Oplev Québec

Hvalsafari og franske fornemmelser

I det østlige Canada finder du den største af Canadas 10 provinser, nemlig Québec. Provinsen adskiller sig fra de øvrige ved, at du vil opleve en charmerende fransk accent overalt i bybilledet

Hele 95 % af provinsen er nemlig fransktalende. I det sydlige finder du millionbyen Montreal, der er den største fransktalende by udenfor Frankrig. Her kan du opleve ægte pulserende storbystemning med livlige festivaller, overdådigt madudvalg og utallige shopping muligheder.

I kontrast til Montreal står Québec City, Canadas ældste by, som blev grundlagt i 1608. Québec City emmer af europæisk charme og hyggelige små restauranter. I den gamle bydel findes bedårende murstenshuse og historiske bygningsværker, som har placeret byen på UNESCOs verdensarvliste. Gennem byen slanger også en næsten 5 km lang bymur sig, som inddeler den i en øvre og nedre del.

Se vores udvalg af rejser til Québec nedenfor. 

Quebec City udsigt i Canada
Udsigt op til Quebecs ikoniske vartegn, Chateau Frontenac

Rejseforslag
til Québec

Oplevelser og dagsture
i Québec

Sådan bestiller
du en rejse

Ring på 70 22 66 00 eller fortæl

os om jeres drømmerejse her

Group_6553
Group_6554
Group_6555

Fortæl os om din drømmerejse, så tager vi en snak om hvordan vi får drømmen til at gå i opfyldelse

Efter en god snak om dine drømmerejse laver vi en rejseplan, skræddersyet præcis efter dine ønsker

Når rejseplanen er lige efter dine drømme, booker vi rejsen, så du bare skal glæde dig!

Quebec City udsigt i Canada
Billede af bro i Quebec City
Quebec City udsigt i Canada

Historiske Quebec

Quebec blev grundlagt i 1608 af den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain, som etablerede den første permanente koloni her. Indtil 1840 var den hovedstad, men blev afløst af Montréal, og et par årtier senere i 1867 blev Québec City provinsens hovedstad, en titel, som den har bevaret lige siden.

Québec City var fransk koloni indtil 1759, hvor byen overgav sig til briterne, som blev ny kolonimagt indtil 1867, hvor hele landet blev uafhængig. De franske rødder har sat sine præg på byen, og det er derfor ikke underligt, hvis du pludselig bliver i tvivl om, om du befinder dig i Nordamerika eller Europa. På fortovscaféerne rundt i byen kan du sætte tænderne i sprøde, smørbagte croissanter, og slentrer du ned langs de små snævre gader, vil du opleve charmerende byhuse, hvis arkitektur har tydelige europæiske træk. 

Gå på opdagelse i Quebecs gader

På en gåtur rundt i Québec City kan du ikke undgå at lægge mærke til byens ikoniske vartegn, Chateau Frontenac. Det pompøse luksushotel blev bygget af det canadiske jernbaneselskab i slutningen af 1800-tallet og ligner mere en fæstning end et hotel. Hotellet kan opleves på helt nært hold fra dets store træterrasse, der ligger ved bygningens fod. 

Slå også vejen forbi La Citadelle, det femstjernede britiske fæstningsværk, der ligger på Cape Diamond. Ved siden af citadellet kan du se Battlefields Park, hvor et af de mest berømte slag mellem englænderne og franskmændene fandt sted i 1759. Tilbage står de to Martello-tårne, som blev bygget af englænderne og skulle fungere som forsvarstårne mod flådeangreb.

 I den gamle bydel Vieux Quebec finder du også flere historiske fæstningsværker f.eks. Nordamerikas eneste befæstede bymur, der med sine 5 km inddeler byen i en øvre (Haute-Ville)  og nedre (Basse-Ville) del.

Udsigt op til Quebecs ikoniske vartegn, Chateau Frontenac
Udsigt op til Quebecs ikoniske vartegn, Chateau Frontenac
Flot udsigt over Øen Ile d’Orleans Québec, Canada
Udsigt til Montmorency vandfaldet i Quebec, Canada

Ile d’Orleans og Montmorency-vandfaldet

Ved Quebec finder du også øen Ile d’Orleans og Montmorency-vandfaldet, som er det højeste i Québec-provinsen. Om sommeren afgiver vandfaldet et nærmest gulligt skær på grund af flodens høje indhold af jern. Ile d’Orleans var et af de første områder i provinsen til at blive koloniseret af Frankrig, og en stor del af landets fransk-canadiere kan spore deres rødder tilbage til tidlige beboere på øen. De franske immigranter blev tiltrukket af øen på grund af dens frugtbare jord, og her voksede allerede dengang vilde vindruer – et paradis for franskmændene, der her befandt sig lang hjemmefra.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!