Fantastiske Australien

4,6 UD AF 5

Intet mindre end en fantastisk rundrejse i Australien spækket med store oplevelser

Tænk på monolitten Uluru/Ayers Rock, der knejser i den røde ørken. Eller de vindblæste klippeformationer på Kangaroo Island, hvor du ud over kænguruer også møder koalaer, emuer, sæler og søløver. Læg hertil en af verdens ældste kulturer og et unikt plante- og dyreliv, som har fulgt sit eget udviklingsspor.

Australien er et kontinent af kontraster, og vi har sammensat rundrejsen, så du oplever flere forskellige områder og får et nuanceret billede af det kæmpemæssige land. 

Oplevelserne spænder bredt – fra 20.000 år gamle hulemalerier og en af verdens ældste kulturer til hippe storbyer med de sidste nye trends, men også naturmæssigt kommer du stort set hele spektret rundt.

Den røde ørken fascinerer med særprægede klipper og kløfter, og her får du den australske outback helt under huden. I denne del af Australien får du også et godt indtryk af de næsten uvirkeligt store afstande i det døgns tid, som togturen med det legendariske The Ghan fra Adelaide til Alice Springs tager. I den røde ørken venter storslåede og usædvanlige oplevelser med solnedgang ved Uluru/Ayers Rock og den imponerende lysinstallation ”Field of Light”.

Storbyoplevelser i en af verdens smukkest beliggende storbyer – Sydney med det berømte Operahus – er selvfølgelig et ”must” på turen. Grønt så langt øjet rækker – den oplevelse får du i det tropiske nord, hvor Australiens mest uberørte regnskovsområder ligger. 

 

Bemærk, der er mindre ændringer i programmet på afgangen 5. november 2026 – se programmet her.

Fra kr. 61.995

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.

21 dage med dansk rejseleder

Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur

Overnatning

Ophold på gode, centraltbeliggende 3- og 4-stjernede hoteller samt overnatning i tog

  • Unik rejse inkl. The Ghan-togtur og alle de største highlights
  • Kom tæt på dyrelivet på Kangaroo Island
  • Du får eksklusiv adgang til installationen "Field of Light" ved Uluru/Ayers Rock
  • Glæd dig til vinsmagning i vindistriktet McLaren Vale
  • Spændende rundvisning i Sydney Opera House
  • Der er inkluderet en heldagsudflugt gennem regnskoven til Kuranda
Solopgang over Ayers Rock, Australien
Great Barrier Reef i Cairns, Australien
Kænguru i vinmark i Australien
Kort over ruten, Australien

Dagsprogram

Fold alle dage ud
Dag 1Afrejse fra Danmark

Vi begynder vores rejse mod Australien – i første omgang med kursen sat mod Singapore, hvor vi skal mellemlande, inden vi fortsætter det sidste stykke mod Australien. Det giver os tid til et spændende stop i en af Asiens mest interessante storbyer, hvor vi kan tyvstarte med rejsens mange oplevelser.

Bemærk, der er mindre ændringer i programmet på afgangen 5. november 2026 – se programmet her.

Solnedgang over skyerne set fra fly til Australien
Dag 2Ankomst til Singapore og byrundtur med de største seværdigheder

Vi ankommer til Singapore om morgenen, hvor vi tager på en byrundtur i storbyen. Singapore er kompakt og effektiv, vi når derfor at se overraskende mange af byens største seværdigheder, selvom vi kun tilbringer en enkelt dag i byen.

Vi begynder byrundturen ved Marina Bay Sands, hvor den imponerende skyline spejler sig i vandet og giver os et godt førstehåndsindtryk af storbyen. Lige ved siden af ligger Gardens by the Bay, hvor vi ser det futuristiske parkområde med de berømte Supertrees, som er et af Singapores mest kendte vartegn. Denne park er desuden hjem for Cloud Forest og Flower Dome, der er spækket med tropiske planter og imponerende konstruktioner.

Singapore er desuden kendt for sine mangfoldige kvarterer, der hver især fortæller en del af byens historie. Vi tager på opdagelse i et udpluk af dem. I Chinatown er gaderne flankeret med små butikker, gadekøkkener og det smukke Buddha Tooth Relic Temple. I kvarteret Kampong Glam kombineres arabisk kulturarv med moderne caféer, streetart og den imponerende Sultan Mosque,
der udgør kvarterets naturlige samlingspunkt. Little India byder os velkommen med farverige huse, krydrede dufte og hindutemplet Sri Veeramakaliamman.

Dagens sightseeing slutter på Orchard Road, der er Singapores pulserende shoppingdistrikt med stormagasiner, mærkevareforretninger og luksushoteller. Her bliver der tid til frokost på egen hånd, inden vi kører til vores hotel og tjekker ind. Vi nyder resten af dagen med afslapning og får en god nats søvn, inden vi fortsætter vores rejse til Australien.

 

Her bor du

Copthorne King’s Hotel Singapore

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Skyline i Singapore i aftenlys
Dag 3Afrejse fra Singapore og ankomst til Melbourne

Vi rejser fra Singapore og flyver mod Australien, hvor vi sent om aftenen lander i Melbourne, der er den største by i delstaten Victoria og den næststørste i Australien.

Vi tjekker ind på vores hotel og glæder os til at tage hul på vores australske eventyr.

 

Her bor du

Clarion Suites Gateway

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

Yarra River foran skyline i Melbourne, Australien
Dag 4Byrundtur i Melbourne

I dag begynder vi vores første oplevelser Down Under i Melbourne, der er den største by i delstaten Victoria og den næststørste i Australien. Samtidig er det Australiens mest multikulturelle by med bl.a. mange græske og italienske indvandrere.

På byrundturen passerer vi Chinatown og Parliament House og stopper ved Fitzroy Gardens, hvor vi ser Captain Cook’s Cot-tage. Hytten blev oprindeligt bygget i 1755 i Yorkshire i England af forældrene til den berømte britiske opdagelsesrejsende James Cook, og i 1934 blev hytten flyttet til Melbourne.

Vi besøger også Queen Victoria Market, som betegnes som Melbournes hjerte og sjæl og er det største åbne marked i den sydlige hemisfære og staten Victorias største turistattraktion. Melbourne er også kendt for sine store internationale sportsbegivenheder, og undervejs på byrundturen ser vi nogle af de store sportsanlæg.

Tilbage i centrum kommer vi forbi Botanic Gardens. Mindesmærket ”Shrine of Remembrance” ligger i forbindelse med den botaniske have og er et imponerende monument rejst til ære for de mænd og kvinder fra delstaten Victoria, som er faldet i krige, Australien har vært involveret i.

Sidst på dagen indtager vi Melbourne fra oven – vi tager nemlig op på Melbourne Skydeck, der er det højest beliggende udsigtsdæk på den sydlige halvkugle. Her nyder vi den svimlende udsigt over byen, inden turen går tilbage til vores hotel.

 

Her bor du

Clarion Suites Gateway

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

Smuk og farverig kinesisk port byder velkommen til Chinatown i Melbourne, Australien
Fitzroy Gardens med havebassin, statue og frodige omgivelser, Melbourne, Australien
Dag 5Byvandring i Melbourne og oplevelser på egen hånd

Er du ikke er interesseret i at være på egen hånd hele dagen, kan du enten opleve den spektakulære pingvinparade, når en koloni af flere hundreder små pingviner vandrer hen over stranden på Phillip Island (tilkøbsudflugt).

Du kan også tage med rejselederen på byvandring om formid- dagen. På byvandringen kommer du bl.a. til Botanisk Have og Federation Square med den usædvanlige bygning, der huser The National Gallery of Victoria. Museumskompleksets arkitektur er meget futuristisk og en stor kontrast til Flinders Street Station, som i hundrede år har ligget på den anden side af gaden. The National Gallery of Victoria har en af de bedste samlinger af australsk kunst og er absolut et besøg værd – måske en ide til om eftermiddagen, som er fri til at opleve byen på egen hånd.

Sporvognene i den indre by er gratis, så hop om bord og kør ud til the Docklands, som er Melbournes nye havnefront med marina, flotte butikker og gode restauranter

 

Her bor du

Clarion Suites Gateway

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

Tilkøb flere oplevelser

Pingvinparade

1.175 kr. pr. voksen

 

Bliv vidne til den spektakulære pingvinparade, når Viktoria’s største koloni af små pingviner vandrer hen over stranden. Du besøger Point Grant, hvor du har udsigt ud over øens smukke sydkyst og de fantastiske Seal Rocks, som er hjemsted for Australiens største flok af sæler. Herefter går turen til Summer Beach, hvor hundredevis af små pingviner vralter hen over sandet efter solnedgang. Du vil opleve dette pudsige fænomen fra en ”Penguin Plus” platform, hvilket giver det mest fantastiske syn.

Turen er med en international gruppe med engelsktalende guide og gennemføres ved min 15 deltagere. Turen starter ved 13-tiden, og du er tilbage cirka ved 23-tiden.

Flinders Street Station i Melbourne, Australien, med en af Melbournes ikoniske grønne sporvogne i forgrunden
Webb Bridge i aftenslys i Melbourne, Australien
Dværgpingviner på Phillip Island nær Melbourne, Australien
Skyline i Melbourne, Australien
Dag 6Great Ocean Road med The Twelve Apostles og Loch Ard Gorge

De næste dage koncentrerer sig om kysten mellem Melbourne og Adelaide. Great Ocean Road er Australiens flotteste kystvej, og den begynder i Torquay, går til den gamle hvalfangerby Warrnambool og er 243 km lang med de flotteste scenerier. Inden vejen blev åbnet i 1932 var de små byer på Victorias sydkyst meget isolerede og under visse vejrforhold helt afsondrede.

Vi spiser frokost i den lille by Apollo Bay og stopper bl.a. også i Port Campbell National Park og ser de eroderede klippeformationer The Twelve Apostles, Loch Ard Gorge og Bay of Islands.

 

Her bor du

Midt City Motor Inn

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad  Frokost  Aftensmad

 

The Twelve Apostles på Great Ocean Road, der er Australiens flotteste kystvej
Loch Ard Gorge, der ligger på Great Ocean Road, der er Australiens smukkeste kystvej
Dag 7Tower Hill Wildlife Reserve, Mount Gambier og Coonawarra

Fra Warrnambool går turen langs kysten til Tower Hill Wildlife Reserve, som ligger i et 30.000 år gammelt udslukt vulkanområde med en spektakulær 11 km krater kant. Reservatet blev erklæret staten Victorias første nationalpark i 1862, og er i dag et blomstrende naturreservat med en helt unik vegetation samt et rigt fugle- og dyreliv. Hvis vi er heldige, ser vi koalaer, kænguruer og emuer på
vores vandring rundt om en lille sø.

Vi passerer den sidste by på Victorias berømte Shipwreck Coast – den charmerende fiskerby Port Fairy med sine brede gader og huse fra det 19. århundrede og fortsætter til Mount Gambier. Her skal vi se Blue Lake, som er et udslukt vulkankrater fyldt med dybt turkisblåt vand i perioden fra december til marts, og i perioden fra april til november ændres farven til koldere stålblå farve. Umpherston Sinkhole, som er også er kendt som den sunkne have, er et enestående syn både oppe fra kanten og på turen ned i ”hullet” langs terrasserne bag de hængende vin.

Turen går videre til Penola, som ligger i vindistriktet Coonawarra, der er kendt for at være et af de bedste i Australien. Her har været dyrket vin siden 1880’erne, og med det middelhavsagtige klima og den kølige påvirkning fra Southern Ocean bliver druerne modnet til perfektion. Især har områdets Cabernet Sauvignon har høstet mange priser.

Vi spiser middag på Chardonnay Lodge, som ligger lige i hjertet af Coonawarra omgivet af vinmarker.

 

Her bor du

Alexander Cameron Suites

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad  Aftensmad

 

Koala kravler på en træstamme, Australien
Vinmarker i vindistriktet Coonawarra, Australien
Dag 8Fossiler i Naracoorte Cave og med færge til Kangaroo Island

Vi kører til Naracoorte, hvor vi skal se de flotte kalkstenshuler med fossiler af for længst uddøde dyrearter som pungløve og wombatter på størrelse med flodheste.

Hen på eftermiddagen skal vi med færgen fra Cape Jervis til Kangaroo Island, og det siger næsten sig selv, hvad der venter på den tyndtbefolkede ø i bugten ud for Adelaide. Ud over kænguruer kan du også være heldig at møde koalaer, emuer, sæler, søløver og myrepindsvin.

Naturen på Kangaroo Island er helt enestående med masser af bush, eventyrlige sandstrande og særprægede klippeformationer, som vinden har formet til rene kunstværker.

 

Her bor du

Hotel Mercure Kangaroo Island Lodge

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

Bølger vælter ind langs kyststrækning på Kangaroo Island i Australien
To Kænguruer i tørt landskab på Kangaroo Island, Australien
Dag 9Remarkable Rocks i Flinders Chase National Park og Seal Bay på sydkysten

Glæd dig til en hel dag spækket med naturoplevelser – først i nationalparken Flinders Chase med klippeformationerne Remarkable Rocks, som både på afstand og tæt på er en fascinerende oplevelse.

Admiral’s Arch er også et naturskabt mesterværk, og på klipperne neden for udsigtsplatformen soler pelssælerne sig. Koalaen er normalt meget sky, men her på Kangaroo Island kan man være heldig at se den sidde i trækronerne i gang med at fortære sin livret: eukalyptusblade.

Turen rundt på øen går også til Seal Bay på sydkysten, som er ynglested for de australske søløver. De surfer på bølgerne, daser på stranden og kan iagttages på få meters afstand.

 

Her bor du

Hotel Mercure Kangaroo Island Lodge

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

Fascinerende Remarkable Rocks i Flinders Chase National Park på Kangaroo Island, Australien
Søløver boltrer sig i sandet ved Seal Bay, Kangaroo Island, Australien
Dag 10Vinsmagning i McLaren Vale og videre til Adelaide

Vi sejler tilbage til fastlandet og ved frokosttid når frem til Wirra Wirra Winery i vindistriktet McLaren Vale, hvor der venter os en speciel oplevelse krydret med liflig vin og en let frokost.

Turen går videre til Adelaide. Her får vi et indtryk af byen, hvor gaderne er som lagt efter en lineal. Vi skal bo centralt og nær North Terrace, som er byens gamle kulturboulevard med monumenter og bygninger, der fortæller interessant historie.

Efter ankomsten tager vi på en kort byrundtur i Adelaide, så du får en fornemmelse af byen.

 

Her bor du

Hotel Grand Chancellor, Adelaide

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Let frokost

 

Vinglas, vinflaske og frokosttallerkner med udsigt til vinmark i bagrunden
Den fine sandstrand ved Glenelg Beach med molen i baggrunden, Adelaide, Australien
Dag 11Fly fra Adelaide til Alice Springs med Flying Doctor Service og School of the Air

Vi kører til lufthavnen og flyver til Alice Springs i Australiens røde hjerte. Vi ankommer sidst på eftermiddagen, hvor vi skal på sightseeing i Alice Springs.

Vi besøger the Royal Flying Doctor Service og hører om, hvordan de betjener folk langt ude i outbacken. Vi skal også besøge School of the Air, som sørger for, at børn på de isolerede kvægstationer og fjerntliggende områder bliver undervist. Tidligere foregik undervisningen via radio men er i dag afløst af telefon- og internetteknologi.

Panoramaudsigten over byen får vi fra toppen af Anzac Hill, der er byens mest besøgte sted og hjemsted for mindestenen for de faldne australske soldater fra 1. verdenskrig.

Aftenen er fri til afslapning eller egne oplevelser.  

 

Her bor du

Alice Springs Hotel

 

Måltider inkluderet

Morgenmad     Aftensmad

 

outbacklandskab ud for Alice Springs i Australien
Velkommen til Alice Springs i Australien
Dag 12Aborigin kultur og natur ved Standley Chasm

I dag kører vi mod vest for at besøge Standley Chasm, som ligger ca. 45 min. kørsel fra Alice Springs. Standley Chasm – oprindeligt kendt som Angkerle Atwatye, der betyder vandspalte – er en spektakulær 3 m bred og 80 m høj kløft i West MacDonnell Ranges.

Det er et helligt sted for aboriginske kvinder, der her drømmer om sit folk, og stedet er ejet og drevet af de lokale Arrernte folk. Det vil vi få meget mere at vide om, når vi skal på en guidet vandretur i området i selskab med en lokal guide, hvor vi får en autentisk indsigt i den lokale flora og fauna samt en kulturel forståelse for aboriginernes forbindelse til dette meget specielle sted.

Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i Alice Springs og kan kigge nærmere på byen på egen hånd om aftenen.

 

Her bor du

Alice Springs Hotel

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost

 

Standley Chasm – en spektakulær 3 m bred og 80 m høj kløft i West MacDonnell Ranges i. Australien
Standley Chasm i Australien – oprindeligt kendt som Angkerle Atwatye
Dag 13Oplevelser i den røde ørken – Kata Tjuta/The Olgas, solnedgang over Ayers Rock og Field of Light

De næste par dage får du den australske outback helt ind under huden.

Undervejs på den 400 km lange køretur til Uluru-Kata Tjuta National Park har vi et frokoststop, og først på eftermiddagen når vi frem til Mount Olga/Kata Tjuta, som er 36 runde småbjerge adskilt af dybe kløfter.

Kata Tjuta betyder ”mange hoveder”. Det var oprindeligt én stor klippe, men millioner af års erosion har skabt de i alt 36 runde småbjerge. Vi går en tur ad Walpa Gorge og oplever de særprægede klipper, som er fuldstændig anderledes, end det landskab vi ser ved Uluru/Ayers Rock, der rejser sig majestætisk i horisonten.

Ved Uluru/Ayers venter en helt særlig oplevelse, når aftenen falder på. At se solen gå ned ved Ayers Rock/Uluru er et uforglemmeligt syn, for samtidig med at solen bevæger sig mod horisonten, skifter monolitten hele tiden farve. Med det ikoniske klippemonument som dramatisk bagtæppe nydes lette canapéer og kølig mousserende vin, mens didgeridooens dybe toner ledsager solnedgangen over den røde ørken.

Vi kører retur til hotellet, hvor vi spiser aftensmad.

Aftenen sluttes af med en helt speciel speciel oplevelse, når vi ser den britiske kunstner Bruno Munros lysinstallation “Field of Light”. I takt med at mørket falder på, vækkes installationen til live. De mere end 50.000 farvede glaskugler begynder at lyse og forvandler landskabet til et poetisk lyshav. Aftenen indledes med en stemningsfuld optræden af lokale aboriginere, som byder velkommen til deres land og deler fortællinger, der knytter sig til stedet.

 

Her bor du

Outback Pioneer Hotel

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

To aboriginale mænd sidder ved et lille bål foran Uluru, Australien
Dag 14Solopgang ved Ayers Rock, aboriginernes hellige steder og videre til Sydney

For de morgenfriske venter den smukkeste start på en ny dag i Australiens røde hjerte, når vi tager ud og ser solopgangen over Ayers Rock – en helt uforglemmelig oplevelse. Fra et perfekt udsigtssted ser vi solen bryde horisonten, og i takt med at solen stiger, forvandler det enorme klippemassiv sig fra sin dybgrå silhouette mod nattehimlen til et levende farvespil af lilla, orange og rustrøde nuancer, inden klippen til sidst forstener i sin normale røde farve, som vi kender så godt – tronende over en ny dag i den australske outback.

Bagefter venter en interessant tur rundt om monolitten til hulemalerier og aboriginernes hellige steder. Der bliver også tid til et besøg på Uluru-Kata-Tjuta Cultural Center, som giver en fin introduktion til den aboriginale kultur i området, før vi kører til Ayers Rock lufthavn og flyver til Sydney.

Sidst på eftermiddagen lander vi i Sydney, og du kan nyde aftenen på egen hånd. En idé kunne være at gå gennem Hyde Park til havnefronten og nyde stemningen og udsigten til Operahuset eller tage den lidt kortere tur til Darling Harbour med dets mange restauranter.

 

Her bor du

Rydges World Square Hotel

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost

 

Solopgangen ved Ayers Rock, Australien
Bougainvillea-blomster i det tørre område ved Ayers Rock, Australien
Dag 15Byrundtur, sejltur med frokost og rundvisning i Operahuset

Denne dag får du et godt indtryk af Sydney og oplever mange forskellige sider af den fascinerende storby. Du kommer bl.a. til den berømte Bondi Beach og gennem de ekslusive forstæder Watsons Bay, Rose Bay og Double Bay. Du oplever også den charmerende bydel Paddington med de smukt restaurerede huse og kommer forbi Chinatown.

Fra udsigtspunktet Mrs. Maquarie’s Chair kan du nyde den flotte udsigt til Operahuset. Ét er at se Operahuset udefra – noget helt andet er at opleve det arkitektoniske mesterværk indefra, og den oplevelse, har vi naturligvis sørget for, at du får. Den 60 m høje Opera-bygning ligger i ensom majestæt på Bennelong Point, og ingen forudså, at Operahuset ville blive Australiens største turistattraktion. Vi skal opleve det berømte Operahus indefra på en times rundvisning, hvor du hører historien om det arkitektoniske mirakel og bl.a. kommer bag scenen.

Næste spektakulære oplevelse er en halvanden times sejltur, som tager os med rundt i Sydneys havneområde, mens vi nyder en dejlig frokost. Du ser Operahuset og Harbour Bridge fra søsiden, den flotte skyline, Darling Harbour og får et godt indtryk af den smukke storby.

Aftenen er fri til egne oplevelser. Der er bl.a. mulighed for at overvære en forestilling eller en koncert i Operahuset – vi anbefaler, at du reserverer hjemmefra. Se nærmere på www.sydneyoperahouse.com

 

Her bor du

Rydges World Square 

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost

 

Udsigt over skyline i Sydney med Operahusert i front, Australien
Havnepromenaden ved Harbour Bridge i Sydney, Australien
Dag 16Naturoplevelser i Blue Mountains

Nationalparken ligger et par timers kørsel fra Sydney og er World Heritage Area, bl.a. på grund af de 91 forskellige eukalyptusarter, der kun findes her. Naturen i nationalparken er helt fantastisk med skovklædte bjerge, vandfald og dybe kløfter.

I løbet af dagen ser du flotte udsigtspunkter, den meget kendte klippeformation, The Three Sisters, og kommer en tur med verdens stejleste jernbane 400 m ned ad den næsten lodrette bjergside.

Frokosten bliver serveret på Lookout Restaurant ved Echo Point. På turen til Blue Mountains gør vi et stop ved Featherdale Wildlife Park, hvor vi på tæt hold kan se mange af de dyrearter, der kun findes i Australien.

 

Her bor du

Rydges World Square 

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost

 

Udsigt over Blue Mountains National Park, Australien
Blue Mountains Nationalpark i New South Wales, Australien
Dag 17Oplevelser på egen hånd i Sydney

Denne dag er afsat til oplevelser på egen hånd. Vil du shoppe, er Queen Victoria Building på George Street et godt sted at begynde. Den victorianske bygning har butikker i fire etager. Det er jo ikke noget særsyn i en storby, men det er bygningen derimod. Den er opført som markedsbygning i 1898, og der er virkelig kælet for de arkitektoniske detaljer.

Darling Harbour er et tidligere havneområde, der er transformeret til et underholdningsmekka, og her ligger der også et stort shoppingcenter. Sydney Aquarium, Imax Theatre, National Maritime Museum og Sydney Wildlife World ligger også i området.

En idé kunne være at udforske Sydneys ældste bydel, The Rocks, der ligger mellem Circular Quay og Harbour Bridge. Her gik de første europæiske kolonister og straffefanger i land i 1788 og gik straks i gang med at bygge. The Rocks emmer af historisk atmosfære, selv om der nu er gallerier, butikker og cafeer i mange af de gamle bygninger.

Hvis du har lyst til at fordybe dig lidt i Sydneys allerførste historie, kan vi anbefale dig at besøge Hyde Park Barracks. Museet ligger tæt ved St. Mary’s Cathedral, The Mint og Sydney Hospital.

 

Her bor du

Rydges World Square 

 

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

Sydneys ældste bydel, The Rocks, der ligger mellem Circular Quay og Harbour Bridge, Australien
Darling Harbour i aftenlys, Sydney, Australien
Dag 18Fra Sydney til Cairns og tid på egen hånd

Om morgenen forlader vi Sydney og flyver til Cairns. Eftermiddagen og aftenen her i den tropiske del af Australien er på egen hånd, og rejselederen hjælper gerne med gode råd og tips. Der er især to ting, der virker som en magnet i Cairns – og det den forholdsvis lette adgang til Great Barrier Reef og regnskoven nord for Cairns. Derfor er Cairns en by, man må dele med mange andre
turister.

Vil du opleve Cairns er der kun fem minutters gang til The Esplanade, hvor du kan gå langs vandet og nyde det livlige folke- og fugleliv. Havnefronten, som for nogle år siden blev renoveret til ukendelighed, er stedet, hvor tingene sker og med et stort udvalg af restauranter.

 

Her bor du

Crystalbrook Bailey Hotel

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

Den lange sandstrand og det turkisblå hav ved Four Mile Beach i Port Douglas, Australien
Great Barrier Reef, Cairns, Australien
Dag 19Kuranda – togtur over og gennem regnskoven

Denne dag skal du med på en togtur der kandiderer til at være verdens smukkeste. Turen går gennem regnskoven til Kuranda. Jernbanen vi kører ad blev åbnet i 1891 og snor sig gennem de regnskovsklædte bjerge via et utal af broer og tunneler.

I Kuranda har du tid til at kigge på de mange butikker, før turen går videre med bus til Rainforestation Nature Park. Her oplever du en danseforestilling med Pamagirri Aboriginal Dancers, kommer på en tur gennem regnskoven med et specielt amfibiekøretøj, kommer på Dreamtime Walk og får indsigt i aboriginal kultur.

Der serveres en lækker barbeque frokost og aktiviteterne sluttes af med et besøg i Koala & Wildlife Park. Turen tilbage til kysten forgår med Skyrail Cableway – en 7,5 km svævebane, der bevæger sig langsomt hen over regnskovens tag.

 

 

Her bor du

Crystalbrook Bailey Hotel

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost

 

Kuranda Scenic Railway toget kører over en bro, Australien
En koala holder fast i en træstamme, Australien
Dag 20Afslapning i de tropiske omgivelser eller udflugt til Great Barrier Reef

Dagen er til fri disposition. Det er muligt at gå til centrum, og på toppen af The Reef Hotel Casino kan du besøge Cairns Zoom & Wildlife Dome og hilse på koalaer og en 4 m lang saltvandskrokodille.

Hvis du er interesseret i at shoppe, findes der flere markeder i Cairns. Der er f.eks. det populære aftenmarked, der har åbent hver dag fra kl. 17 – 22.30. Cairns City Place har åbent mandag til fredag og er underholdende, selv om man ikke er på jagt efter noget, og i shoppingcentrene The Pier og Cairns Central finder du både lokale og internationale varer.

Ønsker du at se kunst, så kig forbi Cairns Regional Gallery, som har udstillinger med både lokal aboriginal kunst samt nationale og internationale udstillinger.

Vil du udforske Australiens fantastiske natur, kan du tage med på vores tilkøbsudflugt, der tager dig med på en sejltur til det verdenskendte Great Barrier Reef. Du får ægte naturoplevelse for livet med denne tilkøbstur. Verdens største naturlige ”bygningsværk”, The Great Barrier Reef, strækker sig mere end 2.000 km langs Australiens østkyst, og her ved Cairns ligger koralrevet forholdsvis tæt ved kysten.

Om aftenen nyder vi en dejlig 3-retters afskedsmiddag på den prisbelønnede og skønt beliggende restaurant Red Ochre i Cairns.

 

Her bor du

Crystalbrook Bailey Hotel

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

Tilkøb flere oplevelser

Heldagstur til koralrevet Great Barrier Reef

1.600 kr. pr. person


Stik til søs på en sejlltur til Great Barrier Reef. Vi sejler med en luksus katamaran med sejl, og efter kun to timer er du fremme ved Michaelmas Cay, som er en skøn lille sandø med et fantastisk fugleliv.

I løbet af dagen kan du dykke og snorkle, opleve koralrevet fra en båd med glasbund eller dyppe tæerne inde på stranden. Er du nybegynder med hensyn til at snorkle, får du en grundig instruktion.

Der bliver serveret en lækker frokostbuffet, og på hjemturen slapper vi af med et glas vin og forfriskninger.

En saltvandskrokodille i Cairns Zoom & Wildlife Dome, Australien
Luftfoto af Great Barrier Reef, Australien
En havskildpadde svømmer i det klare vand, Australien
Farverige fisk under vandet i Great Barrier Reef, Australien
Dag 21Afslapning i tropiske omgivelser og hjemrejse

Sidste dag i Cairns er på egen hånd til f.eks. en spadseretur, de sidste indkøb eller slap af ved Cairns Lagoon fyldt med saltvand fra Trinity Inlet, som man også kan nyde udsigten til. En lang og dejlig rejse er ved at være slut. Vi kører til lufthavnen midt på eftermiddagen, vinker farvel til Australien og flyver hjem.

 

Måltider inkluderet

Morgenmad

Nudey Beach på Fitzroy Island ud for kysten nær Cairns i Queensland, Australien
Dag 22Ankomst til Danmark

Efter tre fantastiske uger i Australien er der igen dansk jord under fødderne.

Luftfoto af Great Barrier Reef, Australien

Afrejsedatoer

Afrejse dato
Varighed
Pris pr. person
Rejseleder
Afrejse fra
05. november 2026
Varighed22 dage
68.995 kr. pr. person
RejselederSimon Kirk
Afrejse fraKøbenhavn, Aalborg, Aarhus, Billund
SÆRPROGRAM
Afrejse fra København UDSOLGT
Afrejse fra Aalborg+ 2.150 kr. pr personUDSOLGT
Afrejse fra Aarhus+ 2.150 kr. pr personUDSOLGT
Afrejse fra Billund+ 2.150 kr. pr personUDSOLGT
07. januar 2027
Varighed22 dage
61.995 kr. pr. person
RejselederSøren Houman
Afrejse fraKøbenhavn, Aalborg, Aarhus, Billund
Afrejse fra København
Afrejse fra Aalborg+ 2.250 kr. pr personKontakt os på
70 22 66 00
[email protected]
Afrejse fra Aarhus+ 2.250 kr. pr personKontakt os på
70 22 66 00
[email protected]
Afrejse fra Billund+ 2.250 kr. pr personKontakt os på
70 22 66 00
[email protected]
04. februar 2027
Varighed22 dage
61.995 kr. pr. person
RejselederNiels Seeberg
Afrejse fraKøbenhavn, Aalborg, Aarhus, Billund
Afrejse fra København
Afrejse fra Aalborg+ 2.150 kr. pr personKontakt os på
70 22 66 00
[email protected]
Afrejse fra Aarhus+ 2.150 kr. pr personKontakt os på
70 22 66 00
[email protected]
Afrejse fra Billund+ 2.150 kr. pr personKontakt os på
70 22 66 00
[email protected]
Turkisblåt hav, blå himmel og lilla blomster på stranden ved Bondi Beach, Australien
Sød koala spiser eukalyptus i Australien
The Twelve Apostles på Great Ocean Road, der er en af Australiens smukkeste kyststrækninger

Rejsen inkluderer

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter - se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning på gode, centralt beliggende 3- og 4-stjernede hoteller samt 1 overnatning i tog
  • 18 x morgenmad, 8 x frokost, 7 x aftensmad
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
  • Sightseeing i Melbourne
  • Smuk køretur langs Great Ocean Road med bl.a. The Twelve Apostles
  • Ophold og eventyr på Kangaroo Island
  • Vinsmagning i vindistriktet McLaren Vale
  • Togtur med "The Ghan" fra Adelaide til Alice Springs inkl. overnatning i dobbeltkupé i kategorien Gold Service inkl. alle måltider og drikkevarer 
  • Sightseeing i Alice Springs
  • ”Field of Light”-tur og solopgang ved Uluru/Ayers Rock
  • Sightseeing og sejltur i Sydney Harbour
  • Rundvisning i Operahuset i Sydney
  • Heldagsudflugt til Blue Mountains National Park
  • Togtur gennem regnskoven til Kuranda
  • Dansk rejseleder
  • Rejsen garanteres ved minimum 15 deltagere

 

Bemærk, rejsen omfatter aktiviteter og transport, der kræver normal bevægelighed og almindeligt godt helbred. Rejsen er derfor ikke egnet for bevægelseshæmmede.

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 15.995
  • Tilslutning fra Aalborg, Billund eller Aarhus – se merpris og tilgængelighed under den enkelte afgang 
  • Visum til Australien
  • Heldagstur til Great Barrier Reef kr. 1.600
  • Drikkepenge AUD 35
  • Ekspeditionsgebyr kr. 275 pr. ordre

Mød din rejseleder

NÅR REJSEN GÅR TIL AUSTRALIEN

Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta

Når du tager afsted på en rundrejse til Australien med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Australien.

 

Dansk_pas
Globus

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!