Livsnyderrejse til det ukendte Sicilien

På det vestlige Sicilien smelter historie, kultur og kulinariske oplevelser sammen i en stemningsfuld symfoni

Fra ankomsten i Marsala til hjemrejsen fra Trapani kan du se frem til en ægte livsnyderrejse, hvor autentiske smagsindtryk venter om hvert et gadehjørne, og vejene er brolagt med historie og malerisk charme. Undervejs bevæger vi os gennem frodige landskaber, charmerende byer og kyststrækninger med hvide saltbakker og gamle saltmøller med store vingeblade.

I byerne Trapani og Erice venter brostensbelagte gader, søde lokale delikatesser og panoramaudsigter over Middelhavet, mens Mazara del Vallo byder på skjulte sicilianske skatte og autentiske smagsoplevelser. I det arkæologiske område Selinunte går vi på opdagelse i historien blandt gamle søjler og græske tempelruiner, og i Palermo folder byens kulturarv sig ud i form af arabisk-inspirerede kupler, middelalderkirker og renæssancepaladser. Vi besøger også den UNESCO-fredede Monreale-katedral og nyder smagsprøver på ægte palermitansk streetfood, ligesom der bliver mulighed for at udforske øen Favignana, hvis vilde klippelandskaber og krystalklare vand indbyder til uforglemmelige oplevelser.

Undervejs kan du se frem til at smage dig vej gennem Siciliens delikatesser, som tæller alt fra den verdenskendte Marsala-hedvin til arabisk-inspireret couscous, og på et madlavningskursus lærer du at tilberede egnstypiske retter i autentiske omgivelser.

Glæd dig til en rejse, der forkæler dine smagsløg og indvier dig i Siciliens sanselige kulturarv.

Fra kr. 14.995

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.

8 dage med dansk rejseleder

Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur

Overnatning

Ophold i delt dobbeltværelse på flotte 4-stjernede hoteller

  • Oplev den fascinerende vestlige del af Sicilien
  • Du oplever et område af Sicilien som er ukendt for de fleste
  • Der venter autentiske smagsindtryk
  • Du kommer til vinsmagning i Marsala
  • Du oplever saltpanner og de berømte møller
Beskrivelsen af hvad der er på billedet - SEO
iStock-1492042940_Katedral_i_Mazara_del_Vallo_323-390
iStock-1186009916_1__333-270
Livsnyderrejse_til_det_ukendte_Sicilien

Dagsprogram

Fold alle dage ud
Dag 1Ankomst til Marsala

Vi lander i Trapani først på aftenen, hvorefter vi kører til Marsala og tjekker ind på hotellet.

 

 

Her bor du

Hotel Seawater

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Aftensmad

 

b08fdf0e-3d33-43cb-8b4c-511d120c56dc_450-555
Dag 2Byrundtur i Marsala og smagsprøve på den berømte hedvin

Marsala byder velkommen med en duft af saltvand og vindruer, og duften af sicilianske delikatesser svæver i luften over alt i den stemningsfulde by. Byen blev grundlagt for mere end 2.500 år siden og navngivet af araberne som Mars Allah ”Guds Havn”, og hedvinen af samme navn blev opfundet af englændere, forfinet af sicilianere og nu nydt af hele verden. Gaderne her er kort sagt brolagt med historie, og på en byrundtur til fods udforsker vi det gamle kvarter, som emmer af charme og imponerende arkitektur – bl.a. den smukke katedral Duomo di Marsala, som er et mesterværk udi barok bygningskunst.

Dagen byder også på et besøg hos et af de store vinhuse, hvor vi nyder en frokost, bliver klogere på stedets spændende historie og naturligvis smager vi også på den berømte hedvin.

Resten af eftermiddagen er fri til at nyde Marsalas mange fristelser på egen hånd.

 

Her bor du

Hotel Seawater

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

iStock-529135798_1__450-555
iStock-1139032139_1__333-270
Dag 3Mazara del Vallo og det arkæologiske område ved Selinunte

Dagens udflugt går til det smukt beliggende område Selinunte, hvor man finder nogle af de bedst bevarede græske ruiner i hele middelhavsområdet. Byen blev grundlagt i år 628 f.Kr. og er i dag et af de største arkæologiske områder i Europa. Området har en lang og dramatisk historie bag sig, og på dagens rundtur bliver vi meget klogere på græskernes tid på Sicilien, mens vi går rundt blandt de imponerende søjler og tempelruiner.

Efter et spændende besøg i fortiden, besøger vi Mazara del Vallo, som er en stort set ukendt by for mange danskere. Her gemmer sig nogle af Siciliens mest spændende og smukke seværdigheder – og så er der endnu ikke mange turister, som har fundet vej hertil. Byen ligger ved havet og byder foruden den 10 kilometer lange strandpromenade også på en smuk normannisk katedral, fine museer, barokkirker og så er byen kendt på hele øen for sin keramik og gode restauranter. Mazara del Vallo har også et interessant arabisk kvarter kaldet kasbah, som stammer fra perioden med arabisk herredømme. Bydelens labyrintiske netværk af smukt udsmykkede gader og stræder, huser i dag et større tunesisk samfund, og her finder man gode arabiske restauranter og spændende forretninger. Til frokost smager vi bl.a. på den lokale couscous, som er en fusion af klassiske sicilianske og arabiske smage kombineret med lækker lokal fisk.

Inden vi kører retur til Marsala, besøger vi også den smukke Chiesa di San Francesco med det iøjnefaldende blå klokketårn og museet Satiro Danzante med den smukke græske skulptur ”den dansende satyr”, som blev fundet i havet ud for Mazara del Vallos kyst.

 

 

Her bor du

Hotel Seawater

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

iStock-1073323240_450-555
iStock-1216435396_1__333-270
Dag 4Mulighed for udflugt til Favignana – den største af De Egadiske Øer

I dag har du mulighed for at følge med på en spændende udflugt til Favignana. Med sine 19 kvadratkilometer er øen den største af de i alt tre Egadiske Øer, kendt for sit krystalklare vand og skønne strande. Øens vilde klippelandskaber vidner om en fortid som stenbrud, og de små landsbyer ligger drysset ud som oaser nede i de gamle stenbrud. Hovedbyen er hyggelig og stemningsfuld, og på den gamle tunfiskefabrik, der i dag er omdannet til museum, kan du bl.a. høre mere om Favignanas fascinerende historie.

Følger du ikke med på turen, er dagen fri til egne eventyr i Marsala og omegn.

 

 

Her bor du

Hotel Seawater

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

Tilkøb flere oplevelser

Heldagsudflugt til Favignana

695 kr. pr. voksen

 

Dagen byder på en spændende udflugt til Favignana. Med sine 19 kvadratmeter er øen den største af de i alt tre Egadiske Øer, kendt for sit krystalklare vand og skønne strande. Øens vilde klippelandskaber vidner om en fortid som stenbrud, og de små landsbyer ligger drysset ud som oaser nede i de gamle stenbrud. Hovedbyen er hyggelig og stemningsfuld. Her besøger vi den gamle tunfiskefabrik “Tonnara Florio”, der i dag er omdannet til museum, hvor vi bl.a. hører mere om Favignanas fascinerende historie.

 

iStock-1215157701_1__450-555
iStock-1776136416_1__333-270
Dag 5Siciliens hvide guld, naturskønne Mozia og autentisk madlavningskursus

Den lille provins Trapani dækker den yderste vestlige spids af Sicilien. Her er frodigt land og store arealer med vinmarker, et naturreservat og maleriske byer på kysten og på bjergtoppen, en kyststrækning med hvide saltbakker og saltmøller med store vingeblade i horisonten ud mod havet.

Solen, vinden og havet er de tre ”håndværkere”, som i århundreder har skabt Siciliens hvide guld, det eftertragtede salt fra Trapani. Vi besøger en af de, desværre sidste, gamle pittoreske vindmøller, hvor man stadig kan se, hvordan man med gammelt traditionsrigt håndværk fremstiller exceptionelt salt rigt på smag og næringsstoffer.

Herfra tager vi på en sejltur i den naturskønne Mozia-lagune. Det lavtliggende område var en vigtig fønikisk bosættelse i oldtiden, og undervejs på turen bliver vi klogere på områdets historie og ser nogle af de mange velbevarede ruiner og artefakter fra de tidlige fønikere.

Dagens sidste stop er Baglio Elena, en historisk ejendom i det vestlige Marsala. Her lærer vi på et madlavningskursus at tilberede egnstypiske retter i autentiske omgivelser – og efterfølgende får vi naturligvis lov til at nyde smagen af vores anstrengelser i køkkenet akkompagneret af god, lokal vin.

Vi overnatter i Trapani.

 

Her bor du

Hotel Tiziano

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost

 

iStock-1131099638_1__450-555
iStock-1499665407_1__333-270
Dag 6Historie og atmosfære i Trapani og Erice

I Erice vækkes sanserne til live. Byens brostensbelagte gader snor sig forbi middelalderlige huse med farverige blomster, der vælter ud over vindueskarmene, og duften af lokale delikatesser som cannoli og cassata fylder luften. Byen befinder sig i bjergene højt over Trapani, og bag hvert et gadehjørne venter panoramaudsigter over landskabet og det glitrende Middelhav. Vi går en tur i den stemningsfulde by og besøger bl.a. domkirken, inden vi spiser frokost og nyder smagsprøver på egnens søde delikatesser.

Om eftermiddagen udforsker vi Trapani på en byrundtur til fods, inden vi atter vender retur til hotellet. Trapanis gamle bydel byder bl.a. på en smuk katedral og flere gamle kirker, og den maleriske havn inviterer til slentreture langs stranden. Pga. sin saltproduktion og fiskeindustri var Trapani tidligere et vigtigt handelscentrum, og byen har derfor en lang og spændende historie, som er præget af indflydelse fra flere forskellige kulturer, lige fra arabiske til normanniske, byzantinske og spanske, hvilket afspejles uanset hvor vi vender os hen.

 

Her bor du

Hotel Tiziano

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost

 

iStock-1419894799__TRAPANIS_GAMLE_KYSTLINJE_450-555
iStock-952451902_333-270
Dag 7Palermo med besøg i den UNESCO-fredede Monreale-katedral

Efter morgenmaden kører vi mod Siciliens hovedby, Palermo. Palermo er den største by på Sicilien og er helt og aldeles essensen af en syditaliensk storby. Utallige kulturer har sat deres præg på byens arkitektur, som i dag består af både arabiske kupler, middelalderkirker, et slot fra normannertiden og smukke renæssancepaladser. Palermo har sjæl og charme, er støjende, hektisk og har både et lokalt og et kosmopolitisk islæt, og byens centrum er charmerende med flere lokale markeder og pladser, hvor livet leves på ægte italiensk. Der er smukke indkøbsstrøg som Via Vittorio Emanuele, grønne parker og utallige museer og monumenter samt Normannerborgen med det vidunderlige og ubeskrivelige Capella Palatina.

Vi nyder en særlig frokost på det historiske Palazzo Asmundo, hvor vi forkæles med ægte palermitansk streetfood og nyder de elegante og kunstneriske omgivelser.

Intet besøg i Palermo uden et besøg i Monreale. Byen er beliggende på en bakketop sydvest for Sicilien, og mest kendt for den smukke katedral Santa Maria la Nuova opført af normannerkongen William II i slutningen af 1100-tallet. Bygningen er en sand opvisning i ekstravagant normannisk byggestil, byzantinsk skønhed og arabisk symmetri, og vi mødes af intet mindre end 6.000 m² smukke billedmosaikker i guld og prægtige farver, når vi træder ind i det mageløse kirkerum. Mosaikkerne er udført af sicilianske og byzantinske håndværkere og er endnu et smukt eksempel på, hvordan øst og vest levede og boede sammen under normannerkongerne. Både katedralen og det tilhørende kloster står på UNESCOs verdensarvsliste, og regnes for en af Siciliens mest betydningsfulde kulturskatte.

Efter en begivenhedsrig dag kører vi tilbage til Trapani, hvor vi overnatter.

 

Her bor du

Hotel Tiziano

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost

 

iStock-1362243979_1__450-555
iStock-157616673_1__333-270
Dag 8Saltmuseet i Nubia og hjemrejse

Dagen er kommet, hvor vi skal forlade Sicilien og rejse retur til Danmark. Inden vi tager i lufthavnen besøger vi saltmuseet i Nubia, som fortæller den fascinerende historie om egnens traditioner inden for saltproduktion. Museet er placeret i en tidligere saltmølle og giver, bl.a. via interaktive udstillinger og film, et indblik i, hvordan saltmarkerne har formet det omkringliggende landskab, og hvilken betydning saltproduktionen har haft for regionen.

Efter et lærerigt besøg kører vi i lufthavnen og flyver hjem til Danmark først på aftenen.

 

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

iStock-813099540_450-555
iStock-1241816731_333-270

Afrejsedatoer

Afrejse dato
Varighed
Pris pr. person
Rejseleder
Afrejse fra
17. september 2024
Varighed8 dage
14.995 kr. pr. person
Rejseleder
Afrejse fraBillund
Afrejse fra Billund
01. oktober 2024
Varighed8 dage
14.995 kr. pr. person
Rejseleder
Afrejse fraBillund
Afrejse fra Billund
iStock-1027006034_1__450-555
iStock-175238844_333-270
iStock-1456006634_323-390

Rejsen inkluderer

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på 4-stjernede hoteller
  • Obligatorisk byskat på hoteller
  • 7 x morgenmad, 5 x frokost , 4 x aftensmad
  • Al transport og udflugter jvf. program
  • Alle entréer
  • Byrundtur i Marsala
  • Vinsmagning i Marsala
  • Besøg i Selinunte Archeological Park
  • Mazaro delle Vallo med byrundtur og frokost
  • Besøg på Ettore Infersa Windmill
  • Kokkeskole i Baglio Elena
  • Byrundtur i Trapani og Erice
  • Sightseeing i Palermo
  • Besøg Monreale
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 1.800
  • Fast plads i bussen kr. 120
  • Administrationsgebyr kr. 125
  • Tilkøbsudflugt på dag 4 kr. 695

NÅR REJSEN GÅR TIL ITALIEN

Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta

Når du tager afsted på en rundrejse til Italien med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Italien.

 

Dansk_pas
Globus

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!