Rejser til Fiordland National Park

Oplev Milford Sound og Doubtful Sound

Fiordland National Park – New Zealands vilde naturparadis til lands og til vands

Drømmer I om at opleve verdens mest spektakulære natur? Så er Fiordland National Park på New Zealands Sydø det oplagte rejsemål. Dette enorme naturområde – lige så stort som hele Jylland – byder på enestående fjorde, frodig regnskov, snedækkede bjergtinder og nogle af verdens smukkeste vandreruter. Parken er en del af UNESCOs verdensarv og er kendt for sin vilde, uspolerede skønhed.

I Fiordland bliver I mødt af kilometervis af grønne nuancer – mos, bregner og gigantiske træer klæder bjergsiderne, mens op mod 8.000 millimeter regn hvert år skaber kraftfulde vandfald, der styrter ned i dybe dale og fjorde. I kan sejle gennem verdensberømte Milford Sound, opleve vandfaldet Stirling Falls, spotte delfiner og sæler, eller tage på en flerdages vandretur ad Routeburn Track eller Milford Track, hvor hvert skridt bringer jer tættere på naturens storhed.

Mitre Peak, Fiordland National Park, New Zealand
Par nyder udsigten over Lake Mackenzie på vandreruten Routeburn Track i Fiordlands, New Zealand

Online rejseforedrag om Hawaii

Hør rejseekspert Jane Bering Smedsrud fortælle de bedste tips og tricks til oplevelser på Hawaii

Ring til os på

70 22 66 00

Eller kontakt os her

Doubtful Sound med spejlblank overflade på vandet
Kajakker på tur i Fiordland National Park
Legende delfiner som springer efter båd ved Milford Sound

New Zealands største nationalpark

I Fiordland National Park vil I opleve New Zealands største nationalpark – til sammenligning breder den sig over et areal så stort som hele Jylland. Med sine over 12.500 km² er parken en gigantisk mosaik af rå, uspoleret natur, som strækker sig over fjorde, bjergkæder, søer og tæt regnskov. Parken er en del af det UNESCO-beskyttede Te Wahipounamu-område, som rummer nogle af verdens mest intakte økosystemer og geologiske formationer.

Her bliver I mødt af storslået natur, så langt øjet rækker – hvor kilometervis af mos, bregner og gigantiske træer maler de tårnhøje bjergsider med en udsøgt palette af grønne nuancer. Med op mod 8.000 millimeter regn årligt, skaber de ikke blot en frodig vegetation, men giver også liv til de utallige vandfald, der kaster sig ned ad bjergsiderne i dramatiske kaskader.

Indgangen til Fiordlands er den hyggelige by Te Anau, beliggende på den østlige bred af Te Anau-søen. Byens maori-navn kan oversættes til “place of the swirling waters” og henviser til de kalkstenshuler, som blev formet af det hvirvlende vand i midten af det 20. århundrede. Herfra er der adgang til både fjorde og vandreruter – og det er her, mange rejsendes eventyr starter.

Milford Sound og Doubtful Sound

Det er næsten umuligt at sige Fiordland National Park uden også at sige Milford Sound. Fjorden er den mest kendte i området – og med god grund. Milford Sound er 22 km lang og 2 km bred, og det særlige ved den er, at de lodrette klippesider fortsætter mere end 1.200 meter under havoverfladen, hvilket giver fjorden en næsten overjordisk dybde og ro. MIlford Sound er et sted, der ofte omtales som verdens ottende vidunder, og det skyldes blandt andet det ikoniske bjerg Mitre Peak (1.962 m) samt de spektakulære vandfald Lady Bowen og Stirling Falls.

En af de bedste måder at opleve den verdensberømte fjord, er på en sejltur. Her oplever I det maleriske landskab på egen krop – og I kan være heldige at spotte sæler, delfiner og pingviner, som lever i området omkring fjorden. 

Men Milford Sound står ikke alene. Doubtful Sound, som ligger sydligere og omtrent midt i nationalparken, er et roligere og mere uberørt alternativ. Her kan I tage på sejltur – enten som dagstur eller med overnatning – og opleve den dybe stilhed, der kendetegner denne fjord. Omringet af regnskovsklædte bjerge og tågedækkede skråninger føles fjorden som en oplevelse fra en anden verden.

Turistbåd ved vandfald i MIlford Sound, New Zealand
Vandfald i MIlford Sound set fra båd
Sutherland Falls set fra luften. Vandfaldet kan bl.a. opleves vandreturen på MIlford Track.
Kvindelig vandrer nyder udsigten over Fiordland National Park på vandreruten Kepler Track

Vandreture i Fiordland: De bedste hiking-ruter 

Er I mere til at trække i vandrestøvlerne og opleve naturen helt tæt på, så er Fiordland National Park det perfekte sted. Her finder I flere af New Zealands mest legendariske “Great Walks” – herunder den kendte Milford Track, spektakulære Kepler Track og det alsidige Routeburn Track.

Den 31 km lange vandrerute Routeburn Track forbinder Fiordland National Park med Mount Aspiring National Park og fører jer gennem frodig regnskov, forbi spejlblanke søer og op til bjergpas med udsigt til sneklædte tinder og dybe dale. Det er en varieret og til tider krævende tur, men belønningen er storslået – især hvis man går i klart vejr og får hele panoramaet med.

Milford Track er kendt som “verdens smukkeste vandretur”. På denne fire-dages rute bevæger I jer gennem en blanding af dybe dale, åbne fjeldlandskaber og tætte regnskove, forbi vandfald som Sutherland Falls, et af de højeste i verden. For dem, der ønsker variation, byder Kepler Track på en rundtur, der går fra søbredder til alpine områder og tilbage igen – perfekt til jer, der vil opleve hele paletten af Fiordlands natur.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!