Syditaliens sjæl - Apulien, Calabrien og Sicilien

4,7 UD AF 5

Oplev Syditaliens upolerede perler, sagnomspundne byer og et vidunderligt køkken 

Kom med på en unik rejse "fra hæl til tå" - og derfra videre tværs henover skønne Sicilien! 

I Apulien besøger vi de særprægede trullihuse, hvis kegleformede tage pryder landskabet som klynger af sneglehuse, og i regionen Basilicata kan du glæde dig til det enestående område Matera. Her har der boet mennesker de sidste 9.000 år, og byen er dermed på top tre over længst beboede byer i verden.

På Italiens tåspids, i Calabrien, venter boblende vulkansk aktivitet, lune laguner og hyggelige bymiljøer, som leder tankerne hen på et Italien, som engang var. Vores base her er kystbyen Tropea, som i 2021 blev kåret til Italiens smukkeste historiske by. Vi bor på et skønt beliggende hotel for enden af Tropeas gågade, og du får også mulighed for at komme på en dagsudflugt til De Æoliske Øer, Stromboli, Lipari og Vulcano, som syder og bobler af seismisk aktivitet.

På Sicilien lever de ældgamle traditioner side om side med de altid venlige og imødekommende lokale beboere, og du kan glæde dig til at opleve den hyggelige stemning i havnebyen Cefalù samt på en spændende udflugt til øens hektiske hovedby Palermo, som både har charme og sjæl.

Vi har med succes arrangeret rundrejser i Italien i over 30 år – og denne rejse er en kombination af alt det bedste italienske, vi ved!

Fra kr. 22.995

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.

14 dage med dansk rejseleder

Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur

Overnatning

Overnatning i dobbeltværelse på 4-stjernede hoteller

  • Oplev Apulien, Basilicata, Calabrien og Sicilien - Italiens ukendte perler
  • Besøg på olivenmøller og vingårde med skønne smagninger 
  • Ophold i Tropea, kåret til Italiens smukkeste historiske by 2021
  • Nyd udsigten fra Capo Vaticano - udråbt som et af de smukkeste steder i verden
  • Mulighed for udflugt til De Æoliske Øer
Beskrivelsen af hvad der er på billedet - SEO
13.italien.italiens-stoevlehael-apulien.Dag_2.390x323
4.italien..270x333
Jubil_umsrejse_til_Syditalien.Sk_rmbillede_2023-09-25_112818

Dagsprogram

Fold alle dage ud
Dag 1Ankomst til Bari og videre til Monopoli

Vi ankommer til Bari og besøger den hyggelige by Monopoli, hvor der bliver tid til at købe lidt frokost (for egen regning) og slentre en tur rundt i byen. Herefter fortsætter vi til hotellet ved Monopoli, som bliver vores base de næste 3 nætter.

 

 

Her bor du

Porto Giardino Monopoli

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Aftensmad

 

25.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_1.555x450
Dag 2Byvandring i Bari og besøg på olivenmølle

Vi kører langs kysten ud til Adriaterhavet for at gæste Apuliens hovedby, Bari, hvor vi tager på opdagelse i det gamle kvarter Vecchia Bari. I de labyritiske gader fornemmer man hurtigt, at byen er rig på historie og traditioner. Kvarteret og det lokale liv er i sig selv en stor oplevelse, men de ubestridte historiske højdepunkter i Bari er “Julemandens kirke” Basilica di San Nicola fra 1197, den imponerende borg Normanno-Svevo, katedralen San Sabino og utallige smukke palæer. Byens lokale liv udspiller sig omkring havnen og i de små gader, hvor kvinder stadig sidder ved små borde og laver den traditionelle orecchiette-pasta – en meget populær pasta, der nærmest har form som små ører, og som bl.a. serveres med alt godt fra havet.

Apulien er kendetegnet ved et helt ufatteligt stort antal ældgamle oliventræer. Regionen er derfor naturligt nok også Italiens største producent af oliven og ekstra-jomfruolivenolie eller “flydende guld”, som det også kaldes her. Vi besøger en smukt indrettet olivenmølle, hvor vi får en indsigtsfuld rundvisning og smager på gårdens egne koldpressede jomfruolivenolier, der er af uovertruffen kvalitet. Ud over olie, producerer gården i øvrigt også kosmetik i flot kvalitet af de mange oliven.

Efter en hyggelig eftermiddag kører vi retur til hotellet, hvor vi spiser aftensmad.

 

 

Her bor du

Porto Giardino Monopoli

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

11.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_2.555x450
23.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_2.270x333
Dag 3Trullibyen Alberobello, den hvide by Ostuni og vinsmagning på lokal vingård

Rejsens næste store oplevelse får vi i den lille by Alberobello, der er en af Apuliens absolut mest spektakulære byer, hvilket skyldes de karakteristiske små limstenshuse med koniske tage. De specielle trullihuse blev bygget til både mennesker og dyr og siges at have fået deres form, fordi de skulle være nemme at flytte. Derfor blev husene også oprindeligt opført helt uden mørtel og bindemiddel, og det gælder også taget, der er lagt på en sådan måde, at det ikke regner ind, men tillader røg at sive ud.

Vi tager på en interessant byvandring gennem de to kvarterer Aia Piccola og Rione Monti, som udelukkende er opbygget af de særprægede trullihuse. Vi besøger bl.a. trullikirken Sant’Antonio. Området med de mere end 1.400 hvide, bikubeformede huse er naturligvis på UNESCOs verdensarvsliste.

Den hvide by Ostuni ligger som en højt placeret diamant i et hav af grågrønne oliventræer. Byen strækker sig ud over tre høje og præsenterer sig ekstra smukt med de mange forskellige niveauer, som de hvidkalkede huse er opført på. Vi går på opdagelse og “bliver væk” i et virvar af gader inden for bymuren, hvor farvestrålende døre og vinduer er en charmerende kontrast til alt det hvide, og hvor alt tilsyneladende er opført tilfældigt og uden planlægning.

Om eftermiddagen kører vi retur mod vores hotel, men laver en lille afstikker på vejen og besøger en af områdets vingårde. Vi bliver vist rundt på vingården og hører om traditionerne med vinproduktion i området – og så skal vi naturligvis også smage på varerne.

 

Her bor du

Porto Giardino Monopoli

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

21.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_3.555x450
13.italien.italiens-stoevlehael-apulien.Dag_2.270x333
Dag 4Tid til egne oplevelser i Monopoli

Dagen i dag er sat af til at opleve området på egen hånd. Området omkring Monopoli byder på masser af muligheder. Du kan eksempelvis tage på opdagelse i byens snævre gader og charmerende butikker, der byder på ægte syditaliensk stemning, nyde en lækker frokost på en af de lokale restauranter eller slappe af ved hotellets pool.

Rejselederen vil selvfølgelig være behjælpelig med gode forslag til udflugter og oplevelser i området.

 

Her bor du

Porto Giardino Monopoli

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

Trattoria_iStock-453203585_450-555
Dag 5Den UNESCO-fredede huleby Matera og videre til Tropea

Efter morgenmaden tager vi afsked med Apulien og kører ind i naboregionen Basilicata, som ofte stadig omtales med sit antikke navn Lucania. Basilicata er en af Italiens mindste regioner med et areal på kun 9.992 kvadratkilometer, men til gengæld findes her en af Syditaliens ubestridt største og mest berømte attraktioner – den labyrintiske huleby, Matera. De mange forhistoriske huler, der er hugget direkte ind i bjerget som grotter, kan umiddelbart ikke ses, da der er opsat husfacader foran huleindgangene. Hulerne har været beboet af mange forskellige kulturer, og i dag er mange af hulerne restaureret og har moderne faciliteter. De historiske bydele Sasso Caveoso og Sasso Barisano hører til blandt verdens ældste og bedst bevarede bosættelser og er naturligvis på UNESCOs verdensarvsliste. Ikke overraskende har hulerne også været anvendt som filmkulisse, og bl.a. Mel Gibsons “Passion of the Christ” er optaget her.

Vi nyder en frokost inkl. vin og vand i en restaurant flot beliggende i det historiske centrum, inden vi kører videre til hotellet i Tropea, som bliver vores base de næste 7 nætter.

Tropea ligger på et klippefremspring på Calabriens vestkyst, et område som emmer af syditaliensk charme. Landskabet er præget af dramatiske klipper kombineret med skønne sandstrande, og disse kontraster gør stedet til en vaskeægte perle – faktisk blev Tropea i 2021 kåret til Italiens smukkeste historiske by. Vores hotel ligger skønt placeret for enden af Tropeas gågade i gåafstand til både butikker, restauranter, strand og byliv og er dermed en perfekt base på både fri- og udflugtsdage.

 

Her bor du

Hotel Santa Lucia

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

6.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_4.555x450
2.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_4.270x333
Dag 6Byrundtur i Tropea og besøg i Pizzo Calabro

Efter morgenmaden går vi på en lille byrundtur i Tropea og ser blandet andet byens historiske centrum med den normanske katedral, og vi får serveret små smagsprøver på typiske produkter fra lokalområdet, som for eksempel den særlige marmelade lavet på rødløg.

Fra Tropea kører vi nordpå til den romantiske havneby Pizzo Calabro, der ligesom Tropea er placeret på en stejl klippe med panoramaudsigt over havet. Vi går en tur rundt i byen og oplever den hyggelige stemning i de smalle, brostensbelagte gader og gør også stop ved den særlige Piedigrotta-kirke, som er hugget ud i klippesiden og indvendigt udsmykket med et væld af statuer.

I løbet af dagen bliver der også mulighed for at smage den berømte is “Tartufo di Pizzo” i en af byens historiske isboder. Desserten har intet at gøre med de trøfler, den er opkaldt efter, bortset fra sin form og fyldige smag, men er derimod sammensat af to eller flere varianter gelato ofte med en kerne af smeltet chokolade, sirup eller frossen frugt i midten – en ægte lækkerbisken!

Vi er tilbage i Tropea i løbet af eftermiddagen.

 

Her bor du

Hotel Santa Lucia

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

10.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_5.555x450
Dag 7Byrundtur i Cosenza og vingårdsbesøg

Efter morgenmaden kører vi mod Cosenza, som ligger placeret ved foden af Sila-bjergene, hvor de to floder Crati og Brusento mødes. Under kejser Augustus var Cosenza et vigtigt stoppested langs romervejen via Popilia, der knyttede Calabrien til Sicilien, men byen blev grundlagt allerede i det 4. århundrede f.Kr.

På en byrundtur til fods besøger vi blandt andet byens katedral, ser Calabriens ældste teater og nyder den gamle bydel. Der bliver også mulighed for at udforske byen på egen hånd, inden vi om eftermiddagen tager på et hyggeligt besøg på en lokal vingård. Her får vi serveret 4 lokale vine sammen med en perlerække af områdets produkter som for eksempel oste, oliven og bruschetta. I vinkælderen bliver vi naturligvis også introduceret til egnens typiske druer og den spændende rejse fra drue til drik, inden vi atter vender retur til Tropea.

 

Her bor du

Hotel Santa Lucia

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

15.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_6.555x450
Dag 8Tropea på egen hånd eller mulighed for heldagsudflugt til De Æoliske Øer

Denne dag er fri til for eksempel at nyde Tropeas smukke strande, men der er også mulighed for et minicruise til De Æoliske Øer Stromboli, Lipari og Vulcano. Den naturskønne øgruppe er opkaldt efter Æolus, vindenes gud, og blev i år 2000 optaget på UNESCOs verdensarvsliste på grund af øernes enestående geologi og natur.

Vi tager af sted tidligt om morgenen og starter med at gå i land på vulkanøen Stromboli. Vulkanen er den mest aktive i Europa, og med flere daglige udbrud er der god mulighed for at opleve seismisk aktivitet på tætteste hold.

Fra Stromboli går turen mod Lipari langs Panareas klippekyst. Panarea er den mindste af De Æoliske Øer og er særligt berømt for den lille halvø Capo Milazzese, hvor man i arkæologiske udgravninger har fundet levn fra bronzetiden og øens første beboere.

Efter en smuk sejltur besøger vi Lipari, som er den største af De Æoliske Øer. Her besøger vi den livlige by med maleriske gader, en hyggelig havn og et interessant arkæologisk museum. Der bliver også tid til shopping på egen hånd.

Dagens sidste stop er Vulcano, hvis østlige kyst bobler og syder af naturlige kilder og bade med angiveligt helbredende egenskaber. Vi forlader øen sidst på eftermiddagen og nyder på hjemrejsen det imponerende landskab, som er strøet ud i havet omkring os.

 

Her bor du

Hotel Santa Lucia

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

Tilkøb flere oplevelser

Udflugt til De Æoliske Øer

fra 650 kr. pr. person

 

Følg med på et minicruise til De Æoliske Øer Stromboli, Lipari og Vulcano.

Vi tager af sted tidligt om morgenen og starter med at gå i land på vulkanøen Stromboli. Vulkanen er den mest aktive i Europa, og med flere daglige udbrud er der her god mulighed for at opleve seismisk aktivitet på tætteste hold.

Herfra går turen mod Lipari langs Panareas klippekyst. Lipari er den største af De Æoliske Øer, og her besøger vi den livlige by med maleriske gader, en hyggelig havn og et interessant arkæologisk museum. Der bliver også tid til shopping på egen hånd.

Dagens sidste stop er Vulcano, hvis østlige kyst bobler og syder af naturlige kilder og bade med angiveligt helbredende egenskaber.

 

16.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_7.555x450
Vin_iStock-1030932114_333-270
Dag 9Kyststrækningen Capo Vaticano, besøg i Scilla og Reggio Calabria

Efter morgenmaden kører vi langs Calabriens fantastiske kyststrækning, som er kendt for sine lange sandstrande og smukke udsigter. Vi gør stop ved Capo Vaticano lidt syd for Tropea, i et område som regnes for et af de smukkeste steder i verden. Her kan du fra udsigtspunktet “La Praia del Fuoco” på en klar dag beundre det glimtende, turkisblå hav og se helt fra Scilla til Messinastrædet, Sicilien og Stromboli.

Vi skal også besøge byen Scilla, som i følge græsk mytologi var hjemsted for det legendariske havuhyre Scylla, som i Homérs Odyssé tiltrak de skibe, som vovede at forcere de farlige malstrømme i Messinastrædet. Med sine seks grådige hoveder på lange halse nåede Scylla at snappe seks af Odysseus’ mænd, som skrigende blev løftet op i uhyrets hule og fortæret levende.

I Scilla besøger vi den maleriske bydel Chianalea, hvor husene slås om de bedste pladser på klippesiden, inden vi fortsætter mod Calabriens hovedby, Reggio Calabria. Der bliver naturligvis mulighed for at finde frokost, inden vi forlader Scilla.

I Reggio Calabria besøger vi Nationalmuseet, som bl.a. huser de to verdensberømte Riace-bronzer: to græske bronzefigurer i fuld størrelse af nøgne, skæggede krigere, som blev fundet i havet nær Riace i 1972. Efter et spændende besøg går vi en tur på den smukke “Falcomatà”, hvor vi nyder udsigten over havet til Sicilien.

 

Her bor du

Hotel Santa Lucia

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

3.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_8.555x450
27.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_8.270x333
Dag 10Udforsk Tropea på egen hånd og nyd strandliv, caféliv eller butiksliv

I dag har du mulighed for at udforske Tropea på egen hånd. Det er en fornøjelse at slentre rundt i den ældre bydels smalle gader og gyder, der på kryds og tværs mødes ved små pladser, som emmer af liv.

Tropeas normanske katedral stammer fra 1100-tallet og er en af byens mest imponerende bygninger. Går du ad hovedgaden, Corso Vittorio Emmanuele, ser du nogle af de ældste palæer og villaer, og for enden af gaden findes en imponerende udsigt over havet.

En anden af byens helt store seværdigheder er det nyligt renoverede kloster Santa Maria dell’Isola, der ligger og troner på sin egen klippeø med havet smukt glitrende i baggrunden.

I Tropea finder du også et stort udvalg af restauranter, caféer og butikker, og dagen kan fint nydes med at betragte livet fra en café i de snoede gader – og måske du skal prøve den lokale specialitet: cipolla di Tropea (en is med smag af det karakteristiske lokale rødløg, som er kendt for sin sødme og unikke smag).

 

Her bor du

Hotel Santa Lucia

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

12.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_9.555x450
7.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_9.270x333
Dag 11På opdagelse i Zungri-grotterne

Dagens udflugt går til den charmerende landsby Zungri, som er kendt for sine fascinerende klippehuler i tufstenbjergene omkring byen. Grotterne opstod oprindeligt i et system af huler, som gennem tiden blev skabt naturligt pga. erosion, men de blev senere udgravet og udvidet af mennesker, som boede i dem gennem mange hundrede år. De tidligste beboelser i disse huler kan dateres særdeles langt tilbage i tiden, og de er blevet benyttet af både romerne, byzantinske og normanniske kulturer. I dag kan du gå på opdagelse i de imponerende hulrum, der engang blev brugt som både boliger, stalde, kirker og begravelsespladser – nogle af hulerne indeholder også fascinerende hulemalerier, der giver et spændende indblik i livet i fortiden.

Udenfor grotterne strækker Calabriens omkringliggende landskab sig med bølgende bakker og frodige skove, som danner en betagende kontrast til de gamle klippehuler.

Vi spiser frokost i Zungri og besøger også stedets museum, hvor vi bliver meget klogere på grotternes fascinerende historie.

 

Her bor du

Hotel Santa Lucia

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

14.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_10.555x450
22.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_10.270x333
Dag 12Fra Tropea til Cefalú på Sicilien

Vi siger farvel til Tropea og kører videre sydpå. Vi tager den korte færgetur over Messinastrædet og ankommer til Sicilien, hvor vi på nordkysten finder den smukt beliggende by Cefalú.

Den charmerende bys gamle kvarter med utallige stemningsfulde gader er fyldt til bristepunktet med små butikker, hyggelige caféer og restauranter og emmer i den grad af lokal italiensk atmosfære. Vi tager på en byvandring i de pittoreske gader, ser den fine gamle middelaldervaskeplads og kan sikkert ikke undgå at lade os lokke til en “brioche con gelato” eller måske en “frutta martorana” på et af byens fristende konditorier.

Vi overnatter i Cefalú.

 

 

Her bor du

Hotel Sante Lucia Le Sabbie D'oro

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

8.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_11.555x450
30.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_11.270x333
Dag 13Palermo og videre til Castelvetrano

Efter morgenmaden i Cefalú kører vi videre vestpå mod Siciliens hovedby, Palermo.

Palermo er den største by på Sicilien og er helt og aldeles essensen af en syditaliensk storby. Utallige kulturer har sat deres præg på byens arkitektur, som i dag består af både arabiske kupler, middelalderkirker, et slot fra normannertiden og smukke renæssancepaladser. Palermo har sjæl og charme, er støjende, hektisk og har både et lokalt og et kosmopolitisk islæt, og byens centrum er charmerende med flere lokale markeder og pladser, hvor livet leves på ægte italiensk. Der er smukke indkøbsstrøg som Via Vittorio Emanuele, grønne parker og utallige museer og monumenter samt Normannerborgen med det vidunderlige og ubeskrivelige Capella Palatina.

Intet besøg i Palermo uden et besøg i Monreale, så vi tager naturligvis turen op i 300 meters højde til Monte Caputo. Her ligger den smukke katedral Santa Maria la Nuova opført af normannerkongen William II i slutningen af 1100-tallet. Bygningen er en sand opvisning i ekstravagant normannisk byggestil, byzantinsk skønhed og arabisk symmetri, og vi mødes af intet mindre end 6.000 m² smukke billedmosaikker i guld og prægtige farver, når vi træder ind i det mageløse kirkerum. Mosaikkerne er udført af sicilianske og byzantinske håndværkere og er endnu et smukt eksempel på, hvordan øst og vest levede og boede sammen under normannerkongerne.

Vi fortsætter herefter videre til vores sidste overnatning på rejsen

 

Her bor du 

Hotel Admeto


LÆS MERE OM HOTELLET →

Her bor du på afgangen d. 2/10

Althea Palace Hotel Castelvetrano

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

5.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_12.555x450
20.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_12.270x333
Dag 14Marsala og Trapani – solen, vinden og havet samt hjemrejse

I dag skal vi samle de sidste Italien-indtryk – og vi slutter med manér.

Den lille provins Trapani dækker den yderste vestlige spids af Sicilien. Her er frodigt land og store arealer med vinmarker, et naturreservat og maleriske byer på kysten og på bjergtoppen, en kyststrækning med hvide saltbakker og saltmøller med store vingeblade i horisonten ud mod havet. Ja, det ene flotte klassiske billede afløser det andet på køreturen til de to byer, som vi skal besøge i dag, og som i øvrigt er berømte for hhv. Marsalavin og Trapanisalt.

Byen Marsala blev grundlagt for mere end 2.500 år siden og navngivet af araberne som Mars Allah ”Guds Havn”. Hedvinen af samme navn blev opfundet af englændere, forfinet af sicilianere og nu nydt af hele verden. Vi gæster et af de store vinhuse, hører deres spændende historie og smager naturligvis på den berømte hedvin.

Vi fortsætter herefter til Trapani. Solen, vinden og havet er de tre ”håndværkere”, som i århundreder har skabt Siciliens hvide guld, det eftertragtede salt fra Trapani. Vi besøger en af de, desværre sidste, gamle pittoreske vindmøller, hvor man stadig kan se, hvordan man med gammelt traditionsrigt håndværk fremstiller exceptionelt salt rigt på smag og næringsstoffer.

Efter dette fine punktum kører vi til lufthavnen i Trapani, hvorfra vi flyver hjem til Danmark.

 

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Let frokost

 

333-270_iStock-913886954

Afrejsedatoer

Afrejse dato
Varighed
Pris pr. person
Rejseleder
Afrejse fra
18. september 2024
Varighed14 dage
22.995 kr. pr. person
Rejseleder
Afrejse fraBillund
Afrejse fra Billund
25. september 2024
Varighed14 dage
22.995 kr. pr. person
RejselederMargit Kiil Jørgensen
Afrejse fraBillund
Afrejse fra Billund
iStock-140376572_1__450-555
16.italien.jubilaeumsrejsen-til-syditalien.Dag_7.390x323

Rejsen inkluderer

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på 4-stjernede hoteller
  • Obligatorisk byskat på alle hoteller
  • 13 x morgenmad, 2 x frokost og 13 x aftensmad
  • Al transport og udflugter jf. program
  • Alle entréer - værdi kr. 400
  • Byvandring i Apuliens hovedby, Bari
  • Vinsmagning nær den hvide by Locorotondo
  • Sightseeing i Alberobello med de karakteristiske trullihuse og i den hvide by Ostuni
  • Besøg på olivenmølle inkl. smagsprøver
  • Besøg i den UNESCO-fredede huleby Matera inkl. frokost
  • Byrundtur i Tropea inkl. smagsprøver på lokale specialiteter
  • Udflugt langs kysten ved verdensberømte Capo Vaticano
  • Besøg i Pizzo Calabro og den særlige Piedigrotta-kirke
  • Sightseeing i Cosenza og besøg på lokal vingård
  • Besøg i mytiske Scilla med den maleriske bydel Chianalea
  • Oplevelser i Reggio di Calabria med besøg på Nationalmuseet
  • Byvandring i Cefalù
  • Sightseeing i Palermo og besøg i katedralen San Maria la Nuova
  • Sightseeing i Marsala inkl. vinsmagning
  • Oplevelser i Trapani inkl. besøg ved vindmølle
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 2.395
  • Værelse med havudsigt/balkon i Tropea og Cefalú kr. 1.095 - Bemærk: Vi har kun et begrænset antal værelser, hvorfor bestillingen først er godkendt ved endelig ordrebekræftelse
  • Fast plads i bussen kr. 125
  • Udflugt til De Æoliske Øer kr. 650
  • Administrationsgebyr kr. 125

Mød din rejseleder

NÅR REJSEN GÅR TIL  ITALIEN

Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta

Når du tager afsted på en rundrejse til Italien med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Italien.

 

Dansk_pas
Globus

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!