Search The Blog

Nulstil
3 dages udflugt fra Uluru/Ayers Rock til Alice Springs

3 dages udflugt fra Uluru/Ayers Rock til Alice Springs

Af Lene Scott Hansson, rejseekspert i Australien

Uluru/Ayers Rock er på mange rejsendes bucketlist – og med god grund! 

I efteråret 2023 fik en Australien-nørd som jeg langt om længe mulighed for at sætte et af de helt store flueben på oplevelseslisten – nemlig ved at besøge et af de mest ikoniske Australske højdepunkter, Uluru. 

Telt_Uluru_collage

På telttur i outbacken

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke den store campist (kun i autocamper) – så jeg var noget spændt på at skulle sove i telt på denne 3-dages udflugt, som gik fra Uluru/Ayers Rock til Alice Springs. Det skal dog siges, at der var tale om permanente telte med fast bund og rigtige senge, så komforten var i top.

Udflugten foregik i en lille gruppe med alt lige fra børnefamilier til pensionister og med flere forskellige nationaliteter, hvilket skabte en hyggelig og inkluderende atmosfære. Jeg fløj fra Sydney til Uluru/Ayers Rock, hvor der afgår gratis shuttlebusser fra Ayers Rock lufthavn til hotellerne – det var dejlig nemt og hurtigt! Her blev jeg hentet og kørt til lejren, hvor vi pakkede ud og spiste frokost, hvor alle gav en hånd med. 

 

ayers_rock_solnedgang_850x600

Maleriske solnedgange og gyldne solopgange

Efter vi havde pakket ud kørte vi til Uluru/Ayers Rock, hvor vi så den fantastiske solnedgang. Det var ret magisk, og der er skrevet mange ord om solnedgangen lige præcis her – jeg synes dog, at oplevelsen blev overgået den efterfølgende morgen, hvor vi stod op før en vis herre fik sko på.

Vi kørte nemlig tilbage til Uluru og gik hele vejen rundt om basen, mens solen stod op. Det er en flad og nem rute, men fuldstændig ubeskriveligt at gå der i stilheden, mens solen langsomt stiger og får Uluru til gradvist at skifte farve. At se den røde monolit transformere fra mørk silhuet til en glødende skikkelse i morgengryet var virkelig betagende. Det bliver bare ikke mere australsk!

 

Kings_Canyon_850x600

Fantastiske oplevelser i Red Centre

På denne 3-dages tur får man virkelig ”Red Centre” under huden – med Uluru, Kings Canyon og til sidst Alice Springs. Overnatningerne foregik i to forskellige lejre, med samme type telte. Der laves mad over bål, og alle hjælper til. At stå ude i outbacken efter en lang dags oplevelser og kigge op på den vildeste stjernehimmel – det kan noget!

Udflugten sluttede i Alice Springs, hvor jeg havde en tiltrængt overnatning på hotel. Efter flere dage i telt føltes hotellets komfort som en sand luksus.

Jeg kan vist stadig finde rødt sand i folderne på min kuffert, men det vil altid minde mig om denne ultimativt australske oplevelse og give mig et smil på læben.

 

Alice_Springs_850x600

Drømmer du også om et eventyr i Australiens outback?

Kontakt os på 70 22 66 00 eller send en mail til [email protected], så skræddersyr vi den perfekte rejse til Australien, der passer præcis til dine ønsker og behov!

 

Your feelings about the post?

Hvornår skal man rejse til Australien?
Forrige artikel

Hvornår skal man rejse til Australien?

Næste artikel

Mere end bare Sydney: Opdag New South Wales

Mere end bare Sydney: Opdag New South Wales

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!