Search The Blog

Nulstil
Hvornår skal man rejse til Australien?

Hvornår skal man rejse til Australien?

Hvornår er det bedst at rejse til Australien? Er der regntid dernede? Er der årstider lige som i Danmark? Er der altid godt vejr?

Hvis du aldrig har været på en rejse til Australien, kan spørgsmålene være mange. Der er næsten ikke den krog af Australien, som vores rejseeksperter ikke har udforsket, og vi guider dig her igennem Australiens klimazoner og årstider – måske bliver du overrasket over nogle af svarene.

Hvornår skal man så rejse til Australien? 

Ja, hvad tid på året er det bedst at rejse til Australien? Det er et spørgsmål, som vi får relativt tit. Og svaret er relativt simpelt: Altid! Det er en udbredt misforståelse, at man kun kan rejse til Australien, når det er vinter herhjemme – og det er ærgerligt, for Australien er et herligt rejseland på alle tider af året.

Hvis du har en drøm om at slænge dig på en bountystrand i bagende sol, er der dog nogle dele af landet, som er mere velegnede at besøge på visse tidspunkter af året. Landet er nemlig delt op i tre klimazoner: Nord er tropisk, centrum er subtropisk, og syd er tempereret.

Blogindl_g_1_

Sommer

Når det er sommer herhjemme, er den nordlige del af landet med Darwin og Cairns helt ideelle at besøge. Så undgår du nemlig regntiden i området. Flere seværdigheder, bl.a. Kakadu-nationalparken, er faktisk kun åbne fra april/maj til oktober/november. Det kan blive rigtig varmt og fugtigt i det tropiske nord mellem maj og oktober, så hvis du vil opleve de bedste sider af området, er det altså i løbet af den danske sommer, du skal tage dertil.

Sommertid i Danmark er også et rigtig godt tidspunkt at besøge Australiens hjerte, den røde ørken, hvor Ayers Rock/Uluru og Kata Tjuta/Olgas ligger. Der kan blive ret varmt her midt på dagen, så det er en god idé at tage på udflugter om morgenen eller om eftermiddagen og aftenen. Heldigvis er det en virkelig stor oplevelse at se solen stå op over de imponerende klippeformationer, og også at se den kaste sit sidste lys over det røde landskab, inden den overlader himlen til stjernerne.

Vinter

Når det er vinter herhjemme i Danmark, er vejret strålende i det sydlige Australien, det vil sige stort set alt syd for Brisbane: Sydney, Melbourne og Adelaide. Great Ocean Road snor sig 300 km langs landets østkyst, og på denne helt eminente kyststrækning kan du se fantastiske klippeformationer som The Twelve Apostles og Loch Ard Gorge, små hyggelige hvalfangerbyer og idylliske feriebyer.

Blogindl_g_2_

Find din næste rejse til Australien

Kør-selv-ferie i bil eller autocamper

Overvejer du at opleve Australien på egen hånd? Så er en kør-selv-ferie i bil eller autocamper den optimale måde, at opleve landet på! 

For eksempel kan du tage på en 3-ugers kør-selv-ferie i autocamper på den australske østkyst, hvor du kan snorkle ved Great Barrier Reef, køre via Pacific Highway mod Sydney, hvor afslapning på Bondi Beach og et besøg ved Operahuset venter. Undervejs har du mulighed for at opleve ældgammel natur og vildt dyreliv i Australiens største regnskov, Daintree, tage på udflugt til Whitsunday-øerne, eller besøge verdens største sandø, K'gari/Fraser Island. Mulighederne er mange, og vores rejseeksperter hjælper dig med at sammensætte rejsen præcist efter dine ønsker. 

Nærmest uanset, hvilken slags Australien-ferie du vil på, vil vi anbefale en guidet tur, f.eks. oplevelser eller dagsture i Australien; man kan sagtens selv begive sig ud på eventyr med et landkort og en guidebog, men der er intet, der slår oplevelsen med en kyndig lokalguide, der virkelig kan åbne dine øjne for omgivelserne. Og prisen er peanuts i forhold til, hvor meget det tilføjer til din rejse!

Du finder alle vores rejseforslag til Australien her

 

Blogindl_g

Australien med dansk rejseleder

Vil du se endnu mere af Australien? Så er en rundrejse med dansk rejseleder lige noget for dig! Vi ved alt om, hvad der er værd at opleve i Australien, og alt om, hvordan den perfekt rundrejse skal sættes sammen. Den passionerede rejseleder har naturligvis også et stort kendskab til Australien og gør alt for, at du kommer hjem med uforglemmelige oplevelser.

Vi har håndplukket gode hoteller og lækre resorts til rejserne, inkluderet mange måltider i prisen, og det praktiske bliver der naturligvis også taget hånd om på bedste måde, så du skal kun koncentrere dig om én ting – og det er at nyde de fantastiske oplevelser.

Tag for eksempel på vores rundrejse Fantastiske Australien, der kombinerer storbyliv med outback, og spændende oplevelser både til lands, til vands og i luften! På rejsen besøger du blandt andet monolitten Uluru/Ayers Rock, det imponerende Great Barrier Reef, og de pulserende storbyer Melbourne og Sydney. Du kan også se frem til at køre med toget The Ghan fra Adelaide til Alice Springs, se kænguruer og koalaer i det fri, og slappe af på stranden i skønne tropiske omgivelser - alt sammen i selskab med en dansk rejseleder! 

Du finderalle vores rundrejser til Australien her.

Blogindl_g_3_

Kontakt os

Du er altid meget velkommen til at ringe til os på 70 22 66 00 eller sende os en mail på [email protected], så skræddersyr vi den perfekte drømmerejse til Australien, der matcher lige præcis dine ønsker.

 

Your feelings about the post?

Næste artikel

Derfor er det en god idé at rejse til Australien i den danske sommer

Derfor er det en god idé at rejse til Australien i den danske sommer

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!