Sicilien – Middelhavets skatkammer

4,9 UD AF 5

Sicilien er helt sin egen – et stykke uspoleret og autentisk Italien

Det vil du opleve på denne rundrejse til den naturskønne ø, der stort set uden afbrydelse var underlagt fremmed herredømme i næsten 2.700 år. Fønikerne, grækerne, romerne, araberne og normannerne har hver især sat deres præg på Sicilien. Templernes Dal, som grækerne efterlod, den romerske kejser Maximians overdådige villa og Normannerslottet i Aci Castello er tre eksempler på rejsens interessante og historiske oplevelser.

Det sicilianske landskab er fuld af kontraster, og det bliver der rig lejlighed til at nyde på denne rundrejse. Områder med appelsinplantager, olivenlunde og vinmarker veksler med bakket landbrugsland og vidtstrakte områder, hvor naturen får lov at herske, og med en kystlinje på 1.000 km dukker det blå Middelhav ofte op i synsfeltet. Vi bestiger den aktive vulkan, Etna, vandrer i den dybe vulkanske kløft, Alcantara, og nyder naturområdet Madonie med de høje bjergtinder og flotte udsigter.

De tre byer Catania, Palermo og Siracusa inviterer til vidt forskellige oplevelser, men fælles for dem er den sicilianske stemning på de lokale markeder og i de smalle gader, hvor der kun lige er plads til den obligatoriske scooter. Der er en by mere på programmet. Det er den lille bjergby Corleone, der er uløseligt forbundet med den italienske mafia, og hvor nogle af de største nulevende mafiabosser kommer fra. Mange kender sikkert mafiaen fra Godfather-filmene, men her i Corleone kommer vi endnu tættere på virkeligheden.

Sicilien er den 3. største vinproducerende region i Italien, og naturligvis inkluderer rejsen en vin-  og frokostoplevelse ud over det sædvanlige, når vi besøger en anerkendt vingård. Denne vingård har vi special-håndplukket for deres udsøgte smage samt deres måde at fremstille de verdensberømte vine på.

20 år med succes på Sicilien forpligter, og vi har derfor forædlet rejsen, så den opfylder alle ønsker! Vi ved nemlig, at det betyder meget for vores gæster at kunne flyve både fra Billund og København, at bo i byer, hvor man selv har mulighed for at udforske det italienske køkken samt at ALLE entréer er inkluderet i prisen.

 

Bemærk, at programmet for 2024 er anderledes
Hent programmet for 2024 her

Fra kr. 12.995

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.

8 dage med dansk rejseleder

Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur

Overnatning

Overnatning i dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller

  • Vi flyver fra både København og Billund
  • Siciliens største klassiske seværdigheder krydret med oplevelser i det ukendte  Vestsicilien og i Madonieparken
  • Nøje udvalgte hoteller, hvoraf flere har central beliggenhed, så du om aftenen kan gå ud og opleve det sicilianske køkken
  • Mærk stemningen i mafiabyen Corleone og se det berømte museum
  • Kom helt tæt på den berømte vulkan Etna
Beskrivelsen af hvad der er på billedet - SEO
iStock-894433170_323-390
iStock-1459539142_333-270
Sicilien_-_Middelhavets_skatkammer.Sk_rmbillede_2023-09-25_130119

Dagsprogram

Fold alle dage ud
Dag 1Ankomst til Sicilien

Vi ankommer til  Catania på Sicilien sidst på eftermiddagen, hvor efter vi kører til hotellet, hvor vi bor de første to og sidste to nætter. Her venter der dejlig afslapning, så vi er klar til alle rejsens skønne oplevelser efter en god nats søvn.

Aci Trezza, hvor vi bor, er også et yndet feriemål for italienerne selv, og ud for kysten kan man se tre høje søjleformede øer kendt som Isola dei Ciclopi, der ifølge den lokale legende er de tre sten, som blev kastet efter Odysseus i ”Odysseen”.

Byen byder på skønne omgivelser til at nyde en iskold ”brioche con gelato” eller en hed espresso med mandelkage – typisk siciliansk og rigtig godt!

 

Her bor du

Hotel Lachea

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Aftensmad

 

Aci_Trezza-Sicilien-Italien-iStock-1427282403
Dag 2Naturoplevelser ved vulkanen Etna og i Alcantara-dalen

En dag med storslåede naturoplevelser venter.

Formiddagen tilbringer vi ”på vulkaner” helt bogstaveligt talt, og det bliver på Europas største aktive vulkan, Etna, der er 3.323 m høj.

Vi snor os gennem talrige hårnålesving op mod den altid rygende top, og undervejs skifter landskabet på fascinerende vis mellem små landsbyer, frodige områder med skov og landbrugsområder til øde, golde landskaber med klipper, basaltskrænter og tunneler skabt af utallige lavastrømme.

Ved Silvestri-kraterne i 1.980 m højde er det muligt at kigge dybt ned i sidekraterne, der bliver kaldt ”etnaunger”.

Hvis vejret tillader det, kan vi komme helt til tops med svævebane og terrængående køretøjer (de to gange transport er ikke inkl. i rejsens pris).

Eftermiddagen byder på flere flotte naturoplevelser i Gole dell`Alcantara, når vi går på opdagelse i den frodige oase i Peloritaner-bjergene.

Her har smeltevandsfloden Alcantara gennem årtusinder gravet sig ned gennem de størknede lavamasser og skabt en forunderlig dyb kløft, der er ca. 65 m dyb, og hvor der er en koncentration af utallige sjældne og smukke ”lavasøjler”.

Alcantara-floden er en af de få sicilianske floder, som ikke tørrer ud om sommeren, og ud over selve kløften er området som en smuk botanisk park med typisk siciliansk vegetation.

Aftensmad på egen hånd denne aften.

 

Her bor du

Hotel Lachea

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

8.italien.sicilien-middelhavets-skatkammer.Dag_2.555x450
6.italien.sicilien-middelhavets-skatkammer.Dag_2.270x333
Dag 3Romersk kejservilla med enestående mosaikker og græske templer i Templernes Dal

Turen til den centrale del af Sicilien går gennem storslåede landskaber, som er et vidnesbyrd om, at Sicilien var det mægtige romerriges store kornkammer.

Romerriget er også nærværende, når vi besøger den romerske kejservilla, Villa Romana del Casale, ved byen Piazza Armerina.

En mindre villa blev omkring år 300 udvidet til det anlæg, man kender i dag. I 1100-tallet forsvandt villaen i et kæmpe jordskred, og så sent som i 1950’erne begyndte man en systematisk udgravning.

Det viste sig, at villaen efter al sandsynlighed har været stedet, hvor kejser Maximian i kraft af sin magt og rigdom kunne leve en overdådig tilværelse som pensionist.

Mosaikgulvene i kejservillaen er næsten intakte og er en enestående fortælling om livet på den tid, og et af de mange highlights er ”bikinipigerne”, som i virkeligheden var kvindelige gymnaster og atleter.

Turen fortsætter gennem typiske sicilianske landskaber til sydkysten og byen Agrigento, hvor vi skal på opdagelse i Valle dei Templi – Templernes Dal.

Det græske tempelkompleks er smukt beliggende på et højdedrag mellem byen Agrigento og Middelhavet, og Akragas, som byen hed under grækernes dominans på Sicilien, var en af de største græske byer uden for selve Grækenland.

Her har arkæologiske udgravninger åbenbaret fem templer fra ca. 5. årh. f.Kr., og på rundturen ser vi bl.a. Concordia-templet, der er et af de bedst bevarede doriske templer, og Jupiter-templet, der har været blandt de tre største i verden.

Vi fortsætter til Realmonte-området nær Agrigento, hvor vi skal overnatte. Her spiser vi en fælles middag på hotellet.

 

 

Her bor du

Scala dei Turchi Resort

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

7.italien.sicilien-middelhavets-skatkammer.Dag_4.555x450
14.italien.sicilien-middelhavets-skatkammer.Dag_4.270x333
Dag 4Til mafiabyen Corleone

Vi kører endnu en gang til den centrale del af Sicilien – til området, hvor man kan få en af de mest fængslende fortællinger.

Det drejer sig om fortællingen om mafiaen og især om den sicilianske del af den. Fortællingen er lige så dramatisk som landskabet, vi kører igennem til Siciliens ubestridte ”mafiaby” – Corleone.

Mange af de mest berømte og berygtede mafiabosser kommer fra byen, og via dem får man et indblik i den sicilianske mafia kaldet ”cosa nostra”, der betyder ”vores sag”.

Byen ligner enhver anden mindre italiensk by, men virkeligheden er en anden i byen, der bliver kaldt ”byen med det tavse sprog”. Vi besøger det interessante anti-mafia-museum i byens centrum – og det er alt andet end et traditionelt museum!

I selskab med en fremragende fortæller får vi en medrivende og spændende fortælling om, hvordan mafiaen er opstået, og hvordan mafiaen har arbejdet på Sicilien – og det er en historie, der er svær at ryste af sig.

Der er frihed til at finde frokost på egen hånd, og så fortsætter vi til Palermo-området, hvor vi bor de næste to nætter.

 

Her bor du

Hotel Camplus Guestplus

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

corleone-450x555
13.italien.sicilien-middelhavets-skatkammer.Dag_5.270x333
Dag 5Sightseeing i Palermo inkl. Normannerborgen og katedralen Santa Maria la Nuova

Palermo er den største by på Sicilien og er helt og aldeles essensen af en syditaliensk storby.

Utallige kulturer har sat deres præg på byens arkitektur med arabiske kupler, middelalderkirker, et slot fra normannertiden og smukke renæssancepaladser.

Palermo har sjæl og charme, er støjende, hektisk og har både et lokalt og et kosmopolitisk islæt, og byens centrum er charmerende med flere lokale markeder og pladser, hvor livet leves på italiensk.

Der er smukke indkøbsstrøg som Via Vittorio Emanuele, grønne parker og utallige museer og monumenter – og sidst men ikke mindst Normannerborgen, der ubestridt er byens største seværdighed med det vidunderlige og ubeskrivelige Capella Palatina.

Kapellet er overdådigt udsmykket med de skønneste mosaikker med geometriske og bibelske motiver fra forskellige perioder.

Intet besøg i Palermo uden et besøg i Monreale, så vi tager naturligvis turen op i 300 m højde til Monte Caputo. Her ligger den smukke katedral Santa Maria la Nuova opført af normannerkongen William II i slutningen af 1100-tallet.

Bygningen er en sand opvisning i ekstravagant normannisk byggestil, byzantinsk skønhed og arabisk symmetri og intet mindre end 6.000 m² smukke billedmosaikker i guld og prægtige farver møder os, når vi træder ind i det mageløse kirkerum.

Mosaikkerne er udført af sicilianske og byzantinske håndværkere og er endnu et smukt eksempel på, hvordan øst og vest levede og boede sammen under normannerkongerne.

Vi slutter dagen af med at spise en fælles middag på en af de lokale restauranter i Palermo.

 

Her bor du

Hotel Camplus Guestplus

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

12.italien.sicilien-middelhavets-skatkammer.Dag_6.555x450
16.italien.sicilien-middelhavets-skatkammer.Dag_6.270x333
Dag 6På opdagelse i Cefalú og frokost på vingård i naturområdet Madonie

Vi siger farvel til Palermo og kører langs Siciliens nordkyst til den smukt beliggende by Cefalú.

Den charmerende bys gamle kvarter med utallige stemningsfulde gader er fyldt til bristepunktet med små butikker, hyggelige caféer og restauranter og emmer i den grad af lokal italiensk stemning og atmosfære.

Byens ubestridte seværdighed og vartegn er normannerkongen Roger den 2.’s katedral, som har en flot beliggenhed på byens centrale torv.

Katedralen er oprindelig grundlagt af en arabisk emir, men normannerkongen udvidede det og gjorde det til sit kongeslot.

Et andet imponerende vartegn er den 270 m høje klippe Rocca di Cefalú, som troner højt og stejlt over byen som et fornemt symbol på byens historie.

Vi tager på en lille byvandring i de pittoreske gader, ser også den fine gamle middelaldervaskeplads og kan sikkert ikke undgå at lade os lokke til en “brioche con gelato” eller måske en “frutta martorana” på et af byens fristende konditorier.

Efter besøget i charmerende Cefalú kører vi op i bjergene, ind i Contrada Anastasia og ind i den, for mange, ukendte naturpark Madonie. Her skal vi besøge en af Siciliens absolut bedste producenter af økologiske og biodynamiske vine.

Vingården, smukt beliggende med udsigt over både bjerge og havet, er indrettet i et århundrede gammelt, flot renoveret Benedictinerkloster, hvor man nu fremstiller klassiske vine af usædvanlig flot kvalitet.

Efter rundvisningen i de historiske rammer, spiser vi en traditionel frokost på tre retter – alt tilberedt med et lille moderne twist og naturligvis tilberedt af lokale råvarer og ledsaget af tre af vingårdens vine lavet på traditionelle sicilianske druer.

Derudover skal vi selvfølgelig også smage husets gode jomfru olivenolie.

 

Her bor du

Hotel Lachea

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost

 

2.italien.sicilien-middelhavets-skatkammer.Dag_7.555x450
Dag 7UNESCO-fredede Siracusa med det græske teater, Paradisstenbruddet og grotten Dionysos’ Øre

Siracusas historie er storslået og fascinerende. Det var her, grækerne gik i land for mere end 2.700 år siden og grundlagde byen på den lille ø Ortigia – en by som udviklede sig til at blive et af det græske storriges mægtigste samfund, hvor kunstnere og videnskabsmænd som Dionysios og Archimedes levede og arbejdede og medvirkede til, at byen blev et magtfuldt knudepunkt for den nye blomstrende civilisation i Middelhavsregionen.

Vi tager på opdagelse i Ortigias historiske centrum, som stadig har smukke levn fra grækernes tid, men også middelalder, renæssance og især barokken har sat uforglemmelige og fascinerende spor i den smukke by.

Vi lader os indhylle i atmosfæren på det lokale marked, som i den grad vækker alle vores sanser, oplever strædernes charme og patina i det jødiske kvarter og ser resterne af Apollotemplet.

Sidst men ikke mindst skal vi opleve det, der må være en af Italiens smukkeste domkirke-pladser med den bemærkelsesværdige domkirke, som er bygget på de tidligere Athene- og Minerva-templer, og hvor et kapel er viet til Santa Lucia, der led martyrdøden.

I bydelen Neapolis understreger det romerske amfiteater og det græske teater Siracusas storhed og byens betydning under både grækerne og romerne.

Det græske teater var det fornemste og største teater på Sicilien med plads til 15.000 tilskuere, og fra teateret er der en formidabel udsigt over Siracusa og bugten.

Oplevelserne i det historiske område rundes på fornemste vis af med et besøg ved tyrannen Hierons gigantiske alter. Herfra videre ned i Paradisstenbruddet med den enestående flora og grotten Dionysos’ Øre med den suveræne akustik. Det var her, byggematerialer til Siracusa blev hentet, og Siracusa er naturligvis på UNESCOs verdensarvliste.

 

Her bor du

Hotel Lachea

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad Aftensmad

 

1.italien.sicilien-middelhavets-skatkammer.Dag_3.555x450
17.italien.sicilien-middelhavets-skatkammer.Dag_3.270x333
Dag 8Byrundtur i Catania og hjemrejse

I dag binder vi en fuldendt sløjfe om vores mange sicilianske oplevelser. Vi slutter nemlig, hvor det hele startede. For foden af den majestætiske vulkan Etna – i byen Catania. Her tager vi en byrundtur, hvor vi oplever, hvordan moderne og klassisk historie kan gå op i en højere enhed.

Byens historie er nært knyttet til vulkanen Etna, som sammen med jordskælv har ødelagt byen talrige gange. Igen og igen er byen blevet genopbygget – senest i 1600-tallet, hvor vulkanske materialer blev brugt til flotte bygninger i barokstil.

Den historiske bymidte med sit netværk af lige parallelle gader er anlagt efter romersk forbillede og fremstår smukt vedligeholdt med fornemme pladser omkranset af prægtige paladser, imponerende kirker, flotte monumenter og travle handelsgader som f.eks. Via Etnea.

Efter byrundturen er det tid til at sige farvel til Sicilien. Vi kører mod lufthavnen og flyver tilbage mod Danmark.

 

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

10.italien.sicilien-middelhavets-skatkammer.Dag_8.555x450
5.italien.sicilien-middelhavets-skatkammer.Dag_8.270x333

Afrejsedatoer

Afrejse dato
Varighed
Pris pr. person
Rejseleder
Afrejse fra
12. april 2025
Varighed8 dage
16.995 kr. pr. person
RejselederGrethe Disén
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
26. april 2025
Varighed8 dage
12.995 kr. pr. person
RejselederMargit Kiil Jørgensen
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
03. maj 2025
Varighed8 dage
12.995 kr. pr. person
RejselederHenrik Dahl
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
10. maj 2025
Varighed8 dage
12.995 kr. pr. person
Rejseleder
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
17. maj 2025
Varighed8 dage
13.995 kr. pr. person
Rejseleder
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
31. maj 2025
Varighed8 dage
14.495 kr. pr. person
RejselederTorben Folkmann
Afrejse fraKøbenhavn, Billund
Afrejse fra København
Afrejse fra Billund
06. september 2025
Varighed8 dage
12.995 kr. pr. person
RejselederGrethe Disén
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
13. september 2025
Varighed8 dage
12.995 kr. pr. person
RejselederTorben Folkmann
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
20. september 2025
Varighed8 dage
12.995 kr. pr. person
RejselederGrethe Disén
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
27. september 2025
Varighed8 dage
12.995 kr. pr. person
RejselederGrethe Disén
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
04. oktober 2025
Varighed8 dage
12.995 kr. pr. person
RejselederLars Søholm
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
11. oktober 2025
Varighed8 dage
14.995 kr. pr. person
RejselederGrethe Disén
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København

Der er desværre ikke flere afgange lige nu – hold øje med siden eller kontakt os på [email protected] eller 70 22 66 00 .

De nye datoer bliver også annonceret i vores nyhedsbrev, så hvis du ikke allerede er tilmeldt, er det en god ide at melde dig til her .

iStock-157616673_1__450-555
iStock-1419624482_1__333-270
iStock-1362243979_1__323-390

Rejsen inkluderer

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. inkl. skatter og afgifter - se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
  • Obligatorisk byskat på alle hoteller
  • 7 x morgenmad, 1 x frokost og 4 x aftensmad
  • Al transport og udflugter jf. program
  • Alle entreer - værdi kr. 525
  • Besøg i Aci Trezza og sightseeing i Catania
  • Besøg i nationalparken Madonie og ved Alcantara-kløften
  • 1 x vingårdsbesøg med vinsmagning og frokost af høj kvalitet (inkl. sicilianske specialiteter)
  • Vulkanske oplevelser på aktive Etna
  • Siracusas historiske centrum og templer i det arkæologiske område
  • Besøg i kejservillaen Villa Casale og oplevelser i Templernes Dal
  • Besøg i "mafiabyen" Corleone inkl. besøg på anti-mafia-museet
  • Sightseeing i Palermo og besøg i katedralen San Maria la Nuova
  • Byrundtur i den smukke kystby Cefalu
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 1.400
  • Fast plads i bussen kr. 120
  • Administrationsgebyr kr. 125

NÅR REJSEN GÅR TIL ITALIEN

Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta

Når du tager afsted på en rundrejse til Italien med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Italien.

 

Dansk_pas
Globus

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!