Search The Blog

Nulstil
Derfor er det en god idé at rejse til Australien i den danske sommer

Derfor er det en god idé at rejse til Australien i den danske sommer

Af Benedicte de la Cour, rejseekspert i Australien

Ayers Rock/Uluru, Great Barrier Reef, regnskove, krokodiller, lavatuneller, outback og masser af aboriginerkultur 

- dette er blot nogle af de highlights som delstaterne Queensland, Northern Territory og Western Australia byder på i de danske sommermåneder! 

Hvad de færreste ved er, at juni, juli og august er nogle af de bedste måneder at besøge det nordlige Australien. På denne tid af året er sigtbarheden bedst, når du vil snorkleog dykke Great Barrier Reef, regnskovene er grønne og frodige, vandfaldene flyder, vejene i bl.a. Kakadu og Undara National Park er åbne og du slipper for de milliarder af fluer ved Ayers Rock/Uluru, der kan få selv det mest tålmodige menneske til at springe en sikring.

Det er også værd at nævne, at pukkelhvalerne besøger Queenslands kyst fra juni til november – og hvis du alligevel skal besøge Sydney (for det skal man jo, når man rejser til Australien), så er hvalerne sørme også her i juni og juli. Overvej fx at kombinere en Sydney Harbour Cruise med hvalsafari. Det er ganske enkelt win win!

 

Benedicte_Kings_Canyon

Vejret i det nordlige Australien

I den nordlige del af Australien taler man om et tropisk klima, hvor man skelner mellem våd- og tørsæson. Det vil sige varme og fugtige somre (december til februar) og milde og tørre vintre (juni-august). 

Omkring Cairns er dagtemperaturen typisk omkring de 25 grader om sommeren. I Darwin kan den godt snige sig op på 31 grader og i Alice Springs bliver det omkring de 21 grader. Her skal du dog være opmærksom på, at det godt kan blive køligt om natten (10-14 grader), da du befinder dig i outbacken. 

Men særligt vigtigt er det, at understrege, at det er tørvejr i den nordlige del af Australien i vores sommer. 

Vandmængderne der falder i den nordlige del af Australien i vintermånederne (december til februar) betyder nemlig helt konkret, at vejene i mange nationalparker er både oversvømmede og ufremkommelige og at sigtbarheden på Great Barrier Reef forringes væsentligt. Derudover får Queensland besøg af de berygtede stingers (store giftige vandmænd på steroider!) i perioden oktober til maj – og selvom stingers nærmest er eventyrligt smukke, så er de virkelig ikke en bandit, du har lyst til at møde på din snorkeltur.

 

Litchfield_NP_Darwin

De kendte og mindre kendte nationalparker

Regnskoven, outbacken og de mange nationalparker i det nordlige Australien er et ubetinget must, når du besøger Australien i sommerferien. Her har vi nævnt nogle af vores favoritter (i vilkårlig rækkefølge):

  • Daintree Regnskoven
  • Undara Volcanic National Park
  • Kakadu National Park
  • Litchfield National Park
  • Purnululu National Park
  • Uluru-Kata Tjuta National Park

De fleste nationalparker kan du selv køre til og i nogle tilfælde overnatte i, men vi anbefaler også de guidede dags- eller flerdagsture til dig, der gerne vil møde andre rejsende og høre en lokal og ofte aboriginsk guide fortælle om nationalparkernes natur og historie. 

 

Daintree

Fra Jurassic Park til rå outback

Nationalparkerne spænder fra den 180 millioner gamle og næsten Jurrasic Park lignende Daintree regnskov til Uluru-Kata Tjuta National Parks rå outback, enorme klipper, rødt sand og horisont så langt øjet rækker. 

Sammen med Kakadu og Litchfield danner Kathrine Gorge National Park (Nitmiluk) en slags treenighed af oplevelser i det nordlige Australien fra aboriginer kunst og kultur, vandfald og vandreture til krokodillecruise og dybe kløfter, der kan udforskes til lands og til vands.

Undara Volcanic National Park er en af de mindre kendte, men helt unikke naturoplevelser, ca. 3½ times kørsel sydvest for Cairns. Her kan du bruge lang tid på at udforske lavatunellerne og forundres over de frodige underjordiske grotters plante- og dyreliv.

Afslutningsvis bør også nævnes Purnululu National Park, som ligger i delstaten Western Australia, i Bungle Bungle Range. Nationalparken er på UNESCOs verdensarvliste og de stribede sandstensklipper, der nærmest minder om enorme bikuber, danner en fantastisk ramme om vandreture gennem både klipper og kløfter.

 

Benedicte_Uluru

Gibb River Road - et outback eventyr med firhjulstrækker

Og når vi nu snakker om Western Australia… Hvis du virkelig vil have en på opleveren, så er det også i den danske sommer, at de eventyrlystne kan køre turen fra Kununurra til Derby på Australiens vestkyst via den sagnomspundne Gibb River Road. Gibb River Road er et firhjulstrukket 660 km outback eventyr af de helt store, som typisk tager 12 dage.

Læs mere om vores kør-selv ferier i bil eller autocamper i Australien.

 

Gibb_River_Road

Vil du også på eventyr i Australien?

Så ring til os på 70 22 66 00 eller send os en mail på [email protected], så skræddersyr vi din drømmerejse til Australien, der matcher lige præcis dine ønsker! 

 

Your feelings about the post?

Hvornår skal man rejse til Australien?
Forrige artikel

Hvornår skal man rejse til Australien?

Næste artikel

3 dages udflugt fra Uluru/Ayers Rock til Alice Springs

3 dages udflugt fra Uluru/Ayers Rock til Alice Springs

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!