Med vejen som rejseledsager – Australien i autocamper
Der er noget særligt ved at rejse med autocamper i Australien. Ikke kun fordi landet er enormt, og vejene nærmest kalder på eventyr – men fordi I får lov til at tage del i landskabet, som det folder sig ud for øjnene af jer. Fra regnskovens tætte dyb og brusende vandfald i nord til de åbne, røde vidder i den centrale outback. Kyststrækninger, hvor klipper møder hav, og byer, der pludselig dukker op som små oaser.
Autocamperen bliver jeres hjem på hjul. Den giver jer frihed til at vælge ruten selv – og ændre den, hvis I får lyst. Måske beslutter I jer for at blive en ekstra nat et sted, hvor stjernerne er flere, end I troede muligt. Eller måske frister en afsides strand, hvor I kan parkere tæt på klitterne og lade havets rytme bestemme dagens tempo.
Det er ikke nødvendigvis de store seværdigheder, der gør mest indtryk. Det kan være duften af eukalyptus om morgenen, et møde med en af de lokale på en lille tankstation eller stilheden midt i ingenting. Her er plads til både samtaler og stilhed – og til at tage det hele lidt mere, som det kommer.
Australien er et land, man ikke bare ser – det er et sted, man mærker. Og i en autocamper får I det hele med.


Alle rejseforslag i autocamper



God planlægning giver plads til frihed
Alt er stort på verdens mindste kontinent – det gælder også de enorme afstande! Derfor er det vigtigt at planlægge en fornuftig rute hjemmefra med tid og plads til overraskelser. En del af friheden ved autocamperen er, at man har mulighed for at blive en ekstra dag, hvis noget frister – eller køre en omvej, fordi I på campingpladsen har hørt, at der er vilde koalabjørne 50 kilometer inde ad en sidevej.
Australiens enorme størrelse betyder også, at det kan være en udfordring at nå det hele på en kort ferie. Har I god tid – for eksempel otte uger eller mere – kan I sagtens køre mange tusinde kilometer og opleve landet i dybden. Men har I kun tre-fire uger, kan det være en god idé at kombinere autocamperturen med et par indenrigsflyvninger. På den måde får I mere tid til at udforske de områder, der interesserer jer mest, uden at skulle bruge hele ferien på transport.
Med hjælp fra en rejsekonsulent, der selv har prøvet livet på fire hjul gennem Australien, bliver I klædt godt på inden afrejse, og får skræddersyet en rejseplan, der matcher jeres ønsker, behov og rejse-temperament.
Lej en autocamper i Australien, der passer til jer
Der findes ikke én rigtig måde at rejse i autocamper på – og derfor findes der heller ikke én rigtig model. Nogle foretrækker en kompakt campervan, hvor man nemt kan komme rundt i byerne og tage de mindre veje. Andre har brug for mere plads og komfort, måske fordi de rejser som familie eller planlægger længere stræk med overnatning i naturen.
Uanset hvordan I rejser, hjælper vi jer med at finde den autocamper, der passer til netop jeres behov, ønsker og erfaring. Vi samarbejder med de bedste udlejere i Australien og har adgang til et bredt udvalg af modeller i forskellige størrelser og prisklasser – fra enkle vans til fuldt udstyrede autocampere med køkken, bad og god soveplads.


Find din autocamper til ferien i Australien

Maui
En autocamper fra Maui er et rigtig godt valg, når du vil rejse i Australien med og uden børn. Maui er den førende udlejer af campere i Australien, og de forskellige modeller bliver løbende udviklet og forbedret med nye praktiske detaljer

Britz
En ferie i camper i Australien er et eventyr for hele familien. Skal du på ferie med børn, er Britz den største udlejer af campervans i Australien, og der findes ikke mindre end 11 forskellige camper-modeller at vælge imellem.

Apollo
Apollo er en australskejet leverandør af autocampere. Der er både modeller, der er som rullende hjem med alle bekvemmeligheder og fornødenheder til din rejse, og så er der små kompakte autocampere skabt til eventyret og det enkle liv på farten.

Mighty
Mighty er et godt bud på en campervan til de eventyrlystne, der vil have en billig rejse til Australien. Hos Mighty kan man få campere fra basismodellen uden noget ekstra udstyr til den mere komfortable model med plads til familien.
Sådan bestiller
du en rejse
Ring på 70 22 66 00 eller fortæl os om jeres drømmerejse her



Fortæl os om din drømmerejse, så tager vi en snak om hvordan vi får drømmen til at gå i opfyldelse
Efter en god snak om dine drømmerejse laver vi en rejseplan, skræddersyet præcis efter dine ønsker
Når rejseplanen er lige efter dine drømme, booker vi rejsen, så du bare skal glæde dig!