railway Station, hvor dagens Classic Kuranda Tour begynder.

Her går du ombord på Kuranda Scenic Railway og kører gennem det frodige regnskovsområde til den charmerende landsby Kuranda. Togturen går gennem 15 håndudgravede tunneler og forbi imponerende vandfald og smukke landskaber.

Ved ankomsten til Kuranda er der tid til at gå på opdagelse i landsbyen og kigge i de mange små butikker og markeder. Det er også muligt at besøge Australian Butterfly Sanctuary på egen hånd og for egen regning.

Herefter fortsætter turen til Rainforestation Nature Park, hvor dagens oplevelser blandt andet omfatter:

Aussie BBQ-frokost: Nyd en varm buffet med et udvalg af salater og frisk frugt.

Army Duck Rainforest Tour: Tag med på en spændende tur gennem regnskoven, både til lands og på vandet. Guiden fortæller undervejs om områdets forskellige plante- og dyrearter. Turen inkluderer også et besøg i en tropisk frugthave.

Pamagirri Aboriginal Experience: Oplev Pamagirri-dansere optræde i regnskovens amfiteater og deltag derefter i en Dreamtime Walk. Her får du blandt andet mulighed for at lære at kaste med boomerang og opleve traditionel spydkastning og didgeridoo-musik.

Koala and Wildlife Park: Gå på opdagelse blandt Australiens fascinerende dyreliv og se blandt andet krokodiller, wombats, slanger, dingoer og den sjældne kasuar. 

Herfra fortsætter turen med Skyrail Rainforest Cableway. Her svæver du højt over regnskovens trækroner og kan nyde en fantastisk udsigt over det frodige landskab. Undervejs er der stop ved Red Peak Station og Barron Falls Station.

Turen slutter omkring kl. 17.00, hvorefter transport tilbage til hotellerne begynder.

 

Højdepunkter

  • Smuk togtur på Kuranda Scenic Railway
  • Du besøger Rainforestation Nature Park
  • Du kommer tæt på aboriginalkukturen til en Pamagirri-danseoptræden og deltager i en "Dreamtime Walk" 
  • Oplev Australiens dyreliv i Koala and Wildlife Park
  • Tur i den 7,5 km lange kabelbane, Skyrail Rainforest Cableway

Tropic Wings Classic Kuranda

Afgang Dagligt kl. 7.45 (fra Port Douglas kl. 8.20)

Varighed ca. 10 timer (fra Port Douglas ca. 11 timer)

Inkluderet

  • Kuranda Scenic Railway - den berømte panoramiske togrejse gennem regnskoven
  • Besøg i Kuranda Village
  • Besøg i Rainforestation Nature Park
  • Pamagirri Aboriginal Experience med indblik i aboriginal-kultur og traditioner
  • Besøg i en tropisk frugtplantage
  • Dreamtime Walk med fokus på aboriginal historie, kultur og traditionel levevis
  • Besøg i Koala & WIldlife Park 
  • Tur gennem regnskoven i amfibisk Army Duck-køretøj, som kan køre både på land og sejle på vand
  • Skyrail Ranforest Cableway - svævetur hen over den tropiske regnskov

 

Varenummer ATS-CNSTDTROCNSDAYA

Kabelbanen til Smithfield Terminal svæver over regnskovens trækroner nær Kuranda, Australien
Toget på vej forbi et vandfald på Kuranda Scenic Railway, Australien
En blå sommerfugl sidder på en blomst i regnskoven nær Kuranda, Australien

Andre dagsture i dette område 

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!