Dejlig rundrejse til Toscana - indbegrebet af ”La bella Italia”
Italiens skønneste region tager imod med forførende landskaber med snorlige rækker af cypresser, knaldgule marker med solsikker og flotte vinmarker. Det emmer af middelalderatmosfære bag bymurene i San Gimignano med de mange majestætiske tårne og ikke mindst i Lucca, hvor selve bymuren er attraktionen.
Turen går også til Cinque Terre, hvor de pastelfarvede landsbyer klamrer sig til klippekysterne med udsigt over det azurblå hav. Her kan man opleve det unikke samspil mellem natur og kultur, som har gjort området verdensberømt.
Vi tilbringer en hel dag i Firenze - mindre kan ikke gøre det, når der er tale om en by med storslåede mesterværker af kunstnere og arkitekter som f.eks. Filippo Brunelleschi, Giotto di Bondone, Michelangelo og Lorenzo Ghiberti.
På denne rejse kommer du også til Siena, hvor man ikke kan undgå at blive opslugt af middelalderatmosfæren, der hersker i de snævre gader og på de stemningsfulde pladser bag bymuren.
Vi har base i kurbyen Montecatini Terme, der ligger smukt omgivet af Toscanas natur, som du også får tid til at opleve på egen hånd.
Bemærk, det anførte program er gældende for afgange i 2027.
Fra kr. 10.995
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
8 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur
Overnatning
Overnatning på det 4-stjernede Hotel Ambasciatori Palace
- Se renæssancebyen Firenze - med den spektakulære Doumo-kirke
- God tid til at opleve middelalderbyerne Lucca, Siena og San Gimignano
- Oplev spektakulære Cinque Terre fra både land- og vandsiden
- Smag vin og lokale delikatesser på Agriturismo-besøg
- Perfekt kombination af oplevelser med rejselederen og tid på egen hånd






Dagsprogram
Gæster fra København:
Vi kører fra lufthavnen til Pistoia, der er en charmerende toscansk by, der dog ofte står lidt i skyggen af sine mere kendte naboer Firenze og Lucca. Netop derfor har Pistoia bevaret en dejlig lokal stemning, og den kompakte historiske bymidte indbyder til at gå på opdagelse.
Vi spadserer en tur gennem den gamle bydels stemningsfulde gader. Hjertet af byen er den smukke Piazza del Duomo, der er omgivet af nogle af Pistoias mest markante bygninger. Her ser vi bl.a. San Zeno-katedralen med det imponerende klokketårn, det karakteristiske ottekantede dåbskapel og Palazzo del Comune. Undervejs kommer vi også forbi det historiske Ospedale del Ceppo, som især er kendt for den farverige glaserede frise, der pryder facaden.
Efter byrundturen får vi lidt tid på egen hånd. Måske frister en kop kaffe på en af byens hyggelige pladser, eller du kan gå på opdagelse blandt butikker og små stræder.
Efter rejsens første oplevelser i Pistoia kører vi til kurbyen Montecatini Terme, hvor vi tjekker ind på vores hotel, som er base for vores toscanske eventyr. Montecatini Terme er en charmerende by, berømt for sine luksuriøse kurbade og helbredende kilder. Byen har en lang historie som kursted og tiltrækker besøgende, der søger afsalpning og velvære. Montecatini Terme byder på smukke parker, elegante bygninger og en livlig atmosfære, hvilket gør den til en populær destination for både wellness- og kulturrejsende. Beliggende centralt i Toscana er den også en ideel base for at udforske de nærliggende historiske byer som Firenze, Pisa og Lucca.
Gæster fra Billund:
Vi ankommer sidst på dagen, og efter ankomsten til Toscana vil der være transfer direkte til hotellet. Gæster fra Billund besøger i stedet Pistoia på dag 8 inden afrejse.
Vi spiser aftensmad på hotellet.
Her bor du
Hotel Ambasciatori Palace
![]()
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad

Montecatini Terme blev for alvor berømt i 1700-tallet, hvor europæiske kongehuse, fyrster og grever valfartede til byen. Den storslåede og smukke neoklassicistiske arkitektur fra dengang er stadig med til at sætte et charmerende præg på byen.
I nyere tid – i 50’erne og 60’erne – var det berømte skuespillere og musikere, der strømmede til byen for at nyde kurbadene og den unikke atmosfære, og på dagens byrundtur går vi i fodsporene på berømthederne og tager på opdagelse i kurbyens to bydele – Montecatini Terme og Montecatini Alto. Vi følger byens hovedgade, Corso Matteotti, og på pladsen Piazza Popolo ser vi kirken Santa Maria Assunta. Pladsen er byens bankende hjerte med et væld af espressoduftende cafeer, fristende konditorier og isbutikker, der byder på italiensk is – gelato – så englene synger!
Gaden Via Verdi med byens smukke gamle rådhus fører til den store kurbadspark “Il Parco delle Terme”, som strækker sig over 460.000 m². Her ligger flere af byens historiske kurbade, der vidner om Montecatinis tid som berømt spa-by, og parken bruges i dag som et grønt og fredeligt område til spadsereture og afslapning.
Vi slutter formiddagen med en tur med den lille røde kabelbane fra 1898, der bringer os op i 299 m højde til bydelen Montecatini Alto. Heroppe i den pittoreske gamle bydel er der et charmerende torv omkranset af små caféer og en fabelagtig udsigt – så her er det oplagt at slå sig ned og nyde en hed espresso eller et køligt glas hvidvin.
Undervejs på vores besøg i Montecatini Alto stifter vi også bekendtskab med de omgivende olivenlunde i det bakkede terræn. Vi får nemlig lov at se, hvordan arbejdet med at høste oliven foregår, når vi går en lille tur i olivenlunden. Her får vi også fortalt, hvordan man tester de høstede oliven via forskellige teknikker, og hvordan man producerer de berømte jomfruolivenolier – samt ikke mindst hvordan man spotter den ægte jomfruolivenolie. Vi kommer også på besøg i kælderen “cantinaen”, hvor vi ser, hvordan olien opbevares. Her prøvesmager vi også noget, der med garanti er nyt for de fleste – nemlig te lavet på olivenblade!
Efter at være blevet klogere på den lokale produktion af olivenolie, nyder vi en let frokost, hvor vi selvfølgelig får lov at smage på de forskellige olivenolier. Menuen består af flere små serveringer af lokalt producerede råvarer og et glas rødvin.
Her bor du
Hotel Ambasciatori Palace
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad


Vi gør som de lokale og tager med toget til Firenze, der ligger knap en times kørsel fra Montecatini. En smuk legende fortæller, at Firenze er opkaldt efter de store sletter med blomster, der tidligere lå, hvor denne fantastiske by nu er.
Vi starter byvandringen ved Mediciernes familiekirke San Lorenzo, hvor danskeren Niels Steensen er begravet, og i samme område er det berømte og folkelige marked Mercato Centrale. Rundt om hjørnet ser vi den smukke domkirke med Brunelleschis enestående kuppel, inden vi fortsætter hen over Piazza Repubblica til bronzegrisen Porcellino som inspirerede H.C. Andersen til et af hans eventyr. Vi ser naturligvis også den berømte “slagter- og guldsmedebro” Ponte Vecchio, inden vi slutter rundvisningen på den imponerende og historiske Piazza Signoria ved det berømte galleri Uffizierne. Pizzaen Signoria er centralt placeret med let adgang til flere seværdigheder og gode spisesteder.
Sidst på eftermiddagen mødes vi og tager toget retur til Montecatini Terme.
Her bor du
Hotel Ambasciatori Palace
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


Kun Toscana har en by som Siena. Byen er en smuk og sansepirrende perle af en middelalderby beliggende på tre bakker i et kuperet terræn. I 1100-tallet blev Siena grundlagt som bystat, og befolkningen tog magten fra kirken. Byen udviklede sig derfra til at være en af Europas største og mest velhavende middelalderbyer, og den dag i dag er det som om, at Siena inden for bymuren er ét stort levende middelaldermuseum.
Vi oplever Italiens smukkeste plads “Il Campo”, der har form som en muslingeskal, og hvor det berømte og dramatiske hestevæddeløb “Il Palio” afholdes to gange om året. På pladsen ligger også byens rådhus, som gav Martin Nyrop inspiration til Københavns Rådhus. Via byens hovedgade når vi frem til domkirken, der regnes for en af de smukkeste gotiske kirker i Italien. Facaden er en lovprisning af Jomfru Maria, der er byens skytshelgen, og indenfor er det effekten med at bruge skiftevis sort og hvid marmor og marmorgulvet med de betagende mønstre, der gør indtryk.
Videre går turen til San Gimignano, hvor byens karakteristiske tårne rejser sig i horisonten. Det er netop de 14 tårne, der gør San Gimignano til en særlig oplevelse. Oprindelig var der i byen 72 tårne fra 1200-1300-tallet. Tårnene var datidens statussymbol – jo højere, jo bedre – da det var en bekostelig affære at bygge tårne, men samtidig kunne tårnene bruges i en forsvarssituation. Både etruskerne og romerne har efterladt spor i San Gimignano, og i middelalderen var det ikke uden betydning, at byen lå ved Via Francigena, som var pilgrimsruten, der forbandt Nordeuropa og Rom.
Vi nyder eftermiddagen bag bymuren i den lille by og ser bl.a. den smukke sydport, Porta San Giovanni, fra 1262 og Piazza della Cisterne med den smukke brønd. Efter besøget i San Gimignano kører vi tilbage til Montecatini Terme, hvor vi spiser sen aftensmad.
Her bor du
Hotel Ambasciatori Palace
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


Dagen i dag er sat af til at opleve området på egen hånd, og Toscana byder på et væld af fornøjelige oplevelser.
Du kan gå en tur gennem Montecatini Termes smukke parker og nyde den rolige stemning i byens grønne omgivelser, hvor de historiske kurbade stadig præger bybilledet.
Du kan også tage kabelbanen op til den lille middelalderby Montecatini Alto og genopleve den charmerende atmosfære fra dag 2. Hvis du ikke nåede at udforske alt dengang, er der stadig mulighed for at besøge det imponerende middelalderslot, Castello dell'Imperatore, der blev bygget i det 12. århundrede. Her er det muligt at tage på en guidet tur, hvor du kan høre om slottets spændende historie og samtidig beundre den imponerende arkitektur.
Hvis du har lyst til at genopleve Firenzes summende byliv, er det også muligt at tage toget dertil og få en smagsprøve. Her kan du f.eks. besøge museer, slentre gennem byens historiske gader, nyde en frokost på en fortovscafé eller shoppe i de mange farverige butikker.
Du har også mulighed for at spørge rejselederen til råds om aktiviteter og oplevelser i området.
Her bor du
Hotel Ambasciatori Palace
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


I dag går turen mod Cinque Terre – de fem byer som er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Området er et af de smukkeste i Italien, og er indbegrebet af skønne pastelfarvede huse, klippeidyl, Middelhavet og fabelagtige udsigter i en skøn forening. Vi oplever naturligvis det hele både fra vandsiden og landsiden.
Vi starter dagens oplevelser i bus med retning mod La Spezia, hvorfra vi tager det lokale tog til Monterosso. Vi bruger lidt tid i byen og fornemmer den afslappede stemning og den fantastiske udsigt. Undervejs i dagens program er der god tid til at nyde en frokost på egen hånd eller kigge lidt på butikker i de hyggelige små gader.
Herefter går turen med båd ned langs kysten, og vi oplever de 5 byer fra vandsiden og går i land ved et par stykker af dem. Til sidst når vi frem til La Spezia, hvor vores bus venter på os og kører os tilbage til Montecatini Terme.
Her bor du
Hotel Ambasciatori Palace
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


Efter morgenmaden kører vi med bus til Pisa.
Her gør vi et fotostop ved Campo Miracoli – “Mirakelmarken“, hvor domkirken, dåbskapellet og det skæve tårn ligger side om side. Tårnets opførelse begyndte i 1173, og det blev hurtigt klart, at man ikke havde været omhyggelig nok med tårnets fundament. Men havde arkitekten haft bedre styr på det, var tårnet aldrig blevet verdensberømt. Vi ser de smukke og berømte bygninger udefra, hvor vi får de bedste motiver med hjem til fotoalbummet.
Videre går dagens udflugt til Lucca, som både byder på spændende middelalderhistorie og endnu længere tilbage, da byens historie går helt tilbage til romertiden, hvor byen var garnisonsby. På Piazza del Mercato lå der dengang et romersk amfiteater, og dér, hvor kirken San Michele in Foro i dag ligger, lå et romersk forum. Det gamle middelalderlige centrum er omringet af et fæstningsværk med byporte, voldgrave og tårne.
Fæstningsværket er 12 m højt og 30 m bredt, og vi begynder oplevelserne med en tur på bymuren, som stammer fra omkring 1500-tallet. Inden for bymuren tager vi på opdagelse i kvarteret omkring Piazza San Michele og hovedgaden Via Fillungo. Vi ser kirken San Michele in Foro og kommer forbi komponisten Puccinis fødehjem, inden vi fortsætter til Domkirken San Martino, der er bygget i den typiske Pisa-stil og berømt for sin asymmetriske facade. Der bliver også tid til at nyde Lucca på egen hånd, inden vi tager med bussen videre til vores næste stop.
I det smukke toscanske landskab besøger vi Fattoria Il Poggio – en charmerende vingård kendt for sine kvalitetsvine og ægte toscanske atmosfære. Her nyder vi vores aftensmad, der består af en dejlig vinsmagning med seks forskellige vine ledsaget af lokale specialiteter som skinke, ost, bruschetta, salami, oliven, brød og andre småretter. Måltidet rundes af med den søde dessertvin Vin Santo, mandelkager og et lille glas grappa. En hyggelig og stemningsfuld oplevelse, hvor vi får smagen af det bedste fra Toscana.
Vi er tilbage i Montecatini Terme sidst på aftenen.
Her bor du
Hotel Ambasciatori Palace
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


Gæster fra Billund:
Vi kører fra vores hotel til charmerende Pistoia, som beskrevet på dag 1. Efter en hyggelig byrundtur, hvor vi suger rejsens sidste skønne indtryk til os, begiver vi os til lufthavnen og flyver tilbage til Danmark.
Gæster fra København:
Vi kører fra vores hotel og direkte til lufthavnen, hvor vi om formiddagen flyver tilbage til Danmark.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


Afrejsedatoer
Rejs fra Billund
29. Apr 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Amsterdam | 29/04-2027 kl. 11:45 | 29/04-2027 kl. 13:00 |
| Amsterdam - Bologna | 29/04-2027 kl. 14:45 | 29/04-2027 kl. 16:35 |
| Bologna - Amsterdam | 06/05-2027 kl. 13:55 | 06/05-2027 kl. 15:55 |
| Amsterdam - Billund | 06/05-2027 kl. 16:45 | 06/05-2027 kl. 17:50 |
Rejs fra København
07. May 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Pisa | 07/05-2027 kl. 07:05 | 07/05-2027 kl. 09:20 |
| Pisa - København | 14/05-2027 kl. 10:00 | 14/05-2027 kl. 12:10 |
Rejs fra Billund
20. May 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Frankfurt | 20/05-2027 kl. 06:00 | 20/05-2027 kl. 07:25 |
| Frankfurt - Bologna | 20/05-2027 kl. 08:10 | 20/05-2027 kl. 09:40 |
| Bologna - Frankfurt | 27/05-2027 kl. 18:40 | 27/05-2027 kl. 20:15 |
| Frankfurt - Billund | 27/05-2027 kl. 22:15 | 27/05-2027 kl. 23:35 |
Rejs fra København
04. Jun 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Pisa | 04/06-2027 kl. 07:05 | 04/06-2027 kl. 09:20 |
| Pisa - København | 11/06-2027 kl. 10:00 | 11/06-2027 kl. 12:10 |
Rejs fra Billund
02. Sep 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Amsterdam | 02/09-2027 kl. 11:45 | 02/09-2027 kl. 13:00 |
| Amsterdam - Bologna | 02/09-2027 kl. 14:45 | 02/09-2027 kl. 16:35 |
| Bologna - Amsterdam | 09/09-2027 kl. 13:55 | 09/09-2027 kl. 15:55 |
| Amsterdam - Billund | 09/09-2027 kl. 16:45 | 09/09-2027 kl. 17:50 |
Rejs fra København
10. Sep 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Pisa | 10/09-2027 kl. 07:05 | 10/09-2027 kl. 09:20 |
| Pisa - København | 17/09-2027 kl. 10:00 | 17/09-2027 kl. 12:10 |
Rejs fra København
08. Oct 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Pisa | 08/10-2027 kl. 07:05 | 08/10-2027 kl. 09:20 |
| Pisa - København | 15/10-2027 kl. 10:00 | 15/10-2027 kl. 12:10 |



Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Flyrejse inkl. skatter og afgifter se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
- Overnatning på 4-stjernede Hotel Ambasciatori Palace inkl. hotelskat (værdi: 7 euro)
- 7 x morgenmad, 1 x let frokost og 4 x aftensmad
- Al transport og entréer jf. program
- Byrundtur i Pistoia
- Olivensmagning samt rundtur på en toskansk olivenlund
- Byvandring i renæssancebyen Firenze
- Byrundtur i Montecatini Terme og tur med kabelbane
- Besøg i middelalderbyen Lucca
- Byvandring i middelalderperlen Siena
- Besøg vingården Fattoria Il Poggio inkl. vinsmagning
- Byvandring i San Gimignano
- Udflugt til UNESCO-fredede Cinque Terre inkl. sejltur
- Dansk rejseleder
- Rejsen garanteres ved minimum 15 deltagere
Bemærk, rejsen omfatter aktiviteter og transport, der kræver normal bevægelighed og almindeligt godt helbred. Rejsen er derfor ikke egnet for bevægelseshæmmede.
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 1.150
- Fast plads i bussen kr. 150
- Drikkepenge € 30
- Ekspeditionsgebyr kr. 275 pr. ordre
NÅR REJSEN GÅR TIL ITALIEN
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til Italien med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Italien.


