Rejser til Sverige

Fra skærgårde til storbyer

Broderlandet Sverige lokker med lyse nætter, skærgårde og skandinaviske storbyer i verdensklasse

Broderlandet Sverige lokker med lyse nætter, skærgårde og skandinaviske storbyer i verdensklasse.

Den storslåede svenske natur med vidtstrakte skove, forførende fjelde og maleriske klippekyster er en skøn kontrast til de oftest flade landskaber herhjemme og leder stille tankerne hen på barndommens skattede Astrid Lindgren-fortællinger.

I hovedstaden Stockholm mødes historie, kultur og moderne storbyliv på 14 øer mellem Mälaren og Østersøen. Mod vest venter Göteborg med kanaler, grønne parker og stemningsfulde kvarterer, mens Sveriges lange kyst åbner sig mod skærgårde med klippeøer, små havne og idylliske træhuse. Sverige er virkelig et land, som er værd at udforske – også selvom det ligger lige om hjørnet.

På en rundrejse til Sverige er programmet planlagt på forhånd, og en dansk rejseleder er med til at binde rejsens oplevelser sammen. Find din næste rejse til Sverige herunder.

Rød træhutte og robåd i skærgården i Sverige
Stockholm, Sverige

Alle rundrejser til Sverige

  1. Det bedste af Nordnorge – Nordkap, Lofoten & Lapland
    Det bedste af Nordnorge – Nordkap, Lofoten & Lapland

    10 dage - fra 22.995 kr.

    SE REJSEN
Flot havnefront i Stockholm, Sverige
Farvestrålende husfacader i Stockholm, Sverige
Stockholm ligger smukt ud til vandet, Sverige

Stockholm – Sveriges hovedstad på 14 øer

Stockholm ligger smukt på Sveriges østkyst, hvor Mälaren møder Østersøen. Byen breder sig over 14 øer, der forbindes af broer og færger, og nærheden til vandet mærkes næsten overalt. Derfor bliver Stockholm ofte omtalt som Nordens Venedig. Det er en smuk, historisk by med majestætiske bygninger, kongelige paladser og spændende museer, som fortæller om den svenske hovedstads mere end 700 år lange historie. Stockhom har cirka 1,4 mio. indbyggere, der har adgang til skærgården og de mange øer, der er yndede udflugts- og feriemål. 

Når man rejser til Stockholm, er det oplagt at besøge Gamla Stan, den historiske bydel på øen Stadsholmen. Her snor smalle, brostensbelagte gader sig mellem farverige facader, små pladser og stemningsfulde caféer. I bydelen ligger også Stortorget, Storkyrkan og det imponerende Kungliga Slottet.

På den grønne ø Djurgården finder du flere af Stockholms kendte seværdigheder, blandt andet friluftsmuseet Skansen og Vasamuseet med det næsten fuldstændigt bevarede krigsskib Vasa fra 1600-tallet. Stockholm forener på fineste vis historiske miljøer, svensk kultur og moderne storbyliv.

Skærgård og svensk natur

I Sverige finder du alle typer natur, lige fra Skånes flade landskaber og Smålands idyl til fjelde og snedækkede vidder mod nord – og derimellem kan du køre i timevis gennem de store skove. Variationerne er store, og forskellen mellem sommer og vinter er markant, men alle årstider har hver sin charme.

Uanset hvornår du besøger landet, kan du være sikker på at finde landskaber og miljøer, der synes hentet direkte ud af en fortælling af Astrid Lindgren. Hertil kommer Sveriges lange kyst og de mange skærgårde, hvor klipper, hav og små træhuse danner nogle af landets mest karakteristiske landskaber.

Selv uden for storbyen Stockholm breder skærgården sig som en mosaik af øer, holme og klippeskær. Her ligger røde og gule træhuse mellem skovklædte øer, små havne og åbne strækninger med udsigt over Østersøen. Tættest på Stockholm er øerne frodige og forholdsvis tæt bebyggede, mens naturen længere ude bliver mere åben og barsk.

En sejlads gennem Stockholms skærgård er en oplevelse i sig selv. Undervejs glider klippeøer, sommerhuse og smalle sejlløb forbi, og landskabet viser den tætte forbindelse mellem svenskerne og havet. Det er en særlig naturskøn måde at nærme sig eller tage afsked med Sveriges hovedstad på.

klippeskær og blå himmel i den svneske skærgård, Sverige
Skov i Sverige
Det svenske nationalinstrument, en nyckelharpa – på dansk nøgleharpe
Majstang mod blå himmel under den svenske midsommerfejring

Lyden af Sverige

Svensk musik er ikke ”kun” Abba, Roxette og de andre kendte popstjerner. Det er i lige så høj grad folkemusikken og danseorkestrene. Den gamle spillemandsmusik høres mange steder, også til midsommer, og rigsspillemændene trakterer ikke kun violinen, men også almueinstrumentet nøgleharpen, der ofte høres, når der spilles op til folkedans. Der er også dans på programmet, når svenskerne danser ud i sommernatten. ”Dansbands” som Thorleifs og tidligere Vikingarna har med deres svensktopmusik sat deres præg på både folkeparker, danseestrader og resten af Skandinavien.

Göteborg – kanaler og vestkyststemning

På Sveriges vestkyst ligger Göteborg, hvor havnen, kanalerne og nærheden til Kattegat har været med til at forme byens historie og atmosfære. Göteborg blev grundlagt i 1621, og byens centrum blev anlagt med kanaler efter nederlandsk forbillede. I dag mødes den maritime historie med grønne parker, brede boulevarder og et levende kulturliv.

Et af Göteborgs mest stemningsfulde områder er Haga. Her ligger caféer og små butikker side om side i brostensbelagte gader omgivet af de karakteristiske landshövdingehuse. Fra Haga er der ikke langt til Kungsparken, der følger byens kanaler, eller til Kungsportsavenyen, som fører gennem centrum til Götaplatsen.

Også Göteborg har sin egen skærgård. Her venter klippeøer, små kystsamfund og åbne udsigter over havet. Kombinationen af storby, historie og skærgårdsnatur gør Göteborg til et spændende rejsemål på en rundrejse i Sverige.

Udsigt til lygtepæl og charmerende kanal i Göteborg, Sverige
Solnedgang og lyserød himmel over skørgården ud for Göteborg, Sverige

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Sverige

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!