Rejser til Australien & New Zealand

Fortryllende oplevelser Down Under

Fylde feriedagene med alt det bedste Down Under – rejs med dansk rejseleder eller udforsk Oceanien på egen hånd på en kør-selv-ferie

Australien og New Zealand er en drøm for mange. Australien er et fantastisk land med en bred vifte af rejseoplevelser at tilbyde. Fra de ikoniske Sydney Opera House og Great Barrier Reef til de vidtstrakte Outback-områder og den smukke natur i Blue Mountains, er der noget for enhver smag. New Zealand er et paradis for naturelskere. Landet er kendt for sin storslåede natur, der spænder fra dramatiske fjorde og majestætiske bjerge til frodige regnskove og idylliske strande. 

Uanset om du vil kombinere de to lande på én rejse eller vil udforske landene hver for sig, så finder du vores spændende udvalg nedenfor. Du kan enten tage med dansk rejseleder på rundrejse, hvor vi har håndplukket alle de bedste højdepunkter til dig. Du kan også rejse på egen hånd på en kør-selv-ferie i bil eller nyde den ultimative frihed på en autocamper-ferie – vi skræddersyer rejsen helt efter dine ønsker. 

Find din rejse til Australien og New Zealand nedenfor. 

aboriginal_danser_Queensland_iStock-1090334002_323-390
lupiner_lake_Tekapo_NZ_iStock-496267890_333-270

Rejser med dansk rejseleder til Australien & New Zealand

  1. Naturskønne New Zealand
    Naturskønne New Zealand
    SE REJSEN
  2. Det bedste Down Under
    Det bedste Down Under
    SE REJSEN
  3. Fantastiske Australien
    Fantastiske Australien
    SE REJSEN
Spisende_koala_Brisbane_AU_iStock-510169460_450-555
Ayers_Rock_aboriginees_redigeret_h_jere_himmel_333-270
Tongariro_National_Park_NZ_iStock-522080287_323-390

Imponerende Australien

Australien udgør som et helt kontinent for sig meget bogstaveligt et enormt rejsemål. Det nordlige Australien byder på tropiske regnskove, sol og sommer og fantastiske rammer til badeferien. Det er også ud for den nordlige kyst, du finder verdens største koralrev, Great Barrier Reef, der rummer et unikt liv under havets glitrende overflade. Mod syd bugner de australske vinmarker, og midt i kontinentet dominerer den røde ørken med den enorme nationalpark Uluru-Kata Tjuta. I Sydney, Adelaide, Melbourne, Alice Springs og hovedstaden Canberra venter storbyens liv og endeløse muligheder, og på Kangaroo Island har du mulighed for at spotte både kænguruer, emuer og koalaer. Mød også aboriginerne, der er en af verdens ældste kulturer.

Fortryllende New Zealand

Trods sit mindre areal lokker New Zealand med mindst lige så mange fortryllende oplevelser, og det er derfor ikke uden grund, at landet igen og igen bliver kåret som verdens bedste rejseland. New Zealand rummer en ufattelig variation i naturoplevelserne. Fra vulkaner til gletsjere. Fra bugtende floder til golde klipper. Fra grønne marker til majestætiske bjerge. Fra hvaler i dybet til svævende albatrosser på himlen. Hils på landets gæstfrie befolkning, kiwierne, og tag på opdagelse i storbyerne Auckland og Wellington eller besøg vindistriktet Marlborough.

Vinmark_Marlborough_NZ_iStock-1128996629_450-555
Albatros_NZ_iStock-1330609089_333-270
Great_Barrier_Reef_oppefra_iStock-1628461048_333-270
K_nguruer_Kangaroo_island_iStock-666661218_450-555

Down Under med dansk rejseleder

Vil du være sikret de største rejseoplevelser i Australien og New Zealand? Vil du helt ind under huden på de lokale, foran i køen til de største seværdigheder og have en rejseekspert med i lommen på hele din ferie? Så tag med på en af vores indholdsrige rundrejser til Australien og New Zealand, hvor du hele vejen er godt selskab med en dygtig dansk rejseleder, der kender landet indgående, og som sikrer, at din rejse får en ekstra dimension. 

Vælg mellem vores rundrejse til Fantastiske Australien og Naturskønne New Zealand – eller oplev de største højdepunkter fra dem begge på kombirejsen Det bedste Down Under. 

Tag på kør-selv-ferie 

Vil du hellere opleve Australien og New Zealand på egen hånd, så vælg en kør-selv-ferie i bil eller autocamper. Vi skræddersyer rejsen lige efter dine ønsker og drømme i tæt samarbejde med dig. Vi deler gavnmildt ud af vores egne rejseerfaringer, og krydrer med tips og gode råd. 

Vi guider dig bl.a. til den bedste rute, de største oplevelse, gemte perler, skønne overnatninger og det helt rigtige valg af bil og autocamper til lige netop dig og dine medrejsende. 

vej_Kimberly_Western_Australia_iStock-1364129160_450-555
Milford_sound_fiordland_NP_NZ_iStock-489868012_333-270

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!