Paradisøen Mauritius

4,8 UD AF 5

Forelsk dig i tropeøen Mauritius, der skyder op af Det Indiske Ocean som et sandt paradis

Mauritius lever op til ægte livsnyderdrømme med svajende palmetræer, hvide sandstrande og azurblåt hav. Mark Twain har udtrykt det så flot:  ”Mauritius was made first and then heaven - heaven being copied after Mauritius”. Her venter vidunderlig afslapning på et 4- stjernet resort direkte ud til Det Indiske Ocean, hvor det fantastiske gæstfrie og servicemindede personale gør opholdet ekstra skønt.

Fra denne afslappende base tager vi på flere dagsudflugter rundt til øens største oplevelser, hvor vi både kan glæde os til at opleve øens frodighed og få indsigt i landets kultur og historiske betydning.

Mauritius bærer præg af at have været både hollandsk, fransk og britisk koloni, hvilket også vidner om, hvor vigtig en placering øen har haft for verdenshandlen under kolonitiden. Resultatet er en farverig og harmonisk smeltedigel af etnicitet, religion og kultur. Blandt rejsens højdepunkter er et besøg på en lokal sukkerfabrik, en udflugt til Black River Gorges National Park og en tur til hovedstaden, Port Louis.

Sidst på rejsen stikker vi til søs på en sejltur med katamaran til den postkortskønne ø Ile Aux Cerfs – en perfekt måde at afslutte en ferie i dette skønne tropeparadis.

Fra kr. 22.995

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.

13 dage med dansk rejseleder

Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur

Overnatning

Ophold i delt dobbeltværelse på 4-stjernet luksusresort direkte ud til Det Indiske Ocean

  • Mange udflugter inkluderet med smukke natur- og kulturoplevelser
  • Vi stikker til søs på en sejltur i katamaran til den postkortskønne ø Ile Aux Cerfs
  • Oplev Chamarel-vandfaldet og Black River Gorges National Park
  • Kom  på sporet af kolonitiden med besøg på en tidligere sukkerfabrik
  • Besøg på det lokale marked i Mahébourg og få også god tid til afslapning på det skønne resort 
Beskrivelsen af hvad der er på billedet - SEO
Sukkerr_rplantage_Mauritius_iStock-1359844137_323-390
2.mauritius..270x333
Paradis_en_Mauritius_kort_07JUN2024

Dagsprogram

Fold alle dage ud
Dag 1Afrejse fra Danmark

Vi flyver til Mauritius.

32.mauritius.paradisoen-mauritius.herobillede.555x450
Dag 2Ankomst til paradisøen Mauritius

Vi ankommer til Mauritius først på formiddagen. Vi kører direkte til vores lækre 4-stjernede resort, som ligger lige ud Belle Mare-stranden, der med sin udsigt til svajende palmer og azurblå hav er den perfekte kulisse til at komme helt ned i gear. Ved ankomst til resortet får vi en rundvisning og får nærmere information om de forskellige faciliteter, som vi kan benytte os af under vores ophold. Værelser står klar først på eftermiddagen, og vi kan nu tage hul på en eftermiddag med afslapning og tid til at nyde vores nye omgivelser. 

 

Her bor du

Solana Beach Resort

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Aftensmad

 

8.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_2.555x450
1.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_2.270x333
Dag 3Heldagsudflugt i den nordlige del af øen med botanisk have, sukkerfabrik og hovedstaden, Port Louis

Vi vågner til nye eventyr. Dagen byder på udflugt til den nordlige del af øen. Vi starter oplevelserne ved den verdensberømte botaniske have Sir Seewoosagur Ramgoolam, som ligger i byen Pamplemousses. Haven er opkaldt efter Mauritius’ første premierminister og blev grundlagt i det 18. århundrede af den franske landskabsarkitekt Pierre Poivre. Her gemmer sig en oase af eksotiske planter, buske og træer med alt fra muskatnøddetræer og ibenholt til 80 forskellige palmearter og havens store berømte vandliljer, hvis blade kan blive helt op til 3,5 meter i diameter.

Efter havebesøget kører vi videre til den tidligere sukkerfabrik L’Aventure du Sucre, der nu er forvandlet til et spændende interaktivt museum, som fortæller historien om landets sukkerproduktion, dets rige handel med rom og den dystre slavetid. Vi får selvfølgelig også mulighed for at smage på den søde vare.

Vi spiser frokost på museets restaurant, hvor der serveres forskellige mauritiske specialiteter.

Efter frokost kører vi videre til hovedstaden, Port Louis. Her vil vi opleve, at gammelt og nyt smelter sammen i en autentisk og livlig by-atmosfære. I byen finder man smalle brostensbelagte gader og charmerende gamle huse side om side med brede boulevarder og moderne storcentre. Her fornemmer vi livet, som det leves af de lokale – i en kontrastfuld kulisse, hvor årenes slid giver patina, himler af farvestrålende paraplyer lyser op, og moderne tiltag fornyer.

Vi besøger området Aapravasi Ghat, som var det modtagested, hvor de indiske kontraktarbejdere ankom til i årene efter slaveriets ophør i 1834. 

Vi besøger også byens markedsplads med lokalt kunsthåndværk, farvestrålende frugt og grønt samt eksotiske krydderier, der får mundvandet til at løbe. Sidst på dagen gør vi et stop ved Caudan Waterfront, der er et af øens mest moderne indkøbscentre.

 

Her bor du

Solana Beach Resort

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

29.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_3.555x450
19.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_3.270x333
Dag 4Heldagsudflugt i den sydlige del af øen med vulkankrater, Black River Gorges National Park og Chamarel-vandfaldet

Dagens udflugt går til den sydvestlige del af øen, hvor vi først skal opleve den slumrende vulkan Trou aux Cerfs. Her ser vi det imponerende vulkankrater, der har en diameter på 350 meter og en dybde på 100 meter. Herfra betages vi af den storslåede panoramaudsigt over byen Curepipe og store dele af øen. Turen går videre til modelskibsfabrikken Le Port, hvor vi trods fabrikkens beskedne størrelse skal opleve en velassorteret samling af modelskibe i forskellige former og størrelser. Fabrikken har bygget modelskibe siden 1988 og har bygget tusinde af modeller blandt andet af det berømte HMS Victory, der er kendt for sin rolle som Lord Nelsons flagskib under slaget ved Trafalgar d. 21 oktober 1805. 

Vi fortsætter mod sydvest til Ganga Talao, også kendt som “Grand Bassin”. Søen betragtes som hellig for hinduer, der mener, at kratersøens vand stammer fra Shiva-guden, som spildte dråber af vandet fra Ganges-floden i Indien. Søen er derfor omgivet af farverige hindutempler og statuer af hellige guder, som de lokale hinduer kommer for at tilbede. 

Kursen sættes nu mod Chamarel-vandfaldet, og på vejen kører vi gennem skovområdet Plaine Champagne og nationalparken Black River Gorges. Undervejs stopper vi for at spise frokost i de natursmukke omgivelser ved restauranten La Table du Currybou, hvorfra vi har udsigt til det omkringliggende bjergområde med det ikoniske Le Morne-bjerg, der er blandt Mauritius’ vigtigste vartegn. Her nyder vi både frokosten og natursceneriet af grønne farvenuancer i alle dets afskygninger.

Efter frokosten kører vi videre gennem nationalparken, der med sine fugtige bjergskove, sumpede hedelandskab og bjerget Black River Peak er et af de smukkeste områder på Mauritius. Her kan vi også være heldige at se rådyr, vildsvin samt makakaber, der adræt springer fra trætop til trætop. 

Midt på eftermiddagen når vi til Chamarel-vandfaldet, som kaster sig 83 meter ud over den frodige klippeside i geoparken Chamarel Seven Coloured Earth – som et lille glimt af et hengemt og uspoleret paradis. Geoparken er ud over det brusende vandfald kendt for sit fascinerende geologiske fænomen med tørret mineralholdig lava, der får jorden til at bølge af sted i en syvfarvet pallette af brun, rød, violet, blå, grøn, lilla og gul.

Efter dagens rige naturoplevelser vender vi tilbage til hotellet.

 

Her bor du

Solana Beach Resort

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

6.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_4.555x450
17.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_4.270x333
22.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_4.390x323
Dag 5Afslapning på det dejlige resort

Du vågner til havudsigt, palmetræer og afslapning på ægte livsnyder-manér. Det er nemlig blevet tid til, at du kan svømme en tur i poolen eller læse en spændende roman under vajende palmeblade.

Hotellet tilbyder ture med glasbundsbåd, der giver mulighed for at opleve undervandsriget på magelig vis, og der er også mulighed for at bestille en tur i faldskærm trukket op efter en speedbåd eller med vandski, hvis man har mod på dette.

 

Her bor du

Solana Beach Resort

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

12.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_5-6.555x450
Dag 6Afslapning på det dejlige resort

Brug dagen til afslapning eller en strandtur, hvor du kan udforske det mangfoldige liv, der gemmer sig i det kilometerlange koralrev, som ligger blot et par hundrede meter fra strandkanten.

Er du mere til en gåtur i lokalområdet, så er det muligt at spadsere langs stranden til den nærmeste lille by, Belle Mare, der kun ligger ca. 1,5 kilometer mod syd, hvor der er flere små butikker og supermarkeder.

Søndage og onsdage er markedsdage og her er der en god chance for at komme tættere på de lokale mauritiere. 

 

Her bor du

Solana Beach Resort

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

12.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_5-6.555x450
Dag 7I fodsporene på kolonitiden, besøg på maritimt museum og lokalt marked samt sejltur med glasbundsbåd

I dag slår vi øjnene op til et udflugtsprogram spækket med oplevelser. Efter morgenmaden tager vi fra hotellet og kører til Frederick Hendrik Museum, der byder os velkommen med sin franske arkitektur og sine hollandske aner. Bygningen er nemlig bygget oven på ruinerne af den hollandske fæstning Fort Frederick Hendrik, der stammer fra 1638. Hollænderne opdagede Mauritius allerede tilbage i 1598, hvor koloniseringen begyndte. Her får vi fortællingen om stedets historie gennem de sidste 400 år, når vi ser os omkring i det tidligere fængsel, bageri og smedeværksted.

Efter besøget fortsætter vi i historiens tegn, der får en sød smag, når vi besøger den familieejede virksomhed Biscuiterie Rault, der laver småkager efter en 140-årig gammel opskrift. Opskriften blev udviklet i 1868 af Hilarion Rault – først blot solgt lokalt på Mauritius og siden som international eksport af håndlavede småkager med naturlige ingredienser. Vi får historien om, hvordan produktionen startede i en fransk tropisk koloni, hvordan den blev påvirket af Første Verdenskrig og den lokale sukkerproduktion. En spændende historie – med en skøn smag af Mauritius.  

Vi tager nu videre til Mahébourg, hvor gaderne forvandles til ét stort udendørs marked, hvor boder lokker med frugt og grønt og lokale souvenirs. Videre går vores tur til Mahébourgs historiske og maritime museum, hvor vi tages med på en tidsrejse tilbage til den franske kolonitid, og ser maritime artefakter og skibsvrag. 

Med sultne maver fortsætter vi i kolonihistoriens skyggefulde spor, når vi spiser en frokost i Jardin De Beau Vallon, der har til huse i en smuk, gammel kolonibygning. Mætte og nysgerrige på ølivet omgivet af Det Indiske Oceans bølgekrusninger, fortsætter vi til udflugtens sidste højdepunkt – Blue Bay hvor vi nemlig stikker til søs i en båd med glasbund. Fra båden kan vi nyde udsigten mod den blå horisont og paradisøens frodiggrønne kyster, og gennem glasbunden kan vi beundre livet i koralrevene ud for Mauritius’ kyst. 

Vi går i land og kører retur til vores hotel, hvor aftenen er fri til afslapning på hotellet.

 

Her bor du

Solana Beach Resort

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

2.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_7.555x450
3.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_7.270x333
26.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_7.390x323
Dag 8La Route du Thé - en velsmagende heldagsudflugt med te, rom og vanilje

Dagen byder på en spændende ekskursion, som vil gøre os klogere på de tre delikatesser te, rom og vanilje, som Mauritius er kendt for. Turen begynder med et besøg på det velbevarede kolonitidshus Le Domaine des Aubineaux fra 1872 i nærheden af Curepipe. Huset er omkranset af den skønneste have med eksotiske planter, og stemningen i huset vil med garanti sende dig tilbage i tiden.

Herefter besøger vi en af Mauritius’ største teproducenter, Le Domaine de Bois Chéri, hvor vi nyder en kop te med skøn udsigt over teplantagerne, før turen år videre til det spektakulære strandområde Gris Gris ved Soillac, som er tæt på det sydligste punkt på Mauritius. 

Videre går dagens oplevelser til Le Domaine de Saint Aubin, der ligger svøbt i sukkerplantager og er anerkendt i hele verden for sine produkter, der tæller både rom og gin. Stedet er Mauritius’ ældste producent af rom, men man har formået at tilpasse sig tiden og kombinerer i dag tradition, innovation og miljøvenlige principper, og her spiser vi også en dejlig frokost. 

På dagens sidste stop bliver vi klogere på den tålmodige proces det er at lave vanilje, inden vi atter vender næsen mod hotellet. I løbet af dagen vil der naturligvis være mulighed for at købe velsmagende ferieminder med hjem i form af både te, rom og vanilje.

 

Her bor du

Solana Beach Resort

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

13.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_8.555x450
20.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_8.270x333
Dag 9Vi nyder livet på resortet

Dagen er sat af til at slappe af på vores skønne resort og nyde de eksotiske omgivelser. Måske har du lyst til at tage på kajakture ud for kysten, nyde svalende dukkerter i poolen eller dase i en liggestol til udsigten af Det Indiske Ocean.

 

Her bor du

Solana Beach Resort

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad  Aftensmad

 

16.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_9.555x450
21.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_9.270x333
Dag 10Skønt cruise til den lille tropeø Ile Aux Cerfs med katamaran

Dagens udflugt foregår til vands. I byen Trou Deau Douce, der ligger i det østlige Mauritius, går vi ombord på en katamaran og tager hul på nye oplevelser. Du kan blot læne dig tilbage, nyde udsigten, den fine service  og de gratis drinks ombord, mens katamaranen skyder gennem vandet. Undervejs tager vi med små speedbåde ud til de betagende Grand River-vandfald, der ligger i forlængelse af Grand River South East, som er den længste flod i Mauritius.

Vi sejler ind til en lagune, hvor der er mulighed for en badetur i det lune vand, og du kan også tage snorkelmasken på og udforske undervandslivet, hvor koralrevene er hjem for tropefisk i mange afskygninger. Du kan selvfølgelig også beundre de smukke rammer med drink fra ad libitum-baren på katamaranen.

Herefter nyder vi en skøn barbeque-buffet på katamaranen, før vi går i land på tropeøen Ile Aux Cerfs, hvor vi slapper af til udsigten af skyggefulde palmer og solkyssede sandstrande, der slanger sig langs det turkisblå hav. 

Hen på eftermiddagen sætter vi kursen tilbage mod kajen i Trou Deau Douce og kører tilbage til hotellet.

 

Her bor du

Solana Beach Resort

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

23.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_10.555x450
15.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_10.270x333
Dag 11Vi nyder livet på resortet

Dagen er på egen hånd, hvor du kan bruge tiden på det skønne resort eller begive dig ud på eventyr i nærområdet.

 

Her bor du

Solana Beach Resort

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

14.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_11-12.555x450
Dag 12Vi nyder sidste dag inden hjemrejse

Vi nyder sidste dag inden hjemrejse, og har værelserne indtil aftenstid, så dagen kan nydes i eget tempo. 

Vi spiser en tidlig middag og tager mod lufthavnen, hvor vi flyver hjem sidst på aftenen. Det er tid til at sige farvel til Mauritius’ skønne oplevelser og varme tropeluft og sætte kursen mod Danmark.

 

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

5.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_11-12.555x450
Dag 13Ankomst til Danmark

Vi ankommer til Danmark med kufferten fuld af sol og gode minder.

28.mauritius.paradisoen-mauritius.Dag_13.555x450

Afrejsedatoer

Afrejse dato
Varighed
Pris pr. person
Rejseleder
Afrejse fra
13. oktober 2024
Varighed13 dage
23.495 kr. pr. person
RejselederAnette de Florie Maman
Afrejse fraAalborg, Aarhus, København
Afrejse fra Aalborg+ 1.250 kr. pr personFå pladser
Afrejse fra Aarhus+ 1.500 kr. pr personFå pladser
Afrejse fra København
05. november 2024
Varighed13 dage
22.995 kr. pr. person
RejselederAnette de Florie Maman
Afrejse fraAalborg, Aarhus, København
Afrejse fra Aalborg+ 1.250 kr. pr personFå pladser
Afrejse fra Aarhus+ 1.250 kr. pr personFå pladser
Afrejse fra København
17. november 2024
Varighed13 dage
22.995 kr. pr. person
RejselederAnette de Florie Maman
Afrejse fraKøbenhavn, Aalborg, Aarhus
Afrejse fra København
Afrejse fra Aalborg+ 1.250 kr. pr personKontakt os på
70 22 66 00
[email protected]
Afrejse fra Aarhus+ 1.250 kr. pr personKontakt os på
70 22 66 00
[email protected]
29. januar 2025
Varighed13 dage
24.995 kr. pr. person
RejselederNiels Seeberg
Afrejse fraKøbenhavn, Aalborg, Aarhus
Afrejse fra København
Afrejse fra Aalborg+ 1.250 kr. pr person
Afrejse fra Aarhus+ 1.250 kr. pr personFå pladser
09. februar 2025
Varighed13 dage
25.995 kr. pr. person
RejselederNiels Seeberg
Afrejse fraKøbenhavn, Aalborg, Aarhus
Afrejse fra København
Afrejse fra Aalborg+ 1.250 kr. pr person
Afrejse fra Aarhus+ 1.250 kr. pr personFå pladser
12. marts 2025
Varighed13 dage
23.995 kr. pr. person
RejselederNiels Seeberg
Afrejse fraKøbenhavn, Aalborg, Aarhus
Afrejse fra København
Afrejse fra Aalborg+ 1.250 kr. pr person
Afrejse fra Aarhus+ 1.250 kr. pr personFå pladser
07. april 2025
Varighed13 dage
24.995 kr. pr. person
Rejseleder
Afrejse fraAalborg, Aarhus, København
Afrejse fra Aalborg+ 1.250 kr. pr personKontakt os på
70 22 66 00
[email protected]
Afrejse fra Aarhus+ 1.250 kr. pr personFå pladser
Afrejse fra København
24. september 2025
Varighed13 dage
23.995 kr. pr. person
RejselederAnette de Florie Maman
Afrejse fraKøbenhavn, Aalborg, Aarhus
Afrejse fra København
Afrejse fra Aalborg+ 1.250 kr. pr personKontakt os på
70 22 66 00
[email protected]
Afrejse fra Aarhus+ 1.250 kr. pr personKontakt os på
70 22 66 00
[email protected]
Kalaisson_Port_Louis_iStock-547407470_450-555
Black_River_Gorges_iStock-493975890_333-270
Port_Louis_by_night_iStock-613026828_323-390

Rejsen inkluderer

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • 10 overnatninger på Solana Beach Resort på Mauritius
  • 10 x morgenmad, 5 x frokost inkl. øl & vand, 11 x aftensmad
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
  • Udflugt til den botaniske have Sir Seewoosagur Ramgoolam
  • Besøg på den tidligere sukkerfabrik L'Aventure du Sucre
  • Byrundtur i Mauritius’ hovedstad, Port Louis
  • Heldagsudflugt til vulkankrateret Trou aux Cerfs, Black River Gorges National Park og Chamarel-vandfaldet
  • Heldagsudflugt via La Route du Thé med besøg på både te- sukker- vaniljeplantager
  • Heldagsudflugt med besøg ved Frederick Hendrik Museum, Biscuiterie Rault, historisk og maritimt museum, lokalt marked i Mahébourg samt sejltur med glasbundsbåd
  • Sejltur med katamaran til tropeøen Ile Aux Cerfs
  • Engelsktalende lokalguide
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 3.195
  • Administrationsgebyr kr. 125

Mød din rejseleder

NÅR REJSEN GÅR TIL MAURITIUS

Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta

Når du tager afsted på en rundrejse til Mauritius med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Mauritius.

 

Dansk_pas
Globus

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!